Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

31. oktober 2019: Offentlige information om lukket dagsordenpunkt på Udvikling, By og Land 4. november 2019 bliver desværre ikke vist i dagsordenen. Det vil blive rettet i referatet.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Miljø, Klima og Kyst

Tirsdag den 19-03-2019 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

19. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-3583-18


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning
  1. Tiltrådt

20. Regnskab 2018 - Miljø, Klima og Kyst

Sagsnummer: 00.32.10-S00-1-19


Resume

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1.    at godkende regnskabet for Miljø, Klima og Kyst

2.    at godkende følgende overførsler til 2019

 

 

3.  at godkende anlægsregnskab "Bedre sortering på genbrugsstationerne"


Sagsfremstilling

Årsregnskab generelt

Årsregnskabet 2018 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

 

I 2018 har udvalget været orienteret i forbindelse med de tre budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

 

Regnskabsresultatet for 2018 vil danne grundlag for den løbende opfølgning i 2019.

I 2019 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af tre budgetopfølgninger i løbet af året.

 

Regnskabet indeholder forslag til overførsler til 2019 som endelig skal godkendes af Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Læsevejledning

Tabellen viser vedtaget budget for hver ramme. Det vil sige at "Vedtaget budget" svarer for 2018 til budgettet fordelt efter den nye styrelsesvedtægt besluttet den 19. januar 2018 i Byrådet. Derudover viser den summen af de omplaceringer og tillægsbevillinger, der er givet i løbet af året. Vedtaget budget plus/minus omplaceringer og tillægsbevillinger giver det korrigerede budget. Tabellen viser også regnskabsresultatet og mer-/mindreforbruget i forhold til korrigeret budget inklusiv overførselsbeløb. I den røde kolonne er de indstillede overførsler til 2019 vist.

 

Regnskab for Miljø, Klima og Kyst

Samlet konklusion - Natur, Vand og Miljø, ekskl. forsyning

 

For Miljø, Klima og Kyst's område er der i 2018 et samlet forbrug på 8,4 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 8,7 mio. kr. svarende til en afvigelse på 3,0%.

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 9,2 mio. kr. samt overførsler for -0,5 mio. kr.

 

I forhold til vedtaget budget er der for udvalget Miljø, Klima og Kyst's område tale om et mindreforbrug svarende til 0,7 mio. kr. svarende til 7,3%. De samlede ordinære driftsudgifter for hele Gribskov Kommune viser et merforbrug på 50,9 mio. kr.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 eksklusiv overførsler viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. svarende til en afvigelse på 8,5% i forhold til BO3. De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor:

 

  • På Livredningstjenesten har der været et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., da der i 2018 er sparet op til køb af en strandrenser i 2019.
  • Derudover har der været mindre afvigelser i forbruget på Rottebekæmpelse samt undersøgelser og analyser under Natur og Vandområdet på i alt 0,2 mio. kr.  

 

Der søges ved regnskabsafslutningen om overførsler på 0,1 mio. kr. til 2019.

 

Nedenstående oversigt af regnskabsresultat er på ramme niveau.

 

 

Bemærkninger til regnskabsresultatet

Regnskabet på Miljø, Klima og Kyst bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

 

Natur, Vand og Miljø

Til BO3 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 9,2 mio. kr. samt overførsler for -0,5 mio. kr. Regnskabet for rammen viser i forhold til korrigeret budget et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. I forhold til BO3 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. svarende til en afvigelse på 8,5%.

 

Afvigelsen i forhold til BO3 2018 skyldes primært et mindreforbrug på Kystlivredningstjenesten på 0,6 mio. kr., som følge af, at der i 2018 er sparet op til køb af en strandrenser i 2019. Derudover har der været mindre afvigelser i forbruget på Rottebekæmpelse samt undersøgelser og analyser under Natur- og vandområdet på i alt 0,2 mio. kr.

 

Det foreslås at overføre 0,1 mio. kr. til 2019, som vedrører følgende:

  • På Kystlivredningstjenesten søges der overført 0,7 mio. kr. til samme formål i 2019. Kystlivredningstjenesten er et §60 selskab med samarbejde mellem Halsnæs, Helsingør og Gribskov kommuner.
  • På Rottebekæmppelse søges der overført -0,6 mio. kr. til samme formål i 2019. Rottebekæmpelse er gebyrfinansieret og skal over en årrække hvile i sig selv. Merforbruget ved udgangen af 2018 søges overført til 2019, hvor det forventes finansieret via gebyr for rottebekæmpelse.

  

Regnskab for Forsyning

Nedenstående oversigt af regnskabsresultat er på ramme niveau.

 

 

Samlet konklusion - Forsyning, drift

For Forsyning, drift er der i 2018 balance mellem budget og regnskab og ingen afvigelser i forhold til forventningen ved BO3.

Årsagen til dette er, at der er sket en klar forbedring i mulighederne for styring af området, på grund af et væsentligt forbedret datagrundlag.

 

Samlet konklusion - Forsyning, anlæg

For Forsyning, anlæg er der i 2018 et samlet forbrug på 2,1 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 4,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på 52,9%.

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 0,9 mio. kr. samt overførsler for 3,5 mio. kr.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 1,2 mio. kr., svarende til en afvigelse på 130,0 %. Afvigelsen skyldes udelukkende tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af udgifterne til Affald, anlæg.

 

Det foreslås at overføre 2,3 mio. kr. til 2019 til finansiering af investeringsplan 2017-2021, hvilket er i overensstemmelse med beslutning i Teknisk udvalg september 2016.

 

Der fremlægges ligeledes anlægsregnskab for anlægsprojektet: Bedre sortering på genbrugsstationerne.

  

Mellemværendet med forsyningsområdet.

Mellemværendet med forsyningsområdet pr. 31/12-18 kan opgøres til 18,1 mio. kr. i brugernes favør, hvilket svarer til et fald i mellemværendet på 1,2 mio. kr. i forhold til mellemværendet pr. 31/12-17.

 

Årsberetning

Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Miljø, Klima og Kyst´s bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag ”Mål og evaluering”.

 


Lovgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 45, BEK nr 1007 af 27/06/2018 om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. kapitel 4.


Beslutning

1. - 2. Anbefalet

Bilag

21. 1. budgetopfølgning 2019 Miljø, Klima og Kyst

Sagsnummer: 00.30.14-S00-3-19


Resume

I denne sag fremlægges årets første budgetopfølgning for udvalget.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at godkende budgetopfølgning for Miljø, Klima og Kysts område.
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede tillægsbevillinger samt omplaceringer mellem udvalgene jf. nedenstående tabel.

 

 

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

 


  


Sagsfremstilling

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Miljø, Klima og Kyst for udviklingen og mulige budgetafvigelser for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

 

Denne budgetopfølgning er den første i år.

 

Administrationen udarbejder 3 årlige budgetopfølgninger i 2019:

1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i marts

2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i juni

3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i november

 

Budgetopfølgning 1

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der endnu ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. De endelige regnskabstal for 2018 foreligger sideløbende med udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

 

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget.
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.
  • At få fremhævet forhold, der er kommet op i lovgivningsarbejdet efter vedtagelsen af budget 2019-2022, det drejer sig primært om Finansloven for 2019.

 

Administrationen er i gang med planlægning af og udmøntning af budgetaftalen og der vil komme en nærmere opfølgning i BO2.

 

Samlet vurdering for Miljø, Klima og Kyst

Administrationen rejser i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de væsentligste områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser.

Generelt er kommunens samlede budget 2019 udfordret og administrationen vurderer, at budgetoverholdelse i 2019 forudsætter en ekstra opmærksomhed fra alle sider. Administrationen har taget initiativer herfor på de enkelte områder og indført skærpet opfølgning på en række områder, og samlet set skal der prioriteres en meget stram og præcis styring.

For så vidt angår Udvalget for Miljø, Klima og Kyst er der særligt fokus på følgende forhold:

 

På Natur, Vand og Miljø området er der følgende opmærksomhedspunkter: 

  • På Indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse forventes en efterregulering af den DUT-kompensation, som kommunerne har modtaget for perioden 2009-2017, da det tyder på, at ressourceforbruget i perioden ligger under det finansieringsniveau, der er givet til opgaven. KL forventer, at den samlede økonomiske ramme omkring indsatsplanlægningen afgøres senest i foråret 2019. Størrelsen på efterreguleringen kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt.
  • Gribskov Kommune er blevet stævnet i en sag om afkobling af dræn til spildevandsledningen på Krejsagervej fra fire sommerhuse. Der arbejdes på at indgå et forlig, men der må forventes en udgift til kommunen uansat sagens udfald. I 2018 har der været udgifter på 0,1 mio. kr. til advokatbistand.

 

Samlet vurdering for Forsyning

Administrationen vurderer p.t., at forbruget på Forsyningsområdet svarer til budgettet i 2019.

 

Omplaceringer

Omplaceringer mellem udvalg

 

Bidrag til Kystsikringslag 

Under Kystområdet er der afsat budget til Kystsikringslag, som er kommunens bidrag som grundejer til kystsikringslagene. For at få en bedre styring af kommunens samlede ejendomsudgifter foreslås budget på 0,6 mio. kr. årligt i 2019 og frem flyttet til Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget.  

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse

 

Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 144 af 28. februar 2018, lov nr. 145 af 28. februar 2018, § 3 i lov nr. 242 af 24. marts 2018, § 28 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 1 i lov nr. 748 af 8. juni 2018.

 


Økonomi

Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

 

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

 


Beslutning
  1. Tiltrådt

2. - 3. Anbefalet

22. Forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge - godkendelse af miljøscreening samt planforslag og udbygningsaftale

Sagsnummer: 01.02.05-P16-14-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale Byrådet en beslutning om at forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge skal sendes i offentlig høring.

