Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Udvikling, By og Land

Tirsdag den 19-03-2019 kl. 17:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

47. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-3584-18


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning
  1. Godkendt

48. Regnskab 2018 - Udvikling, By og Land

Sagsnummer: 00.32.10-S00-1-19


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1.    at godkende regnskabet for Udvikling, By og Land

2.    at godkende følgende overførsler til 2019

 

 

 

 


Sagsfremstilling

Årsregnskab generelt

Årsregnskabet 2018 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

 

I 2018 har udvalget været orienteret i forbindelse med de tre budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

 

Regnskabsresultatet for 2018 vil danne grundlag for den løbende opfølgning i 2019.

I 2019 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af tre budgetopfølgninger i løbet af året.

 

Regnskabet indeholder forslag til overførsler til 2019 som endelig skal godkendes af Økonomiudvalget og byrådet.

 

Læsevejledning

Tabellen viser vedtaget budget for hver ramme. Det vil sige at "Vedtaget budget" svarer for 2018 til budgettet fordelt efter den nye styrelsesvedtægt besluttet den 19. januar 2018 i Byrådet. Derudover viser den summen af de omplaceringer og tillægsbevillinger, der er givet i løbet af året. Vedtaget budget plus/minus omplaceringer og tillægsbevillinger giver det korrigerede budget. Tabellen viser også regnskabsresultatet og mer-/mindreforbruget i forhold til korrigeret budget inklusiv overførselsbeløb. I den røde kolonne er de indstillede overførsler til 2019 vist.

 

Regnskab for Udvikling, By og Land

Samlet konklusion

For Udvikling, By og Land's område er der i 2018 et samlet forbrug på 117,6 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 119,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,4%.

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 118,6 mio. kr. samt overførsler for 0,7 mio. kr.

 

I forhold til vedtaget budget er der for Udvikling, By og Land's område tale om et mindreforbrug svarende til 5,8 mio. kr. svarende til 4,5%. De samlede ordinære driftsudgifter for hele Gribskov Kommune viser et merforbrug på 50,9 mio. kr.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 eksklusiv overførsler viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,9%. De væsentligste afvigelser i forhold til det korrigerede budget beskrives i afsnittet nedenfor: 

 

  • På Veje og Trafik er der et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som i al væsentlighed vedrører delområdet vintertjeneste. Ved BO3 forventedes forbruget at svare til det korrigerede budget
  • På Kørsel er der et merforbrug på 1,5 mio.kr., som vedrører transport af skolebørn, ældre og handicappede. Ved BO3 forventedes forbruget at svare til det korrigerede budget
  • På Byg og Administration er der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., som stammer fra tilbageholdenhed ved ansættelser og lave udgifter vedr. skimmelsvamp. Ved BO3 var det forventede mindreforbrug 0,3 mio.kr.
  • På Plan og GIS er der et mindreforbrug på 0,7 mio.kr. Ved BO3 var det forventede mindreforbrug 0,3 mio. kr.

 

Ved regnskabsafslutningen søges der om overførsler på 0,4 mio. kr. til 2019.

  

Nedenstående oversigt af regnskabsresultat er på ramme niveau.

 

  

Bemærkninger til regnskabsresultatet

Regnskabet på Udvikling, By og Land bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

 

Veje og Trafik

Regnskabet viser et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. svarende til en afvigelse på 4,7%. Ved BO3 forventedes forbruget at svare til det korrigerede budget.

 

1,6 mio. kr. af mindreforbruget ligger på delrammen vintertjeneste, og resultatet må tilskrives den milde vinter. Herudover er der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på delrammen trafiksikkerhed.

  

Kørsel

Regnskabet viser et merforbrug på 1,5 mio. kr. svarende til en afvigelse på 3,4%. Hele overskridelsen i forhold til korrigeret budget ligger på delrammen befordring, som dækker transport af skolebørn, ældre og handicappede. Ved BO3 forventedes forbruget at svare til det korrigerede budget. Denne delramme er kendetegnet ved, at den er vanskelig at styre. Det skal ses i lyset af følgende forhold:

 

  • Betalingerne er meget koncentreret i den sidste del af året.
  • Økonomiopfølgningen har hidtil alene været baseret på betalte fakturaer og i mindre grad på foretagne dispositioner.

