Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Økonomiudvalget

Tirsdag den 02-04-2019 kl. 14:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

51. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.04-G01-1-18


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr 47 15.01.2019 (Kommunestyrelsesloven) § 8 og § 20


Beslutning

Anbefalinger fra udvalgene Ældre og Udbud samt Ældre, Social og Sundhed på punkt 65 (Beslutning om serviceniveau og nye kvalitetsstandarder for hjemmeplejen) og  66 (Beslutning om ramme og struktur for det samlede godkendelsesmateriale) blev eftersendt dagsorden sammen med et opdateret bilag. Begge dele bliver indarbejdet i protokollen fra Økonomiudvalgets møde.

 

Punkt 54 (Løbende delberetning for regnskab 2018) skifter status fra orientering til beslutning; lovgrundlag indarbejdes i sagen.

 

Tillægsdagsorden blev udsendt mandag, den 1. april 2019.

 

Dagsorden godkendt inklusive tillægsdagsorden.

 

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

52. Regnskab 2018 - Økonomiudvalget som fagudvalg

Sagsnummer: 00.32.10-S00-1-19


Resume

Økonomiudvalget som fagudvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.


Administrationen indstiller Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1.    at godkende regnskabet for Økonomiudvalget som fagudvalg

2.    at godkende følgende overførsler til 2019

 

Ramme

Beløb i 1.000 kr.

 Politiske udvalg og administration

 2.538

 Puljer, ØU

 3.204

 Ejendomsudgifter

 4.836

I alt

 10.578

 

 


Sagsfremstilling

 

Årsregnskab generelt

Årsregnskabet 2018 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

 

I 2018 har udvalget været orienteret i forbindelse med de tre budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

 

Regnskabsresultatet for 2018 vil danne grundlag for den løbende opfølgning i 2019.

I 2019 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af tre budgetopfølgninger i løbet af året.

 

Regnskabet indeholder forslag til overførsler til 2019 som endelig skal godkendes af Økonomiudvalget og byrådet.

 

Læsevejledning

Tabellen viser vedtaget budget for hver ramme. Det vil sige at "Vedtaget budget" svarer for 2018 til budgettet fordelt efter den nye styrelsesvedtægt besluttet den 19. januar 2018 i Byrådet. Derudover viser den summen af de omplaceringer og tillægsbevillinger, der er givet i løbet af året. Vedtaget budget plus/minus omplaceringer og tillægsbevillinger giver det korrigerede budget. Tabellen viser også regnskabsresultatet og mer-/mindreforbruget i forhold til korrigeret budget inklusiv overførselsbeløb. I den røde kolonne er de indstillede overførsler til 2019 vist.

 

Regnskab for Økonomiudvalg som fagudvalg:

 

Samlet konklusion

 

For Økonomiudvalget som fagudvalgs område er der i 2018 et samlet forbrug på 264,2 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 15,8 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 280,0 mio. kr. svarende til en afvigelse på 5,7 %.

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 264,7 mio. kr. samt overførsler for 15,4 mio. kr.

 

I forhold til vedtaget budget er der for Økonomiudvalget som fagudvalg tale om et merforbrug svarende til 2,0 mio. kr. svarende til 0,8%. De samlede ordinære driftsudgifter for hele Gribskov Kommune viser et merforbrug på 50,9 mio. kr.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,2 % i forhold til BO3. De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor.

 

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af delrammerne i forhold til forventningerne ved BO3. De væsentligste er tidsmæssige forskydninger i forbindelse med udgifter på det personaleadministrative område, realisering af puljemidler og i afholdelsen af ejendomsudgifter. Derudover er der et mindreforbrug vedrørende renter på lån under Ejendomsudgifter som følge af lavere variabel rente.

 

Der søges ved regnskabsafslutningen om overførsler på 10,6 mio. kr. til 2019.

 

 

Nedenstående oversigt af regnskabsresultat er på ramme niveau.

 

 

 

Bemærkninger til regnskabsresultatet

 

Regnskabet på Økonomiudvalget som fagudvalg bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

  

Politiske udvalg og administration

Til BO3 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 177,8 mio. kr. samt overførsler for 7,4 mio. kr. Regnskabet for rammen viser i forhold til korrigeret budget et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. I forhold til BO3 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 2,9 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,6 %.

 

Afvigelsen skyldes hovedsageligt, at indgåede outplacementaftaler på det personaleadministrative område er effektueret i 2018.

 

Det foreslås at overføre 2,5 mio. kr. til 2019, hvoraf 0,4 mio. kr. overføres fra Puljer, ØU. Overførslerne vedrører følgende:

 

  • Puljer, 0,1 mio. kr. til afholdelse af konkrete disponerede formål.
  • IT-drift, 1,0 mio. kr. der er disponeret til køb af nye IT-systemer.
  • MED-budgettet, 0,4 mio. kr. til særlig indsats i forbindelse med udvikling af MED-samarbejdet i 2019.
  • Uddannelsesbudgettet, 0,5 mio. kr. til uddannelse af personale i forbindelse med ændring af IT-platform og nyt økonomi- og lønsystem.
  • Temaudvalget Strategi og Samskabelse, 0,2 mio. kr. til udvalgets videre arbejde.
  • Evaluering af frikommuneforsøg, 0,05 mio. kr.fra Puljer, ØU til finansiering af udgiften.
  • Forskydninger i personaleudgifter 0,35 mio. kr. fra Puljer, ØU til finansiering af udgift.

 

  

Puljer, ØU

Til BO3 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 5,0 mio. kr. samt overførsler for 2,6 mio. kr. Regnskabet for rammen viser i forhold til korrigeret budget et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. I forhold til BO3 viser regnskabsafslutningen mindreforbrug på 0,7 mio. kr. svarende til en afvigelse på 13,4%.

 

Afvigelsen skyldes at disponerede udgifter på puljerne ikke, som forventet ved BO3, er blevet realiseret i 2018.

 

Det foreslås at overføre 3,2 mio. kr. til 2019, hvoraf 1,2 mio. kr. overføres fra Politiske udvalg og administration. Overførslerne vedrører følgende:

 

  • Strategisk kompetenceudvikling, 1,3 mio. kr. til kompetenceudvikling i 2019.
  • Bredbåndsindsatsen, 0,08 mio. kr. til finansiering af udgift vedr. bredbånd i Slettelte og omegn.
  • Økonomiudvalgets reservepulje, 0,65 mio. kr. til finansiering af konkrete disponerede formål.
  • Til udmøntning af besparelser som følge af ansættelsesudsættelser, 1,2 mio. kr. af mindreforbruget på Politiske udvalg og administration.

 

 

Ejendomsudgifter

Til BO3 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 81,8 mio. kr. samt overførsler for 5,3 mio. kr. Regnskabet for rammen viser i forhold til korrigeret budget et mindreforbrug på 7,9 mio. kr. I forhold til BO3 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. svarende til en afvigelse på 3,2%.

 

Afvigelsen skyldes hovedsaligt et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som følge af tidsmæssige forskydninger i regningsbetaling og fremdriften på planlagte vedligeholdelsesopgaver, mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som følge af lavere variabel rente på lån og færre udgifter til ejendomsskat end forventet, samt mindreforbrug på renhold af tagrender på 0,3 mio. kr., da opgaven på grund af vejret er udskudt til 2019.

 

Det foreslås at overføre 4,8 mio. kr. til 2019, som vedrører følgende:

  • Lovpligtig energimærkning, 2,7 mio. kr. til samme formål i 2019. Projektet er startet op i efteråret 2018, hvor opgaven har været i udbud og leverandøren er fundet. Opgaven forventes afsluttet i 2019.
  • Vedligeholdelse af Rådhuset. Heraf søges 2,0 mio. kr. overført til 2019, hvor renoveringen forventes afsluttet.
  • Vedligehold af kommunens egne bygninger på den takstfinansierede del af det sociale tilbudsområde, 0,2 mio. kr. til 2019, hvor de forventes anvendt. Det sker jævnfør reglerne i KKR-styringsaftalen for det specialiserede socialområde.

 

  

Årsberetning

Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Økonomiudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag ”Mål og evaluering”.

 


Lovgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 45, BEK nr 1007 af 27/06/2018 om kommunernes budget og

regnskabsvæsen, revision m.v. kapitel 4.


Beslutning

1. - 2. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

53. Årsregnskab 2018

Sagsnummer: 00.32.10-S00-1-19


Resume

Sagen handler om godkendelse af Gribskov Kommunes regnskab for 2018.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

 

  1. at regnskabet foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen.
  2. at godkende følgende overførsler fra 2018 til 2019:

 

  

 

  1. at godkende vedlagte anlægsregnskaber
  2. at tage afskrivningerne til efterretning

 


Sagsfremstilling

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om Gribskov Komunens årsregnskab 2018.

 

Formålet med regnskabssagen er at præsentere Gribskov Kommunes samlede regnskabsresultat for 2018 vedr. den ordinære drift, indtægter, anlæg, byudvikling, den finansielle status samt forsyningsvirksomheder. Regnskabet formidler derved en status for, hvordan regnskabsåret 2018 sluttede.

 

Regnskabsagen er ligeledes en fremlæggelse af afsluttede anlægsregnskaber, forslag til overførsler fra 2018 til 2019 til beslutning, samt en oversendelse til revisionen om at revidere regnskabet 2018.

 

I 2018 har der været forelagt tre budgetopfølgninger, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer vedrørende økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder indenfor udvalgenes områder.

 

Regnskabsresultatet for 2018 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2019. I 2019 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder i form af tre budgetopfølgninger, med politisk behandling i april, juni og december.

 

Regnskabet forelægges med et udkast til årsberetning som indeholder udgifts- og omkostningsregnskabet, samt bemærkninger til de enkelte områder fra fagudvalgsbehandlingerne og anlægsregnskaber for afsluttede anlægsprojekter.

 

 

Regnskabsresultatet

 

I forhold til BO3 2018, der viste et merforbrug på 17,1 mio. kr. for det samlede regnskabsresultat, viser regnskabsresultatet for 2018 et merforbrug på 22,1 mio. kr. En afvigelse der består af mindreudgifter ift. de samlede driftsrammer, ordinære anlæg, forskydninger på låneeoptagelse og forsyningsvirksomhed der hovedsaglig vedr. tidsmæssige forskydninger ind i 2019.

 

Helt overordnet viser regnskabsresultatet for 2018, at driftsrammerne har et mindreforbrug på i alt 21,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til en afvigelse på 0,8% af det korrigerede budget. De indstillede overførsler vedrører primært opsparede midler på virksomheder og puljer. Der indstilles 18,5 mio. kr. til overførsel fra 2018 til 2019.

 

De samlede ordinære driftsudgifter for hele Gribskov Kommune viser et merforbrug på 50,9 mio. kr. ift oprindeligt vedtaget budget.

 

Ordinære anlæg har et mindreforbrug på 33,0 mio. kr. og byudvikling et merforbrug på 37,0 mio. kr., som primært skyldes tidsforskydninger i indtægter vedr. jordsalg. Til sammen er der således tale om et merforbrug på 4,0 mio. kr. Heraf indstilles overført 2,0 mio kr. til 2019 begrundet i forskydninger i projektforløbene.

 

Nedenfor ses regnskabet i mio. kr. på udvalgsniveau.

I denne dagsorden gives overordnede bemærkninger til afvigelserne i tabellen.

 

  Der kan være mindre afrundinger ift. Regnskabsoversigten 2018.

 

  

Bemærkninger fra fagudvalgsområderne

 

Udvikling, By og Land

 

For Udvikling, By og Land er der i 2018 et samlet forbrug på 117,6 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 119,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,4%.

 

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 118,6 mio. kr. samt overførsler for 0,7 mio. kr.

 

I forhold til vedtaget budget er der tale om et mindreforbrug svarende til 5,8 mio. kr. svarende til 4,5%.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,9% i forhold til BO3.

De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor: 

 

  • Mindreforbrug på Veje og Trafik på 1,8 mio. kr., som i al væsentlighed vedrører delområdet vintertjeneste.
  • Merforbrug på kørsel på 1,5 mio.kr., som vedrører transport af skolebørn, ældre og handicappede
  • Mindreforbrug på Byg og administration på 0,4 mio.kr., som stammer fra tilbageholdenhed ved ansættelser og lave udgifter vedr. skimmelsvamp
  • På Plan og GIS er der et mindreforbrug på 0,4 mio.kr. der skyldes udsættelse af projekter vedr. GIS til 2019.

 

Der søges om overførsler på 0,4 mio. kr. til 2019 for udskudt projekt for strategisk plan Gilleleje, kommuneplan og til projekt Gribskovkortet.

 

 

Miljø, Klima og Kyst

 

For Miljø, Klima og Kyst's område er der i 2018 et samlet forbrug på 8,4 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 8,7 mio. kr. svarende til en afvigelse på 3,0%.

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 9,2 mio. kr. samt overførsler for -0,5 mio. kr.

 

I forhold til vedtaget budget er der tale om et mindreforbrug svarende til 0,7 mio. kr. svarende til 7,3%.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. svarende til en afvigelse på 8,5% i forhold til BO3. De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor.

 

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af delrammerne i forhold til forventningerne ved BO3.

  • Mindreforbrug på Livredningstjenesten på 0,6 mio. kr., da der i 2018 er sparet op til køb af en strandrenser i 2019.
  • Derudover har der været mindre afvigelser i forbruget på Rottebekæmpelse samt undersøgelser og analyser under Natur og Vandområdet på i alt 0,2 mio. kr.

 

Der søges om overførsler på 0,1 mio. kr. til 2019 for kystlivredningstjenesten og rottebekæmppelse.

 

 

Børn og Familie

 

For Børn og Familie´s område er der i 2018 et samlet forbrug på 667 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 666,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,1%.

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 656,3 mio. kr. samt overførsler for 10,1 mio. kr.

 

I forhold til vedtaget budget er der tale om et merforbrug på 12,7 mio. kr. svarende til 1,9%.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 10,1 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,5% i forhold til BO3. De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor.

  

  • Mindreforbrug på undersøgelser og socialfaglig indsats som følge af godkendelse af to livslange refusioner
  • Merforbrug på læring og undervisning som følge af merforbrug på specialundervisning, Specialbørnehaven og færre indtægter på mellemkommunale betalinger.
  • Mindreforbrug på stabs- og støttefunktioner som følge af udskudte aktiviteter på Gribskov Akademi.

 

Der søges om overførsler på 1,4 mio. kr. til 2019 for ungdomsskolen, skoler, fritidsordninger, dagtilbud, tandplejen og Gribskov Akademi.

 

 

 Ældre, Social og Sundhed

 

For udvalgets Ældre, Social og Sundheds område er der i 2018 et samlet forbrug på 858,7 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 1,4 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 857,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,2%.

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 849,7 mio. kr. samt overførsler for 7,9 mio. kr.

 

I forhold til vedtaget budget er der tale om et merforbrug svarende til 55,3 mio. kr. svarende til 6,9%.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 eksl. overførsler viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 9,1 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,1%. De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor.

 

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af delrammerne i forhold til forventningerne ved BO3.

  • Merforbrug skyldes primært flere udgifter til den borgernære sundhedspleje i form af flere vikarudgifter til hjemmesygeplejen
  • Merforbrug til palliativ pleje og til fast vagt til borgere både i og uden for kommunen end forventet.
  • Merforbrug til ventedage samtidigt med et større indkøb til lager vedr. genbrugshjælpemidlerne
  • Tilbagebetaling til ministeriet af overskydende midler fra klippekortordning i eget hjem, hvortil der ikke var opnået overførsel til fra 2017.

 

Der søges om overførsler på 8,0 mio. kr. til 2019 vedr. frivillighedscentre, seniorcentre, §18-fælleskommunal pulje samt midler fra statslige puljer som Bedre bemanding og værdighedspolitikken.

  

 

Forebyggelse og idræt

 

For Forebyggelse og Idræt er der i 2018 et samlet forbrug på 30,7 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 33,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 7,7%.

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 31,0 mio. kr. samt overførsler for 2,3 mio.kr.

 

I forhold til vedtaget budget er der tale om et mindreforbrug svarende til 2,2 mio. kr. svarende til 6,7%.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018, viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 0,3 mio.kr. svarende til en afvigelse på 1,0 % i forhold til BO3. Ved regnskabsafslutningen søges der om overførsler på 2,4 mio. kr. til 2019.

 

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af delrammerne i forhold til forventningerne ved BO3.

  • På Forebyggelse er der et mindreforbrug på 2,3 mio. kr.som skyldes puljer, der enten ikke er nået at blive fordelt eller som først vil kunne udbetales i 2019.
  • På Idræt er der et mindreforbrug på 0,3.mio. kr., som fordeler sig på flere mindre områder

 

 Der søges om overførsel på 2,4 mio. kr. til 2019 vedr. puljer der ikke er nået at blive brugt.

 

  

Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

 

For Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelses område er der i 2018 et samlet forbrug på 536,5 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 539,2 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,5 %.

 

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 538,7 mio. kr. samt overførsler for 0,5 mio. kr.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,4 % i forhold til BO3. De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor.

 

I forhold til vedtaget budget er der tale om et mindreforbrug svarende til 5,8 mio. kr. svarende til 1,1%.

  

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af delrammerne i forhold til forventningerne ved BO3. Det skyldes primært følgende forhold:

 

  • Merforbrug på 2 mio. kr. der primært skyldes en stigning i udgifter til Sygedagpenge pga. et stort antal i starten af året. Udviklingen er nu vendt, men merforbruget fra første halvår har ikke helt kunnet indhentes, hvorfor der er et merforbrug
  • Mindreforbrug på 6,6 mio. kr. der primært skyldes at resultattilskud på integrationsområdet er bedre end budgetteret
  • Mindreforbrug på 1,8 mio. kr. vedrørende Myndighed som følge af mindre lønforbrug
  • Merforbrug vedrørende Forsørgelse og Bolig på 3,8 mio. kr. som følge af en stigning i udgifter til Førtidspension

 

 Der søges om overførsler på 0,5 mio. kr. til 2019 vedr. Myndighed

 

 

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi

 

For Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi er der i 2018 et samlet forbrug på 44,8 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 45,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,4%.

 

I forhold til vedtaget budget er der tale om et mindreforbrug svarende til 0,9 mio. kr. svarende til 2,0%.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018, viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 0,6 mio.kr. svarende til en afvigelse på 1,4 % i forhold til BO3. Ved regnskabsafslutningen søges der om overførsler på 0,6 mio. kr. til 2019.

De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor.

  

  • På Kultur og Oplevelsesøkonomi er der et mindreforbrug på, 0,2 mio. kr., som vedrører mange mindre poster, herunder 0,1 mio kr på Kulturskolen.
  • På Erhverv er der et mindreforbrug på 0,4 mio.kr., som vedrører delrammen erhvervsservice, Det lave forbrug i sidste del af 2018 skyldes tilbageholdenhed grundet ny erhvervsfremmelovgivning og nedlæggelse af Gribskov Erhvervscenter

 

Der søges om overførsler på 0,6 mio. kr. til 2019 for Kultur og oplevelsesøkonomi samt ny erhvervsfremmelovgivning og nedlæggelse af Gribskov Erhvervscenter.

  

 

Økonomiudvalget

 

For Økonomiudvalget som fagudvalgs område er der i 2018 et samlet forbrug på 264,2 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 15,8 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 280,0 mio. kr. svarende til en afvigelse på 5,7 %.

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 264,7 mio. kr. samt overførsler for 15,4 mio. kr.

 

I forhold til vedtaget budget er der tale om et mindreforbrug svarende til 2,0 mio. kr. svarende til 0,8%.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,2 % i forhold til BO3. De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor.