 

Planforslaget handler om at give mulighed for at opføre en ny etageejendom til boliger og fastholde mulighed for den eksisterende hjørneejendom mod Østergade med butik i stueetagen og boliger på de øvrige etager. Lokalplanen erstatter en eksisterende lokalplan der havde et lignende byggeri, men stillede krav til butikker i stueetagen mod Nytorv.

 

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler desuden sagen for at anbefale Byrådet at godkende forslag til en udbygningaftale for Nytorv.

 

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om, at forslaget til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge, ikke skal miljøvurderes.

 

Som separat punkt på dagsordenen for Udvikling, By og Land, Økonomiudvalget og Byrådet behandles tilknyttet sag om salg af offentligt parkeringsareal til realisering af lokalplanen.


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

  1. at godkende forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge til offentlig høring i 4 uger.
  2. at endelig vedtagelse af planen sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar.
  3. at endelig vedtagelse af planen sker af Udvikling, By og Land, hvis der kommer høringssvar.
  4. at godkende forslag til udbygningsaftalen for Nytorv.

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

       5.     at beslutte at forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge ikke miljøvurderes.

 


Sagsfremstilling

Sagen handler om godkendelse af forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt lokalplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Sagen handler også om godkendelse af udbygningsaftale for Nytorv.

 

Udvikling, By og Land besluttede den 21.06.2018 at bemyndige administrationen til at igangsætte lokalplanudarbejdelsen.

 

Baggrund

Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre beboelse i stueetagen mod Nytorv.

 

Lokalplanforslaget stiller krav om at stueetagen mod Østergade kun må anvendes til centerformål i form af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, servicefunktioner, cafe, restaurationer, liberalt erhverv i form af fx klinikker, kontorer mv samt kulturelle formål, dog skal anvendelsen have en udadvendt karakter. Stueetagen i den nye ejendom mod Nytorv kan anvendes til ovenstående eller til boliger. De øvrige etager i begge bygninger skal anvendes til boliger eller liberalt erhverv, som kan udføres uden gene for områdets beboere.

 

Lokalplanen erstatter en eksisterende lokalplan der omfattede et lignende byggeri langs Nytorv, men stillede krav til butikker i stueetagen langs Nytorv. Bystrukturer med detailhandelsbutikker er under forandring generelt og også i Helsinge. Lokalplanen forsøger derfor at gøre anvendelsesbestemmelserne mere fleksible. I stedet for at stille krav om butikker i stueetagen over det hele, fastholdes en anvendelse til udadrettede aktiviteter herunder også butik langs Østergade og mulighed for det sammen langs Nytorv, men også mulighed for boliger i stueetagen.

 

Bygherre ønsker samtidig at indgå en udbygningsaftale om renovering af den del af Nytorv, der ikke indgår som del af det nyrenoverede hævede torveareal. En udbygningsaftale er en frivillig aftale mellem en privat grundejer og en kommune om medfinansiering af fysiske infrastrukturanlæg i forbindelse med byudvikling.

 

Beskrivelse af området

Lokalplanområdet ligger i Helsinge bymidte og er en del af gågademiljøet. Området ligger ud til Nytorv og Gadekærsvej. En mindre del ligger ud til Østergade og ud til offentlig parkeringsareal. Nytorv ligger vinkelret på Østergade, der er den centrale del af gågaden med den tætteste koncentration af butikker og andre erhverv.

 

 

Mod nord grænser lokalplanens areal op til Gadekærvej, mod øst til eksisterende offentlig parkeringsplads og mod vest til Nytorv. Mod syd grænser arealet op til eksisterende bebyggelse Østergade 25 og nabobebyggelserne Østergade 27, 29 og 31.

 

Lokalplanområdet omfatter hele matrikel 4 v og en del af matrikel 7000 bæ, begge Helsinge By, Helsinge, med areal på henholdsvis 1.394 m2 og ca. 1000 m2, i alt ca. 2.394 m2. Hele området ligger i byzone.

 

Hovedparten af området er et gammelt haveareal med buskbeplantning og enkelte større træer og en mindre del mod øst er eksisterende offentligt parkeringsareal.

  

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanens formål er at give mulighed for at opføre en etageejendom mod Nytorv med boliger og tilhørende udearealer. Det er også et formål at bevare butik i den eksisterende bygning på hjørnet af Østergade og Nytorv, eller en anden anvendelse der hører under centerformål i form af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, servicefunktioner, cafe, restaurationer, liberalt erhverv i form af fx klinikker, kontorer mv samt kulturelle formål, dog skal anvendelsen have en udadvendt karakter.

 

Lokalplanen fastlægger et areal til parkering og bebyggelsens anvendelse, omfang og placering.

 

Bebyggelsen placeres langs Nytorv og Gadekærvej. Der kan opføres 3 etager inklusiv tagetage. Bygningshøjden må maksimalt være 12,75 m og facadehøjden maksimalt 8.5 m. Bygningen må ikke være højere en hjørnebygningen på Østergade 25. Bygningen skal udføres med sadeltag og facader kan være blank mur, pudset eller filtset. Øst for bygningen indrettes udendørs opholdsarealer og parkering. Der er mulighed for et par parkeringspladser mellem hjørnebygning og den nye bebyggelse og disse har adgang fra Nytorv. Øvrige parkeringspladser har adgang fra den offentlige parkeringsplads øst for området.

 

Forslag til lokalplanen kan ses i bilag.

 

Forhold til gældende plangrundlag

Kommuneplanen

Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025 for Gribskov Kommune. Hovedparten ligger i rammen 1.C.03. Det resterende areal ligger i rammen 1.C.06 for centerområde i Helsinge bymidte.

 

Ramme 1.C.03 giver mulighed for anvendelse til helårsboliger og forskellige erhverv. Bebyggelsesprocenten skal ligge mellem 50 og 160%. Bebyggelse skal opføres langs med Gadekærsvej og Nytorv med en bygningsdybde på op til 12 m. Bebyggelsens højde må ikke overstige 12,75 m.

 

Ramme 1.C.06 dækker et større område af Helsinge by og omhandler bestemmelser for centerområdet.

 

Naturbeskyttelsesloven

Der har været dialog med kirken, da bygningen ligger indenfor kirkebyggelinjen på 300 m, hvor der er en højdegrænse for byggeri på 8,5 m. Der var også dialog forud for den eksisterende lokalplan. Bygningshøjden kan ifølge lokalplanforslaget blive 12,75 m, som i den eksisterende lokalplan og svarende til den eksisterende hjørnebygning.

 

Kirken oplyste i oktober 2018, at de ingen kommentarer har til denne bygningshøjde. Det er kommunen der er myndighed og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens i forhold til kirkebyggelinjen, vil blive behandlet i forbindelse med byggesagen.

 

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter og at der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Screening for miljøvurdering kan ses i bilag.

 

Delegation

Forslag til lokalplan godkendes af Byrådet, da der også er en sag om salg af offentligt areal.

 

Endelig vedtagelse sker af administrationen hvis der ikke er kommet høringssvar. Hvis der kommer høringssvar behandles disse af Udvikling, By og Land, der også godkender planen endeligt.

 

Udbygningsaftale

En udbygningsaftale er en frivillig aftale mellem en privat grundejer og en kommune om medfinansiering af fysiske infrastrukturanlæg i forbindelse med byudvikling. Grundejeren etablerer anlægget, og kommunen overtager herefter vedligehold og drift.

 

Udbygningsaftalen vedrører bygherres frivillige renovering af den nordlige del af Nytorv, der ligger i niveau med Østergade, dvs. ikke den forholdsvis nyetablerede hævede del af Nytorv. Den eksisterende trægruppe vil indgå i udbygning af Nytorv til en egentlig pladsdannelse med ny belægning og byinventar som blandt andet bænke.

 

Formålet med renovering af Nytorv er at skabe et mere attraktivt byrum, der inviterer til ophold i enden mod Gadekærvej og med materialer, der skaber en sammenhæng til Østergade.

 

Udkast til udbygningsaftalen vedlægges som bilag.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge godkendes til offentlig fremlæggelse. Administrationen anbefaler endvidere, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

 

Administrationen anbefaler, at forslag til udbygningsaftale for Nytorv godkendes og fremlægges offentligt, parallelt med forslag til lokalplan.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr 287 af 16.04.2018, § 15 samt §§ 21 b og 21 c

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af10.05.2017, §§ 8. 10 og 33.

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr 934 af 27.06.2017, § 19.


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 

Udbygningsaftalen betyder, at bygherre renoverer og anlægger et attraktivt byrum på offentligt areal. Efterfølgende er det kommunen der, ligesom nu, står for at drifte arealet.


Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget sendes i høring i 4 uger.

 


Beslutning

5. Tiltrådt

Bilag

23. Forslag til lokalplan 533.04 for refugium på Stuebjerggaard, Tisvilde - godkendelse af miljøscreening og planforslag til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.02.05-P16-19-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at godkende lokalplanforslag til offentlig høring. Lokalplanen muliggør turismebaseret erhverv for ejendommen Stuebjerggaard, Stuebjerg Alle 19, Tisvilde, her Refugium og Guesthouse med kursusfacilitet.

 

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes.

 


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land

  1. at godkende at forslag til Lokalplan 533.04 for Refugium på Stuebjerggaard, Tisvilde sendes i høring i 4 uger.

 

 Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst

  1.  at godkende at forslaget til Lokalplan 533.04 for Refugium på Stuebjerggaard, Tisvilde ikke miljøvurderes

 


Sagsfremstilling

Sagen omhandler godkendelse af forslag til Lokalplan 533.04 for Refugium på Stuebjerggaard i Tisvilde til offentlig fremlæggelse i fire uger, samt hvorvidt lokalplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Baggrund

Udvikling, By og Land igangsatte 24.09.2018 udarbejdelse af forslag til lokalplan 533.04 for Refugium på Stuebjerggaard.