 

På baggrund af regnskabsresultatet er administrationen i færd med at styrke økonomiopfølgningsproceduren med henblik på at opnå bedre prognoser for 2019.

 

Byg og Administration

Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. svarende til 2,8 %. Ved BO3 var det forventede mindreforbrug 0,3 mio. kr.

 

Mindreforbruget skyldes 2 forhold:

 

  • Der har været en del vakancer sidst på året, som ikke har resulteret i genbesættelser, da der skal foretages en del personalereduktioner i 2019 og 2020 (Særligt i 2020)
  • Udgifterne til bekæmpelse af skimmelsvamp har været 0,2 mio. kr. lavere end budgetteret

 

Beredskab 

Regnskabet svarer til det korrigerede budget. Det var også forventningen ved BO3.

 

Plan og GIS

Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. svarende til en afvigelse på 35,4%. Ved BO3 forventedes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr.

 

Afvigelsen i forhold til BO3 skyldes fortrinsvis et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på Strategisk plan Gilleleje, som er udskudt til 2019 samt et mindreforbrug på GIS på 0,3 mio. kr. som følge af, at projekter under GIS er udskudt til 2019, hvor det forventes afholdt indenfor budgettet.

 

Der foreslås at overføre 0,4 mio. kr. til 2019, som vedrører følgende:

  • På Strategisk plan Gilleleje søges der overført 0,1 mio. kr. Projektet er udskudt til 2019 og afventer nu politisk beslutning og prioritering.
  • På Kommuneplan søges der overført 0,1 mio. kr. Projektet er udskudt til 2019, hvor det forventes anvendt i forbindelse med igangværende planstrategi og opstart af arbejdet med kommuneplan.
  • På GIS søges der overført 0,2 mio. kr. til projekt Gribskovkortet, som er et interaktivt GIS-kort over Gribskov Kommune med links og digitale kortløsninger. Projektet er startet op i 2018, men forventes først færdig i 2019.

 

Årsberetning

Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Udvikling, By og Land´s bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag ”Mål og evaluering”.

 

 


Lovgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 45, BEK nr 1007 af 27/06/2018 om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. kapitel 4.


Beslutning

1. - 2. Anbefalet

Bilag

49. 1. Budgetopfølgning 2019 - Udvalget for Udvikling, By og Land

Sagsnummer: 00.30.14-S00-3-19


Resume

I denne sag fremlægges årets første budgetopfølgning for Udvikling, By og Land


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land,
  1. at godkende budgetopfølgning for Udvikling, By og Land. 

 

2.   at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede tillægsbevillinger samt omplaceringer mellem udvalgene jf. nedenstående tabel.

 

 

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

 

 


Sagsfremstilling

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Udvikling, By og Land for udviklingen og mulige budgetafvigelser for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

 

Denne budgetopfølgning er den første i år.

 

Administrationen udarbejder 3 årlige budgetopfølgninger i 2019:

1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i marts

2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i juni

3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i november

 

Budgetopfølgning 1

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der endnu ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. De endelige regnskabstal for 2018 foreligger sideløbende med udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

 

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget.
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.
  • At få fremhævet forhold, der er kommet op i lovgivningsarbejdet efter vedtagelsen af budget 2019-2022, det drejer sig primært om Finansloven for 2019.

 

Administrationen er i gang med planlægning af og udmøntning af budgetaftalen og udover nedenstående forslag til omplaceringer vil der komme en nærmere opfølgning i BO2.  

 

Samlet vurdering for Udvikling, By og Land

Administrationen rejser i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de væsentligste områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser.

Generelt er kommunens samlede budget 2019 udfordret og administrationen vurderer, at budgetoverholdelse i 2019 forudsætter en ekstra opmærksomhed fra alle sider. Administrationen har taget initiativer herfor på de enkelte områder og indført skærpet opfølgning på en række områder, og samlet set skal der prioriteres en meget stram og præcis styring .

For så vidt angår udvalget Udvikling, By og Land er der særligt fokus på følgende forhold:

  

Kørsel

På baggrund af forbrugsniveauet i sidste del af 2018, må der forventes et merforbrug på ca. 1 mio. kr. på delrammen befordring i 2019. Det handler om almindelig skolebuskørsel og transport af specialbørnehavebørn

 

Byg og Administration

I 2019 må der forventes at komme en afgørelse i en sag hvor Gribskov Kommune er blevet stævnet for 860.000 kr. hvor ejeren ønsker erstatning for, at kommunen har standset byggeriet af et enfamilehus.  