 

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af delrammerne i forhold til forventningerne ved BO3. De væsentligste er tidsmæssige forskydninger dels vedr. personaleudgifter, dels realisering af puljemidler og dels i afholdelsen af ejendomsudgifter. Derudover er der et mindreforbrug vedrørende renter på lån under Ejendomsudgifter som følge af lavere variabel rente.

 

Der søges ved regnskabsafslutningen om overførsler på 10,6 mio. kr. til 2019 vedr. puljer, lovpligtig energimærkning og vedligehold af kommunens egne bygninger.

 

 

Indtægter

Der er en samlet mindreindtægt på indtægsrammen på 1,1 mio. kr. svarende til 0,4 promille.

 

Mindreindtægten skyldes, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har tilbageholdt en del af kommunens provenu fra salg af HMN aktier. Det er i praksis sket gennem en reduktion i kommunens bloktilskud i de sidste tre måneder af 2018.

 

I øvrigt henvises til bilaget "ØU Finansering regnskab 2018".

 

 

Ordinær anlæg inkl. lånoptagelse

Vedr. ordinære anlæg inkl. låneoptagelse er der i 2018 et samlet forbrug på 13,1 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 5,8 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 7,3 mio. kr.

 

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 15,7 mio. kr. samt overførsler for 8,4 mio. kr.

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. svarende til en afvigelse på 16,6% i forhold til det korrigerede budget.

 

Mindreforbruget på 2,6 mio. kr. i forhold til forventningerne ved BO3 2018 skyldes hovedsageligt:

  • Tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af anlægsudgifterne på flere projekter på 6,6 mio. kr.
  • Tidsmæssige forskydninger i optagelsen af lån på -4,0 mio. kr.

 

Der henvises til bilag "Anlægsoversigt Regnskab 2018".

 

Der søges ved regnskabsafslutningen om overførsler til 2019 på i alt -7,3 mio. kr. som fordeler sig således:

  • Ordinære anlæg på 31,5 mio. kr. (fordeling på projekter fremgår af vedlagte Anlægsoversigt)
  • Lån på -38,8 mio. kr.

 

De 38,8 mio. kr. består af lån til energirenovering på Gilleleje Læringsområde på 34,8 mio. kr. og Nyt tag Tingbakkeskolen på 4,0 mio. kr.

 

Herefter resterer et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. opsamlede over/underskud i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber i løbet af 2018, som kan tilføres kassebeholdningen.

   

Anlægsregnskaber

 

Der aflægges anlægsregnskaber på følgende projekter:

 

  • Klub på Gasværksvej
  • Demensvenlig indretning på plejecentre
  • Idrætsrådets anlægspulje
  • Nyt gulv i Gribskovhallen
  • Kulturhavn Gilleleje
  • Investeringsplan Vejnettet

 

  

Forsyningsvirksomheder, anlæg

 

Der aflægges anlægsregnskaber på følgende projekter:

 

  • Bedre sortering på genbrugsstationerne. 

 

Byudvikling

Den samlede Byudviklingsramme udviser et forbrug på -3,8 mio. kr. Dette er et merforbrug på 37,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på -40,8 mio. kr.

 

Rammen er opdelt i 3 områder; almindelige udgifter til drift af ejendomme og jord, udgifter til renter og afdrag til lån optaget til køb af jord og ejendomme og indtægter og udgifter i forbindelse med køb og salg af ejendomme og jord.

 

Almindelige driftsudgifter udviser et mindreforbrug 0,4 mio. kr.

 

Vedr. udgifter til renter og afdrag er der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

 

Ved regnskabet har der været nettosalgsindtægter af jord og ejendomme på 8,3 mio. kr., hvilket er en mindreindtægt på 37,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 45,7 mio. kr.

Mindreindtægten skyldes, at de forudsatte salgsindtægter vedr. Møllebakken, etape 1, almennyttigeboliger, Helsinge, Bavne Ager Vest, Gilleleje, private plejeboliger, Vesterbrogade 54-56, Gilleleje, nyt Badehotel og Tinghusevej 15-19, endnu ikke er indgået. Vedr. Møllebakken, Bavne Ager Vest og Tinghusevej, er beløb deponeret i banken, mens der for Vestebrogade 54-56 afventes godkendelse fra Kulturarvsstyrelsen vedr. klage over etablering af restaurant. Disse projekter forsætter derfor ind i 2019.

 

I øvrigt henvises til bilag "Byudviklingoversigt 2018", hvoraf fremgår detaljer vedr. ovenstående, samt detaljer vedr. en række andre Byudviklingsprojekter, som videreføres i 2019.

 

Der søges overført en indtægt på 37,5 mio. kr. til 2019.

 

 

Renter, låneoptagelse og finansielle ændringer

Den samlede ramme udviser, et forbrug på 33,3 mio. kr. Dette er et merforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 31,1 mio. kr.

 

Renter

Rammen indeholder kommunens renteindtægter fra den likvide beholdning (indestående i bank og obligations- og aktiebeholdning), fra udlån til indefrosne ejendomsskatter og fra diverse straf- og morarenter, renteudgifter af kommunens lån og afdrag på disse (ekskl. lån til ESCO, Ældreboliger og Byudvikling), samt kurstab på værdipapirer og provisioner af garanterede lån.

 

Der har været et merforbrug på rammen på 2,3 mio. kr. Merforbruget skyldes færre renteindtægter på ejendomsskattelån.

 

Låneoptagelse

Den samlede ramme udviser en merindtægt på 11,5 mio. kr., i forhold til det korrigerede budget på 0 mio. kr. Merindtægten skyldes en ikke budgetteret optagelse af lån i forbindelse med indfrielse af højtforrentet banklån i Nordea, jf. nedenfor under "Finansielle ændringer (afdrag på lån).

 

 

Finansielle ændringer (afdrag på lån)

Den samlede ramme udviser et forbrug på 38,0 mio. kr. Dette er et merforbrug på 11,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 26,6 mio. kr. Merforbruget skyldes en ikke budgetteret optagelse af lån i KommuneKredit i forbindelse med indfrielse af højtforrentet banklån i Nordea, jf. ovenfor under "Låneoptagelse".

 

I øvrigt henvises til bilag "ØU Finansering regnskab 2018". 

 

 

Forsyningsvirksomheder

Samlet konklusion - Forsyning, drift

 

For Forsyning, drift er der i 2018 balance mellem budget og regnskab og ingen afvigelser i forhold til forventningen ved BO3.

Årsagen til dette er, at der er sket en klar forbedring i mulighederne for styring af området, på grund af et væsentligt forbedret datagrundlag.

 

Samlet konklusion - Forsyning, anlæg

 

For Forsyning, anlæg er der i 2018 et samlet forbrug på 2,1 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 4,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på 52,9%.

 

Til BO3 2018 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 0,9 mio. kr. samt overførsler for 3,5 mio. kr.

I forhold til forventningen til forbruget ved BO3 2018 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 1,2 mio. kr., svarende til en afvigelse på 130,0 %. Afvigelsen skyldes udelukkende tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af udgifterne til Affald, anlæg.

 

Det foreslås at overføre 2,3 mio. kr. til 2019 til finansiering af investeringsplan 2017-2021, hvilket er i overensstemmelse med beslutning i Teknisk udvalg september 2016.

 

Der fremlægges ligeledes anlægsregnskab for anlægsprojektet: Bedre sortering på genbrugsstationerne.

  

Mellemværendet med forsyningsområdet.

Mellemværendet med forsyningsområdet pr. 31/12-18 kan opgøres til 18,1 mio. kr. i brugernes favør, hvilket svarer til et fald i mellemværendet på 1,2 mio. kr. i forhold til mellemværendet pr. 31/12-17.

  

  

Overførsler mellem årene

I lighed med sidste år indstilles som hovedregel kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2019.

 

 

Likviditet

Kommunens likviditet er ultimo 2018 på -53 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet har i 2018 været 119 mio. kr. Til sammenligning var likviditeten ultimo 2017 på 52 mio. kr. og den gennemsnitlige likviditet var 148 mio. kr.

 

Ved budgetlægningen af 2018 forventedes en ultimolikviditet 2018 på 97 mio. kr. og en gennemsnitslikviditet på 119 mio. kr. Regnskabsresultatet viser således en gennemsnitlig likviditet i 2018 der svarer til budgettet.

 

Likviditeten er negativ pr. 31.12.2018, men den bliver positiv igen 02.01.2019, når 12-delen med skatter og udligning kommer til udbetaling, den bliver så negativ igen ultimo januar. Men i februar indbetales første rate af ejendomsskatterne på ca. 240 mio. kr., og herefter er likviditeten positiv.

 

Når likviditeten er negativ ved udgangen af 2018 skyldes det bl.a., at indtægter fra salg af Møllebakken på 41 mio. kr. mod forventning ikke er indgået i regnskabsåret 2018, de kommer først ind i 2019, Derudover har kommunen udført nogle energiforbedrende foranstaltninger i 2018 der skal lånefinansieres, men lånet bliver først optaget i 2019. Det forventes at optage lån i 2019 som var budgetteret i 2018 på i alt 38 mio. kr.

 

Serviceudgifter

Kommunens serviceramme er det oprindeligt vedtagne budget, dvs. budgettet vedtaget den 8. oktober 2018. Evt. senere ændringer til dette budget ændrer ikke kommunens serviceramme.

 

Gribskov Kommune havde i 2018 en serviceramme (oprindeligt budget) på 1.812 mio. kr. Forbruget i 2018 endte med at være 1.875 mio. kr. og ligger således 63 mio. kr. over servicerammen.

 

Ved BO3 2018 forventede administrationen en overskridelse af servicerammen i 2018 på 44 mio. kr.

 

Årets resultat med et merforbrug på servicerammen på 63 mio. kr. endte således over forventningerne ved BO3 2018.

 

Afskrivninger

Afskrivninger på -0,9 mio. kr. for 2018 fremgår af bilag "Afskrivninger" , og vedrører uerholdelige krav. Til sammenligning blev der i 2017 afskrevet 1,8 mio. kr. og i 2016 -4,1 mio. kr..

Årsagen til ændringen i 2018 skyldes oprydning af uerholdelige krav.

 

I øvrigt henvises til bilag "Afskrivningsopgørelse til ØU pr. 31.12.2018".

 

 

Fagudvalgsbehandling

Forebyggelse og Idræt har på sit møde d. 19.03.19 godkendt regskab 2018 og forslag til overførsler fra 2018 til 2019.

Fraværende: Morten Rohde Klitgaard.

 

Miljø, Klima og Kyst har på sit møde d. 19.03.19 godkendt regnskab 2018 og forslag til overførsler fra 2018 til 2019.

 

Ældre, Social og Sundhed har på sit møde d. 19.03.19 godkendt regnskab 2018 og forslag til overførsler fra 2018 til 2019.

Fraværende: Jonna Præst.

 

Udvikling, By og Land har på sit møde d. 19.03.19 godkendt regnskab 2018 og forslag til overførsler fra 2018 til 2019.

 

Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse har på sit møde d. 26.03.19 godkendt regnskab 2018 og forslag til overførsler fra 2018 til 2019.

 

Børn og Familie har på sit møde d. 26.03.19 godkendt regnskab 2018 og forslag til overførsler fra 2018 til 2019.

 

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi har på sit møde d. 26.03.19 godkendt regnskab 2018 og forslag til overførsler fra 2018 til 2019.

Fraværende: Kim Valentin og Pernille Søndergaard.

 

 


Lovgrundlag

Styrelseslovens §45, LBK nr. 128 af 01.02.2019 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv.


Økonomi

Jævnfør sagsfremstilling og bilag


Beslutning

1. - 4. Anbefalet.

 

Besluttet, at sagsfremstilling og bilag rettes for de på mødet omtalte formel- og formuleringsfejl, så det korrekte materiale forelægges for Byrådet. Det betyder, at bilag 11 (Årsberetning 2018) skiftes ud med en version af dokumentet som er rettet for fejl.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

54. Løbende delberetning for regnskab 2018

Sagsnummer: 83.15.07-K01-1-19


Resume

Sagen handler om behandling af den løbende delberetning for regnskabsåret 2018


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

 

1. at godkende den løbende revisionsberetning, der meddeles Statsforvaltningen og BDO


Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen har BDO afgivet løbende beretning vedrørende regnskab 2018 udført indtil december 2018.

 

BDO har fremsendt den løbende beretning nr. 24 vedrørende regnskabsåret 2018

 

Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med Byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

I forbindelse med revisionen skal det vurderes, om udførelsen af Byrådets og udvalgenes beslutninger, og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

 

Revisionens løbende beretning er en indikator af hvordan regnskabsåret 2018 ender, men er ikke den endelige beretning for den samlede gennemgang af Gribskov kommunes regnskab. Den endelige beretning vil blive forelagt på mødet i juni i forbindelse med den endelige godkendelse af regnskan 2018.

 

BDO´s gennemgang har ikke givet anledning til bemærkninger for 2018. Ligeledes anser BDO også at opfølgning på tidligere bemærkninger som afsluttet.


Lovgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 45, BEK nr 1007 af 27/06/2018 om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. kapitel 4.

 


Beslutning
  1. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

55. Økonomiudvalget som fagudvalg, 1. budgetopfølgning 2019

Sagsnummer: 00.30.14-S00-3-19


Resume

I denne sag fremlægges årets første budgetopfølgning for udvalget.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1.  at godkende budgetopfølgning for udvalget for Økonomiudvalgets område. 
  2.  at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område jf. nedenstående tabel.

 

  1.  at anbefale Byrådet at godkende de foreslåede tillægsbevillinger samt omplaceringer mellem udvalgene jf. nedenstående tabel.

 

  1.  at anbefale Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

 

 


Sagsfremstilling

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

 

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget som fagudvalg for udviklingen og mulige budgetafvigelser for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

 

Denne budgetopfølgning er den første i år.

 

Administrationen udarbejder 3 årlige budgetopfølgninger i 2019:

1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i marts

2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i juni

3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i november

 

 

Budgetopfølgning 1

 

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der endnu ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. De endelige regnskabstal for 2018 foreligger sideløbende med udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

 

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget.
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.
  • At få fremhævet forhold, der er kommet op i lovgivningsarbejdet efter vedtagelsen af budget 2019-2022, det drejer sig primært om Finansloven for 2019.

 

Administrationen er i gang med planlægning af og udmøntning af budgetaftalen og udover nedenstående forslag vedr. udmøntning af budgetaftalen vil der komme en nærmere opfølgning i BO2.

 

Samlet vurdering for Økonomiudvalget som fagudvalg.

 

Administrationen rejser i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de væsentligste områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser.

Generelt er kommunens samlede budget 2019 udfordret og administrationen vurderer, at budgetoverholdelse i 2019 forudsætter en ekstra opmærksomhed fra alle sider. Administrationen har taget initiativer herfor på de enkelte områder og indført skærpet opfølgning på en række områder, og samlet set skal der prioriteres en meget stram og præcis styring.

For så vidt angår Økonomiudvalget som fagudvalg er der særligt fokus på følgende forhold:

 

Administrationsbidrag, sociale tilbud

I 2018 var der mindreindtægter vedrørende administrationsbidrag, sociale tilbud på 0,9 mio. kr. i forhold til det afsatte budget og samme niveau må forventes i 2019. Der pågår i øjeblikket en analyse af området mhp at sikre det korrekte budgetgrundlag.

 

Flygtningepuljen

Ved denne BO foreslås der overført 3,7 mio. kr. fra flygtningepuljen til Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse til finansiering af manglende grundtilskud i 2019. Herefter forventes et mindreforbrug på flygtningepuljen i 2019 på 4,1 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget skyldes, at antallet af flygtninge og familiesammenførte fortsat er faldende.

 

Besparelser på ejendomsdrift

Ved genåbning af budget 2018-2021 og budgetaftalen 2019-2022 er der vedtaget en række besparelser på ejendomsdrift i forbindelse med bygningsoptimering og kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet samt kloge m2. Driftsbesparelserne kan først opnås i forbindelse med salg af bygninger. Nogle af besparelserne er udmøntet, men afventer salg af bygningerne jf. byrådsmødet d. 10. december 2018.

 

   

Omplaceringer

 

Omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område

 

Frikommunenetværket

Budgettet til frikommunenetværket i 2019 på 0,1 mio. kr. foreslås overført fra Puljer, ØU til Politiske udvalg og administration, hvor udgiften afholdes.

 

Service- og driftsfunktioner

Som følge af at rådhusets service- og driftsfunktioner flyttes fra Center for Byer, Ejendomme og Erhverv til Center for Strategi og Ledelse, foreslås overført 1,4 mio. kr. årligt fra 2019, fra ramme 595-Ejendomsudgifter til ramme 590-Politiske udvalg og administration.

 

Udmøntning af besparelser

Da udmøntning af flere indlagte besparelser i budgettet sker indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område, foreslås der overført 6,6 mio. kr. i 2019, 10,1 mio. kr. i 2020, 10,0 mio. kr. i 2021, 11,5 mio. kr. fra 2022, til ramme 591-Puljer, ØU fra ramme 590-Politiske udvalg og administration.

 

Omplaceringer mellem udvalg

 

Udmøntning af besparelser

Som en del af udmøntningen af budgetaftalen vedr. ansættelsesudsættelser og ny organisation under Økonomiudvalgets ramme 591-Puljer, ØU foreslås der overført 7,3 mio. kr. i 2019, 7,9 mio. kr. i 2020, 6,9 mio. kr. i 2021, 6,4 mio. kr. i 2022 og 6,2 mio. kr. i 2023 til ramme 591-Puljer, ØU fra følgende udvalg:

 

 

Bidrag til Kystsikringslag

På Kyst under Miljø, Klima og Kyst er der afsat budget til Kystsikringslag, som er kommunens bidrag som grundejer til kystsikringslagene. For at få en bedre styring af kommunens samlede ejendomsudgifter foreslås budget på 0,6 mio. kr. årligt i 2019 og frem flyttet til Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget.  

 

Flygtningepuljen

Der er kommet langt færre flygtninge til kommunen de sidste par år ift.perioden 2015-2016. Derfor forventes der færre grundtilskud i år fra staten, som gives i 3 år. Der søges derfor overført 3,7 mio. kr. i 2019 fra Flygtningepuljen under ØU til udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse (ramme Indsatser), idet der er en sammenhæng mellem dette udvalgs mindreindtægt vedr. grundtilskud og Økonomiudvalgets flygtningepulje.

 

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse

 

Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 144 af 28. februar 2018, lov nr. 145 af 28. februar 2018, § 3 i lov nr. 242 af 24. marts 2018, § 28 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 1 i lov nr. 748 af 8. juni 2018.

 


Økonomi

Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

 

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

 


Beslutning

1. - 2. Tiltrådt.

3. - 4. Anbefalet

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

56. 1. budgetopfølgning 2019

Sagsnummer: 00.30.14-S00-3-19


Resume

I denne sag fremlægges årets første budgetopfølgning for Økonomiudvalget og Byrådet


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet
  1. at godkende den samlede budgetopfølgning
  2. at godkende de foreslåede tillægsbevillinger samt omplaceringer mellem udvalgene jf. nedenstående tabel.


  1. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

 


Sagsfremstilling

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

 

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO), at præsentere udviklingen og mulige budgetafvigelser for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

 

Denne budgetopfølgning er den første i år.

 

Administrationen udarbejder 3 årlige budgetopfølgninger i 2019:

1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i marts

2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i juni

3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i november

 

 

Budgetopfølgning 1

 

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der endnu ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. De endelige regnskabstal for 2018 foreligger sideløbende med udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

 

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget.
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.
  • At få fremhævet forhold, der er kommet op i lovgivningsarbejdet efter vedtagelsen af budget 2019-2022, det drejer sig primært om Finansloven for 2019.