 

Udarbejdelsen blev igangsat under hovedprincipperne

  • at muliggøre refugium med kursusfacilitet på Stuebjerggaard
  • at sikre at de nye aktiviteter på ejendommen ikke ændrer betydeligt på de ubebyggede arealer.

 

 Bygherre har tillige ønsket at få indarbejdet muligheden for etablering af en foredragssal ifølge med kursusvirksomhed.  

 

Beskrivelse af området

Lokalplanområdet er beliggende Stuebjerg Alle 19 og 21, Tisvilde og afgrænses af matrikel nr. 6kf Tisvilde, Tibirke By.

 

Ejendommen er en gammel stråtækt gård, hvor nr. 21 er selvstændig bolig, og nr. 19 er indbefattet af hovedhuset, trelænget staldareal og ridehal. Omkringliggende areal på ejendommen er i dag præget af hestefolde og ridebaner. Ejendommen er i dag registreret som helårsbolig helårsbolig i sommerhusområde, med mulighed for at drive hestepension og rideskole.

 

Vest for ejendommen ligger det internationalt beskyttede Natura2000 område Tisvilde Hegn. Nord for ligger Tisvilde by og enkelte sommerhuse. Øst og syd for ejendommen ligger sommerhuse.

 

Hele ejendommen er ca. 1,3 Hektar. Den har frem til for nylig fungeret som rideskole og hestepension, men med nye regler for dyrehold, er der ikke længere den fornødne plads til at drive det erhrverv.

 

Trafikale forhold

Adgang til ejendommen sker via Stuebjerg Alle, som er privat fællesvej. Det vurderes, at trafikbelastningen reduceres med den nye anvendelse, da daglig trafik med trailer ændres til persontransport. Parkering og vendemuligheder er eksisterende og gode på ejendommen.

 

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanen har til formål at

  • Åbne mulighed for ændret erhvervsmæssig anvendelse, i dette tilfælde at drive turismebaseret erhverv, her Refugium og Guesthouse med kursusfacilitet, i sommerhusområde.
  • At bevare gårdens arkitektoniske hovedtræk samt bevare muligheden for fortsat helårsbeboelse.
  • At sikre den sommerhuslignende kvalitet på ejendommens udearealer samt at erhverv indpasses så hensigtsmæssigt som muligt i sommerhusområdet.

 

Refugium og Guesthouse med kursusfacilitet

Refugium er et sted der skal give arbejdsophold og plads til ro og fordybelse af varighed på op til 14 dage. Refugiet henvender sig primært til fag indenfor kunst, musik, forfatterskab og forskning.

 

Lokalplanen giver mulighed for at indrette og drive refugium med

  • Overnatning af max. 18 personer, fordelt på 13 værelser og en lejlighed.
  • Kursuslokale
  • Lydstudie
  • Foredragssal

 

Med indretningen af Refugium på ejendommen, ændres bygningsanvendelsen som følger:

 

B1: Helårsbeboelse for Stuebjerg Allé 19

B2: Helårsbeboelse for Stuebjerg Allé 21

B3: Stuebjerggaard Refugium, værelser i stueetagen, kursuslokale og lydstudie på 1. sal.

B4: Stald

B5: Foredragssal/atelier

B6: Udeareal tilknyttet foredragssalen (tidligere en del af ridehallen)

 

Parkering

Al parkering skal håndteres på egen grund, og placeres så vidt muligt med mindst gene for naboerne.

 

For foredragssalen gælder ved spidsbelastningsituationer at der skal være adgang til yderligere parkeringsplads, som beskrevet herunder.

 

Parkeringsløsningen i lokalplanen håndteres efter Kommuneplan 2013-25’s retningslinjer for parkering, og det er her vurderet, at

  • Refugium og Guest house med tilhørende kursusfacilitet hører under hotel/kulturel anvendelse, som kræver 1 parkeringsplads pr. 50 m2. Det betyder min. 12 parkeringspladser.
  • Ved brug af foredragssalen/udstillingsbygningen i spidsbelastningssituationer hører denne ind under forsamlingslokale, som betyder yderligere 1 parkeringsplads pr. 10 m2. Det betyder ved spidsbelastning at der skal være adgang til yderligere min. 33 parkeringspladser.

 

For at opretholde sommerhuskarakteren er parkeringen placeret så hensigtsmæssigt som muligt for naboerne:

  • for refugiet er parkering placeret således på ejendommen, at de er skjult for de nærmeste naboer.
  • parkeringen ifølge med spidsbelastningen, kan ses fra de nordligst beliggende naboer. Dette vurderes ikke at være skæmmende, da denne parkeringsløsning kun tages i brug ved særlige arrangementer.

 

Bevaring af gårdens arkitektoniske hovedtræk

Lokalplanen indeholder bestemmelser der:

  • Bevarer hovedhuset og den 3-længede staldbygnings ydre fremtræden, ved at stille krav til, at facader skal fremstå pudsede, kalkede og tagene stråtækt.
  • Bevarer gårdens 4-længede struktur, ved at stille krav til byggefelter og friholde de åbne arealer

  

Opretholdelse af sommerhuskarakter i området

Lokalplanen sætter endvidere bestemmelser der begrænser aktiviteterne af refugium med kursusfacilitet til det før omtalte, samt friholdelse af de åbne arealer på ejendommen. Derudover videreføres bestemmelser for den samlede grundejerforening Stuebjerggaard, om beplantning, så det fortsat er sikret at området ligner det sommerhusområdet den er en del af.

 

Forhold til gældende plangrundlag

Servitutter på området

For lokalplanområdet gælder i dag ”Deklaration af 13. november 1969 for Stuebjerggaard matr. nr. 6kf” som er tillæg til "Deklaration af 14/6 1963 for matr. nr. 6a, 6b og 6ct, samt 6c, Tisvilde by, Tibirke Sogn" (oprindeligt tinglyst 15/10 1962) som er bestemmelser gældende for hele Grundejerforeningen Stuebjerggaard.

 

Tillægget beskriver særlige forhold for ejendommen Stuebjerggaard:

  1. Bevaring af bygningernes (hovedhuset og den trelængede staldbygning) ydre fremtræden – Dvs. bevare gårdens 4-længede struktur samt at ejendommen skal fremstå pudset, kalket og stråtækt - Dette er sikret i lokalplanen med samme vilkår.
  2. Særlige krav til beplantning som stemmer overens med resten af sommerhusområdet, bestemmelser om friholdelse af udpegede arealer samt hensyn til naboerne om placering af parkering på ejendommen - Dette tages der hensyn til med lignende bestemmelser i lokalplanen.
  3. Mulighed for at drive erhverv i form af hestepension og rideskole, samt bestemmelser knyttet hertil, som hvor der må rides - Disse bestemmelser er i strid med formålet med lokalplanen.

 

Servitut-tillægget aflyses på den baggrund med endelig vedtagelse af lokalplanen. Alle påtaleberettigede har været i tale; Gribskov Kommune, Kulturstyrelsen samt Grundejerforeningen Stuebjerggaard. Tillægget udgår med endelig vedtagelse af lokalplanen.

 

Kommuneplan 2013-25 

Ifølge Kommuneplan 2013-25 ligger dele af lokalplanområdet inden for afgrænsningen af retningslinjer for parkering (som beskrevet ovenstående) og inden for afgrænsningen af rammebestemmelse 8.S.05:

 

”De gamle gårde skal anvendes til formål, der understøtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv, mindre dagligvareforretninger og sommerboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes.”

 

Det er vurderet at Refugium med kursusfacilitet ligger indenfor turismebaseret erhverv. Derudover fastholdes bygningens størrelse og struktur samt grundstørrelsen.

 

Administrationen vurderer, at lokalplanen ikke er i strid med kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser

 

Screening for miljøvurdering

Administrationen vurderer, at planen ikke skal miljøvurderes da der er tale om en anvendelsesændring fra dyrehold til ophold for mennesker, og der er ikke fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Ejendommen ligger nær det internationalt beskyttede Natura2000 område Tisvilde Hegn, men det vurderes ikke at den nye anvendelse påvirker miljøet indenfor området.

 

Ejendommen ligger i område med særlig drikkevandsinteresse, men anvendelsesændringen vurderes ikke at være en risiko for forurening af grundvandet.

 

Der er lavet en miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmet og af konkrete projekter (VVM). Screening for miljøvurdering kan ses i bilag.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler at forslag til lokalplan 533.04 for Refugium på Stuebjerggaard, Tisvilde godkendes til offentlig fremlæggelse i fire uger. Administrationen anbefaler endvidere at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018, § 15

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK nr 1225 af 25/10/2018

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget sendes i høring i 4 uger.


Beslutning

2. Tiltrådt

Bilag

24. Kystbeskyttelse - Kaprifolievej (Melbys vænge 15) - Skråningsbeskyttelse

Sagsnummer: 04.18.16-G01-19-18


Resume

Gribskov Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af ca. 40 meter skråningsbeskyttelse i den vestlige ende af den kommunale matrikel nr. 3e, Holløse By, Vejby.

Sagen forelægges Miljø, Klima og Kyst, da kompetencen til at træffe afgørelser efter kystbeskyttelsesloven ligger hos udvalget.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at give tilsagn om tilladelse til det ansøgte projekt 

Sagsfremstilling

Baggrund og sagsforløb

I september 2018 modtog Gribskov kommune 20 åbne sager fra Kystdirektoratet i forbindelse med overdragelsen af myndighedskompetencen til kommunerne. Her i blandt var den nærværende sag med ansøgning om tilladelse til etablering af ca. 40 meter skræntfodsikring i den vestlige ende af den kommunale matrikel nr. 3e, Holløse By, Vejby. Matriklen er et offentligt strandareal, kaldet Kaprifolievej.