 

Der arbejdes kontinuerligt med disse områder og der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.

 

Budgetopfølgningens grundlag

Kørsel

En nøje gennemgang af regnskab 2018 viser, at udgiftsniveauet er steget henover året. Eksempelvis er den almindelige skolebuskørsel blevet 115.000 kr. dyrere fra august 2018, og i årets sidste 2 måneder er der kommet nogle dyre transporter af specialbørnehavebørn. Hvis det kørselsmønster, der var gældende ved årsskiftet 2018/2019, fortsætter uændret i hele 2019, så må der forventes et merforbrug på 1 mio. kr. på befordringsområdet i 2019.

 

På baggrund af regnskabsresultatet for 2018 er administrationen i færd med at styrke samarbejdet med Børne og Familieudvalget samt Ældre, Sundhed og Socialudvalget, hvor kørsel visiteres og bestilles. Til brug herfor er der udarbejdet en ny prognosemodel for udgifter til befordring, som bedre kan sammenholdes med disse afsnits viden om visitationen af borgere til undervisning, ophold, behandling m.v.

  

Omplaceringer

Omplaceringer

Som en del af udmøntningen af budgetaftalen vedr. ansættelsesudsættelse og ny organisation under Økonomiudvalgets ramme 591-puljer, foreslås der overført 0,5 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020-2023 og frem fra rammen Byg og Administration til rammen Puljer, ØU under Økonomiudvalget, jf. Byrådets budgetvedtagelse 2019-2022.

 

Der er tale om en lønbesparelse, som opnås ved at undlade at ansætte en ny kystmedarbejder.

  

  


Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse

 

Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 144 af 28. februar 2018, lov nr. 145 af 28. februar 2018, § 3 i lov nr. 242 af 24. marts 2018, § 28 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 1 i lov nr. 748 af 8. juni 2018.

 


Økonomi

Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

 

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

 


Beslutning
  1. Tiltrådt

2. - 3. Anbefalet

50. Forslag til Fingerplan 2019 - godkendelse af høringssvar

Sagsnummer: 01.01.00-P17-1-19


Resume

Regeringen har sendt forslag til Fingerplan 2019 i offentlig høring fra den 24. januar til den 21. marts 2019. Fingerplan 2019 er landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning. Kommunens planlægning skal være i overensstemmelse med Fingerplanen.

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale et høringssvar overfor Økonomiudvalget og Byrådet. Af hensyn til høringsfristen vil administrationen indsende høringssvaret inden behandlingen i Økonomiudvalget og Byrådet med forbehold for den politiske behandling. Eventuelle supplerende bemærkninger fra byrådet vil således blive eftersendt til ministeriet.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet::
  1.  at godkende udkast til høringssvar til Fingerplan 2019.

Sagsfremstilling

Regeringen har sendt et forslag til Fingerplan 2019 i høring til den 21. marts 2019. Forslag til Fingerplan 2019 er en del af regeringens udspil "Danmarks Hovedstad – initiativer til styrkelse af hovedstaden". Forslag til Fingerplan 2019 er en revision af den gældende Fingerplan 2017.

Fingerplanen er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning og den fastsætter en række bestemmelser for kommunernes planlægning, som ikke gælder for kommunerne udenfor Hovedstadsområdet.

 

Fingerplanen og fingerbystrukturen har siden 1947 været den gennemgående ramme for planlægningen i Hovedstadsområdet. Hovedideen er, at hovedstaden primært skal udvikle sig i håndfladen (det indre storbyområde) og i byfingrene (det ydre storbyområde) langs med S-togslinjerne. I mellem byfingrene skal der være grønne kiler som sikrer beboerne kort adgang til grønne rekreative områder. Det er i håndfladen og byfingrene størstedelen af byudviklingen i Hovedstadsområdet skal ske. Byudviklingen i områderne udenfor håndfladen byfingrene - hvor Gribskov Kommune ligger - skal være af begrænset omfang og af lokal betydning.

Forslag til Fingerplan 2019 indeholder ikke bestemmelser for detailhandlen i Hovedstadsområdet, der er reguleret af det nyligt vedtagne landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet.