 

Bemærkning til ny ferielov:

Der blev sidste år vedtaget en ny ferielov, som indfases i 2019. I helt korte træk betyder den nye lov, at man afholder ferie løbende svarende til optjening, dvs. at man holder ferien i samme år, som den optjenes. Den nye lov kan medføre et stort kassetræk - potentielt op til 60 mio. kr. Finansieringen af et potentielt kassetræk for kommunerne er fortsat under forhandling og forventes udmeldt senere på året. 

Administrationen vil i de kommende budgetopfølgninger løbende orientere om status.

 

Samlet vurdering af økonomien

Administrationen rejser i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de væsentligste områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser.

Generelt er kommunens samlede budget 2019 udfordret og administrationen vurderer, at budgetoverholdelse i 2019 forudsætter en ekstra opmærksomhed fra alle sider. Administrationen har taget initiativer herfor på de enkelte områder og indført skærpet opfølgning på en række områder, og samlet set skal der prioriteres en meget stram og præcis styring.

Der sker herunder en gennemgang pr. udvalg. 

 

Ordinær drift

 

Udvikling, By og Land

  

  • Kørsel
    På baggrund af forbrugsniveauet i sidste del af 2018, må der forventes et merforbrug på ca. 1 mio. kr. på delrammen befordring i 2019. Det handler om almindelig skolebuskørsel og transport af specialbørnehavebørn

  

  • Byg og Administration
    I 2019 må der forventes at komme en afgørelse i en sag hvor Gribskov Kommune er blevet stævnet for 860.000 kr. hvor ejeren ønsker erstatning for, at kommunen har standset byggeriet af et enfamilehus.  

 

Miljø, Klima og Kyst

 

  • Natur, Vand og Miljø
    På Indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse forventes en efterregulering af den DUT-kompensation, som kommunerne har modtaget for perioden 2009-2017, da det tyder på, at ressourceforbruget i perioden ligger under det finansieringsniveau, der er givet til opgaven. KL forventer, at den samlede økonomiske ramme omkring indsatsplanlægningen afgøres senest i foråret 2019. Størrelsen på efterreguleringen kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt.

    Gribskov Kommune er blevet stævnet i en sag om afkobling af dræn til spildevandsledningen på Krejsagervej fra fire sommerhuse. Der arbejdes på at indgå et forlig, men der må forventes en udgift til kommunen uansat sagens udfald. I 2018 har der været udgifter på 0,1 mio. kr. til advokatbistand.

 

Børn og Familie

 

Det specialiserede børneområde

I 2019 er der behov for en skærpet visitation og opfølgning på området for at sikre budgetoverholdelse.

  • En meget foreløbig prognose for 2019 - baseret på kendte aktiviteter til børn og familier - viser en risiko for et merforbrug på ca. 3 mio. kr. Heri indgår ikke udgifter til nye anbringelser eller andre nye foranstaltninger.

Udviklingen på området følges derfor tæt.

 

Skoler, FO og dagtilbud (almen og specialundervisning)

  • Der er fortsat en udfordring på specialbørnehaven fra 2018, ind i 2019 og videre ind i 2020. Der er flere børn end forudsat (ændrede budgetforudsætninger). Området er uden demografiregulering, hvorfor et eventuelt merforbrug skal dækkes indenfor udvalgets øvrige område.
  • I 2018 var der større nettoudgifter til mellemkommunale betalinger på tværs af dagtilbud, skoler, FO og specialundervisning. Det er et fokusområde at få overblik over den evt. fremadrettede risiko på dette område.
  • I 2018 var der større udgifter til specialundervisning i skoleregi og det er et fokusområde at få overblik over den evt. fremadrettede risiko på dette område.
  • Børn og Familie mangler at identificere kompenserende besparelser for 255.000 kr., som følge af valg af scenarie 4 i sagen om omlægning af skolesvømmeundervisning (jf. beslutning i sag nr. 98 BF 29. oktober 2018)
  • Børn og Familie mangler at identificere kompenserende besparelser for 507.000 kr. i 2021 og frem, jf. besparelser ift. Gribskov Akademi i forbindelse med genåbningen af budgettet (nr.15 i prioriteringskataloget fra genåbning af budgettet i sag nr. 49 BF 29. maj 2018)
  • Som en følge af byrådets godkendelse af udvalget for Børn og Families anbefaling om ikke at lukke institutioner som planlagt, vil der mangle 810.000 kr, svarende til den andel som Langdraget (oprindeligt Hestehaven) udgør af den samlede besparelse på 1.200.000 kr. på ejendomme. (nr.12 i prioriteringskataloget fra genåbning af budgettet i sag nr. 49 BF 29. maj 2018) .

 

Ældre, Social og Sundhed

 

  • Egenbetaling for ophold på midlertidige pladser
    Finansloven indikerer en ny fortolkning af eksisterende regler mht. opkrævning af egenbetaling for borgere i midlertidige ophold. Der hersker dog fortsat tvivl om de nye regler både gælder ydelser efter sundheds- og efter serviceloven. Afhængigt af udfaldet heraf vil det betyde færre indtægter for Gribskov Kommune i spændet fra 0,1-2,2 mio. kr.

 

  • Hjemmesygeplejen
    Hjemmesygeplejens budget i 2019 er 28,5 mio. kr. Udgiften i 2019 forventes at blive ca. 45 mio. kr., hvilket er 16,5 mio. kr. mere end budgetteret. Det er presset på opgaveløsningen, dels pga. øget kompleksitet i den borgernære pleje og dels pga. opgaveglidning fra regionerne samt overgangen fra den udliciterede til den kommunale hjemmesygepleje , der har betydet flere udgifter for hjemmesygeplejen. Der er iværksat en handleplan for området, som skal sikre den rette balance mellem kvalitet og udgifter.

 

  • Kommunal medfinansiering
    Udgifterne til kommunal medfinansiering er ikke påvirkelige for kommunerne. Samtidigt hersker der fortsat datausikkerhed mht. sundhedsplatformen. Der er netop modtaget udmelding om at KMF'en for 2019 vil blive fastfrosset. Udmeldingen er dog af så ny dato, at der endnu ikke er fuldt overblik over konselkvenserne, men risikoen for merforbrug på området er alt andet lige reduceret. Adminsitrationen vil fortsat følge området tæt ift. evt. ændringer.

 

  • Mellemkommunalt køb og salg af plejehjemspladser
    Det kommende friplejehjem Bavne Ager Plejecenter åbner i september 2019. Da Gribskov Kommune har borgere på venteliste til en plejehjemsbolig er det forventeligt, at en del borgere flytter ind på Bavne Ager Plejecenter. Der er pr. 1. marts 40 borgere på garantiventelisten, med 27 borgere der overskrider 2 måneders garantiforpligtelsen. Antallet har været stigende over den seneste tid. Administrationen er i gang med afdækning af hvorvidt det vil udfordre økonomien til køb af plejehjemspladser. Udgifterne til hjemmepleje vil tilsvarende blive fulgt tæt for at se om udgifterne hertil vil falde tilsvarende.

 

  • Generel demografi
    Ligesom i resten af Danmark stiger aldersgruppen 80+ år i disse og kommende år også massivt i Gribskov Kommune. Flere borgere lever længere og flere borgere lever med flere kroniske sygdomme end tidligere samtidigt med, at der sker en opgaveglidning fra region til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Hvis det nuværende plejeniveau stiger sådan, at ældre borgere får behov for mere pleje end man gennemsnitligt får i dag, vil demografireguleringen ikke fange problematikken, og økonomien vil dermed blive udfordret.

 

  • Det specialiserede voksenområde
    På handicap- og psykiatriområdet er en stor andel af pengene bundet i tilbud hos borgere, hvor Gribskov Kommune ikke er handlekommune. Der er derfor behov for stram visitation og skærpet opfølgning i de eksisterende sager for at sikre budgetoverholdelse. Området følges tæt, og der er iværksat en handleplan. Jf. punktet ovenfor er området ogå presset grundet stigende levealder.

 

  • Serviceniveau for praktisk- og personlig hjælp fra 1. december 2019
    I forbindelse med opsigelsen af Attendo til udgangen af november 2019, har det været administrationens vurdering at uanset hvilken udbudsform, og model for prisfastsættelse, der besluttes i Gribskov Kommune, forventes der fremtidige afregningspriser, der er højere end de nuværende. 

  

Forebyggelse og Idræt

 

Det vurderes, at der ikke er nogen områder under Forebyggelse og Idræt, hvor der er væsentlige nye ændringer eller større usikkerhedsfaktorer. Det forventes på den baggrund, at budgettet for Forebyggelse og Idræt vil holde.

 

Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

 

  • Overførsler
    I starten af 2018 var antallet af sygedagpengemodtagere ganske højt og trods en kontinuerlig nedbringelse af antallet gennem året, blev årsresultatet, at det gennemsnitlige antal modtagere lå højere end budgetteret. Fokus på nedbringelsen af antal modtagere, skal derfor fortsætte i 2019.

    I 2018 var der en stigning i fleksjob. Denne tendens gjorde sig også gældende i de øvrige nordsjællandske kommuner. Der forventes en fortsat stigning i feksjob i 2019.

 

  • Indsatser
    Ny beskæftigelsesreform og lovgivning hvoraf budgettet reduceres på de beskæftigelsesrettede indsatser. Der skal følges op med stor opmærksomhed i 2019, da KL anfører, at Beskæftigelsesministeriets forudsætninger for besparelsesmuligheder er optimistiske.

    EGU og Produktionsskolen overgår per 1. august 2019 til den selvejende institution "Forberedende Grunduddannelse (FGU)". I den forbindelse skal der rettes et fokus på økonomiopfølgningen frem til overgangsdatoen.   

  

  • Forsørgelse og Bolig
    I 2018 var der større tilgang til førtidspension ift. foregående år og for første gang større end afgangen. Dermed voksede antallet af førtidspensionister for første gang i mere end 10 år. Den problemstilling kan i 2019 yderligere påvirkes af tilbagetrækningsreformen, der betyder at afgangen bliver mindre. Der skal gennem 2019 være særligt fokus på økonomiopfølgningen på området.  
     

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi

 

Det vurderes, at der ikke nogen områder, hvor der er væsentlige nye ændringer eller større usikkerhedsfaktorer

 

Det forventes på den baggrund, at budgettet vil kunne holde.

 

Økonomiudvalget

 

  • Administrationsbidrag, sociale tilbud
    I 2018 var der mindreindtægter vedrørende administrationsbidrag, sociale tilbud på 0,9 mio. kr. i forhold til det afsatte budget og samme niveau må forventes i 2019. Der pågår i øjeblikket en analyse af området mhp at sikre det korrekte budgetgrundlag.

 

  • Flygtningepuljen
    Ved denne BO foreslås der overført 3,7 mio. kr. fra flygtningepuljen til Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse til finansiering af manglende grundtilskud i 2019. Herefter forventes et mindreforbrug på flygtningepuljen i 2019 på 4,1 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget skyldes, at antallet af flygtninge og familiesammenførte fortsat er faldende.

 

  • Besparelser på ejendomsdrift
    Ved genåbning af budget 2018-2021 og budgetaftalen 2019-2022 er der vedtaget et række besparelser på ejendomsdrift i forbindelse med bygningsoptimering og kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet samt kloge m2. Driftsbesparelserne kan først opnås i forbindelse med salg af bygninger. Nogle af besparelserne er udmøntet men afventer salg af bygningerne jf. byrådsmødet d. 10. december 2018.

 

Anlæg

Administrationen vurderer, at anlægsforbruget vil svare til budgettet i 2019.

 

Forsyning

Administrationen vurderer, at forbruget på Forsyningsområdet vil svare til budgettet i 2019.

 

Byudvikling

 

Byudviklingsområdet skal balancere over tid - men ikke nødvendigvis i det enkelte år. Området følges nøje af administrationen, og Fagudvalg, Økonomiudvalg og Byrådet får løbende forelagt konkrete sager vedr. køb/salg af grunde og bygninger, samt mere generelle sager med overblikstatus mv., jf. eksempelvis byrådsmødet 10. december.

 

Det korrigerede budget vedr. Byudvikling, køb og salg, udgør -37,5 mio. kr. (forudsat, at foreslået overførsler i regnskabssagen besluttes).

 

Administrationen forventer på nuværende tidspunkt en nettosalgsindtægt i 2019 på i alt 39,5 mio. kr. vedr. Møllebakken, etape 1 og 2, Bavne Ager Vest (restsalg), Vesterbrogade 54-56, Tinghusevej 15-19, samt en række andre mindre projekter. Dette er en merindtægt i forhold til korrigeret budget på 2,0  mio. kr.

 

Der gøres opmærksom på, at der kan komme afvigelser fra dette. Eksempelvis kan det forekomme, at salgsindtægter først kommer senere selv om aftalegrundlag mv. er indgået i indeværende år. Dette kan være af planmæssige årsager, og/eller matrikulære årsager. Men der er altså alene tale om forskydninger i tidspunktet for udgifter og indtægter for de enkelte projekter, og ikke egentlige ændringer i forudsætningerne på rammen.

 

Evt. merindtægter i 2019 skal anvendes til finansiere fremtidige byudviklingsomkostninger. Eksempelvis udgifter til Byudviklingsprojektet Troldebakkerne i Helsinge. Se bilag for detaljer vedr. køb og salg.

Administrationen revurderer p.t. mulighederne for realisering af budgettet vedr. kapacitetstilpasning og byudviklling og vender tilbage ved næste budgetopfølgning.

 

 

Finansiering

 

Indtægter

 

Overgangsordning vedr. ændringer i den aldersbestemte udligning

Staten har fra 2019 foretaget nogle tekniske ændringer i udligningsordningen, dels vedr. indvandreres uddannelser, dels vedr. den aldersbestemte udligning. Der blev hurtigt vedtaget en overgangsordning for ændringen vedr. indvandrenes uddannelser, men efterfølgende blev der også besluttet en overgangsordning for den ændrede demografiudligning.

 

Der var længe diskussioner på Christiansborg om hvordan den sidste udligningsordning skulle fordeles. Regeringens udgangspunkt var, at midlerne skulle fordeles i forhold til kommunernes faktiske tab på ændringerne, mens DF ønskede, at midlerne fra overgangsordningen primært skulle tilfalde de "vanskeligt stillede kommuner".

 

Overgangsordningen blev derfor først endelig besluttet i forbindelse med Finansloven, og den var således ikke kendt på budgettidspunktet, og er ikke indarbejdet i budgettet.

 

Resultatet af overgangsordningen er, at Gribskov Kommune modtager 15,9 mio. kr. i ekstra udligning i 2019 og tilsvarende i 2020.

 

Midtvejsreguleringer i 2019

Ved kommuneaftalen for 2019 aftalte regeringen og KL, at der skal ske en midtvejsregulering af budgetgarantien i 2019. Kommunerne får gennem kommuneaftalen dækket deres forventede udgifter til forsørgelse, men som følge af aftalen, vil regeringen i løbet af foråret foretage en ny prognose for kommunernes førsørgelsesudgifter, og afvigelser fra de oprindelige forventninger vil blive fratrukket/tillagt kommunernes bloktilskud i 2019 udover det budgetterede.

Vi kender ikke resultatet af regeringens nye prognose, men beskæftigelsen i Danmark er steget siden foråret 2018, og der er derfor en stor sandsynlighed for, at midtvejsreguleringen vil føre til en reduktion i kommunernes bloktilskud. 

 

Renter og finansielle ændringer

Der forventes et merforbrug på 2,8 mio. kr. ift det korrigerede budget. Merforbruget skyldes, at renteindtægter fra lån til indefrosne ejendomsskatter er mindre end forventet. Faldet skyldes dels en lavere rente end forventet og dels et mindre udestående. Det forventes, at merforbruget kan dækkes af større afkast end forventet af kommunens værdipapirer.

 

 

Omplaceringer

Omplaceringerne er vist i en tabel under indstilling. De nærmere forklaringer af omplaceringer fremgår under de relevante fagudvalg. 

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse

 

Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 144 af 28. februar 2018, lov nr. 145 af 28. februar 2018, § 3 i lov nr. 242 af 24. marts 2018, § 28 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 1 i lov nr. 748 af 8. juni 2018.

 


Økonomi

Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

 

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

 


Beslutning

1. - 3. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

57. Græsted Fjernvarme, ansøgning om forøgelse af kassekredit

Sagsnummer: 00.15.15-1-19


Resume

Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets godkendelse af en forøgelse af Græsted Fjernvarmes kassekredit. Gribskov Kommune har garanteret for lån optaget af Fjernvarmeværket, og skal derfor godkende ændringen af kassekreditten.


Administrationen indstiller, til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at godkende, at Græsted Fjernvarme kan forøge sin kassekredit fra 0,5 mio. kr. til 2,5 mio. kr.

Sagsfremstilling

Græsted Fjernvarme har d. 21. marts 2019 fremsendt ansøgning om en forøgelse af værkets kassekredit med 2 mio. kr. til i alt at udgøre 2,5 mio. kr. Da Gribskov Kommune har garanteret for lån optaget af fjernvarmeværket skal Kommunen godkende dette.

 

Ansøgningen begrundes med likviditetsproblemer forårsaget af en lovmæssig omlægning af regnskabsåret fra og med 2019, således at dette følger kalenderåret mod tidligere at gå fra 1. juni til 31. maj. Dette har medført en forskydning i, hvornår indtægter og udgifter falder. I det tidligere regnskabsår indgik indtægter før de tunge udgifter, der falder i perioden december til april grundet fyringssæsonen.

 

Desuden medfører overgangen til nyt regnskabsår, at måleraflæsningen hos kunderne nu skal være gennemført 31. december (i praksis medio december) i modsætning til tidligere, hvor aflæsningen fandt sted i slutningen af maj, hvor forbruget er væsentligt mindre end i december. Der er derfor opstået et større periodiseringsbeløb, som skal overføres til det kommende års regnskab. Periodiseringsbeløbet opstår, fordi kundernes forbrug fra medio december til udgangen af december måned ikke kommer med i det aktuelle regnskabsår. Forbruget i 2. halvdel af december beløber sig til godt 400.000 kr. Dette beløb indgår ikke i opkrævningen af årsforbruget i det aktuelle regnskabsår, hvilket betyder, at indtægten først indgår året efter. Dette belaster likviditeten.

 

Værket har samtidig være nødt til at omlægge betalingerne fra kunderne, så der betales hvert kvartal i månederne februar, maj, august og november, for ikke, at kunderne får for meget eller for lidt udlignet ved første opkrævning i det nye år. Denne omlægning har betydet, at fjernvarmeværket med udgangen af april måned har fået indbetalt 25% af årsindbetalingerne. I det gamle regnskabsår, på samme tidspunkt, var indbetalingen 40% af årsindbetalingerne.

 

Disse forhold har samlede medført en nedgang i likviditeten på 1,9 mio.kr.

 

Fjernvarmeværket er i gang med en ikke planlagt hovedrenovering af den ene kedel, hvilket vil belaste værkets likviditet med 0,5 mio.kr. Dette forhold vil belaste likviditeten de næste 10 år.

 

Græsted Fjernvarme er af den opfattelse, at en videreførelse af driften kun vil være mulig, hvis kassekreditten forøges som ansøgt. Det er en samlede bestyrelse, der står bag ansøgningen. Peter Agerbo er af kommunalbestyrelsen udpeget som kommunens repræsentant i bestyrelsen.