 

Kommunen, som grundejer, gav i november 2015 samtykke til at ejeren af Melbys Vænge 15 kunne ansøge Kystdirektoratet om tilladelse til at etablere 40 meter skråningsbeskyttelse på den vestlige del af den kommunale matrikel. Kystdirektoratet behandlede ansøgningen efter den tidligere kystbeskyttelseslov og vurderede, at det ansøgte projekt ikke var den teknisk mest optimale løsning på strækningen. De mente derimod, at en sedimentopfyldning med ler, ral og sandfodring eller en tildækket skråningsbeskyttelse (tildækning med sand) var bedre løsninger på projektstrækningen. Ansøger ønskede ikke at ændre projektet til det forslåede på grund af økonomiske årsager, og modtog i oktober 2016 et varsel om afslag på ansøgning om skråningsbeskyttelse. I 2017 fremsende ansøger yderligere bemærkninger ti det varslede afslag, og sagen blev herefter sat i bero som følge af lovændringen og myndighedsoverdragelsen.

 

Projektområdet

Det ansøgte projekt udføres i den vestlige ende af den kommunale matrikel nr. 3e, Holløse By, Vejby, ved siden af Melbys Vænge 15, 3210 Vejby. Se kort bilag 1.

Vest for projektområdet findes en ca. 2,5 km strækning med markant skråningsbeskyttelse. Øst for projektområdet er det kommunale strandareal Kaprifolievej, der fremstår som et mindre stykke ubeskyttet kyst med naturlig dynamik.

Projektområdet er i Kommuneplanen 2013-25 udpeget som sommerhusområde, kystkile og kystnærhedszone samt omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Ca. 250 meter fra projektområdet er en §3-beskyttet sø, hvor bilag IV-arten stor vandsalamander lever. Der er 2 km til det nærmeste Natura 2000-område nr. 135: Tisvilde Hegn og Melby Overdrev,

 

Fritidshuset på Melbys Vænge 15 ligger ca. 7,5 meter fra skrænten.

Projektområdet ligger inden for den planlagte fodringsstrækning "Tisvilde-Vincentstien", udpeget i det tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid. 

Jf. Kystdirektoratets kystatlas er projektstrækningen udsat for stor kronisk samt stor akut erosion. Med kronisk erosion menes den erosion, der skyldes langstransporten langs kysten, hvor en delstrækning får tilført mindre sediment opstrøms fra, end den mister nedstrøms. Underskud i sedimentbudgettet gør, at materiale hele tiden fjernes fra kysten. Akut erosion opstår i situationer hvor stormhøjvande ledsages af store bølger. Her kan bølgerne slå direkte ind på skrænten og på denne måde æde af kysten ved at flytte materiale fra den indre til den ydre del af kystprofilet.

 

Projektbeskrivelse

Stenkastningen anlægges med topkote +3,5 m (DVR90) og foden nedgraves til erosionssikker dybde +0.5 m. Skrænten tilføres sand som afrettes til hældning 1:2 op til kote +3.5 m.

Anlægget opbygges af filterdug, rallag (6/18 cm) tykkelse 0,15 m, filterlag (20/40 cm) tykkelse 0,3 m og dæklag (60/100 cm) tykkelse 0,9 m. Som dæksten benyttes marksten. Anlægget er ca. 40 meter langt og har hældningen 1:2. Se tegningsmateriale bilag 2.

 

Screening efter miljøvurderingsloven samt vurdering efter kysthabitatbekendtgørelse

Administrationen har foretaget en screening efter miljøvurderingsloven, idet kystbeskyttelsesprojekter er omfattet af lovens bilag 2, punkt 10, litra k. Konklusionen på screeningen blev, at projektet vurderes til ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet og, at der derfor ikke er krav om udarbejdelse af miljøvurdering. Afgørelsen efter miljøvurderingsloven annonceres samtidig med afgørelsen efter kystbeskyttelsesloven.

Administrationen har yderligere vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf. kysthabitatbekendgørelsen, idet projektet ikke vil medføre påvirkning af Natura2000-områder eller bilag IV-arter.

 

Udtalelse fra Kystdirektoratet

Ansøgningen har, jf. kystbeskyttelsesloven, været i høring hos naboer og relevante myndigheder. I denne forbindelse har Kystdirektoratet fremsendt en udtalelse, se hele udtalelsen i bilag 3.

I det følgende opsummeres Kystdirektoratet bemærkninger:

Vurdering af risiko for erosion:

  • Kysten er en erosionskyst, hvor der både er akut og kronisk erosion. Ud fra ansøgningens oplysninger om erosionsrate og afstand til huset, er der en risiko. KDI gør opmærksom på, at højvandsstatistikken fra 2018 har ændret sig for Hornbæk havn ift. 2012. For en 50-års hændelse er vandstanden hhv. 161 cm (2012) og 172 cm (2018).

Vurdering af ansøgte løsning:

  • Der ansøges ikke om kompenserende fodring, hvilket medfører læsideerosion nedstrøms. Det fremgår ikke umiddelbart, hvordan skråningsbeskyttelsen er dimensioneret, herunder hvordan bølgehøjde og opskyl er beregnet. Derudover kunne det genovervejes, om filterkriteriet er korrekt. Afretningslagets sten skal opfylde filterkriteriet i forhold til dækstenene, så de ikke trækkes ud. Da ansøger ikke umiddelbart har forholdt sig til projektets levetid, og dermed hvor længe anlægget forventes at reducere risikoen ved erosion på stedet, kan Gribskov Kommune overveje, om tilladelsen skal tidsbegrænses. Formålet med en tidsbegrænset tilladelse er ud fra en betragtning om, at anlægget uden kompenserende fodring kun i en begrænset periode vil kunne reducere risikoen ved erosion. Hermed kan det sikres, at en tilladelse lever op til det overordnede formål med kystbeskyttelse, som er at reducere en risiko. Når tilladelsen udløber efter eksempelvis 25 år, skal sagen revurderes og der kan tages stilling til, om det fortsat er den rette løsning i forhold til det konkrete behov på stedet, og om læsideerosionen fortsat kan accepteres.

Opsummering:

  • Projektet reducerer en risiko ved erosion på kort sigt, men på lang sigt er der behov for, at der også tilføres sand. Dette for at undgå at stranden og dermed adgangen langs kysten forsvinder, og at anlægget bliver mere sårbart og vedligeholdelseskrævende. Derfor er det også positivt, at det kommunale fællesprojekt Nordkystens Fremtid er igangsat.

 

Ansøgers bemærkninger

Kystdirektoratets høringssvar har været i partshøring hos ansøger, som er kommet med bemærkninger til udtalelsen. Se bemærkninger i bilag 4.

I det følgende opsummeres ansøgers bemærkninger:

Vurdering af risiko for erosion: 

  • Ansøger er enig i at der er en risiko specielt for akut erosion ved højvande under storme fra nord. Man har noteret sig at der nu er sket en revurdering af 50-års-hændelsen. Dette medtages i design vurderingen.

Vurdering af ansøgte løsning:

  • Den ansøgte skråningsbeskyttelse udgør en marginal forlængelse af en kontinuert kystbeskyttelse fra Tisvildeleje til Kaprifolievejgrunden. Denne beskyttede strækning på ca 2,5 km er afgørende for eventuel læsideerosion mod øst. Øst for den ansøgte skråningsbeskyttelse vil de første ca. 160 m (den kommunale grund) være delvis beskyttet af den nedslidte gamle palisade og spredte sten. Længere mod øst er kysten beskyttet af skræntfodssikringer og / eller bølgebrydere helt til Heather Hill. Det må derfor konkluderes at de ansøgte projekt i sig selv ikke vil have mærkbar betydning for den overordnede erosionsproces langs kysten mellem Tisvildeleje og Rågeleje. Vedrørende filterkriterier er disse generelt opfyldt med undtagelse af det horisontale bundlag. På dette sted indføjes et lag af filtersten mellem ral og dæksten. Som udgangspunkt er skræntsikringen opbygget på samme måde som den velfungerende skræntsikring, som den grænser op til mod vest.

Opsummering:

  • Under dette punkt nævnes at der på langt sigt er behov for at der tilføres sand. Ansøger er enig i at dette er et generelt problem for Sjællands nordkyst og er derfor også positivt indstillet til fællesprojektet Nordkystens Fremtid, som vil indebære en forstærkning af allerede etablerede kystsikringsanlæg.

 

Afvejning af hensyn og administrationens vurdering 

Kystbeskyttelseslovens formål er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Formålet varetages i sagsbehandlingen ved at afveje følgende hensyn i det ansøgte projekt:

  1. Behovet for kystbeskyttelse

Ved sammenligning af afstanden fra skrænten til sommerhuset og kyststrækningens erosionsrate, vurderer administrationen at behovet for kystbeskyttelse er stort.

  1. Økonomisk hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1A.

Da projektet ikke er omfattet af kap 1A (kommunale fællesprojekter), er det økonomiske hensyn ikke relevant i denne sag.

  1. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.

Ansøgningen om skråningsbeskyttelse indeholder ikke kompenserende sandfodring. Hårde kystsikringsanlæg vil, uden kompenserende fodring, som udgangspunkt altid skabe en læsideerosion nedstrøms anlægget. Administrationen har i denne konkrete sag vurderet, at den ubebyggede nabokystgrund "Kaprifolievej" i forvejen er påvirket af læsideerosion fra de 2,5 km anlæg opstrøms, mod Tisvilde. En 40 meter forlængelse af anlæggene vurderes ikke, at påvirke det kommunale naboareal væsentligt mere. Administrationen vurderer derfor, at en lokal kompenserende sandfodring på den lille forlængelse ikke vil kunne opveje det store sedimentunderskud der opbygges fra Tisvilde til Kaprifolievej. Men vurderer derimod, at en fælles sandfodringsløsning over en længere strækning vil være effektiv til modvirkning af erosionen (se også punkt 6).