 

Forslag til Fingerplan 2019 bygger videre på principperne i fingerbystrukturen. Forslag til Fingerplan 2019 deler derfor hovedstadsområdet op i fire geografiske områdetyper:

  1. Det indre storbyområde
  2. Det ydre storbyområde
  3. De grønne kiler
  4. Det øvrige Hovedstadsområde

 

Gribskov Kommune er en del af "det øvrige Hovedstadsområde".

 

 

Kortet viser fingerplanens områdetyper - det indre storbyområde, det ydre storbyområde, det øvrige hovedstadsområde og de grønne kiler.

 

Kommunens tidligere ønsker til revision af Fingerplanen

Fingerplanen har jævnligt været revideret siden det første landsplandirektiv blev vedtaget i 2007. Den gældende Fingerplan er fra juni 2017. Samtidig med offentliggørelse af Fingerplan 2017 igangsatte Erhvervsministeren "spor 2" i revision af Fingerplanen som skulle arbejde med en mere grundlæggende  revision af Fingerplanen. Som led i "spor 2" kunne kommunerne indsende forslag til ændringer i Fingerplanen. Gribskov kommune indsendte i oktober 2017 ønsker til ændringer i Fingerplan 2017. Ønskerne omhandlede:

 

  1. Øgede muligheder for lokal boligudbygning og rum til nye boformer
  2. Proaktiv stillingtagen til udviklingen af det "øvrige hovedstadsområde"
  3. Effektiv og bæredygtig mobilitet - styrkelse af infrastrukturen
  4. Mere fleksible rammer for erhvervsudvikling.
  5. Overførsel af 2 sommerhusområder til byzone

 

Udkast til høringssvar

Kommunens ønsker til ændringer i Fingerplanen er ikke blevet imødekommet. Dog kommenterer Erhvervsstyrelsen, at reglerne for byvækst i det øvrige Hovedstadsområde er blevet mere præcise og fleksible, men at ønsket om at muligheden for udlæg af byzone sidestilles med de muligheder som kommunerne udenfor Hovedstadsområdet ikke kan imødekommes, fordi det vil være i strid med Planlovens regler om planlægning i Hovedstadsområdet.

 

Administrationen foreslår, at en del af hovedindholdet i ønskerne gentages i høringssvaret til forslag til Fingerplan 2019. Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar til forslag til Fingerplan 2019 som er vedlagt som bilag.

 

Forslag til indhold i høringssvaret er:

 

Proaktiv stillingtagen til "det øvrige Hovedstadsområde"

Gribskov kommune må konstatere, at Forslag til Fingerplan 2019 fortsat har fokus på byudvikling i de indre byområder, samt byfingrene omkring S-togsystemet. Planlægningen af disse områder er centrale for at gøre hovedstadsområdet under ét til et mere attraktivt og velfungerende område, og derfor er det forståeligt, at der fokuseres på disse områder i forslaget til Fingerplan 2019.

 

Gribskov Kommunes Byråd har dog ved flere lejligheder givet udtryk for det uheldige i, at dette fokus i den statslige planlægning har betydet at "det øvrige hovedstadsområde" efterlades som et område mellem Fingerbyen og den resterende del af landet, som ikke er omfattet af planlægningen for hovedstadsområdet. Det betyder at 'det øvrige hovedstadsområde' fortsat pålægges nogle begrænsninger inden for områder som detailhandel og byudvikling, uden at der stilles andre muligheder i stedet. Gribskov Kommune og andre dele af 'det øvrige hovedstadsområde' tænkes ind i den samlede planlægning i forhold til fritidsliv, turisme og bosætning uden at der ved den statslige planlægning gives særlige mulighed for at understøtte disse formål.

 

Gribskov Kommune vil endnu engang gerne opfordre til et fokus-skifte i planlægning af "det øvrige hovedstadsområde", således at der i mindre grad fokuseres på, hvad der ikke må planlægges for, og at der i stedet aktivt arbejdes med hvordan infrastruktur og planlægningsmuligheder kan understøtte, at "det øvrige hovedstadsområde" udvikler sit potentiale som bosætnings-, fritids- og turismeområde. Gribskov Kommune vil gerne deltage aktivt i et arbejde med at definere, hvordan udvikling i "det øvrige hovedstadsområde" kan bidrage til, at hovedstadsområdet samlet set bliver mere attraktivt og velfungerende.