 

Kommunale garantier

Som nævnt har Gribskov Kommune givet garanti til lån optaget af Græsted Fjernvarmeværk. De samlede lånegarantier givet til forsyningsvirksomheder i Kommunen er opgjort i nedenstående skema: 

 

Selskab

Garanteret restgæld ultimo 2018

Helsinge Fjernvarme

60,0

Vejby-Tisvilde Fjernvarme

31,2

Græsted Fjernvarme

16,7

Gilleleje Fjernvarme

44,8

Gribvand Spildevand A/S

179,7

I alt

332,4

 

Som det fremgår har Kommunen ultimo 2018 garanteret en samlede restgæld på 332,4 mio. kr. Den Kommunale garanti til lån indebære en risiko for tab i tilfælde af, at en garanti kommer til udløsning. Der opkræves derfor provision af denne type garantier. Provisionen udgør pt. 0,5% årlig.

 

Græsted Fjernvarmes kassekredit er ikke garanteret af Kommunen. Men en forøgelse af denne vil påvirke værkets finansielle stilling og dermed dets muligheder for servicering af dets gældsforpligtelser. Dette vil alt andet lige medføre en marginal forøgelse af risikoen for det kommunalt garanteret lån.


Lovgrundlag

BEK nr. 1580 af 17/12/2013, bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen), § 2, stk. 1, nr. 5 og § 12.


Økonomi

Jfævnfør sagsfremstillingen.


Beslutning
  1. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

58. Udvalgsstruktur - status på evalueringsarbejde

Sagsnummer: 00.22.02-G01-2-19


Resume

I forbindelse med ændringen af styrelsesvedtægten besluttede Byrådet, at udvalgsstrukturen skulle evalueres efter 2018. Administrationen har derfor samlet erfaringer og gennemført første evalueringstiltag vedrørende den aktuelle udvalgsstruktur.  Økonomiudvalget og Byrådet får med denne sag en orientering om, hvad vi fandt frem til. Økonomiudvalget bedes tage stilling til, om og hvordan administrationen skal arbejde videre med emnet. 


Administrationen indstiller

til Økonomiudvalget

  1. at beslutte, at administrationen arbejder videre med sagen som beskrevet i denne sagsfremstilling

 

til Byrådet

  1. at tage orienteringen til efterretning

Historik

Økonomiudvalget, 5. marts 2019, pkt. 27:

1.  Behandling udsat til ekstraordinært økonomiudvalgsmøde tirsdag, den 12. marts 2019.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.



Økonomiudvalget, 12. marts 2019, pkt. 48:
Behandling udsat (jævnfør beslutning på punkt 46 "Godkendelse af dagsorden").

 

 


Sagsfremstilling

Hvad siger loven?

Loven siger: Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. (...) I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg.

 

 

Hvad betyder det?

Det betyder, at Byrådet selv bestemmer, hvordan kommunens udvalgsstruktur skal se ud. Der er få bindinger. Byrådet er forpligtet til at nedsætte et økonomiudvalg og mindst ét stående udvalg samt overholde bindinger i lov om ansvar og styring for aktiv beskæftigelsesindsats. 

 

 

Foreløbige evalueringsresultater 

Administrationen har gennemført første evalueringstiltag i december og januar måned. Fokus var, hvordan byrådsmedlemmer og administrationen oplever betydningen af den aktuelle udvalgsstruktur for beslutningsprocesser og arbejdsdeling mellem udvalgene. De foreløbige resultater viser to ting:

 

  1. Der er ikke entydighed i byrådsmedlemmernes oplevelser. Der er for lidt overensstemmelse mellem tilbagemeldinger fra byrådsmedlemmerne til at argumentere for en ændring i udvalgsstrukturen på nuværende tidspunkt.
  2. Administrationen oplever, at der er en række opgaver, hvor krav til opgaveløsning er ændret som følge af ændringer i arbejdsdelingen mellem udvalgene. Disse ændringer har betydning for administrationens tilrettelæggelse af beslutningsprocesser.  

 

 

Kompleksitet i sagsbehandling

Input indhentet fra administrationen viser, at administrationen oplever, at der er en række opgaver, hvor krav til opgaveløsningen er ændret som følge af ændringer i arbejdsdelingen mellem udvalgene. Enten fordi to udvalg er fælles om beslutningskompetencen eller fordi opgaven er delt mellem to udvalg. Det handler om følgende emner:

 

  1. Aktivitets og lokaletilskud. Sager om aktivitets og lokaletilskud behandles af to udvalg; Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi (KEO) og Forebyggelse og Idræt (FI).
  2. Natur. Natursager er delt op mellem to udvalg. Naturpleje hører under Miljø, Klima og Kyst (MKK), og myndighedsdelen hører under Udvikling, By og Land (UBL).
  3. Plansager (lokalplaner, tillæg til kommuneplan, kommuneplan mv.) behandles af to udvalg. MKK beslutter, om der skal miljøscreenes/vurderes. UBL indstiller planer til godkendelse i Byrådet.
  4. Events. Sager om events (for eksempel sager om Musik i Lejet) behandles af to udvalg; KEO og UBL.
  5. Affald er delt op. Skattefinansieret affald hører under UBL. Forbrugerfinansieret affald hører under MKK.
  6. Stier. Stiplan hører under UBL. KEO har interesse i stiplanen og stisager i forhold til udvalgets arbejde med oplevelsesøkonomi (særlig i forhold til turisme). Børn og Familie har interesse i stiplanen og stisager i forhold til børn og unges muligheder for at komme rundt i kommunen.
  7. Nationalparken. Arbejde med Nationalparken hører både under KEO og UBL, og eventuelt, afhængigt af sagens karakter også under MKK.
  8. Erhverv og industri. Forskellen mellem "erhverv" og "industri" er svær at fortolke. Sondringen mellem de to begreber har betydning for to udvalg: Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse (BIU) og KEO.
  9. Erhverv og beskæftigelse. Erhverv hører under KEO. BIU har interesse i de erhvervssager, som har betydning for beskæftigelsesindsatsen.
  10. Sundhedsprofil. Sundhedsprofil er et eksempel på en sag, hvor der kan komme nogle snitflader mellem forskellige fagudvalg (for eksempel Ældre, Social og Sundhed (ÆSS), FI, Børn og Familie (BF), KEO. Det afhænger af, hvordan de enkelte udvalg beslutter at arbejde med sundhedsprofilen,

 

Administrationen oplever, at beslutningsprocesser er blevet mere komplekse i de ovennævnte sager og ansvaret er ikke entydigt placeret.

 

 

Begrænsninger i forhold til mødemodellen

Byrådet arbejder med at udvikle en ny mødemodel. Ambitionen er på sigt at samle møderne på en bestemt ugedag og at skabe et bedre flow i beslutningsprocesserne ved, at udvalgene kan holde to eller tre møder mellem hvert byrådsmøde.

 

I forbindelse med vedtagelsen af mødeplanen for 2019 oplevede Byrådet, at der var grænser for udviklingen af mødemodellen inden for rammerne af den nuværende udvalgsstruktur.

 

Byrådet arbejder med tirsdag som den ugentlige mødedag, hvor der afholdes ordinære møder i stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Men antal af stående udvalg og antal af byrådsmedlemmer, der arbejder i flere udvalg, betyder:

  • at udvalgene kun holder ét ordinært møde mellem hvert byrådsmøde
  • at flere andre møder (andre end ordinære udvalgsmøder) må afholdes på andre ugedage

 

Ambitionen om at samle møderne på en bestemt ugedag og at skabe et bedre flow i beslutningsprocesserne kan ikke realiseres fuldt ud inden for rammerne af den aktuelle udvalgsstruktur.

 

 

Begrænsninger i forhold til § 17, stk. 4 udvalg

Byrådet arbejder med at udvikle forskellige arbejdsformer. Fokus er at styrke dialog og inddragelse samt afprøve forskellige former for vidensopbygning. Der er gode erfaringer med at bruge § 17, stk. 4 udvalg til at udføre forberedende eller rådgivende funktioner for Byrådet, Økonomiudvalget eller de stående udvalg; men jo flere ressourcer der er bundet i de stående udvalg, jo færre ressourcer er der til at arbejde med i § 17, stk. 4 udvalg.

 

 

Opsamling og næste skridt i processen

Der er for lidt overensstemmelse mellem tilbagemeldinger fra byrådsmedlemmerne til at argumentere på nuværende tidspunkt for en endelig beslutning om at ændre eller bevare den aktuelle udvalgsstruktur. Derfor foreslår administrationen, at administrationen i den kommende tid vil samarbejde med udvalgene om at afklare:

 

  • hvornår (i forhold til hvilke sager) udvalgsstrukturen opleves som hjælp til at sikre gode beslutningsprocesser
  • hvornår (i forhold til hvilke sager) udvalgsstrukturen giver en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem udvalgene
  • hvis arbejdsdelingen mellem udvalgene opleves som uhensigtsmæssig, hvordan det bedst kan håndteres
  • hvordan arbejdsdeling mellem udvalgene og administrationen (beskrevet i delegationsplanen) fungerer i praksis, og om der er brug for at justere delegationsplanen

 

Formålet er at opbygge en viden, som Byrådet kan arbejde med i forbindelse med byrådsseminaret i august, og i kølvandet på visionsarbejde, med henblik på en eventuel beslutning om ændringer af styrelsesvedtægten. 

 


Lovgrundlag

LBK nr 47 af 15.01.2019 (Kommunestyrelsesloven) § 2, stk. 2 og § 17 stk. 1 og stk. 4


Økonomi

Realisering af forslag beskrevet i afsnittet "Opsamling og næste skridt i processen" indebærer ressourcetræk i Center for Strategi og HR. Finansiering inden for centerets samlede budget.

 


Beslutning

Indstillingen ikke tiltrådt. Økonomiudvalget beslutter at behandle sagen om at ændre styrelsesvedtægt. Evalueringsarbejdet er hermed afsluttet. Som følge af Økonomiudvalgets beslutning skal sagen ikke videresendes til Byrådet til orientering.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

59. Kvalitetsopfølgning, hjemmeplejen

Sagsnummer: 27.36.00-G00-1-19


Resume

Temaudvalget for Ældre og Udbud får sagen for at afgive anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om den kvalitetsopfølgning, der skal ske i hjemmeplejen.


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende den foreslåede kvalitetsopfølgning for hjemmeplejen.


Historik

Ældre og Udbud, 27. februar 2019, pkt. 8:

1. Anbefalet med bemærkning om, at betegnelsen "leverandører" både omfatter private og kommunale leverandører.

 

Økonomiudvalget, 5. marts 2019, pkt. 32:

Behandling udsat.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.


Sagsfremstilling

Formål

For at sikre et fælles udgangpunkt for forventningen til leverancerne på hjemmeplejeområdet, og for at både leverandører og myndighed (kommune) kan dokumentere kvalitetsniveauet i leverancerne, er det nødvendigt med kvalitetsopfølgning. Kommunen har som myndighed ansvar for at følge og dokumentere kvaliteten i de ydelser, der leveres.

 

Kvalitetsopfølgningen beskriver rammerne for den opfølgning, Gribskov som kommune ønsker. Det mere konkrete indhold i opfølgningen skal beskrives af myndigheden og leverandørerne i forbindelse med ansøgning om godkendelse. Kvalitetopfølgningen udgør en del af det godkendelsesmateriale, som leverandører søger om godkendelse efter. Via opfølgningen forpligter parterne sig selv og hinanden på at følge op og derved i fællesskab sikre kvaliteten af det arbejde, der leveres.

 

Mål

Temaudvalget havde på forrige møde en drøftelse om tillid versus kontrol i samarbejdet mellem kommune og leverandører. Med udgangspunkt heri er målet med kvalitetsopfølgningen læring og åbenhed fremfor kontrol og nulfejlskultur. Der skal løbende følges op på kvaliteten, drages læring af problematikker, hændelser og erfaringer, deles viden om muligheder for kvalitetsforbedringer og følges op igen herpå. Der lægges vægt på inddragelse af medarbejdere og borgere.

 

Rammer

Kvalitetsmodellen tager udgangspunkt i de værdier, som Temaudvalget har fastsat for hjemmeplejen:

  • Værdighed: opfølgningen skal bidrage til at fremme, at borgerne behandles værdigt i forbindelse med de ydelser, de modtager fra hjemmeplejen, og der følges op på borgernes oplevelse af værdighed.
  • Fleksibilitet: opfølgningen skal bidrage til at sikre, at der følges op på fleksibiliteten i de ydelser borgerne modtager, ved at opfølgningen er fleksibel ift. f.eks. særligt pioriterede områder efter behov.
  • Enkelthed: opfølgningen skal være enkel og tydelig ved at sikre, at der følges op på områder, hvor det giver mening for både borgere, leverandører og myndighed.

 

Indhold

Opfølgningen indeholder 3 hovedtemaer:

  1. Tilsyn
  2. Egenkontrol/audits
  3. Borgertilfredshed

 

Ad 1. Området for tilsyn dækker:

  • De kommunale tilsyn, som skal gennemføres minimum 1 gang årligt. Lige p.t. er det BDO, der gennemfører de kommunale tilsyn på kommunens vegne.
  • Tilsyn fra f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed. Tilsynene har ikke en fast kadence men meldes ud fra Styrelsen. Ved tilsynene gennemgås konkrete fokusområder fra gang til gang, som Styrelsen for Patientsikkerhed selv beslutter.

For alle typer tilsyn kommer der efter gennemført tilsyn en tilsynsrapport, som dels forelægges Ældre, Social og Sundhed og dels følges op i et samarbejde mellem myndighed og leverandører med fokus på kvalitetsforbedring og læring. Der udarbejdes handleplaner for områder med kvalitetsforbedringer, som følges op.

 

Ad 2. Området for egenkontrol/audits dækker:

  • Egenkontroller
  • Journalaudits og opfølgning på anden dokumentation
  • Organisering og kvalitetsforbedring
  • Ledelsestilsyn
  • Dokumentation og arbejdsgange
  • Analyse af og opfølgning på utilsigtede hændelser (UTH) 
  • Kompetence hos personalet og udvikling heraf
  • Hygiejne
  • Tidlig opsporing

Myndigheden og leverandørerne skal beskrive, hvordan de enkelte elementer skal gennemføres med henblik på læring og dokumentation af opfølgning. Leverandørerne vil skulle forelægge dokumentation for egen opfølgning til administrationen minimum 1 gang årligt og oftere ved konstateret behov. Eventuelle udfordringer drøftes i samarbejde mellem myndighed og leverandører, og der udarbejdes handleplaner for eventuelle indsatser og følges op herpå.

 

Ad 3.

Leverandørerne skal ved ansøgning om godkendelse beskrive, hvordan de vil følge op på borgernes tilfredshed med leverandørens ydelser. Myndigheden følger op i henhold til leverandørernes beskrivelser minimum 1 gang årligt. Derudover skal beskrivelse af området fastlægges i den samskabelsesproces, som Ældre, Social og Sundhed vedtog på møde den 15. januar 2019, herunder hvordan der sikres læring af resultater og tilpasninger, samt hvordan resultaterne af borgernes tilfredshed skal forelægges Ældre, Social og Sundhed.

 

Generelt

Områderne nævnt under hvert hovedtema ovenfor er ikke udtømmende, men kontinuerligt fleksible i forhold til tilføjelse af f.eks. ny lovgivning, særligt nationalt udpegede fokusområder (f.eks. fra Styrelsen for Patientsikkerhed) og særligt politisk prioriterede områder. Som supplement til kvalitetsopfølgningen udarbejdes der til godkendelsesmaterialet en oversigt over pligter og sanktioner, som dels kort beskriver forpligtelserne for både leverandører og myndighed, og dels beskriver de sanktioner, som kan sættes i værk ved manglende opfyldelse af forpligtelserne og/eller ved gentagne og alvorlige kvalitetssvigt hos leverandørerne.


Lovgrundlag

LBK 1575 af 27. december 2014.


Økonomi

Der er via budgetaftalen afsat en ramme for drift af hjemmepleje- og myndighedsområdet.


Beslutning

Besluttet at sende sagen tilbage med henblik på, at udvalgene Ældre og Udbud samt Ældre, Social og Sundhed revurderer model for den fremtidige organisering af hjemmeplejen i Gribskov Kommune. Besluttet at tilrettelægge et forløb med fælles temamøde og ekstraordinære udvalgsmøder den 9. april.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

60. Muligheder for at byde på hjemmesygeplejen

Sagsnummer: 27.36.00-A00-2-18


Resume

Temaudvalget for Ældre og Udbud får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om, hvorvidt private leverandører skal have mulighed for at blive godkendt til at levere hjemmesygepleje. Temaudvalget besluttede på sidste møde at sende sagen retur til administrationen med henblik på, at administrationen inddrager udvalgets drøftelser i en fornyet sagsfremstilling. 


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at beslutte, at leverandører ikke har mulighed for at søge om at levere hjemmesygepleje.


Historik

Ældre og Udbud, 27. februar 2019, pkt. 9:

 

Venstre stiller ændringsforslaget: At anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at leverandører har mulighed for at søge om at levere hjemmesygepleje.

For: 2 (V)

Imod: 4 (A, O, C, G)

Ændringsforslag ikke vedtaget.

 

Afstemning om indstilling 1:

For: 4 (A, O, C, G)

2 (V) undlod at stemme

Indstillingen anbefalet. Udvalget anbefaler, at beslutningen evalueres om 2 år.



Økonomiudvalget, 5. marts 2019, pkt. 33:

Behandling udsat.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.


Sagsfremstilling

Baggrund

Temaudvalget for Ældre og Udbud besluttede på møde den 19. november 2018, at administrationen skulle belyse fordele og ulemper ved at give private leverandører mulighed for at blive godkendt til at levere hjemmesygepleje. Herunder skulle også de økonomiske betragtninger beskrives. Temaudvalget fik forelagt sagen på møde den 17. december 2018 og besluttede, at udsætte behandling af sagen med henblik på, at administrationen skulle undersøge andre kommuners erfaringer på området. På Temaudvalgets møde den 23. januar 2019 besluttede udvalget, at sende sagen retur til administrationen med henblik på en inddragelse af udvalgets drøftelser på mødet i en fornyet sagsfremstilling. 

 

Rundspørge

Administrationen afdækkede i en rundspørge til andre kommuner, at ingen af de adspurgte kommuner har private leverandører til at levere hjemmesygepleje. Det skyldes primært:

  • enten at ingen af de adspurgte kommuner har valgt at have muligheden, fordi de ikke vurderer, at en privat leverandør kan levere hjemmesygepleje med en tilstrækkelig kvalitet,
  • eller at ingen private leverandører har søgt om godkendelse til at levere hjemmesygepleje.  

 

Udvalgets drøftelser 

At levere hjemmesygepleje

At løfte det sygeplejefaglige område kræver høj faglig kvalitet, sygeplejefagligt kvalificeret og kompetent personale og en vis volumen af de borgere, som modtager hjemmesygepleje, for at kunne opretholde den faglige kvalitet samt få økonomien til at hænge sammen. Der skal være nok "kunder" med sygeplejefagligt behov til, at det sygeplejefaglige personales tid kan anvendes fuldt ud, og der skal være fleksibilitet og mulighed for, at andet personale kan tage over ved sygdom og ferie. Med få sygeplejeydelser og/eller få "kunder" kan leverandørerne ikke opnå stordriftsfordele på sygeplejeområdet. Området er dyrt at igangsætte og drive hos leverandører, uden sikkerhed for en bestemt andel af borgerne som grundlag, grundet dyrt personale. Derudover er det p.t. vanskeligt at rekruttere kvalificeret personale til at løfte sygeplejefaglige opgaver generelt, ligesom fagligt kvalificeret personale typisk søger ansættelse i større organisationer med mulighed for faglig sparring og udvikling.

  • Det forventes derfor ikke, at nogen leverandører vil søge om godkendelse til at levere hjemmesygepleje.