Hvis udvalget alligevel ønsker, at der skal stilles vilkår om lokal kompenserende sandfodring for at udgå negative konsekvenser nedstrøms, anbefaler administrationen at vilkåret sættes til fx 5 år efter etablering, og dermed kan udgå hvis der bliver sandfodret via fællesprojektet Nordkystens Fremtid. Forud for, at et vilkår om sandfodring kan stilles, skal materialesammensætning og mængde beregnes af ansøger ud fra den lokale eriosionsrate.

  1. Rekreativ udnyttelse af kysten

Der forventes ikke at være ændringer i den rekreative udnyttelse af kysten. Bådlauget der har oplag på matriklen i dag er i dialog med ansøger om at skabe ny opbevaringsplads med bådslidske hen over skråningsbeskyttelsen.

  1. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten

Anlægget forventes ikke at ændre den eksisterende adgang til og langs kysten.

  1. Andre forhold

Nordkystens fremtid: Projektet ligger inden for den planlagte fodringsstrækning "Tisvilde-Vincentstien", udpeget i det tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid. Administrationen vurderer, at sandfodringen gennem fællesprojektet vil kunne modvirke den læsideerosion, som anlægget kan skabe på den øvrige del af den kommunale matrikel. Såfremt fællesprojektet ikke gennemføres vil erosionen på hele kyststrækningen med tiden forværres.

 

Ud fra afvejning af ovenstående hensyn, anbefaler administrationen, at udvalget giver tilsagn om tilladelse til den ansøgte skråningsbeskyttelse.

 

Standardvilkår og klagemulighed

Administrationen vil i en tilladelse til skråningbeskyttelsen stille standardvilkår om tinglyst vedligeholdelsespligt og færdigmelding.

En afgørelse efter kystbeskyttelsesloven § 3 kan påklages for så vidst angår retslige forhold, til Miljø og fødevareklagenævnet. Enhver med væsentlig individuel interesse i sagen, kan klage.

 


Lovgrundlag

Kystbeskyttelsesloven (LBK nr 57 af 21. januar 2019)

Kysthabitatbekendgørelsen (BEK nr 1062 af 21. august 2018)

Miljøvurderingsloven (LBK nr 1225 af 25. oktober 2018)


Beslutning
  1. Tiltrådt

Bilag

25. Kystbeskyttelse - Langestykket 8 - Skråningsbeskyttelse

Sagsnummer: 01.24.08-P19-105-18


Resume

Administrationen har modtaget en ansøgning om kystbeskyttelse på Langestykket 8, 3250 Gilleleje. Ansøgningen omfatter etablering af ca. 28 meter skråningsbeskyttelse.

Sagen forelægges Miljø, Klima og Kyst, da kompetencen til at træffe afgørelser efter kystbeskyttelsesloven ligger hos udvalget.

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at give tilsagn om tilladelse til det ansøgte projekt

Sagsfremstilling

Baggrund

I marts 2015 indsendte rådgiver for Langestykket 8 en ansøgning om tilladelse til skråningsbeskyttelse til Kystdirektoratet. I maj 2015 gav Kystdirektoratet afslag på ansøgningen, hvorefter ansøger påklagede afgørelsen til Miljø- og fødevareklagenævnet. Klagenævnet stadfæstede i april 2017 Kystdirektoratets afgørelse i sagen, se bilag 1. Sagen blev hos både Kystdirektoratet og Miljø- og fødevareklagenævnet behandlet efter den tidligere kystbeskyttelseslovgivning.

 

I forbindelse med ændringen af kystbeskyttelsesloven i 2018, hvor blandt andet myndighedskompetencen blev overdraget til kommunerne, indsendte ansøger på ny en ansøgning om tilladelse til skråningsbeskyttelse til Gribskov Kommune, se ansøgning bilag 2.

 

Projektområdet

Skråningsbeskyttelsen ønskes etableret på matrikel nr. 45am, Udsholt By, Blistrup, Langestykket 8, 3250 Gilleleje. Se kort bilag 3.

Vest for projektområdet findes en strækning med markant høj skråningsbeskyttelse. Øst for projektområdet er en længere strækning med lav ubeskyttet kystskrænt.

Fritidshuset på Langestykket 8 ligger meget tæt på skrænten i forhold til naboejendommene (ca. 7 meter), og er derfor mere udsat end de øvrige naboejendomme mod øst.

 

Projektområdet er i Kommuneplanen 2013-25 udpeget som sommerhusområde og kystnærhedszonen, samt omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

På nabomatriklerne øst for projektområdet findes den beskyttede §3-naturtype 'hede'.

Langestykket 8 ligger ud til det marine Natura 2000-område nr. 195: Gilleleje Flak og Tragten.

 

Projektområdet ligger inden for den planlagte fodringsstrækning "Havstokken - Feriebyen", i det tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid.

Jf. Kystdirektoratets kystatlas er projektstrækningen udsat for moderat kronisk erosion samt stor akut erosion.

 

Med kronisk erosion menes den erosion, der skyldes langstransporten langs kysten, hvor en delstrækning får tilført mindre sediment opstrøms fra, end den mister nedstrøms. Underskud i sedimentbudgettet gør, at materiale hele tiden fjernes fra kysten. Akut erosion opstår i situationer hvor stormhøjvande ledsages af store bølger. Her kan bølgerne slå direkte ind på skrænten og på denne måde æde af kysten ved at flytte materiale fra den indre til den ydre del af kystprofilet.

 

Projektbeskrivelse

Stenkastningen ønskes anlagt med en topkote så den flugter med skræntens højde, ca. +3,0-3,5 m (DVR90) og foden nedgraves til erosionssikker dybde +0.5 m.

Anlægget opbygges af filterdug, rallag (6/18 cm), filterlag (20/40 cm) og dæklag (80/120 cm). Anlægget er ca. 28 meter langt og har hældningen 1:2.

Adgangen til stranden ad stien i forlængelse af den eksisterende private fællesvej Langestykket sikres ved etablering af store, flade trædesten i stenkastningen. Se tegningsmateriale bilag 4.

 

Screening efter miljøvurderingsloven

Administrationen har foretaget en screening efter miljøvurderingsloven, idet kystbeskyttelsesprojekter er omfattet af lovens bilag 2, punkt 10, litra k. Konklusionen på screeningen blev, at projektet vurderes til ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet og, at der derfor ikke er krav om udarbejdelse af miljøvurdering. Afgørelsen efter miljøvurderingsloven annonceres samtidig med afgørelsen efter kystbeskyttelsesloven.

Administrationen har yderligere vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf. kysthabitatbekendgørelsen, idet projektet ikke vil medføre påvirkning af Natura2000-områder eller bilag IV-arter.

 

Udtalelse fra Kystdirektoratet

Ansøgningen har, jf. kystbeskyttelsesloven, været i høring hos naboer og relevante myndigheder. I denne forbindelse har Kystdirektoratet fremsendt en udtalelse, se hele udtalelsen i bilag 5.

I det følgende opsummeres Kystdirektoratets bemærkninger:

Vurdering af risiko for erosion:

  • Kysten er en erosionskyst, hvor der primært er akut og mindre kronisk erosion. Skråfotoet i ansøgningen viser et godt eksempel på, hvad der sker på en erosionskyst, når der etableres passiv kystbeskyttelse alene, der ikke tilfører kysten sediment.

Vurdering af den ansøgte løsning:

  • Ansøgning omfatter en forlængelse af skråningsbeskyttelse af sten. Forlængelsen er 28 m lang på en kyst, der er under primært stor akut erosion og moderat kronisk erosion. Det fremgår, at anlægget vil have en visuel indflydelse. Der ansøges ikke om kompenserende fodring. Da ansøger ikke umiddelbart har forholdt sig til projektets levetid, og dermed hvor længe anlægget forventes at reducere risikoen ved erosion på stedet, kan Gribskov Kommune overveje, om tilladelsen skal tidsbegrænses. Formålet med en tidsbegrænset tilladelse er ud fra en betragtning om, at anlægget uden kompenserende fodring kun i en begrænset periode vil kunne reducere risikoen ved erosion. Årsagen er, at anlægget på sigt vil blive undermineret, da stranden ud for anlægget bliver smallere. Det fremgår ikke af den vedlagte plantegning, hvordan skråningsbeskyttelsen afsluttes mod øst. Hvis den ikke afsluttes hensigtsmæssigt, kan det give et sårbart punkt, og anlægget kan blive ustabilt, hvor bølgerne kommer ind. Det fremgår ikke umiddelbart, hvordan anlægget er dimensioneret, i den forbindelse kan det også vurderes, om filterkriteriet er opfyldt.

Opsummering:

  • Projektet reducerer en risiko ved erosion på kort sigt, men på lang sigt er der behov for, at der også tilføres sand. Dette for at undgå at stranden og dermed adgangen langs kysten forsvinder, og at anlægget bliver mere sårbart og vedligeholdelseskrævende. Derfor er det også positivt, at det kommunale fællesprojekt Nordkystens Fremtid er igangsat.

 

Ansøgers bemærkninger

Kystdirektoratets høringssvar har været i partshøring hos ansøger, som er kommet med bemærkninger til udtalelsen. Se alle bemærkninger i bilag 6.

I det følgende opsummeres ansøgers bemærkninger:

Anlæggets afslutning:

  • I øst rager naboejendommen flere meter frem foran Langestykket 8. Det er hensigten, at føre skræntsikringens bundsten rundt om skræntsikringens nordøstlige hjørne og helt ind til ca. ½ m fra kommunens afskærende spildevandsledning. Oven på bundstenene opbygges skræntsikringens østlige afslutning efter samme princip som selve skræntsikringen, altså ligesom et afvalmet tag.