 

Bedre muligheder for udlæg af områder til lokal boligudbygning

Forslag til Fingerplan 2019 beskriver, at der i det øvrige Hovedstadsområde kan udlægges arealer til byvækst efter de generelle regler i Planloven, men Fingerplanens generelle restriktioner på udlæg af byvækst i det øvrige Hovedstadsområde gælder fortsat, så reelt kan Gribskov Kommune ikke se at der er sket en lempelse af reglerne for udlæg af ny byzone i kommune. Gribskov Kommune vil fortsat opfordre til at kommunens muligheder for udlæg af ny byzone til byvækst sidestilles med kommunerne undenfor Hovedstadsområdet.

 

Forslag til Fingerplan 2019 viderefører de tidligere udgaver af Fingerplanens principper om at byudviklingen i det øvrige Hovedstadsområde skal ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Dette ligger fint i tråd med Gribskov Kommunes strategi, og med konkrete byomdannelsesprojekter i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted og ved lokalcentre. Vi oplever dog, at der i stigende grad er interesse for at bo mere decentralt - også helt ude i de mindre landsbyer og i mindre fællesskaber i det åbne land, og gerne med bedre mulighed for at kunne udøve erhverv tæt på sin bopæl. Forslag til Fingerplan 2019 bør give mulighed for at imødekomme dette behov, så der skabes endnu bedre mulighed for, at der også kan etableres nye boliger og alternative boformer i og ved lokalcentre og de mindre landsbyer, og så børnetallet og serviceniveauet i de mindre lokalcentre kan fastholdes.

 

Styrkelse af infrastrukturen

En helt væsentlig forudsætning for vækst i Gribskov Kommune er effektiv infrastruktur til resten af Hovedstadsområdet. I dag oplever de mange pendlere fra Gribskov Kommune til resten af Hovedstadsområdet massiv trængsel på vejene med meget spildtid til følge. Styrkelse af trafikale forbindelser mellem Gribskov Kommune og resten af Hovedstadsregionen er en væsentlig forudsætning for vækst og udvikling i vores kommune og hele Nordsjælland. Gribskov Kommune vil derfor opfordre til generelt at styrke infrastrukturen i Nordsjælland. Vi opfordrer konkret til forlængelse af Hillerød motorvejen til Hillerød og udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse fra Hillerød til Helsinge til en 2+1 vej. Desuden bør S-togsforbindelsen over Hillerød forlænges til Helsinge.

 

På samme måde er det vigtigt at prioritere vejene og den kollektive trafik på tværs af Nordsjælland. Mange borgere fra Gribskov pendler ind til de indre dele af Fingerbyen, men der er også mange som pendler til nabokommunerne, og på den måde bidrager væsentligt med arbejdskraft til virksomhederne fx i Hillerød. For at give størst mulighed for bosætning og erhvervsudvikling i kommunen og den nordlige del af Sjælland er det vigtigt også at styrke infrastrukturen og mobilitet på tværs af Nordsjælland.

 

Transportbehovet til og fra Gribskov Kommune er endvidere langt større end befolkningstallet antyder. Dels fordi kommunen, som landets næststørste sommerhuskommune med lidt over 14.000 sommerhuse, har en markant større sommerbefolkning end vinterbefolkning, og dels fordi Gribskov Kommune udgør et meget populært udflugtsmål for turister. Visit Nordsjælland har opgjort, at turismen skaber en omsætning på godt 1.4 milliarder kroner om året i Gribskov Kommune og potentialet for en øget omsætning er stort.

 

Mulighed for overførsel af to indenlands sommerhusområder til byzone

Fingerplan 2017 gav mulighed for at Gribskov Kommune kunne overføre tre sommerhusområder øst og vest for Gilleleje til byzone, hvis en række betingelser var opfyldt. Gribskov Kommune foreslår, at der på samme måde gives mulighed for at overføre 2 sommerhusområder ved Arresø til byzone. Begge sommerhusområder ligger udenfor kystnærhedszonen. Det drejer sig om sommerhusområderne Bækkekrogen og Bakkelandet. En mulighed for at overføre sommerhusområderne til helårsboligområder, vil kunne skabe muligheden for øget bosætning uden, at der inddrages bar mark til byformål.