 

Valgfrihed

Borgerne skal have mest mulig valgfrihed - men de skal også have den bedst mulige kvalitet. Hovedformålet for sygeplejen er først og fremmest at levere den bedst mulige kvalitet indenfor de midler, der er afsat, for derved at sikre at borgeren bliver hurtigst muligt rask igen. Som udgangspunkt vil langt de fleste borgere foretrække at være raske og selvhjulne fremfor syge og afhængige af hjælp fra andre, fordi det giver den størst mulige livskvalitet at kunne klare sig selv. Det er dermed helt essentielt, at den kvalitet, der leveres hos borgeren, er så høj som muligt, for derved at gøre "indgrebet" i borgerens liv mindst og kortest muligt. Det har kommunen som offentlig myndighed et særligt ansvar for at sikre i de ydelser, der leveres.

  • Muligheden for valgfrihed bør ikke i sig selv udfordre kvaliteten, hvilket der er øget risiko for på sygeplejeområdet grundet områdets faglige tyngde.

 

Færrest mulige medarbejdere

Et andet centralt element er antallet af forskellige medarbejdere i borgerens hjem, hvilket vi ved, har betydning for mange borgere. Borgerne ønsker færrest mulige forskellige medarbejdere. Men hvis borgeren har valgt hjemmepleje hos en privat leverandør, og den samme leverandør også leverer hjemmesygepleje, vil det fortsat være minimum 2 forskellige medarbejdere, der kommer i borgerens hjem, da én personalegruppe leverer hjemmepleje, og en anden personalegruppe leverer hjemmesygepleje. Ved sygdom, ferie m.v. vil der være yderligere skiftende personale.

  • Uagtet hvilken leverandør der leverer hjemmepleje og hjemmesygepleje til borgeren, vil det være forskelligt personale, der leverer hhv. den ene og anden ydelse. Der vil i udgangspunktet ikke være hverken færre eller flere medarbejdere, uanset om det er én eller flere leverandører, der leverer ydelserne til borgeren.

 

Opsummering

Med udgangspunkt i ovenstående, andre kommuners erfaringer og udvalgets drøftelser på sidste møde, kan følgende opsummeres:

  • Det forventes ikke, at nogen leverandører vil søge om godkendelse til at levere hjemmesygepleje grundet områdets tyngde.
  • Muligheden for valgfrihed bør ikke samtidig udfordre/have konsekvenser for kvaliteten, hvilket der er øget risiko for på sygeplejeområdet.
  • Med kravene i den nye model om, at leverandører skal kunne levere både personlig og praktisk hjælp, vil der ikke komme hverken flere eller færre medarbejdere i borgerens hjem, uanset antallet af leverandører.

 

Hvis muligheden for, at leverandører kan levere hjemmesygepleje, alligevel anbefales, bør det ske under ensartede rammer for alle leverandører. Rammerne er beskrevet i sagen til Temaudvalget den 23. januar 2019, som omfatter bl.a.:

  • Alle leverandører kunne levere sygepleje på samme niveau (kvalitet og typer ydelser), som den kommunale hjemmesygepleje.
  • Alle leverandører skal kunne håndtere alle de borgere, der måtte ønske dem, for ikke at favorisere nogle leverandører frem for andre.
  • Alle leverandører skal leve op til de samme kvalitetskrav, og der følges ensartet op på kvaliteten hos alle. Ved gentagen manglende kvalitet vil der være mulighed for en række sanktioner.

Lovgrundlag

LBK nr 1114 af 30/08/2018 om social service § 91.


Økonomi

Der er i budgetaftalen afsat en økonomisk ramme til drift af hjemmeplejeområdet.


Beslutning

Besluttet at sende sagen tilbage med henblik på, at udvalgene Ældre og Udbud samt Ældre, Social og Sundhed revurderer model for den fremtidige organisering af hjemmeplejen i Gribskov Kommune. Besluttet at tilrettelægge et forløb med fælles temamøde og ekstraordinære udvalgsmøder den 9. april.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

61. Orientering om tidsplan for etablering af ny hjemmepleje frem til sommerferien

Sagsnummer: 00.01.00-A00-2616-18


Resume

Temaudvalget for Ældre og Udbud, Økonomiudvalget og Byrådet får tidsplan for arbejdet med etablering af ny hjemmepleje frem mod sommerferien til orientering. Sagen er på nu, fordi temaudvalget på sidste temamøde blev orienteret om ny tidsplan.


Sagsfremstilling

Udvalget tiltrådte på første udvalgsmøde udkast til tids- og procesplan for udvalgets arbejde med den tilføjelse, at planen justeres, efterhånden som processen udvikler sig.

 

Processen har netop udviklet sig siden, og udvalget blev på sidste udvalgsmøde orienteret om justeringer af tidsplanen. Ud fra de politiske beslutninger, der er truffet undervejs, ser tidsplanen således ud:

 

  • Udvalgets endelige afrapportering i form af forslag til samlet godkendelsesmateriale foreligger allerede på mødet i marts og sendes til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd i april
  • Der annonceres efter leverandører i april
  • Leverandører godkendes i maj
  • Borgerne vælger leverandør i juni
  • Etablering af den kommunale hjemmepleje startes op i juni, når borgernes valg af leverandør er kendt og dermed størrelsen på den kommunale enhed

 

Tidsplanen er illustreret i vedhæftede bilag.

 

Hvorfor denne procesplan?

Med denne tids- og procesplan er der ikke tale om en virksomhedsoverdragelse, men om etablering af en kommunal enhed "fra bunden". Dette muliggør, at kommunen kan opbygge sin egen organisation og rekruttere og ansætte relevante medarbejdere på de vilkår, som kommunen ønsker. Således undgår kommunen at overtage medarbejdere og disses allerede indgåede ansættelsesaftaler - og deraf de aftaler, som kommunen i såfald ville være bundet af i overenskomstperioden. Dertil ved vi på et tidligere tidspunkt i processen end ved virksomhedsoverdragelse, hvilke medarbejdere der søger ansættelse i den kommunale hjemmepleje. Ved virksomhedsoverdragelse søger medarbejderne typisk først væk en måneds tid før overdragelsen. Det vil udfordre kommunen styringsmæssigt, hvis vi en måned før finder ud af, at vi eksempelvis kun overtager 20 medarbejdere og ikke 40.

 

Med denne procesplan har vi desuden en mere kvalificeret forventning til antallet af "kunder i butikken", når borgerne har valgt leverandør. Derved kan kommunen i højere grad etablere en robust og driftsikker virksomhed fra start og sikre styring inden for de rammer, der er lagt. I det tilfælde, at meget få borgere vælger den kommunale leverandør, vil kommunen starte småt op og samtænke driften med eksisterende indsatser, fx plejecentre. Borgeren kan altid skifte leverandør med fem hverdages varsel.

 

Et opmærksomhedspunkt ved denne procesplan er, at medarbejderne mister deres anciennitet ved jobskifte, ligesom de kan vælge ikke at søge ansættelse hos den kommunale leverandør, men søge til andre leverandører. Vi skal derfor være opmærksomme på vores kommunikation, så vi kan sikre den nødvendige rekruttering.


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud, Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Punktet udgår. Jævnfør beslutningen om at sende sagerne tilbage med henblik på, at udvalgene Ældre og Udbud samt Ældre, Social og Sundhed revurderer model for den fremtidige organisering af hjemmeplejen i Gribskov Kommune. Besluttet at tilrettelægge et forløb med fælles temamøde og ekstraordinære udvalgsmøder den 9. april.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

62. Hjemmepleje pr. 1. december 2019 - overblik over forberedelsesprocessen

Sagsnummer: 00.22.00-3580-18


Resume

Byrådet besluttede den 18. juni 2018 at opsige kontrakterne med hjemmeplejeleverandørerne pr. 30. november 2019. Samme dag nedsatte Byrådet et Temaudvalg, Ældre og Udbud, som fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan hjemmehjælpen skal varetages efter 30. november 2019, og herunder hvordan kommunen vil sikre borgerne frit valg.

 

Denne sag orienterer dels om processen fra nedsættelse af Temaudvalget for Ældre og Udbud til nu, og dels om de anbefalinger Temaudvalget har afgivet og de efterfølgende beslutninger i forhold til Temaudvalgets anbefalinger, i relation til den fremtidige drift af hjemmeplejen efter kontraktudløb den 30. november 2019. Sagen er dermed en opsummering af Temaudvalgets arbejde.

 

Orienteringen giver dermed også et overblik over de beslutninger, der er truffet i de øvrige sager om hjemmeplejen i forhold til serviceniveau, kvalitetsstandarder, godkendelsesmateriale m.v., som behandles på samme dagsorden.


Sagsfremstilling

Før temaudvalget blev nedsat

I 2013 udbød kommunen store dele af driften af ældre- og socialområdet. Attendo vandt udbuddet for hjemmepleje, hjemmesygepleje og vedligeholdende træning. Siden kontraktstart i 2014 havde Attendo imidlertid vanskeligt ved at løfte opgaven med hjemmesygeplejen på tilstrækkeligt kvalificeret niveau, hvilket affødte en del kritiske tilsynsrapporter og påbud. Med udgangspunkt heri besluttede Byrådet i februar 2018 at hjemtage hjemmesygeplejen og placere driften i kommunalt regi hos PlejeGribskov.

 

På hjemmeplejeområdet blev der i 2017 konstateret udfordringer med, at Attendo fejlfakturerede kommunen betydeligt. De skyldige beløb blev efter en større udredning tilbagebetalt af Attendo, men samarbejdet mellem kommunen og Attendo blev, på baggrund af de to sager om hjemmesygeplejen og fejlfaktureringen, vanskeliggjort. Bl.a. dette førte til at Byrådet den 18. juni 2018 opsagde hjemmeplejekontrakten med Attendo og alle øvrige leverandører af hjemmepleje.

 

Med udgangspunkt i Byrådets beslutning om opsigelse af kontrakterne med hjemmeplejeleverandørerne, nedsatte Byrådet på mødet den 18. juni 2018 et §17,4 udvalg for Ældre og Udbud, med det formål at tilrettelægge og anbefale den fremtidige drift af hjemmeplejen i Gribskov kommune, efter kontraktudløb.   

 

Hvad skulle temaudvalget?

Temaudvalget afgiver anbefalinger til Byrådet om, hvordan Byrådet skal tilrettelægge driften af hjemmeplejeområdet, hvilket vil sige ydelser efter Servicelovens § 83, hovedsagligt for den ældre, hjemmeboende borger.

 

Udvalgets opgaver faldt i 5 hovedtemaer:

1. Visioner og udvælgelseskriterier

2. Kvalitetsmodel og -krav

3. Visitation

4. Organisering - udbudsmodel

5. Samarbejds- og styringsmodel

 

Der blev udpeget seks medlemmer til udvalget. Udvalget har derudover været ledsaget af 7 observatører, som har deltaget i udvalgsarbejdet med undtagelse af de ordinære møder.

 

De økonomiske rammer og udgangspunkt

I forbindelse med førstebehandlingen af budgettet i efteråret 2018 blev de ved genåbningen af budgettet tillagte 25 mio. kr., til udgifter til drift af hjemmeplejen reduceret til 7,5 mio. kr. Budgetrammen blev fortsat demografireguleret efter den eksisterende model. Se Byrådets dagsorden fra 18. juni 2018.

 

Hvilke beslutninger er allerede truffet?

Temaudvalget har arbejdet med opgaven siden august 2018. Udvalget har både arbejdet med en bred inddragelse af interessenter i workshops og visionsdage og med smallere inddragelse af observatører i udvalgsprocessen.

 

Nedenfor ses en oversigt over de forskellige processer, anbefalinger og beslutninger.

 

Tidspunkt

Indhold

Ultimo august 2018

Visionsworkshop i ÆU med deltagelse af observatører om, hvilken model for hjemmeplejen udvalget ønskede. Advokat fra Accura deltog.

Medio september 2018

Temamøde i ÆU med observatører om valg af model. Advokat fra Accura deltog. Udvalget sendte anbefaling om valg af model til ØU og BY.

Primo oktober 2018

BY beslutter, at borgernes ret til frit valg fra 1. december 2019 tilrettelægges som godkendelsesordning uden udbud, med kommunen som prissættende hovedleverandør.

Ultimo oktober 2018

Visionsdag på Bymosehegn for ÆU, observatører og leverandører. Visionsdagen handlede om samarbejde mellem myndighed og leverandører.

Medio november 2018

Temamøde i ÆU med deltagelse af observatører om værdier, afregningsmodel og leverancemodel. Udvalget sendte anbefaling om afregningsmodel og leverancemodel til ØU og BY.

Medio december 2018

BY beslutter afregningsmodel og leverancemodel.

Medio december 2018

Temamøde i ÆU med deltagelse af observatører om værdier, hjemmesygeplejen som option samt serviceniveau. Udvalget sendte sagen om hjemmesygeplejen som option retur til administrationen til yderligere belysning.

Medio januar 2019

Temamøde i ÆU med deltagelse af observatører om serviceniveau og kvalitetsmodel. Udvalget sendte anbefaling om værdier til ØU og BY. Udvalget sendte atter sagen om hjemmesygeplejen som option retur til administrationen til yderligere uddybende belysning.

Primo februar 2019

BY beslutter værdier og vision for den nye hjemmepleje.

Ultimo februar 2019

Temamøde i ÆU med deltagelse af observatører om samarbejdsmodel og afregningspriser efter den nye afregningsmodel. Udvalget sendte anbefaling om kvalitetsmodel og hjemmesygeplejen som option til ØU og BY og blev orienteret om tidsplanen for etableringen af ny hjemmepleje frem mod sommerferien. Udvalget sendte sagen om serviceniveau retur til administrationen til yderligere belysning.

Primo marts 2019

ØU optager ikke sagen om serviceniveau på dagsordenen og udsætter behandlingen af sagerne om kvalitetsmodel, hjemmesygeplejen som option og orienteringssagen om tidsplanen for etableringen af ny hjemmepleje frem mod sommerferien.

 

Beslutningsgrundlag

Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er truffet følgende beslutninger:

  • Den 1. oktober 2018 besluttede Byrådet at borgernes ret til frit valg på hjemmeplejeområdet pr. 1. december 2019 tilrettelægges efter en godkendelsesordning uden udbud med kommunen som prissættende hovedleverandør.
  • Den 10. december 2018 besluttede Byrådet afregningsmodel og leverancemodel for hjemmeplejen pr. 1. december 2019.
  • Den 5. februar 2019 besluttede Byrådet værdier og visioner for den nye hjemmepleje.

 

Temaudvalgets spørgsmål til godkendelsesmodellen 

I februar 2019 rejste Temaudvalget en række spørgsmål til valget af godkendelsesmodel uden udbud og til de økonomiske muligheder og risici, for både kommende besparelser og fremtidige budgetter.

 

De konkrete spørgsmål, Temaudvalget har stillet vedr. godkendelsesmodellen er:

  1. Med den valgte model er kommunen prisfastsættende og dermed vil overskud/underskud få betydning for afregning med fritvalgsleverandører. Notat fra Accura advokater fra ØU den 24. september 2018 skal vedhæftes den fornyede sagsfremstilling ÆU, ÆSS, ØU og BY.
  2. Er der erfaringer blandt andre kommuner med, at de har været nødt til at efterregulere priserne for fritvalgsleverandørerne?
  3. Skal vi alligevel køre godkendelsesmodel MED udbud, fordi det giver budgetsikkerhed? Kan Attendo fortsætte til 1. maj 2020 (oprindelig kontraktperiode)? Og hvad vil det i givet fald koste?

 

Spørgsmålene er enten besvaret i bilaget vedhæftet dagsordenspunktet eller besvares på Temaudvalgets møde den 27. marts 2019 og vedhæftes protokollen med henblik på behandling af sagen i udvalget for Ældre, Social og Sundhed, Økonomiudvalg og Byråd efterfølgende.

 


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud, udvalget for Ældre, Social og Sundhed, Økonomiudvalget og Byrådet
  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Punktet udgår. Jævnfør beslutningen om at sende sagerne tilbage med henblik på, at udvalgene Ældre og Udbud samt Ældre, Social og Sundhed revurderer model for den fremtidige organisering af hjemmeplejen i Gribskov Kommune. Besluttet at tilrettelægge et forløb med fælles temamøde og ekstraordinære udvalgsmøder den 9. april.

 

Bilag 2 blev opdateret i forbindelse med protokollering.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

63. Lukket punkt

64. Drift af kommunal hjemmeplejeenhed

Sagsnummer: 00.22.00-3580-18


Resume

Temaudvalget for Ældre og Udbud (ÆU), Udvalget for Ældre, Social og Sundhed, Økonomiudvalget (ØU) og Byrådet (BY) orienteres i denne sag om driftsbudgettet for den nye hjemmepleje.


Sagsfremstilling

Grundlag

Der er aktuelt pr. medio marts 2019 1.027 unikke* borgere, der modtager hjemmepleje (personlig og/eller praktisk hjælp). Borgerne modtager en række forskellige ydelser, f.eks. rengøring, hjælp til bad, madservice, hjælp og støtte til at klare dagligdagen m.v.

 

Disse 1.027 unikke borgeres ydelser fordeler sig konkret således:

 

 

*Unikke borgere tæller kun med 1 gang i tabellen uanset hvor mange og hvilke ydelser de modtager.

  

Driftsbudget

Med udgangspunkt i det aktuelle antal unikke borgere og de konkrete ydelser borgerne modtager, har administrationen udarbejdet et forventet driftsbudget for den kommende hjemmepleje. Budgettet indeholder udover løbende driftsudgifter også udgifter i år 1 (2020) til etablering og opstart, herunder indkøb m.v. Det er her væsentligt at være opmærksom på, at der forventes en stigning i antal borgere, der skal modtage hjemmepleje i 2020. Men driftsbudgettet er udarbejdet ud fra den aktuelle viden om antal borgere og er derfor et driftsbudget for 2019. Derfor vil det også fremgå længere nede, at det anbefales, at der afsættes en pulje til dels driftsmæssige usikkerheder i forbindelse med opstart, men også til øgede antal borgere, der skal modtage hjemmepleje.

 

Driftsbudgettet er indsat nedenfor. Af det løbende driftsbudget fremgår lønudgifterne opdelt på udførende personale på ruter, administration og ledelse. Rutetidspunkterne er som følger: dag: kl. 07 - 17, aften: kl. 17 - 00 og nat: kl. 00 - 07.

Posterne "Øvrige udgifter" og "Ejendomsudgifter" er fastsat efter skøn.

 

Der er tilføjet en post på 10% af det samlede budget til merudgifter i forbindelse med opstart (etablering, indkøb m.v.) samt demografipres.

 

Hjemmeplejens driftsudgifter 2020 (2019 p/l)

 

  

Der er i budgetaftalen afsat 85,5* mio. kr. til drift af hjemmeplejen i 2020. Som det fremgår vil det forventede driftsbudget overskride budgetrammen med ca. 4,881 mio. kr. (99.419 minus 9.038 minus 85.500 mio. kr.). Der er dermed behov for enten at reducere i serviceniveauet eller at tilføre flere midler, hvis den afsatte budgetramme skal overholdes.

 

Usikkerheden om den endelige geografiske placering og lokationer for den kommende hjemmepleje har dog betydning for driftsbudgettet, og den daglige opgaveløsning ift. kørsel m.v. og skal først afklares nærmere efterfølgende.

 

Ved opstart af hjemmeplejen udarbejdes der et periodiseret budget, som følges tæt. Budgettet til lønudgifter anvendes således, at der ansættes personale når behovet herfor viser sig ift. den endelige fordeling af borgere og ift. at sikre at der ikke er mere personale end nødvendigt. Dog vil der ikke blive ansat mere personale end det periodseret budget og total bevillingen angiver. Dette reducerer risikoen for budgetoverskridelser. Ligeledes etableres der en nøje overvågning af aktivitetsudvikling og tyngden heraf der muliggør at der kan ske en tidlig varsling af evt. demografistigning og pres grundet øget plejetyndgde

 

Den gennemsnitlige pris pr. borger til hjemmepleje, vil med det forventede budget blive højere end den nuværende pris. Det betyder, at det beløb som demografien allerede er reguleret med i kommunens totalbudget i de kommende års budgetter, skal reguleres tilsvarende op i overslagsårerne.