Dimensionering:

  • Filterkriteriet skal i den konkrete situation fungere ved, at filterstenene har en sådan størrelse, at ralstenene ikke skylles ud imellem dem, og dækstenene har en sådan størrelse, at filterstenene ikke skylles ud imellem dem. Det projekterede anlæg er mage til anlæggene vest for Langestykket og til andre anlæg, f.eks. Rågeleje Kystsikringslag Øst. Her har konstruktionen i praksis vist, at der ikke sker udvaskning af lagene under dækstenene.

Levetid og tidsbegrænsning:

  • Kystdirektoratet skriver, at Gribskov kommune kan overveje at gøre tilladelsen tidsbegrænset begrundet med, at kysten grundet fortsat erosion over tid forventes at ændres til ugunst for ejendommen og dens kystsikringsanlæg. I forhold til naboejendommene på en flere hundrede meter lang strækning vest for ejendommen ligger Langstykket 8 i gunstigt læ og med en ganske høj strand, faktisk højere end hvad der forudsættes etableret i projektet ”Nordkystens Fremtid”.

 

Afvejning af hensyn og vurdering

Kystbeskyttelseslovens formål er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Formålet varetages i sagsbehandlingen ved at afveje følgende hensyn i det ansøgte projekt:

  1. Behovet for kystbeskyttelse

Ved sammenligning af afstanden fra skrænten til sommerhuset og kyststrækningens erosionsrate, vurderer administrationen at behovet for kystbeskyttelse er stort.

  1. Økonomisk hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1A.

Da projektet ikke er omfattet af kap 1A (kommunale fællesprojekter), er det økonomiske hensyn ikke relevant i denne sag.

  1. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet

Ansøgningen om skråningsbeskyttelse indeholder ikke kompenserende sandfodring. Hårde kystsikringsanlæg vil, uden kompenserende fodring, som udgangspunkt altid skabe en læsideerosion nedstrøms anlægget. Administrationen har i denne konkrete sag vurderet, at eksisterende skråningsbeskyttelsen vest for ejendommen skaber læsideerosion på Langestykket 8. Det vurderes yderligere, at udfordringen med læsideerosion til en vis grad vil blive forskudt mod øst ved etablering af den ansøgte skråningsbeskyttelse. Ejendommene øst for Langestykket 8 ligger dog tilbagetrukket ca. 80 meter fra kystskrænten og vurderes ikke at være erosionstruet i samme omfang.

En 28 meter forlængelse af eksisterende skråningsbeskyttelse vurderes derfor ikke, at påvirke naboarealerne væsentligt mere.

Administrationen vurderer yderligere, at en lokal kompenserende sandfodring på den lille forlængelse ikke vil kunne opveje det sedimentunderskud der opbygges af skråningsbeskyttelsen vest for ejendommen. Det vurderes derimod, at en fælles sandfodringsløsning over en længere strækning vil være effektiv til modvirkning af erosionen (se også punkt 6).

Hvis udvalget alligevel ønsker, at der skal stilles vilkår om lokal kompenserende sandfodring for at udgå negative konsekvenser nedstrøms, anbefaler administrationen at vilkåret sættes til fx 5 år efter etablering, og dermed kan udgå hvis der bliver sandfodret via fællesprojektet Nordkystens Fremtid. Forud for, at et vilkår om sandfodring kan stilles, skal materialesammensætning og mængde beregnes af ansøger ud fra den lokale erosionsrate

  1. Rekreativ udnyttelse af kysten

Der forventes ikke at være ændringer i den rekreative udnyttelse af kysten.

  1. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten

Adgangen til stranden ad stien i forlængelse af den eksisterende private fællesvej Langestykket sikres ved etablering af store, flade trædesten i stenkastningen. Mod vest er der ikke mulighed for at gå på stranden på grund af den massive skråningsbeskyttelse. Mod øst forventes anlægget ikke at ændre væsentligt på adgangen, dog er der risiko for en smallere strand, pga. læsideerosion.

  1. Andre forhold

Nordkystens fremtid: Projektet ligger inden for den planlagte fodringsstrækning "Havstokken - Feriebyen", udpeget i det tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid. Administrationen vurderer, at sandfodringen gennem fællesprojektet vil kunne modvirke den læsideerosion, som anlægget kan skabe på strækningen nedstrøms. Såfremt fællesprojektet ikke gennemføres vil erosionen på hele kyststrækningen med tiden forværres.

 

Ud fra afvejning af ovenstående hensyn, anbefaler administrationen, at udvalget giver tilsagn om tilladelse til den ansøgte skråningsbeskyttelse.

 

Standardvilkår og klagemulighed

Administrationen vil i en tilladelse til skråningbeskyttelsen stille standardvilkår om tinglyst vedligeholdelsespligt og færdigmelding.

En afgørelse efter kystbeskyttelsesloven § 3 kan påklages for så vidst angår retslige forhold, til Miljø og fødevareklagenævnet. Enhver med væsentlig individuel interesse i sagen, kan klage.

 


Lovgrundlag

Kystbeskyttelsesloven (LBK nr 57 af 21. januar 2019)

Kysthabitatbekendgørelsen (BEK nr 1062 af 21. august 2018)

Miljøvurderingsloven (LBK nr 1225 af 25. oktober 2018)

 


Høringsperiode og høringsparter

Ansøgningen har været i 4 ugers offentlig høring. Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen og nabogrundejere er blevet orienteret direkte om høringen.


Beslutning
  1. Tiltrådt

Bilag

26. Kystbeskyttelse - Jacoslystvej 24 og 26 - Skråningsbeskyttelse

Sagsnummer: 01.24.08-P19-106-18


Resume

Administrationen har modtaget en ansøgning om kystbeskyttelse på Jacobslystvej 24 og 26, 3250 Gilleleje. Ansøgningen omfatter etablering af ca. 110 meter skråningsbeskyttelse.

Sagen forelægges Miljø, Klima og Kyst, da kompetencen til at træffe afgørelser efter kystbeskyttelsesloven ligger hos udvalget.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at give tilsagn om afslag på det ansøgte projekt.

Sagsfremstilling

Baggrund

I april 2014 indsendte rådgiver for Jacobslystvej 24 og 26 en ansøgning om tilladelse til skråningsbeskyttelse til Kystdirektoratet. I januar 2015 gav Kystdirektoratet afslag på ansøgningen, hvorefter ansøger påklagede afgørelsen til Miljø- og fødevareklagenævnet. Klagenævnet stadfæstede i juni 2017 Kystdirektoratets afgørelse i sagen, se bilag 1. Sagen blev hos både Kystdirektoratet og Miljø- og fødevareklagenævnet behandlet efter den tidligere kystbeskyttelseslovgivning.

 

I forbindelse med ændringen af kystbeskyttelsesloven i 2018 hvor blandt andet myndighedskompetencen blev overdraget til kommunerne, indsendte ansøger på ny en ansøgning om tilladelse til skråningsbeskyttelse til Gribskov Kommune, se ansøgning bilag 2.

 

Projektområdet

Skråningsbeskyttelsen ønskes etableret på matrikel nr. 3f og 3b, Nakkehoved By, Søborg, Jacobslystvej 24 og 26. Se kort bilag 3.

Vest for projektområdet findes Naturstyrelsens offentlig areal omkring Nakkehoved Fyr. Øst for projektområdet er en bebygget strækning med enkelte beskyttelsesanlæg, men primært ubeskyttet kystskrænt.

 

Projektområdet er i Kommuneplanen 2013-25 udpeget som sommerhusområde og kystnærhedszone, samt omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Jacobslystvej 24 og 26 ligger ud til det marine Natura 2000-område nr. 195: Gilleleje Flak og Tragten.

 

Projektområdet ligger inden for den planlagte fodringsstrækning "Munkerup", i det tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid.

Jf. Kystdirektoratets kystatlas er projektstrækningen udsat for stor kronisk erosion samt stor akut erosion.

Med kronisk erosion menes den erosion, der skyldes langstransporten langs kysten, hvor en delstrækning får tilført mindre sediment opstrøms fra, end den mister nedstrøms. Underskud i sedimentbudgettet gør, at materiale hele tiden fjernes fra kysten. Akut erosion opstår i situationer hvor stormhøjvande ledsages af store bølger. Her kan bølgerne slå direkte ind på skrænten og på denne måde æde af kysten ved at flytte materiale fra den indre til den ydre del af kystprofilet.

 

Projektbeskrivelse

Stenkastningen ønskes anlagt med en topkote +3,6 m (DVR90) og en fod nedgravet til kote 0,0 m.

Anlæggets konstruktion: Filterdug, rallag (6/18 cm), filterlag (30/40 cm) og dæklag (60/90 cm). Ved foden, bundsten (100/120 cm). Anlægget vil blive ca. 110 meter langt og have hældningen 1:2. Se tegningsmateriale bilag 4.

 

Screening efter miljøvurderingsloven 

Administrationen har foretaget en screening efter miljøvurderingsloven, idet kystbeskyttelsesprojekter er omfattet af lovens bilag 2, punkt 10, litra k. Konklusionen på screeningen blev, at projektet vurderes til ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet og, at der derfor ikke er krav om udarbejdelse af miljøvurdering. Afgørelsen efter miljøvurderingsloven annonceres samtidig med afgørelsen efter kystbeskyttelsesloven.

Administrationen har yderligere vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf. kysthabitatbekendtgørelsen, idet projektet ikke vil medføre påvirkning af Natura2000-områder eller bilag IV-arter.

 

Udtalelse fra Kystdirektoratet

Ansøgningen har, jf. kystbeskyttelsesloven, været i høring hos naboer og relevante myndigheder. I denne forbindelse har Kystdirektoratet fremsendt en udtalelse, se bilag 5.

I det følgende opsummeres Kystdirektoratets bemærkninger:

Vurdering af risiko ved erosion:

  • Kysten er en erosionskyst, hvor der er begrænset kronisk erosion. Ud fra ansøgningens oplysninger er der dog en væsentlig akut erosion. KDI gør opmærksom på, at højvandsstatistikken har ændret sig for Hornbæk havn mellem 2012 og 2018, hvor den for en 50-års hændelse hhv. er 161 cm og 172 cm.