 

Administrationens bud på en samlet driftsøkonomi tager udgangspunkt i det aktuelle antal unikke borgere og de konkrete ydelser borgerne modtager samt ikke mindst i det aktuelle, nuværende, serviceniveau. Udgangspunktet for beregningen er den (teoretiske) mulighed for at kommunen bliver eneleverandør – dette for at sikre at takstberegningen tager udgangspunkt i kommunens langsigtede gennemsnitlige omkostninger. Udgangspunktet er ligeledes, at der er en politisk vedtaget bevilling på 85,5 mio. kr. i 2020.

 

Administrationens driftsbudget tager udgangspunkt i den usikkerhed, der i forhold til omlægning fra afregningsmodel baseret på en point-model til afregningsmodel baseret på ny visitationsmodel, et sygefravær i den høje ende på ca. 6,5 procent, lønninger i den øvre ende for SOSU’er m.v. Ud fra disse betragtninger vil administrationens bud på en samlet driftsøkonomi for hele området (det vil sige samlet afregning til en eller flere fritvalgsleverandører samt betaling for en kommunal hjemmepleje) ende på 90,381 mio. kr. i 2020. Det vil sige, at en fastholdelse af serviceniveauet vurderes at ”koste” 4.881 mio. kr.

 

De reduktioner i serviceniveauet, som der er blevet peget på (bad, rengøring, tøjvask, udvidet servicevindue), er dermed tilstrækkelige til at sikre bevillingsoverholdelse.

 

Administrationens konservative driftsbudget (der koster 4.881 mio. kr. i merforbrug ift. at fastholde serviceniveauet) skal dog også ses i forhold til at der kigges ind i en fremtid, hvor rekrutteringsudfordringer og lønpres ikke kendes, hvor der kan være usikkerhed i forhold til konvertering i afregningsprincipper og hvor det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere udviklingen i eks. borgernes plejebehov (sund aldring) i 2020 samt en række andre risikofaktorer.

 

I forhold til ovenstående scenarie mht. udgiftsniveau for at fastholde nuværende serviceniveau vil de servicereduktioner, der lægges op give en, årlig besparelse på 7,5 mio. kr. Midlerne kommer fra:

2,6 mio. kr. på rengøring

0,7 mio. kr. på tøjvask

4,2 mio. kr. på brusebade

 

Det er vanskeligt at estimere en besparelse på udvidet tidsrum for at modtage morgentoilette, men et større tidsrum sikrer mere fleksibilitet i opgaveløsningen og dermed bedre udnyttelse af medarbejderressourcerne.

 

Administrationen kan derfor angive to scenarier ud fra ovennævnte økonomiske betragtninger:

 

  1. Fastholde serviceniveau beløber sig til 4,881 mio. kr. ud over de 85,5 mio. kr. der er afsat til området.
  2. Servicereduktioner som de tidligere har været forelagt vil give besparelser på 7,5 mio. kr., der betyder at bevillingen kan overholdes samt at der etbaleres et begrænset råderum på godt 2,6 mio. kr. til at imødegå forventede flere borgere qua den demografiske udvikling.

 

Slutteligt peges der i driftbudgettet på, at det anbefales, at der afsættes midler til en nødvendig driftsopstartspulje i 2020 på 9 mio. kr. til at imødegå etableringsudgifter og generel usikkerhed, herunder usikkerhed om demografi og plejebehov.

 

Spørgsmål til budgettet

Temaudvalget rejste på sidste udvalgsmøde en række spørgsmål i relation til driftsbudgettet.

 

De konkrete spørgsmål, Temaudvalget har stillet vedr. driftsbudgettet er:

  1. Der ønskes om muligt opstillet en samlet driftsøkonomi for en kommende hjemmepleje – hvordan vil et retvisende budget se ud, hvis nuværende serviceniveau skal fastholdes?
  2. Hvad vil det koste, hvis den kommunale enhed fik hhv. fx 40 pct. af borgerne, 60 pct., 80 pct. og 100 pct.?
  3. Er budgetterne fremskrevet med de nødvendige økonomiske forudsætninger for at håndtere den demografiske udvikling? Holder økonomien bag den nuværende demografiske fremskrivning?
  4. Kan vi med fordel anvende kommunens plejecentre som ”stationer” for den udekørende hjemmepleje?

 

Spørgsmålene er besvaret i bilaget vedhæftet dagsordenspunktet.

 

Overordnet set skal der tilføres midler til budgetrammen eller reduceres i serviceniveauet. Hvis det ender med at den kommunale hjemmepleje får færre borgere vil enhedsprisen pr. borger alt andet lige blive dyrere grundet lokaler, administrativt personale, ledelse m.v. Rent driftsøkonomisk er det teoretisk dermed et mål i sig selv at have så store driftsenheder som muligt.

Ift. den demografiske udvikling er der en vis usikkerhed ved alle fremskrivninger. Udover at vi allerede nu forventer at vi får dobbelt så mange borgere over 85 år i løbet af de kommende 10 år, er det usikkert hvor mange af dem der vil have behov for hjælp og pleje fra kommunen. Selv relativt små udsving i antallet af borgere med behov for hjælp og placering af borgerne i besøgspakker efter funktionsniveau efter det forventede, kan forrykke udgifterne betydeligt.


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud samt Ældre, Social og Sundhed, Økonomiudvalget og Byrådet
  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Punktet udgår. Jævnfør beslutningen om at sende sagerne tilbage med henblik på, at udvalgene Ældre og Udbud samt Ældre, Social og Sundhed revurderer model for den fremtidige organisering af hjemmeplejen i Gribskov Kommune. Besluttet at tilrettelægge et forløb med fælles temamøde og ekstraordinære udvalgsmøder den 9. april.

 

Bilag blev opdateret i forbindelse med protokollering.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

65. Beslutning om serviceniveau og nye kvalitetsstandarder for hjemmeplejen

Sagsnummer: 00.22.00-3580-18


Resume

Temaudvalget får sagen for at anbefale udvalget for Ældre, Social og Sundhed samt Økonomiudvalg og Byråd at godkende udkast til nye kvalitetsstandarder.


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud at anbefale udvalget for Ældre, Social og Sundhed, Økonomiudvalget og Byrådet
  1. at godkende de fremlagte kvalitetsstandarder, der kan sikre balance mellem bevilling og serviceniveau.
  2. at godkende, at administrationen efter 12 måneders drift med nye kvalitetsstandarder evaluerer om kvalitetsstandarderne og dermed serviceniveauet kan ændres i opadgående retning inden for den afsatte bevilling.

Historik

§17, stk. 4. Ældre og Udbud, 27. marts 2019, pkt. 16:

Udvalget sendte sagen videre til behandling i Ældre, Social og Sundhed, Økonomiudvalget og Byrådet uden anbefaling.

 

Bilag 4 er skiftet ud med en opdateret version og vehæftet ved protokolering.

 

 Ældre, Social og Sundhed , 27. marts 2019, pkt. 28:

Udvalget sendte sagen videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet uden anbefaling.

 

Bilag 4 er skiftet ud med en opdateret version og vehæftet ved protokolering.

 


Sagsfremstilling

Baggrund 

Temaudvalget har på udvalgsmøder i december 2018 og januar 2019 haft temadrøftelser om kvalitetsstandarderne og dermed serviceniveauet i hjemmeplejen. Her blev udvalget præsenteret for mulige justeringer i kvalitetsstandarderne, der kan bidrage til at sikre bevillingsoverholdelse, og udvalg såvel som observatører afgav input til administrationens videre arbejde. På udvalgsmødet den 27. februar 2019 blev udvalget præsenteret for administrationens forslag til nye kvalitetsstandarder og nyt serviceniveau, men sendte sagen retur til administrationen med ønske om yderligere belysning og supplering.

 

Hvorfor taler vi om kvalitetsstandarder og serviceniveauet?

I forlængelse af sagen om driftsbudget for den kommende hjemmepleje skal Temaudvalget afgive anbefaling til det kommende serviceniveau for hjemmeplejen, hvis den afsatte budgetramme for hjemmeplejen skal kunne overholdes.

 

Der er behov for at revurdere serviceniveauet i kvalitetsstandarderne af flere årsager:

 

  1. Gribskov kommunes økonomi er generelt under stigende pres.
  2. Kommunen bliver presset af en stigende ældrebefolkning. Andelen af 85+ årige i Gribskov stiger med 124 procent frem mod 2030 (Danmarks Statistik). Derfor varslede administrationen i juni 2018, at udgifterne til den fremtidige hjemmepleje kunne blive op mod 25 mio. kr. dyrere (2018-priser).
  3. De godkendte private leverandører skal pr. 1. december 2019 afregnes efter den kommunale leverandørs udgiftsniveau, fordi kommunen overgår fra en godkendelsesmodel med udbud til en godkendelsesmodel uden udbud, og vil dermed blive prissættende.
  4. Endelig vil der i en ny hjemmeplejes første år være en vis usikkerhed omkring økonomien for en sikker og stabil drift - en usikkerhed, der skal håndteres inden for den givne økonomiske ramme, hvorfor kvalitetsstandarderne skal afspejle den fornødne fleksibilitet til at imødegå dette.

 

Med udgangspunkt heri, og med udgangspunkt i sagen om driftsbudget for den nye hjemmepleje, anbefaler administrationen at der reduceres i serviceniveauet, for at sikre, at opgaverne kan håndteres på en kvalitets- og driftsmæssig forsvarlig måde indenfor den bevillingsmæssige ramme. Herunder indgår udgifter til at dække den usikkerhed omkring opstart og etableringsomkostninger i år 1 af den nye kommunale hjemmeplejeenhed.

 

De besparelser, der lægges op til i denne dagsorden, estimeres at give en samlet, årlig besparelse på 7,5 mio. kr. jf. sagens bilag.

Midlerne kommer fra:

2,6 mio. kr. på rengøring

0,7 mio. kr. på tøjvask

4,2 mio. kr. på brusebade

Det er ikke muligt at estimere en besparelse på udvidet tidsrum for at modtage morgentoilette, men et større tidsrum sikrer mere fleksibilitet i opgaveløsningen og dermed bedre udnyttelse af medarbejderressoucerne.

  

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler en reduktion i serviceniveauet på 7,5 mio. kr., som beskrevet ovenfor.

Dertil anbefaler administrationen, at udvalget for Ældre, Social og Sundhed får en evaluering primo 2021, hvor erfaringer med de fastsatte kvalitetsstandarder fremlægges. Dette for at vurdere, om der kan og bør ske ændringer i serviceniveauet, uden at det påvirker den endelige økonomiske bevilling til området.

 

Spørgsmål til serviceniveau ift. besparelser

Temaudvalget rejste på sidste udvalgsmøde en række spørgsmål i relation til serviceniveauet og besparelserne.

 

De konkrete spørgsmål, Temaudvalget har stillet vedr. serviceniveauet og besparelserne er:

  1. Hvilke økonomiske konsekvenser har ændring af levering af rengøring og tøjvask fra hver anden til hver tredje uge? og borgernes muligheder for at kunne vælge op til 5 ugentlige bade til kun at blive tilbudt 1 ugentlig bad?
  2. Hvilke økonomiske konsekvenser har udvidet tidsrum for morgentoilette?
  3. Hvor mange midler anvendes der på delegerede sygeplejeydelser?
  4. Er det realistisk at kunne revisitere alle borgere ved overgangen fra nuværende pointmodel til ny model – og er det nødvendigt?
  5. Hvor mange borgere skal sættes ned i service for at holde budgettet?

 

Spørgsmålene er besvaret i bilag vedhæftet dagsordenspunktet.

 

Konklusionen af svarene på spørgsmålene er, at det er nødvendigt enten at reducere i serviceniveauet eller at tilføre yderligere midler til budgetrammen for hjemmeplejen, hvis der ikke ændres i serviceniveauet. De foreslåede reduktioner vil give en besparelse på 7,5 mio. kr. årligt. Jo mere fleksibilitet der gives til opgaveudførelsen ift. tidsrummet, jo bedre udnyttelse af medarbejderressourcerne kan der ske, hvilket vil bidrage til en yderligere optimering. Borgerne skal uanset hvad revisiteres ved overgangen til et nyt ydelsessystem, som besøgspakkerne udgør. En revisitation kan alene undgås ved at fastholde anvendelse af det nuværende visitations- og afregningsmodel.

 

Forslag til nye kvalitetsstandarder

Administrationen har med udgangspunkt i ovenstående udarbejdet forslag til nye kvalitetsstandarder for:

  1. Praktisk hjælp
  2. Personlig pleje
  3. Rehabilitering

 

De nye kvalitetsstandarder er målrettet borgerne og formuleret i et mere borgervenligt sprog, se bilag. Der er ikke ændret i kvalitetsstandardene siden sagsfremstillingen til Temaudvalget i februar 2019. Udover kvalitetsstandarderne vil administrationen udarbejde tilhørende retningslinier og krav til leverandør og myndighed, som administrationsgrundlag.

 

I tabellen nedenfor ses ændringer på udvalgte områder i kvalitetsstandarderne for den borgerrettede indsats i hjemmeplejen.

 

 

Nuværende

Fremtidig

 

Morgen-toilette

Kl. 7-10

Udvidelse af tidsrum fx +/- 1 time

 

Tidsrum for levering

Levere personlig pleje indenfor 30 min. før eller efter den aftalte tid

 

Udvidelse af tidsrum fx +/- 1 time

Indbo

Ingen stringens i krav om at stille sædvanligt indbo til rådighed

Krav om, at borgeren stiller sædvanligt indbo til rådighed efter gældende regler

 

Rengøring

Hver 2. uge 

Hver 3. uge 

 

Tøjvask

Hver 2. uge 

Hver 3. uge 

Mulighed for at vaskeri kan benyttes.

 

Bad

Op til 5 gange om ugen på hverdage 

Efter behov med udgangspunkt i ét bad ugentligt på hverdage

 

 

Altid individuelle og konkrete afgørelser

Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp er udgangspunktet for serviceniveauet for en typisk borger i målgruppen. Kommunen er forpligtet til altid at sikre en individuel og konkret vurdering af borgernes behov, hvorfor borgerne kan opleve at modtage hyppigere hjælp eller mindre hjælp, end det angivne. Eksempelvis kan nogle borgere have behov for hyppigere rengøring, bad m.v. end det, som er angivet i kvalitetsstandarderne. Det er altid en konkret, individuel vurdering.   


Lovgrundlag

LBK 1114 af 30/8 2018, Lov om Social Service, §§ 83-87.

BEK 1575 af 27/12 2014.


Økonomi

 I 2020 er der afsat 85,5 mio. kr. i budgettet til drift af hjemmeplejen. De foreslåede ændringer i serviceniveau vil betyde en besparelse på anslået 7,5 mio. kr. årligt.


Høringsperiode og høringsparter

Handicapråd og Ældrerådet er ligeledes hørt om nærværende sagsfremstilling. Deres høringssvar tilsendes udvalget senest på dagen for udvalgsmødet og tilføjes sagen i forbindelse med protokollen.


Beslutning

Besluttet at sende sagen tilbage med henblik på, at udvalgene Ældre og Udbud samt Ældre, Social og Sundhed revurderer model for den fremtidige organisering af hjemmeplejen i Gribskov Kommune. Besluttet at tilrettelægge et forløb med fælles temamøde og ekstraordinære udvalgsmøder den 9. april.

 

Bilag 4 blev opdateret i forbindelse med protokollering.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

66. Beslutning om ramme og struktur for det samlede godkendelsesmateriale

Sagsnummer: 00.22.00-3580-18


Resume

Temaudvalget for Ældre og Udbud får sagen for at afgive anbefaling til udvalget for Ældre, Social og Sundhed, Økonomiudvalget og Byrådet om at godkende administrationens udkast til ramme og struktur for det samlede godkendelsesmateriale, som private såvel som den kommunale leverandør af hjemmepleje pr. 1. december 2019 skal opfylde.


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud, udvalget for Ældre, Social og Sundhed samt Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende ramme og struktur for det samlede godkendelsesmateriale


Historik

§17, stk. 4. Ældre og Udbud, 27. marts 2019, pkt. 17:

Udvalget sendte sagen videre til behandling i Ældre, Social og Sundhed, Økonomiudvalget og Byrådet uden anbefaling.

 

 

Ældre, Social og Sundhed , 27. marts 2019, pkt. 29:

Udvalget sendte sagen videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet uden anbefaling.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Temaudvalget har siden august 2018 behandlet forskellige dele af godkendelsesmaterialet og afgivet input til indhold og retning. Med dette dagsordenspunkt afrapporterer udvalget sit arbejde til Byrådet ved at sende en anbefaling om ramme og struktur for det endelige, samlede godkendelsesmateriale til godkendelse.

 

Rammer og struktur for godkendelsesmaterialet

Godkendelsesmaterialet er bygget op omkring 4 kapitler:

 

Kapitel 1 har til formål at beskrive, hvad opgaven med at levere hjemmepleje består i - det vil sige rammer for og indhold i opgaveløsningen. Dertil beskrives, hvilke værdier og visioner der er for hjemmeplejen og Gribskov kommune samt processen for godkendelse og kontraktindgåelse.

 

Kapitel 2 har til formål at beskrive den kvalitet, som leverandørerne skal levere hjemmepleje til. Dertil beskrives, hvordan samarbejdet med såvel myndighed som hospital, andre leverandører og samarbejdspartnere som frivillige skal tilrettelægges.

 

Kapitel 3 har til formål at beskrive alle de krav, som leverandørerne skal leve op til. Det gælder eksempelvis krav til personale og organisering, APV, data, udstyr og IT.

 

Kapitel 4 har til formål at beskrive økonomi og afregningsmodel. Det vil sige en beskrivelse af pakker, priser, faktureringsproces samt pris- og lønregulering.

 

Beskrivelse af kapitlernes indhold og rammerne for godkendelsesmaterialet er uddybet i bilaget til sagen.

 

Den videre proces

Godkendelsesmaterialet færdiggøres, så der kan annonceres efter leverandører medio april, når sagen er behandlet i Byrådet. Herefter vurderes leverandørernes ansøgninger og der tages endelig stilling til evt. godkendelse. Når godkendelsesprocessen er gennemført spørges borgerne om valg af leverandør og den kommunale hjemmeplejeorganisation oprettes. Jvf. tidsplanen for arbejdet som tidligere er behandlet i Temaudvalget.

 

Med godkendelse af denne sag afslutter Temaudvalget for Ældre og Udbud sit arbejde som planlagt.

 

Processen er fortsat under tidspres, hvorfor godkendelsesmaterialet forelægges til nu, således at alle formalia kan komme på plads inden idriftsættelse.


Lovgrundlag

LBK 1114/2018 om social service § 91.

 


Beslutning

Besluttet at sende sagen tilbage med henblik på, at udvalgene Ældre og Udbud samt Ældre, Social og Sundhed revurderer model for den fremtidige organisering af hjemmeplejen i Gribskov Kommune. Besluttet at tilrettelægge et forløb med fælles temamøde og ekstraordinære udvalgsmøder den 9. april.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

 

Bilag

67. Folkeskolens styrelsesvedtægter: Tilføjelse af klassekvotient i 0. klasse

Sagsnummer: 17.01.00-A21-1-19


Resume

Udvalget Børn og Familie behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet vedrørende tilføjelse til styrelsesvedtæfterne for folkeskolerne i Gribskov Kommune.


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:

1. At anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, at der i styrelsesvedtægterne for folkeskolerne i Gribskov Kommune tilføjes, at klassekvotienten for 0. klasse ved skoleindskrivning maksimalt er 24 elever pr. klasse.


Historik

 
Børn og Familie, 26. marts 2019, pkt. 25:

Ad. 1: Anbefalet med den tilføjelse, at der skal gives dispensation ved eventuelle søskende på skolen.

 

Udvalget besluttede, at der efter ca. et år skal følges op på, hvorvidt tilføjelsen til styrelsesvedtægten har givet anledning til problemer ved skoleindskrivning.


Sagsfremstilling

Gribskov kommunes styrelsesvedtægter for folkeskolen er trådt i kraft 1. august 2014. I disse vedtægter er der ikke indskrevet en maksimal klassekvotient for oprettelse af 0. klasser.

 

En samlet skoleledergruppe ønsker, at der i styrelsesvedtægterne for folkeskolen i Gribskov Kommune indskrives en maksimal klassekvotient på 24 elever pr. klasse ved oprettelse af 0. klasser. Dette ønskes af flere grunde:

1. Der skabes plads til de elever, der kan komme til i løbet af året, og afhjælper at der ikke er behov for klassedeling i løbet af året.

2. Det sikres, at der ikke sker en skævvridning af elevfordeling mellem skoledistrikter og valg af skoler .


Lovgrundlag

LBK nr. 1510 af 14/12/2017 (Folkeskoleloven) § 40 a, stk. 5


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Beslutning

1. Anbefalet at følge anbefalingen fra fagudvalget.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

68. Padelbane Tilsvilde Tennis

Sagsnummer: 04.08.10-G00-1-19


Resume

Udvalget for Forebyggelse og Idræt får sagen for at tage stilling til en ansøgning fra Tisvilde Tennis om opførelse af en ny padeltennisbane. Udvalget skal beslutte, om den foreslåede placering kan godkendes, om der skal bevilges et tilskud til projektet samt anbefale til Økonomiudvalget, om der skal gives en lånegaranti på restbeløbet.


Administrationen indstiller til udvalget for Forebyggelse og Idræt,
  1. at godkende opførelse af en padeltennisbane på Idrætsarelset i Godhavn ved siden af de nuværende tennisbaner
  2. at godkende et tilskud på 50.000 kr. fra Idrætspuljen
  3. at anbefale Økonomiudvalget at give afslag på ansøgning om en lånegaranti på 265.000 kr. og dermed deponere

Historik


Forebyggelse og Idræt , 19. marts 2019, pkt. 21:

Ad. 1: Tiltrådt.

Ad.2: Tiltrådt under forudsætning af, at Tisvilde Tennis kan skaffe den resterende finansiering.

Ad.3: Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Morten Rohde Klitgaard (G) er fraværende. Anders Gerner Frost (G) deltog som stedfortræder for Morten Rohde Klitgaard


Sagsfremstilling

Baggrund

Tisvilde Tennis har fremsendt en ansøgning om at opføre en udendørs padeltennisbane.

 

Tisvilde Tennis er en afdeling under Tisvildeleje Gymnastikforening (TGF) og er kommunens største tennisklub med ca. 600 aktive medlemmer. Klubben har gennem de sidste år oplevet en medlemsfremgang.

 

Tisvilde Tennis har 6 tennisbaner på Godhavn Idrætsanlæg og 1 gammel tennisbane ved Tisvilde Idrætshus. Med den medlemsfremgang, som Tisvilde Tennis har haft de senere år, er det nødvendigt at tænke i anlæg af en ekstra bane, som meget gerne må være en padeltennisbane, da den også henvender sig til mindre erfarne tennisspillere.

 

Sagens forhold

Der er flere grunde til, at Tisvilde Tennis ønsker at anlægge en padeltennisbane. I ansøgningen anføres eksempelvis følgende årsager:

 

  • For at tilføre yderligere banekapacitet
  • For at kunne tilbyde denne form for idræt, som er hastigt voksende i København
  • For at give nye spillere mulighed for at starte med padeltennis, som er en let form for ketchersport
  • For at etablere et attraktivt tilbud til flere børn og unge - foreningen ønsker et samarbejde med kommunens skoler om dette
  • For at give alle Gribskovborgere mulighed for at anvende banen det meste af året
  • For at give et nyt tilbud til kommunens turister, som vil kunne leje sig ind på timebasis

 

Hvad er padeltennis?

Padeltennis spilles på en bane, som er ca. halv så stor som en tennisbane. Der spilles med en særlig ketcher og bolde med et mindre tryk end tennisbolde. Dette gør det lettere at spille, og derfor er det rigtig godt for nybegyndere.

 

Placering

Padeltennisbanen ønskes anlagt ved siden af de nuværende tennisbaner, hvor der i dag er fodboldbane. Hele Godhavn Idrætsanlæg er lånt ud til Tisvildeleje Gymnastik Forening og Tisvilde Hegn Orienteringklub. Tisvilde Tennis og Tisvilde Hegn Orienteringsklub har fælles klubhus på arealet.

 

Der er ingen fodboldklubber, der anvender Godhavnsanlægget fast, og derfor ligger banerne for det meste uden aktiviteter. Sankt Helene Centeret anvender lejlighedsvis også fodboldbanerne, da der er indgået en aftale mellem TGF og Sankt Helene Centeret, at der er anlagt tennisbaner på Naturstyrelsens grund mod at Sankt Helene Centeret kan anvende Tennisbaner og Fodboldbaner, når der er ledigt. Ved opførelse af padeltennisbane vil der stadig være mulighed for 11 mands fodbold, da selve baneanlægget er større end en fodboldbane.

 

Tisvilde Tennis har været i dialog med Sankt Helene Centeret, og de bakker op om etablering af en padeltennisbane på arealet.

 

Økonomi

Tisvilde Tennis har ikke likviditet til at anlægge padeltennisbanen for egne midler. En padeltennisbane koster 515.000 kr. at anlægge, og Tisvilde Tennis har selv 200.000 kr., som de kan lægge i projektet. De mangler dermed 315.000 kr., som de har mulighed at få finansieret via lån i deres bank og hos DIF. Et sådan lån vil kræve en lånegaranti fra Gribskov Kommune.

 

Jf. Kommunal Fuldmagten kan Kommunen lovligt støtte de opgaver, som Tisvilde Tennis udfører (kultur- og idrætsaktiviteter). Kommunen kan derfor give garanti til lånet.

 

En garanti vil medføre en tilsvarende deponeringspligt. Da deponerede beløb ikke må tælles med i kommunens likviditet, medfører dette en nedgang i Kommunens likviditet. Det deponerede beløb frigives efter 1 år med 1/25 hvert år i de efterfølgende 25 år.

  

Deponeringen medfører ikke et rentetab, idet det deponerede beløb forrentes på linie med øvrig likviditet, (men altså ikke indregnes i likviditeten). Kommunen har derfor ikke noget rentetab ved deponeringen.

 

Kommunen kan opkræve provision af denne type garantier, men Byrådet har på mødet den 20. juni 2016 besluttet " at der ikke opkræves provision af allerede stillede garantier og fremtidige garantier for selvejende institutioner, der udfører idræts- og kulturelle aktiviteter". Administrationen indstiller derfor, at der ikke opkræves provision af en eventuel garanti i denne sag.

 

Gribskov Kommune har tidligere givet garanti til lån i Gilleleje Hallen, Ramløse Hallen og Helsinge Hallerne. Den garanterede restgæld til Haller udgør i regnskab 2018 i alt 33,6 mio. kr. Med denne garanti vil de samlede udstående garantier på dette område udgøre i alt 33,9 mio. kr.

 

Idrætsrådets anbefaling

Idrætsrådet vurderer, at det er et nyt og godt initiativ, som sendes videre til behandling i udvalget for Forebyggelse og Idræt. Idrætsrådet anbefaler imidlertid, at Tisvilde Tennis søger tilskud i DGI & DIF's foreningspulje.

 

Administrations vurdering og anbefaling

Administrations vurdering er, at det vil være rigtigt godt at anlægge en padeltennisbane på Godhavnsanlægget i Tisvilde. Det skaber nye aktiviteter for tennisklubbens nuværende og kommende medlemmer, aktiviteter for kommunes skolebørn og et godt nyt tilbud til kommunens turister.

 

Administrationen vurderer imidlertid, at det er problematisk for Gribskov Kommune at give en lånegaranti, som det er ansøgt, idet dette, som ovenfor nævnt, vil medføre, at der skal deponeres et tilsvarende beløb, som vil medføre en nedgang i kommunens likviditet. Desuden vil en garanti forøge den samlede risiko for udløsning af garantier, hvis lånet bliver misligholdt.

 

Administrationen anbefaler derfor, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at give afslag på ansøgningen om lånegaranti.

 

I stedet foreslår administrationen, at der gives en konkret støtte på 50.000 kr. til projektet, finansieret via Idrætspuljen. Restbeløbet på 265.000 kr. må Tisvilde Tennis så forsøge at skaffe på anden vis i form af tilskud fra eksempelvis DGI & DIF's foreningspulje, sådan som Idrætsrådet foreslår. 

 


Lovgrundlag

Kommunalfuldmagten og Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., §3, stk. 1 og §6, stk.1.

 


Økonomi

Jf. sagsfremstillingen

 

Et tilskud på 50.000 kr. vil kunne finansieres via Idrætspuljen. I 2019 er der 143.557 kr. i puljen. Der er endnu ikke brugt midler fra den i 2019.

 

Administrationen  gør opmærksom på, at der er flere ansøgninger til puljen på udvalgets dagsorden

 

Tisvilde Tennis står selv for den efterfølgende drift

 


Beslutning

3. Besluttet at give afslag på ansøgning om en lånegaranti på 265.000 kr. og dermed deponere.

 

Besluttet, at administrationen skal gøre Tisvilde Tennis opmærksom på muligheden for at søge LAG midler.

 

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

69. Ansøgning om støtte til udarbejdelse af skitseprojekt for et nyt museum i Gilleleje

Sagsnummer: 19.03.00-G01-2-19


Resume

Gribskov Kommune har længe arbejdet med ideer til et museumsprojekt i Gilleleje med henblik på at understøtte udviklingen af helårsturisme og dermed styrke vækstvilkår for de erhverv, der vokser frem i forbindelse med turismen.

 

I årene 2015 - 2017 var fokus på ideen om et museum, som fortrinsvis skulle formidle historien om redningen af de danske jøder i okrober 1943, men borgerinddragelsen har vist, at der er brug for at genoverveje og bearbejde museets indhold, rammer og placering, hvis museet skal skabes med en lokal opbakning til projektet.

 

Museum Nordsjælland har nu udarbejdet et visionsoplæg for et nyt museum med arbejdstitlen "Livet ved havet".

 

Sagen kommer på dagsordenen, fordi museet søger om en kommunal medfinansiering på 50.000 kr. til udarbejdelse af et skitseprojekt.

 

Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Udvalget Kultur, Erverv og Oplevelsesøkonomi behandlede sagen første gang den 26. februar, hvor sagen blev udsat med henblik på, at administrationen kæde sagen sammen med det tidligere museumsprojekt i Gilleleje.

 

Sagen handler om, hvorvidt Byrådet ønsker at bakke op om, at Museum Nordsjælland arbejder videre med etablering af et nyt museum med udgangspunkt i visionsoplægget "Livet ved havet".

 

Bakker Byrådet op om arbejdet med etablering af et nyt museum i Gilleleje med udgangspunkt i visionsoplægget "Livet ved havet" betyder det, at den nye beslutning erstatter tidligere politiske beslutninger vedrørende museumsprojektet "Oktober '43 - Gilleleje Museum". Arbejdet med museumsprojektet "Oktober '43 - Gilleleje Museum" nedlægges.

 


Administrationen indstiller til Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at bakke op om, at Museum Nordsjælland kan arbejde videre med etablering af et nyt museum i Gilleleje med udgangspunkt i visionsoplæggets indhold
  2. at godkende et tilskud til udarbejdelse af skitseprojekt for et nyt museum i Gilleleje
  3. at beslutte at beslutningen på indstillingens punkt 1 erstatter alle tidligere politiske beslutninger vedrørende museumsprojektet "Oktober '43 - Gilleleje Museum"

Historik

 
Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, 26. februar 2019, pkt. 15:

1.- 2. Udsættes.

 


Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, 26. marts 2019, pkt. 25:

1.-3. Anbefalet

 

Fraværende Kim Valentin (V) og Pernille Søndergaard (G)

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Gribskov Kommune har længe arbejdet med ideer til et museumsprojekt i Gilleleje.

 

I årene 2015 - 2017 var arbejdet fokuseret på ideen om at etablere et museum, som fortrinsvis skulle formidle historien om redningen af de danske jøder i oktober 1943. Projektet strandende på, at det i forbindelse med borgerinddragelsesprocessen viste sig, at der var behov for at genoverveje og bearbejde museets indhold, rammer og placering, hvis der skulle sikres en lokal opbakning til projektet.

 

Museum Nordsjælland har nu i en periode arbejdet med fremtidens museumsformidling i Gribskov Kommune. Arbejdet har nu resulteret i et visionsoplæg for et nyt museum i Gilleleje. Museet har udover visionsoplægget også udarbejdet en forretningsplan for et kommende museum.

 

Begge dele er vedlagt som bilag, hvis en grundigere gennemgang ønskes.

 

Sagens forhold

Arbejdstitlen for et nyt museum i Gilleleje er "Livet ved havet". Hensigten er at fortælle om, hvordan mennesket har levet ved Sjællands nordkyst fra de ældste tider til i dag.

 

Sted

Museet tænkes placeret på "Museumsstrøget" mellem Gilleleje Hovedgade 49 og Østergade 20. Det samlede kompleks omfatter et grundareal på 3.3733 m2 og anvendes allerede i dag til museumsformål.

 

Bygninger

De 2 bevaringsværdige huse (Gilleleje Hovedgade 49 og Østergade 20) bevares og indretning og brugen af dem nytænkes.

 

De bygninger som i dag kaldes Skibshallerne samt en lagerbygning nedrives, og der skal derefter opføres en ny udstillingsbygnig på grunden. I visionsoplægget beskrives en bygning på ca. 1000 m2 - med et grundareal på ca. 800 m2.

 

Udover udstillingsarealer vil der blive etableret en café.

 

Indhold beskrevet i fire kernefortællinger

Museet vil bygge på fire kernefortællinger, der formidles i udstillinger, i byrummet, som aktiviteter og som events. De fire kernefortællinger har følgende overskrifter:

 

  1. Fra spyd til trawl (fortællingen om fiskeriets historie på nordkysten)
  2. Det barske liv ved havet (historien set via en fiskefamilie i midten af 1800-tallet. Forholdet til havet, livsvilkår mv.)
  3. Sommergæsterne (om sommergæsternes indtog i Gilleleje)
  4. Gilleleje oktober '43 (Om redningen af de danske jøder fra Gilleleje oktober '43 - incl. begivenhederne på kirkeloftet den 6.-7. oktober 1943)

 

Museets omdrejningspunkter

Museet skal omfatte følgende elementer:

 

  • levende formidling
  • skiftende udstillinger
  • skoletjeneste
  • en helhedsoplevelse

 

Museet og byen

Museet vil bruge byrummet og det historiske Gilleleje og vil samarbejde med Kulturhavn Gilleleje, Gilleleje Bibliotek og Gribskov Arkiv om digital formidling og små udstillinger.

 

Udkast til forretningsplan

Museet arbejder med en forventet åbningstid på 40 timer ugentligt og har følgende målgrupper:

  • Kommunens og omegnskommunernes borgere, der vil besøge museet gentagne gange, fordi det byder på skriftende udstillinger, mange arrangementer og vekslende aktiviteter for børn og voksne
  • Kommunens og omegnskommunernes skoler, der vil bruge museet som en platform i historieundervisningen og i den tværfaglige undervisning
  • Gæster fra Hovedstadsregionen
  • Endagsturister fra Danmark og udlandet
  • De "faste" sommerhusbeboere
  • Feriegæster, der opholder sig i flere dage på egnens hoteller og i sommerhusene på nordkysten

 

Driftsbudget

Der er ikke udarbejdet et endeligt driftsbudget, men der arbejdes med et foreløbigt driftsbudget på ca. 1,8 mio. kr.

 

Næste skridt

Museum Nordsjælland har drøftet oplægget med Gilleleje og Omegns Museumsforening, som bakker op om projektet.

 

Visionsoplægget fremlægges nu for byrådet i Gribskov Kommune, og hvis byrådet beslutter, at der kan arbejdes videre med projektet, skal der udarbejdes et skitseforslag.

 

Skitseforslaget skal skitsere byggemuligheder og istandsættelse af de gamle huse samt estimere de samlede etableringsomkostninger vedrørende bygninger og udearealer.

 

Samtidig skal udstillingerne konkretiseres, hvad angår genstande og formidlingsformer, og der skal opstilles et omtrentligt budget herfor.

 

I løbet af udviklingsprocessen skal der tages en indledende kontakt til fonde, som kunne have interesse i at støtte museumsprojektet.

 

Endelig pointeres det i visionsoplægget, at byens borgere allerede på et tidligt tidspunkt inddrages i processen bl.a. via borgermøder.

 

Tilskud til udarbejdelse af skitseforslag

Museum Nordsjælland anslår, at udgiften til udarbejdelse af et skitseforslag vil koste ca. 200.000 kr. Museet vil ansøge om LAG midler til dette. Et eventuelt tilskud fra LAG vil være på max. 50 %. Derfor forelås det, at de sidste 100.000 kr. dækkes af henholdsvis museet med 50.000 kr. og Gribskov Kommune med 50.000 kr.

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer, at der skal arbejdes grundigere med ideen om et nyt museum, før der kan tages endelig stilling til et realistisk projekt.

 

Derfor anbefaler administrationen, at byrådet giver tilsagn om, at Museum Nordsjælland kan arbejde videre med projektet.

 

Derudover anbefaler administrationen, at udvalget for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi yder et tilskud til udarbejdelse af skitseforslag.

 


Lovgrundlag

Gribskov Kommunes Styrelsesvedtægt §15, stk. 2


Økonomi

På nuværende tidspunkt drejer økonomien sig alene om udarbejdelse af et skitseforslag.

 

Der søges om et tilskud på 50.000 kr. Beløbet kan finansieres via puljen til Kultur- og Fritidspolitikken. Budget 2019: 191.000 kr. Heraf er disponeret: 93.000 kr. Restbudget: 98.000 kr.

Administrationen  gør opmærksom på, at der er flere ansøgninger til puljen på udvalgets dagsorden


Beslutning

1. - 3. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

70. Afdækning af kulturelle samlingspunkter og yderligere samling af administrationen

Sagsnummer: 82.00.00-A00-1-19


Resume

Udvalgene Udvikling, By og Land, Kultur samt Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen for at give en anbefaling til Økonomiudvalget. Sagen handler om arbejdsprocessen for udvikling af kulturelle samlingspunkter i Helsinge og Græsted samtidig med klogere brug af kommunens kvadratmeter og en bedre samling af administrationen. Udvalget Ældre, Social og Sundhed får sagen til orientering.

 

Sagen begyndte oprindelig med spørgsmålet om anvendelse af Tinghuset i Helsinge. En beslutningsproces om en midlertidig anvendelse af stedet som samlingspunkt for erhvervslivet blev sat i gang i december 2018. Beslutningsprocessen blev dog standset, da det viste sig, at isolerede beslutninger om anvendelse de enkelte bygninger kan skade et langsigtet arbejde med udvikling af kommunens byer og en klog brug af kommunens byggemasse.