Vurdering af den ansøgte løsning:

  • Det fremgår, at anlægget vil have en visuel indflydelse. Der ansøges ikke om kompenserende fodring, hvilket medfører læsideerosions nedstrøms. En manglende kompenserende fodring har også den konsekvens, at stranden på sigt bliver smallere, og at anlægget på sigt undermineres. Der er ikke umiddelbart gjort rede for dimensioneringen af anlægget, og det kan overvejes, om filterkriteriet er korrekt. Afretningslagets sten skal opfylde filterkriteriet i forhold til dækstenene, så de ikke trækkes ud. Det fremgår ikke af en plantegning, hvordan skråningsbeskyttelsen afsluttes. Hvis den ikke afsluttes hensigtsmæssigt, kan det give et sårbart punkt, og anlægget kan blive ustabilt, hvor bølgerne kommer ind. Da ansøger ikke umiddelbart har forholdt sig til projektets levetid, og dermed hvor længe anlægget forventes at reducere risikoen ved erosion på stedet, kan Gribskov Kommune overveje, om tilladelsen skal tidsbegrænses. Formålet med en tidsbegrænset tilladelse er ud fra en betragtning om, at anlægget uden kompenserende fodring kun i en begrænset periode vil kunne reducere risikoen ved erosion. Hermed kan det sikres, at en tilladelse lever op til det overordnede formål med kystbeskyttelse, som er at reducere en risiko. Når tilladelsen udløber efter eksempelvis 25 år, skal sagen revurderes og der kan tages stilling til, om det fortsat er den rette løsning i forhold til det konkrete behov på stedet, og om læsideerosionen fortsat kan accepteres.

Opsummering:

  • Projektet reducerer en risiko ved erosion på kort sigt, men på lang sigt er der behov for, at der også tilføres sand. Dette for at undgå at stranden og dermed adgangen langs kysten forsvinder, og at anlægget bliver mere sårbart og vedligeholdelseskrævende. Derfor er det også positivt, at det kommunale fællesprojekt Nordkystens Fremtid er igangsat.

 

Ansøgers bemærkninger

Kystdirektoratets høringssvar har været i partshøring hos ansøger, som er kommet med bemærkninger til udtalelsen. Se alle bemærkninger i bilag 6.

I det følgende opsummeres ansøgers bemærkninger:

Højvandstatistik:

  • Kystdirektoratet gør indledningsvis opmærksom på, at højvandsstatistikken for Hornbæk Havn er ændret... På baggrund af denne oplysning er beregningen af største stenstørrelse justeret og tværsnittet i konstruktionen konsekvensrettet.

Læsideerosion:

  • Skræntsikringen vil ikke i sig selv medføre læsideerosion, idet den er placeret helt tilbage på stranden i ca. kote 2 m, hvor vandet kun under storme som Bodil kommer op. Hvis stranden, som for en stor del består af sten af betydelig størrelse over tid forsvinder, vil skræntsikringen kunne tilpasses, f.eks. med en tå og evt. efter ny ansøgning.

Dimensionering:

  • Højden på skræntsikringen er i ansøgningen sat til + 3,5 m, som er den højde, Kystdirektoratet tidligere anbefalede. På baggrund af de nye oplysninger om højvandsstatistikkens udvikling er højden i medsendte rettede tværsnit hævet med 11 cm. Også dækstenenes størrelse er justeret på grundlag af den nye oplysning. Filterkriteriet skal i den konkrete situation fungere ved, at filterstenene har en sådan størrelse, at ralstenene ikke skylles ud imellem dem, og dækstenene har en sådan størrelse, at filterstenene ikke skylles ud imellem dem. Det er hensigten, at føre skræntsikringens bundsten rundt om skræntsikringens hjørner ved afslutningen i både øst og vest og helt ind til den eksisterende kystskrænt. Oven på bundstenene opbygges skræntsikringens afslutninger efter samme princip som selve skræntsikringen, altså ligesom et afvalmet tag.

Anlæggets levetid:

  • Der er flere muligheder for justeringer, men anlægget er grundlæggende projekteret traditionelt og solidt, og det vil ikke skulle ændres radikalt, kun suppleres, evt. efter fornyet ansøgning om tilladelse. Der er derfor ingen anledning til at gøre en tilladelse til det projekterede anlæg tidsbegrænset.

 

Afvejning af hensyn og vurdering

Kystbeskyttelseslovens formål er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Formålet varetages i sagsbehandlingen ved at afveje følgende hensyn i det ansøgte projekt:

  1. Behovet for kystbeskyttelse

Projektstrækningen er udsat for akut erosion, men ifølge ansøger og KDI kun begrænset kronisk erosion. Da sommerhusene ligger ca. 40 meter fra skrænten og forstranden er høj (ca. kote 2) vurderes behovet for beskyttelse at være lille til moderat.

  1. Økonomisk hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1A

Da projektet ikke er omfattet af kap 1A (kommunale fællesprojekter), er det økonomiske hensyn ikke relevant i denne sag.

  1. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet

Der ikke er skråningsbeskyttelse på nogle af nabomatriklerne og den 110 meter lange strækning vil derfor fremstå markant i landskabet. Hårde kystsikringsanlæg vil som udgangspunkt altid skabe læsideerosion nedstrøms, og det kan derfor ikke udelukkes, at anlægget vil påvirke naboejendommene negativt. Skråningsbeskyttelsen ønskes opført på en forholdvis ubeskyttet strækning, der dog rummer enkelte høfder og rester efter gamle høfder. Der er ikke ansøgt om kompenserende sandfodring, til modvirkning af evt. negativ påvirkning nedstrøms.

  1. Rekreativ udnyttelse af kysten

Der forventes ikke at være ændringer i den rekreative udnyttelse af kysten. Ophold på stranden kan dog påvirkes af læsideerosion.

  1. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten

På sigt er der risiko for en smallere strand og dermed dårligere tilgængelighed pga, læsideerosion. Yderligere optager anlægget en del af strandens bredde.

  1. Andre forhold

Nordkystens Fremtid: Matriklerne er de yderste (mod vest) i den planlagte fodringsstrækning "Munkerup" udpeget i det tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid. Administrationen vurderer, at sandfodringen gennem fællesprojektet vil kunne modvirke den læsideerosion, som anlægget kan skabe på strækningen nedstrøms. Såfremt fællesprojektet ikke gennemføres vil erosionen på hele kyststrækningen med tiden forværres.

 

Ud fra afvejning af ovenstående hensyn, anbefaler administrationen, at udvalget giver afslag på den ansøgte skråningsbeskyttelse.

Hvis udvalget alligevel ønsker at give tilladelse til skråningsbeskyttelsen, anbefaler administrationen at det overvejes at stilles vilkår om kompenserende sandfodring for at undgå negative konsekvenser nedstrøms. Vilkåret kan sættes til fx 5 år efter etablering, og kan dermed udgå hvis der bliver sandfodret via fællesprojektet Nordkystens Fremtid. Forud for, at et vilkår om sandfodring kan stilles, skal materialesammensætning og mængde beregnes af ansøger ud fra den lokale erosionsrate.

 

Varsel om afslag og klagemulighed

Forud for en afgørelse, skal ansøger modtage en partshøring med varsel om afslag, og dermed få mulighed for at fremsende yderligere bemærkninger/oplysninger til sagen. Eventuelle partshøringssvar vil blive fremlagt udvalget forud for den endelige afgørelse.

En afgørelse efter kystbeskyttelsesloven § 3 kan påklages for så vidst angår retslige forhold, til Miljø og fødevareklagenævnet. Enhver med væsentlig individuel interesse i sagen, kan klage.

 


Lovgrundlag

Kystbeskyttelsesloven (LBK nr 57 af 21. januar 2019)

Kysthabitatbekendtgørelsen (BEK nr 1062 af 21. august 2018)

Miljøvurderingsloven (LBK nr 1225 af 25. oktober 2018)


Høringsperiode og høringsparter

Ansøgningen har været i 4 ugers offentlig høring. Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen og nabogrundejere er blevet orienteret direkte om høringen.


Beslutning

I mod:A, O og V (4)

Ø undlod at stemme

 

  1. Ikke tiltrådt - Udvalget ønsker at give sit tilsagn til projektet

Bilag

27. Kvartalsrapport 4. kvartal 2018 fra Gribvand Spildevand A/S

Sagsnummer: 06.00.00-A01-4-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst får sagen til orientering.

 

Sagen fremlægger Gribvand Spildevands A/S kvartalsrapport for 4. kvartal 2018 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.


Sagsfremstilling

Ejerstrategiens overordnede mål for selskabet er:

  1. at Gribvands anlægsaktiviteter bevares.
  2. at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker.
  3. at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser.
  4. at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens ansvar og planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion.