 

Administrationen anmoder derfor udvalgene om at igangsætte en afdækning af muligheder for udvikling af kulturelle samlingspunkter i Helsinge og Græsted samtidig med klogere brug af kommunens kvadratmeter og en bedre samling af administrationen som led i forbedredelen af et oplyst beslutningsgrundlag.

 


Administrationen indstiller til udvalgene

Administrationen indstilller til Udvikling, By og Land

  1. at beslutningsprocessen af december 2018 om midlertidig anvendelse af Tinghuset til samling for erhvervslivet ikke genoptages.

 

 Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi  at anbefale Økonomiudvalget

  1. at afdække muligheder for at etablere et kulturelt samlingspunkt i Helsinge bymidte omkring Tinghuset og Tingstedet i tilknytning til bibliotek
  2. at afdække muligheder for at styrke et kulturelt samlingspunkt i Græsted bymidte omkring BLIK og Stads- og Lokalarkivet
  3. at afdække muligheder for udnyttelse af lokalerne på Skolegade 43
  4. at afdække de økonomiske konsekvenser for indstillingens punkter 2-4  

 

Administrationen indstiller til Ældre, Social og Sundhed og Børn og Familie

  1. at tage orientering om sagen til efterretning

 


Historik

 
Udvikling, By og Land, 19. marts 2019, pkt. 63:

1. Tiltrådt

2. - 4. Anbefalet

 

Indstilling 5 rettes til: at afdække de økonomiske konsekvenser for indstillingens punkter 2-4  

 

5. Anbefalet

 

Morten U Jørgensen fraværende

 

 

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, 26. marts 2019, pkt. 28:

2.-4. Anbefalet

 

Indstilling 5 rettes til: at afdække de økonomiske konsekvenser for indstillingens punkter 2-4  

 

5. Anbefalet

 

Fraværende Kim Valentin (V) og Pernille Søndergaard (G)

 

 

Ældre, Social og Sundhed, 19. marts 2019, pkt. 19:

Ad.6: Taget til efterretning.

 

Høringssvar fra Ældrerådet er tilføjet sagsfremstillingen ved protokollering.

 

Fraværende: Jonna Præst (O)

 

Høringssvar fra Ældrerådet tilføjet ved protokol

I forbindelse med etablering af kulturelle samlingspunkter i kommunen, skal det indtænkes, at der er gode parkeringsmuligheder og adgangsforhold for ældre og handicappede.

 

 

Børn og Familie, 26. marts 2019, pkt. 28

Ad. 6: Taget til efterretning.

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen (C) og Betina Sølver.

 

 

Indstillingen blev rettet for tastefejl (som anbefalet af udvalgene Udvikling, By og Land samt Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi. Rettelsen blev indarbejdet i dagsorden til Økonomiudvalgets møde den 2. april 2019.

 


Sagsfremstilling

Der er i forbindelse med budgetaftalen for 2019-2022 sat en ramme for et yderligere fokus på en optimal anvendelse af kommunens ejendomme - kaldet Kloge m2 såvel som et ønske om at samle administrationen yderligere. Det er ligeledes i budgetaftalen besluttet, at Tinghuset skal bevares, men den nærmere anvendelse er ikke afklaret.

 

Der har efterfølgende været en række forskellige ideer i spil. Det har bl.a. været:

 

  • Etablering af et kulturelt samlingspunkt i bymidten i Helsinge - konkret i Tinghuset i tæt tilknytning til biblioteket
  • Etablering af et kulturelt samlingspunkt i bymidten i Græsted - konkret omkring BLIK og Stads- og Lokalarkivets bygninger
  • Muligheder for at samle kommunens administration endnu mere end i dag.

 

Der er således brug for at sætte et arbejde i gang for at undersøge og afdække hvilke muligheder ovenstående ideer giver.

  

Etablering af et kulturelt samlingspunkt i bymidten i Helsinge omkring Tinghuset

I arbejdet med at styrke Helsinge bymidte har der været tanker om, hvordan kulturen og kulturinstitutioner ville kunne understøtte ønsket om en levende by, hvor borgerne har deres naturlige gang. Derfor har det været naturligt at tænke biblioteket ind i en tættere tilknytning til Helsinge bymidte. De gode erfaringer med at etablere et kulturelt samlingspunkt i Gilleleje kan indtænkes i den videre afdækning. Det skal ligeledes afdækkes hvilke muligheder, der er i forhold til samarbejdet med frivillighedscenteret som er i Tingstedet.

 

Med et kulturelt samlingspunkt i Tinghuset vil det ikke være muligt også at etablere et samlingspunkt for erhvervet. Der er arbejdet videre med alternativer hertil - herunder videreførelse af inkubatorprojektet, der er delvist finansieret af LAG-midler. Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi vil få forelagt en særskilt sag om de fremadrettede muligheder herfor.

 

Etablering af et kulturelt samlingspunkt i bymidten i Græsted - konkret omkring BLIK og Stads- og Lokalarkivets bygninger

Ideen om også at skabe et kulturelt samlingspunkt i bymidten i Græsted, gerne med udgangspunkt i BLIK, har ledt til tankerne om at udnytte "Det Gule Hus" på Græsted Stationsvej 8 i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, hvor Stads- og Lokalarkivet benytter huset og den stilstødende pavillon. Det bør afdækkes, hvordan potentialet kan udnyttes i tæt samarbejde med samarbejdspartnere som fx. Frivillighedscenteret, herunder evt. samtænkning af funktioner.

 

Mulighed for at samle kommunens administration endnu mere end i dag

Det er et stort ønske at få samlet de administrative ressourcer endnu mere end i dag. Det er derfor nødvendigt at afdække mulighederne nærmere for dette, herunder at se det i tilknytning til ovenstående ideer, som et første skridt på vejen til at samle administrationen i Helsinge.

 

Det videre arbejde

De ovenfor skitserede muligheder og ideer vil give en mere intensiv brug af kvadratmeterne i de pågældende bygninger samtidig med, at der vil kunne skabes nogle nye synergieffekter på tværs af brugergrupper. Det vil også betyde, at der frigives nogle kvadratmeter, som bør indgå i en samlet overvejelse omkring fremtidig brug. På den måde sikres, at kommunens kvadratmeter udnyttes klogt. Arbejdet skal naturligvis ske i tæt samarbejde med alle involverede parter.

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Det er nødvendigt at foretage en kvalificering af mulighederne. Konkret er der brug for at foretage egentlige analyser af mulighederne og indgå i tæt dialog med de involverede parter, for at få afdækket fordele og ulemper, få kortlagt muligheder for krydsbrug såvel som hvor dette ikke kan lade sig gøre, og ikke mindst at få sat økonomi på de foreslåede tiltag og fundet finansiering hertil. Administrationen anslår, at dette arbejde vil være tilendebragt i løbet af 3 måneder, så et endeligt forslag vil kunne fremlægges til politisk beslutning lige efter sommerferien på møderne i august 2019.

 

Administrationen anbefaler, at indstillingspunkterne godkendes. 

 


Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017 (Kommunalstyrelsesloven) § 18, stk. 2.

 

Styrelsesvedtægten for Byrådet i Gribskov Kommunen af 3. april 2018, Kapitel IV, § 9, stk. 2 og stk. 5.


Beslutning

2. - 5. Tiltrådt.

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

71. Forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge - godkendelse af miljøscreening samt planforslag og udbygningsaftale

Sagsnummer: 01.02.05-P16-14-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale Byrådet en beslutning om at forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge skal sendes i offentlig høring.

 

Planforslaget handler om at give mulighed for at opføre en ny etageejendom til boliger og fastholde mulighed for den eksisterende hjørneejendom mod Østergade med butik i stueetagen og boliger på de øvrige etager. Lokalplanen erstatter en eksisterende lokalplan der havde et lignende byggeri, men stillede krav til butikker i stueetagen mod Nytorv.

 

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler desuden sagen for at anbefale Byrådet at godkende forslag til en udbygningaftale for Nytorv.

 

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om, at forslaget til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge, ikke skal miljøvurderes.

 

Som separat punkt på dagsordenen for Udvikling, By og Land, Økonomiudvalget og Byrådet behandles tilknyttet sag om salg af offentligt parkeringsareal til realisering af lokalplanen.


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

  1. at godkende forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge til offentlig høring i 4 uger.
  2. at endelig vedtagelse af planen sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar.
  3. at endelig vedtagelse af planen sker af Udvikling, By og Land, hvis der kommer høringssvar.
  4. at godkende forslag til udbygningsaftalen for Nytorv.

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

       5.     at beslutte at forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge ikke miljøvurderes.

 


Historik

 
Udvikling, By og Land, 19. marts 2019, pkt. 52:

 

Afstemning om administrationens indstilling punkt 1 - 4:

For stemte A, C, G, S, V og Bo Jul Nielsen (8)

Imod stemte O (1)

 

1. - 4. Anbefalet

 

O er i mod at der fjernes yderligere offentlige parkeringspladser

 


Sagsfremstilling

Sagen handler om godkendelse af forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt lokalplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Sagen handler også om godkendelse af udbygningsaftale for Nytorv.

 

Udvikling, By og Land besluttede den 21.06.2018 at bemyndige administrationen til at igangsætte lokalplanudarbejdelsen.

 

Baggrund

Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre beboelse i stueetagen mod Nytorv.

 

Lokalplanforslaget stiller krav om at stueetagen mod Østergade kun må anvendes til centerformål i form af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, servicefunktioner, cafe, restaurationer, liberalt erhverv i form af fx klinikker, kontorer mv samt kulturelle formål, dog skal anvendelsen have en udadvendt karakter. Stueetagen i den nye ejendom mod Nytorv kan anvendes til ovenstående eller til boliger. De øvrige etager i begge bygninger skal anvendes til boliger eller liberalt erhverv, som kan udføres uden gene for områdets beboere.

 

Lokalplanen erstatter en eksisterende lokalplan der omfattede et lignende byggeri langs Nytorv, men stillede krav til butikker i stueetagen langs Nytorv. Bystrukturer med detailhandelsbutikker er under forandring generelt og også i Helsinge. Lokalplanen forsøger derfor at gøre anvendelsesbestemmelserne mere fleksible. I stedet for at stille krav om butikker i stueetagen over det hele, fastholdes en anvendelse til udadrettede aktiviteter herunder også butik langs Østergade og mulighed for det sammen langs Nytorv, men også mulighed for boliger i stueetagen.

 

Bygherre ønsker samtidig at indgå en udbygningsaftale om renovering af den del af Nytorv, der ikke indgår som del af det nyrenoverede hævede torveareal. En udbygningsaftale er en frivillig aftale mellem en privat grundejer og en kommune om medfinansiering af fysiske infrastrukturanlæg i forbindelse med byudvikling.

 

Beskrivelse af området

Lokalplanområdet ligger i Helsinge bymidte og er en del af gågademiljøet. Området ligger ud til Nytorv og Gadekærsvej. En mindre del ligger ud til Østergade og ud til offentlig parkeringsareal. Nytorv ligger vinkelret på Østergade, der er den centrale del af gågaden med den tætteste koncentration af butikker og andre erhverv.

 

 

Mod nord grænser lokalplanens areal op til Gadekærvej, mod øst til eksisterende offentlig parkeringsplads og mod vest til Nytorv. Mod syd grænser arealet op til eksisterende bebyggelse Østergade 25 og nabobebyggelserne Østergade 27, 29 og 31.

 

Lokalplanområdet omfatter hele matrikel 4 v og en del af matrikel 7000 bæ, begge Helsinge By, Helsinge, med areal på henholdsvis 1.394 m2 og ca. 1000 m2, i alt ca. 2.394 m2. Hele området ligger i byzone.

 

Hovedparten af området er et gammelt haveareal med buskbeplantning og enkelte større træer og en mindre del mod øst er eksisterende offentligt parkeringsareal.

  

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanens formål er at give mulighed for at opføre en etageejendom mod Nytorv med boliger og tilhørende udearealer. Det er også et formål at bevare butik i den eksisterende bygning på hjørnet af Østergade og Nytorv, eller en anden anvendelse der hører under centerformål i form af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, servicefunktioner, cafe, restaurationer, liberalt erhverv i form af fx klinikker, kontorer mv samt kulturelle formål, dog skal anvendelsen have en udadvendt karakter.

 

Lokalplanen fastlægger et areal til parkering og bebyggelsens anvendelse, omfang og placering.

 

Bebyggelsen placeres langs Nytorv og Gadekærvej. Der kan opføres 3 etager inklusiv tagetage. Bygningshøjden må maksimalt være 12,75 m og facadehøjden maksimalt 8.5 m. Bygningen må ikke være højere en hjørnebygningen på Østergade 25. Bygningen skal udføres med sadeltag og facader kan være blank mur, pudset eller filtset. Øst for bygningen indrettes udendørs opholdsarealer og parkering. Der er mulighed for et par parkeringspladser mellem hjørnebygning og den nye bebyggelse og disse har adgang fra Nytorv. Øvrige parkeringspladser har adgang fra den offentlige parkeringsplads øst for området.

 

Forslag til lokalplanen kan ses i bilag.

 

Forhold til gældende plangrundlag

Kommuneplanen

Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025 for Gribskov Kommune. Hovedparten ligger i rammen 1.C.03. Det resterende areal ligger i rammen 1.C.06 for centerområde i Helsinge bymidte.

 

Ramme 1.C.03 giver mulighed for anvendelse til helårsboliger og forskellige erhverv. Bebyggelsesprocenten skal ligge mellem 50 og 160%. Bebyggelse skal opføres langs med Gadekærsvej og Nytorv med en bygningsdybde på op til 12 m. Bebyggelsens højde må ikke overstige 12,75 m.

 

Ramme 1.C.06 dækker et større område af Helsinge by og omhandler bestemmelser for centerområdet.

 

Naturbeskyttelsesloven

Der har været dialog med kirken, da bygningen ligger indenfor kirkebyggelinjen på 300 m, hvor der er en højdegrænse for byggeri på 8,5 m. Der var også dialog forud for den eksisterende lokalplan. Bygningshøjden kan ifølge lokalplanforslaget blive 12,75 m, som i den eksisterende lokalplan og svarende til den eksisterende hjørnebygning.

 

Kirken oplyste i oktober 2018, at de ingen kommentarer har til denne bygningshøjde. Det er kommunen der er myndighed og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens i forhold til kirkebyggelinjen, vil blive behandlet i forbindelse med byggesagen.

 

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter og at der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Screening for miljøvurdering kan ses i bilag.

 

Delegation

Forslag til lokalplan godkendes af Byrådet, da der også er en sag om salg af offentligt areal.

 

Endelig vedtagelse sker af administrationen hvis der ikke er kommet høringssvar. Hvis der kommer høringssvar behandles disse af Udvikling, By og Land, der også godkender planen endeligt.

 

Udbygningsaftale

En udbygningsaftale er en frivillig aftale mellem en privat grundejer og en kommune om medfinansiering af fysiske infrastrukturanlæg i forbindelse med byudvikling. Grundejeren etablerer anlægget, og kommunen overtager herefter vedligehold og drift.

 

Udbygningsaftalen vedrører bygherres frivillige renovering af den nordlige del af Nytorv, der ligger i niveau med Østergade, dvs. ikke den forholdsvis nyetablerede hævede del af Nytorv. Den eksisterende trægruppe vil indgå i udbygning af Nytorv til en egentlig pladsdannelse med ny belægning og byinventar som blandt andet bænke.

 

Formålet med renovering af Nytorv er at skabe et mere attraktivt byrum, der inviterer til ophold i enden mod Gadekærvej og med materialer, der skaber en sammenhæng til Østergade.

 

Udkast til udbygningsaftalen vedlægges som bilag.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan 512.21 for etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge godkendes til offentlig fremlæggelse. Administrationen anbefaler endvidere, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

 

Administrationen anbefaler, at forslag til udbygningsaftale for Nytorv godkendes og fremlægges offentligt, parallelt med forslag til lokalplan.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr 287 af 16.04.2018, § 15 samt §§ 21 b og 21 c

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af10.05.2017, §§ 8. 10 og 33.

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr 934 af 27.06.2017, § 19.


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 

Udbygningsaftalen betyder, at bygherre renoverer og anlægger et attraktivt byrum på offentligt areal. Efterfølgende er det kommunen der, ligesom nu, står for at drifte arealet.


Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget sendes i høring i 4 uger.

 


Beslutning

Afstemning om indstillingens punkter 1 - 4:

 

For: A, C, G, V, Ø, Bo Jul Nielsen (10)

Imod: O (1)

 

1. - 4. Anbefalet

 

Fravær og stedfortræder: Jonna Præst (O) fraværende. Brian Lyck Jørgensen (O) deltog som stedfortræder for Jonna Præst.

Bilag

72. Forslag til Fingerplan 2019 - godkendelse af høringssvar

Sagsnummer: 01.01.00-P17-1-19


Resume

Regeringen har sendt forslag til Fingerplan 2019 i offentlig høring fra den 24. januar til den 21. marts 2019. Fingerplan 2019 er landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning. Kommunens planlægning skal være i overensstemmelse med Fingerplanen.

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale et høringssvar overfor Økonomiudvalget og Byrådet. Af hensyn til høringsfristen vil administrationen indsende høringssvaret inden behandlingen i Økonomiudvalget og Byrådet med forbehold for den politiske behandling. Eventuelle supplerende bemærkninger fra byrådet vil således blive eftersendt til ministeriet.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet::
  1.  at godkende udkast til høringssvar til Fingerplan 2019.

Historik

 Udvikling, By og Land, 19. marts 2019, pkt. 50:

  1. Anbefalet - Udvalget ønsker en tydeligere tilkendegivelse af infrastrukturelle ønsker:
  • Motorvej til Helsinge
  • Ny vej til Gilleleje
  • S-tog til Helsinge
  • Et styrket lokalbanenet

 

Dokumentet "Høringssvar til forslag til Fingerplan 2019 - efter UBL 190319" som blev udarbejdet og udsendt efter behandling af sagen i Udvikling, By og Land den 19. marts 2019 er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag 6.


Sagsfremstilling

Regeringen har sendt et forslag til Fingerplan 2019 i høring til den 21. marts 2019. Forslag til Fingerplan 2019 er en del af regeringens udspil "Danmarks Hovedstad – initiativer til styrkelse af hovedstaden". Forslag til Fingerplan 2019 er en revision af den gældende Fingerplan 2017.

Fingerplanen er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning og den fastsætter en række bestemmelser for kommunernes planlægning, som ikke gælder for kommunerne udenfor Hovedstadsområdet.

 

Fingerplanen og fingerbystrukturen har siden 1947 været den gennemgående ramme for planlægningen i Hovedstadsområdet. Hovedideen er, at hovedstaden primært skal udvikle sig i håndfladen (det indre storbyområde) og i byfingrene (det ydre storbyområde) langs med S-togslinjerne. I mellem byfingrene skal der være grønne kiler som sikrer beboerne kort adgang til grønne rekreative områder. Det er i håndfladen og byfingrene størstedelen af byudviklingen i Hovedstadsområdet skal ske. Byudviklingen i områderne udenfor håndfladen byfingrene - hvor Gribskov Kommune ligger - skal være af begrænset omfang og af lokal betydning.

Forslag til Fingerplan 2019 indeholder ikke bestemmelser for detailhandlen i Hovedstadsområdet, der er reguleret af det nyligt vedtagne landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet.

 

Forslag til Fingerplan 2019 bygger videre på principperne i fingerbystrukturen. Forslag til Fingerplan 2019 deler derfor hovedstadsområdet op i fire geografiske områdetyper:

  1. Det indre storbyområde
  2. Det ydre storbyområde
  3. De grønne kiler
  4. Det øvrige Hovedstadsområde

 

Gribskov Kommune er en del af "det øvrige Hovedstadsområde".