 

Kvartalsrapport for 4. kvartal 2018 siger følgende:

  1. Gribvand har indtil nu haft anlægsudgifter på 49 mio. kr. ud af et budget på 54 mio. kr. Uforbrugt beløb overføres til 2019.
  2. Efter 4. kvartal har der været 3925 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning. Heraf er 94% i gennemsnit besvaret. Uden for arbejdstid flyttes opkaldene til Falck, Her er 225 besvaret og 98 er videregivet til vagten siden 1. januar 2018.
  3. Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau.
  4. Se nedenfor


Status for igangværende sager om overløb:

  • I 4. kvartal har der været overløb fra pumpestationer 4 gange.
  • Overløbet ved Savværksvej løses ved at etablere en ny pumpestation ved Stokkebro-Rågemark Renseanlæg til øget indpumpning samt supplerende ledning fra Egemarkens pumpestationen til renseanlægget. Det forventes løst i 1. kvartal 2019.
  • Overløb ved Brudsbakken. Der er igangsat undersøgelser for kortlægge hvorfra det uvedkommende vand kommer.
  • Overløb ved Iglekærvej/Lundebakken, Gribskov Kommune har fulgt op på opsporingen af uvedkommende vand med påbud om frakobling af tagvandet og modtager løbende færdigmeldinger fra ejere, der har efterkommet påbuddene.
  • Gribvand arbejder med at opspore uvedkommende vand fra ulovligt tilkoblede tagflade mv. bl.a. i Smidstrup området, området ved Dalen samt oplandet til Stokkebro-Rågemark Renseanlæg. Resultaterne fra undersøgelserne sendes til Gribskov Kommune som følger op med påbud om frakobling.
  • Bassinet i Skærød Mose udvides og er klar primo 2019.
  • Gribvand er i gang med at regne på de forskellige løsninger så samtlige fælleskloakerede overløb reduceres til et acceptabelt niveau, som vil være én gang hvert 5. år. Administrationen og Gribvand arbejder på en fælles prioritering af dette, der kan fremlægges politisk medio 2019.

 

Status for renseanlæggene:

  • Der har været overskridelser af kravværdier for udløbene fra Helsinge, Vejby, Stokkebro-Rågemark, Gilleleje, Dronningmølle og Græsted Renseanlæg. Overskridelserne har dog været beskedne.
  • Der arbejdes videre med nedlæggelse af Dronningmølle- og Smidstrup Renseanlæg, Anlæggene vil først blive nedlagt når Gilleleje Renseanlæg er fuldt udbygget.

 

Status for pumpestationerne:

  • Alle de 62 pumpestationer der var med i serviceplanen for 2018 er blevet renoveret.

 

Slamanlægget ved Pårup er færdigt og forventes at modtage slam fra Gilleleje Renseanlæg i foråret 2019.

 

Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskabet:

  • Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald.
  • Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf kravene vi har som klimakommune.
  • Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten.

 

Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:

  • Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen
  • planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
  • Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
  • interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
  • der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
  • der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
  • der skal ske en koordinering af større informationstiltag

 

Og mål for Gribvands serviceniveau :

  • Serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
  • variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
  • Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab
  • Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. at tage Gribvands kvartalsrapport for 4. kvartal 2018 til efterretning


Beslutning
  1. Taget til efterretning

Bilag

28. Vandets Dag 2019

Sagsnummer: 13.02.00-A01-14-18


Resume

Orientering til Miljø, Klima og Kyst om kampagne på Vandets Dag d. 22. marts 2019


Sagsfremstilling

 

Kampagne på Vandets Dag - drop pesticider i haven og pas på drikkevandet

På FN's World Water Day, Vandets Dag, d. 22. marts sættes der hvert år fokus på vand. I Gribskov Kommune iværksættes i år en kampagne med fokus på grundvandsbeskyttelse i samarbejde med og med kommunens vandværker som afsender. Det sker med afsæt i en indsats beskrevet i "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune" (vedtaget af Byrådet d. 20. juni 2016). Det sker også på grund af den bevågenhed, som de seneste 1½ års fund af pesticider i grundvandet på nationalt plan har afstedkommet - pesticider, der ikke tidligere er undersøgt for, men nu er konstateret i grundvandet mange steder, også i Gribskov Kommune.

 

Kampagne - formål og indhold 

Formålet med kampagnen er at mindske forbrug af pesticider i private haver for at beskytte grundvandet - dette i tråd med indsats i Indsatsplanen. Vandværkerne opfordrer deres forbrugere til at droppe brug af pesticider i haven og der kvitteres med en fliserenser og en pose med bi-venlige blomsterfrø. Kampagnen finder sted på Vandets Dag, fredag d. 22. marts 2019. Vandværkerne holder her åbent hus. Kampagnemateriale bestående af fliserenser og bi-venlige blomsterfrø uddeles fra vandværkerne og stilles frem til besøgende på kommunens to genbrugsstationer.

 

Kampagnemateriale

  • Uddeling af fliserenser med flyer med lidt information samt henvisning til gribskov.dk/rentvand
  • Pressemeddelelse, se bilag 1
  • Information på infostander ved indfaldsvejene til Helsinge og på genbrugsstationerne.
  • Bannerreklame på netavisen gribskov.nu
  • Magnetskilt på to kommunebiler om kampagnen og henvisning til ovenstående hjemmeside.

 

Bi-venlig kommune - uddeling af blomsterfrø i forbindelse med kampagnen

Bier og andre insekter er generelt trængte. Pesticider er en af flere trusler mod insekter. Haver er gode og vigtige levesteder for insekter. Opfordringen til at droppe pesticider i haver gavner derfor ikke kun grundvandet men også insekterne.

 

Gribskov er bi-venlig kommune, idet Teknisk Udvalg d.14. sep. 2016 besluttede at modtage et certifikat og lade sig udnævne som bi-venlig kommune. I den anledning er der bl.a. tilsået tre bynære kommunale arealer med bi-venlige blomster. De tre arealer er: Ved eventpladsen i Græsted, ved Nordstjerneskolen i Helsinge og på Birkevang ved det gamle rådhus i Gilleleje. Bi-venlige blomster producerer meget pollen og nektar.

 

I forbindelse med ovenstående kampagne uddeles en lille pose blomsterfrø fra genbrugsstationerne. Dette for at flage at kommune er bi-venlig kommune og for at give borgerne mulighed for at få en bi-venlig have. Pose med blomsterfrø er klipset på lille folder med lidt information, hvor der henvises til www.gribskov.dk/bi-venlig.

 

Verdensmål

Adgang til vand og sanitet er nr. 6 af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Med dette verdensmål skal sikres, at alle har adgang til vand og sanitet og at dette forvaltes bæredygtigt.

 

Ressourcer

Kampagnematerialet er udarbejdet inhouse og Nyttejobberne har stået for at klargøre materialet med at folde, klippe, fylde blomsterfrø i poser mv.

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning

 

Bilag

29. Projektplan for sortering på kommunens virksomheder

Sagsnummer: 07.17.00-P00-1-19


Resume

Denne sag orienterer udvalget om status og plan for projekt om sortering på kommunens egne institutioner, virksomheder og administrative huse.


Sagsfremstilling

 Ved udvalgets første behandling af ny affaldsplan den 24.04.2018 blev det besluttet at projekt om Information til offentlige institutioner og konkret hjælp med affaldssortering skulle iværksættes.

 

Kommunens egne skoler, børnehaver, plejehjem og andre institutioner genererer meget affald, der ligner husholdningsaffald og som med fordel vil kunne sorteres. En succesfuld indsats ville omfatte udvikling af informationsmateriale, koordinering af spande ved institutionen, uddeling af materiel til indendørs sortering samt personlig vejledning og opfølgning.

 

Der er afsat 1 mio. kr. samt 1 årsværk i en projektperiode på minimum 2 år. Projektet er finansieret via takster for affaldsforsyningen.

 

Status :

 

Kortlægning af kommunale virksomheder

Projektet er påbegyndt i januar 2019. Indledningsvist er der lavet en kortlægning; antal kommunale virksomheder, virksomhedstyper, adresser, antal ansatte, brugere, tømningsfrekvens og tømningsmateriel er registreret. Dette for at få dannet et overblik over opgavens omfang.

 

Projektplan

På baggrund af kortlægningen er der udvalgt fem kommunale virksomheder til deltagelse i pilotprojekt. De udvalgte virksomheder er repræsentative for den generelle kommunale virksomhedsportefølje i Gribskov Kommune og udgøres af: Bjørnehøjskolen og FO, Gribskov Rådhus, Plejecenter Helsingegården, Dagtilbud Troldehøjen samt Bo- og Støttecenter Ahornparken.

 

Pilotprojektet gennemføres i 2019 på tværs i den kommunale organisation. Konkret betyder det et tæt samarbejde mellem projektleder, de deltagende virksomheder og relaterede centre, Der vil også være et samarbejde med eksterne aktører, i forhold til indsamling, transport og afsætning af de indsamlede genanvendelige materialer.

 

Der findes viden at trække på, fra andre kommuners projekter med implementering af affaldssortering i kommunale virksomheder.

 

I samarbejdet med de lokale institutioner/virksomheder, skal der udvikles både indendørs og udendørs sorteringsløsninger. Der skal struktureres en logistik, som fungerer på den enkelte virksomhed. Det betyder, at affaldsmængder og typer skal kortlægges på de deltagende virksomheder.

 

Gennem konkret undervisning og rammesætning, skal der skabes ejerskab for projektet hos de forskellige personale- og brugergrupper. Dette skal understøttes af infomateriale, adfærdsregulerende tiltag (nudging), enkelhed i sorteringen og klare retningslinjer for hvem, der gør hvad, hvornår.

 

Pilotprojektet er et dynamisk projekt, hvor udfordringer håndteres og tilpasses løbende.

 

Pilotprojektet forventes at være afsluttet og evalueret i efteråret 2019.

 

De høstede erfaringer fra pilotprojektet skal danne baggrund for den endelige plan for fuld udrulning på alle Gribskov Kommunes kommunale virksomheder.  

 

Udvalget vil løbende blive orienteret om fremdrift og erfaringer fra projektet, som også forventes at kunne bruges i det videre arbejde med sortering i kommunens private husstande.

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning

30. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-3583-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.

 

Administrationen orienterer om sager der forventes på dagsorden til de kommende møder

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Møde start: 15:03

Møde slut: 16:37

 

Administrationern foreslog datoer for bustur til optisk sorteringsanlæg i Halmstad

Administrationen uddelte notat om afspærring af Bakkebjergvej (vedlagt som bilag)

 

Bent Hansen spurgte igen til mulighed for genbrug af bigbags

 

  1. Taget til efterretning

Bilag

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen