Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Beskæftigelse og Unge

Tirsdag den 28-05-2019 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

11. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 15.00.05-A21-1-19


Administrationen indstiller til udvalget Beskæftigelse og Unge at

1. godkende dagsorden


Sagsfremstilling

Forud for udvalgsmøder udarbejdes der en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de

sager, der optages på dagsorden .


Lovgrundlag

LBK nr. 1031 af 06/07 2018 (Kommunalstyrelsesloven) §20.


Beslutning

1. Godkendt

 

Mødet startede kl.15.00

 

Mødet sluttede kl.16.55

 

12. Kriterier udbud ved STU. Prækvalifkation.

Sagsnummer: 88.12.28-A00-1-18


Resume

Udvalget behandler sagen for at godkende de kriterierne for prækvalifikation af institutioner, der ønsker at deltage i Gribskov Kommunes udbud af Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

Sagen har senest været behandlet af udvalget Beskæftigelse Industri og Unge på mødet den 29. oktober 2018, (sag. nr. 41). Herefter begyndte administrationen arbejdet med at gennemføre et udbud af de Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelser (STU).


Administrationen indstiller til udvalget Beskæftigelse og Unge at

1. godkende kriterierne for prækvalifikation.


Sagsfremstilling

På opfordring af BIU (BU) afviklede Jobcenteret den 11. april 2019 et dialogmøde med unge og pårørende, der deltager eller har deltaget i en STU uddannelse. Mødet blev afviklet med to grupper. En for forældre / pårørende og en for unge med STU erfaring. Mødet var en åben dialog, hvor deltagerne kunne fortælle om deres erfaringer med STU forløb og om samarbejet med bl.a. Jobcenteret i den forbindelse.Der er udarbejdet en opsummering fra hver af grupperne. De er vedlagt som bilag til dette punkt.

 

Deltagerne kom også med input til, hvad det er vigtigt at lægges vægt på, når Gribskov Kommune skal i udbud. Disse input og de personlige erfaringer kommer til at indgå generelt i forhold til kravsspecifikationen og de kommende forhandlingsmøder. Der kom rigtig mange gode input, og en vigtig observation er, at deltagernes anbefalinger er i fin overensstemmelse med den kravsspecifikation, som Gribskov Kommune er ved at udarbejde.

 

Handicaprådet er blevet bedt om at afgive høringssvar til kriterierne. Svaret er vedlagt som bilag.

 

Selve udbudsprocessen forløber således:

  1. Gribskov Kommune formulerer en række generelle krav til virksomheder, der ønsker at kunne afgive et tilbud = at blive prækvalificeret. Det er de krav, som har været til høring i Handicaprådet den 20. maj, og behandles af BU i dag.
  2. De virksomheder, der ønsker at afgive et tilbud, besvarer kravene.
  3. Gribskov Kommune udvælger en række virksomheder, der bliver godkendt, til at kunne afgive tilbud på STU-leverancer til Gribskov Kommune.
  4. Virksomhederne afgiver nu et tilbud på baggrund af det samlede udbudsmateriale bl.a. kravspecifikationen.
  5. Gribskov Kommune afholder forhandlingsmøder med alle de godkendte virksomheder, hvor virksomhedens tilbud uddybes, og der stilles spørgsmål.
  6. Virksomhederne afgiver derefter deres endelige tilbud.
  7. Gribskov Kommune udvælger herefter, de virksomheder man ønsker at indgå aftaler med.

 

De områder der vil blive lagt vægt på ved prækvalifikationen, er præsenteret nedenfor.

Det er forventningen, at der i alt udvælges 14 til 16 institutioner / virksomheder, som så afgiver et tilbud på STU-forløb. Herfra tildeles kontrakter med et antal virksomheder fx 10.

 

Kriterier for prækvalifikation

 

1: Økonomisk formåen

Gribskov Kommune ønsker at sikre, at ansøgers økonomiske formåen er tilstrækkelig robust til opfyldelse af kontrakt. Her ses på regnskab, egenkapital etc.

 

2: Referencer

Har virksomheden leveret STU-forløb eller lignende ydelser til målgruppen, fx levering af dagbehandling, opholdssteder eller beskæftigelsestilbud. Referencelisten skal indeholde oplysninger om samarbejdspartner, beskrivelse af rolle, omfang og erfaring med målgruppen. De anvendte referencer må ikke være afsluttet senere end i 2015.

 

3: Faglig profil

Beskrivelse af de målgrupper, ansøger arbejder med. De grundlæggende faglige metoder og overvejelser, der arbejdes ud fra. Struktur og indhold i arbejdet med de unge.

 

4: Andre forhold

·         Data om virksomheden og oplysninger om evt. samarbejder mellem virksomheder, der afgiver tilbud sammen.

·         Oplysninger om hjemmeside og andre kommunikationsformer.

·         Forsikringsforhold, ansvarsforsikring etc.

·         Leverandøren skal placere sig i Storkøbenhavn ved kontraktindgåelse.


Lovgrundlag

Udbudsloven. Lov nr. 1564 af 15/12 2015.


Høringsperiode og høringsparter

Handicaprådet 20. maj 2019.


Beslutning

1. Tiltrådt, i det udvalget ønsker at anvendte referencer, jvf referencelisten ikke må være over 3 år gamle, samt at leverandøren skal placere sig i Hovedstadsregionen, dog minus Bornholm. Udvalget vægter socialøkonomi, men det må ikke stå i vejen for at de unge får de rigtige tilbud.

Bilag

13. Emner til dialogmøde med de faglige organisationer

Sagsnummer: 15.00.00-A00-8-18


Resume

Udvalget behandler sagen for at tage stilling til, hvilke emner, der vil være relevante at tage op på det årlige dialogmøde med de faglige organisationer


Administrationen indstiller til udvalget Beskæftigelse og Unge at

1.beslutte hvilke emner, der skal tages op på det årlige dialogmøde med de faglige organisationer


Sagsfremstilling

Jobcenteret har gennem flere år inviteret de lokale faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og handicaporganisationer til et årligt dialogmøde med det politiske udvalg på beskæftigelsesområdet. Mødet afholdes i efteråret oktober/november måned og er af ca. 2½ times varighed, og afholdes i Jobcentrets kantine. Dato for mødet meldes ud inden sommerferien.

 

På mødet har der været tradition for at behandle aktuelle og fremadrettede emner på arbejdsmarkedsområdet,

 

Administrationen fremlægger derfor forslag til emner, der vurderes at kunne være relevante at drøfte på dialogmødet i 2019.

  

  1. Mangel på arbejdskraft inden for flere brancher: Hvordan sikrer vi, at vi får medarbejdere til de virksomheder, hvor der er flaskehalsproblemer? Kan jobcentret gøre en tidligere og intensiveret indsats for flytte ledige til job på flaskehalsområder? Hvordan kan man anvende "Sporskiftemidlerne" ?
  2. Benchmark af jobcentrets resultater: Jobcentrenes indsats og effektivitetet vurderes fra mange sider. Benchmark resultaterne tolkes af mange aktører på arbejdsmarkedsområdet. Kan vi finde benchmarkopgørelser, som alle væsentlige aktører på beskæftigelsesområdet kan forholde sig til og bruge som fælles referenceramme, når der er fokus på vurdering af jobcentrenes resultater?
  3. Fremtidens beskæftigelsesindsats: I Jobcentret er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation på tværs af centrets faggrupper, som arbejder på at komme med forslag til forbedringer af den fremtidige beskæftigelsesindsats. Arbejdsgruppen er givet meget frie rammer til at komme med forslag til forbedring af beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsgruppen arbejder i første omgang frem til sommerferien. Det foreslås, at en række af gruppens forslag kan drøftes på dialogmødet,
  4. Der er mangel på lærepladser: Hvordan sikrer vi lokalt, at der tilstrækkeligt med lære- og elevpladser til unge, der vil tage en erhvervsuddannelse?

 

 


Beslutning

1. Udvalget tiltrådte forslag 1-4 som emner til dialogmøde med de faglige organisationer.

14. Årshjul for udvalget 2. halvår 2019

Sagsnummer: 00.01.00-A00-97-18


Resume

Udvalget behandler sagen for at tage stilling til hvilke pt. kendte sager, der skal behandles i udvalget i 2. halvår 2019


Administrationen indstiller til udvalget Beskæftigelse og Unge at

1.drøfte og godkende behandlingsplan for kendte sager til behandling i udvalget 2. halvår 2019


Sagsfremstilling

Administrationen udarbejder hvert år et årshjul for de sager, der vurderes at skulle behandles på udvalgets møder i løbet af året. Årshjulet opdateres løbende, hvis nye sager ønskes behandlet. De sager, som adminstrationen har registreret til behandling i andet halvår 2019, er derfor udtryk for et øjebliksbillede. De endelige datoer for udvalgsmøderne i 2. halvår 2019 forventes fastlagt på mødet i byrådet 12. juni 2019. Dette kan betyde at tidspunkt for behandlingen af enkelte sager skal justeres. Af sagsoversigten fremgår derfor udelukkende hvilken måned sagen forventes behandlet i.

 

August 2019

Budgetopfølgning 2 (BO2)

Orientering om status for FGU. Forstander for FGU inviteres til punktet

Opstart af arbejdet med beskæftigelsesplan 2020

Orientering om lovændringer mv. i forbindelse med vedtagelse af forenklinger af beskæftigelseslovgivningen

Nøgletal fra det Regionale Arbejdsmarkeds Råd (RAR)

 

September 2019

Status på arbejdet i NRS (Nordsjællands Rekrutterings Service)

Status for beskæftigelsesstrategien

Nøgletal og benchmark (tilbagevendende sag)

Socialøkonomisk strategi

 

Oktober 2019

Status på veteranindsatsen/veteranfunktionen og fokus på området i 2020

Godkendelse af oplæg til beskæftigelsesplan 2020

 

November 2019

Mødeplan for 2020 og årshjul for 2020

Vedtagelse af beskæftigelsesplan 2020

Budgetopfølgning 3 (BO 3)

 


Beslutning

1. Tiltrådt, med den ændring at punktet budgetopfølgning 2 (BO 2) kommer til behandling på møde i september i stedet for på møde i august

15. Status på samarbejdet omkring Nordsjællands sprogcenter

Sagsnummer: 15.20.00-G01-1-19


Resume

Sagen har tidligere været forelagt på udvalgets møde den 30. april 2019 (Sag nr. 9). Men sagen blev udsat til behandling på dette møde. Formålet med sagen er, at udvalget orienteres om Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuners udtræden af samarbejdsaftalen om danskuddannelser for voksne udlændinge m.fl. i henholdsvis 2018 og 2019 samt de afledte konsekvenser heraf. Centerleder Hanne Lohmann fra Sprogcenter Nordsjælland vil deltage under punktet for at orientere om status.

 


Sagsfremstilling

Baggrund:

 

Sprogcenter Nordsjælland er et kommunalt sprogcenter, der varetager undervisning i dansk som andetsprog til voksne udlændinge i Nordsjælland. Foruden den ordinære danskundervisning tilbyder sprogcentret en række tilbud, som udvikles i samarbejde med den enkelte kommunes ønsker og behov. Sprogcenter Nordsjælland råder over 3 undervisningslokaliteter i Hillerød, Frederikssund og Frederiksværk.

 

De nordsjællandske kommuner har siden 1999 indgået i en samarbejdsaftale om danskuddannelser for voksne udlændinge. De nordsjællandske kommuner er Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør (t.o.m. 31.december 2018), Hillerød, Hørsholm (t.o.m. 31.december 2019) og Rudersdal (t.o.m. 31. december 2019).

 

Ifølge samarbejdsaftalens § 5 stk. 1 kan en kommune udtræde af samarbejdet med 1 års varsel til udgangen af et kalenderår.

 

Til at rådgive sprogcentrets ledelse er der nedsat dels et centerråd bestående af repræsentanter fra de faste samarbejdskommuner og dels et strategisk forum bestående af repræsentanter med beslutningskompetence og mandat til at træffe strategiske beslutninger fra samarbejdskommunerne.

 

Hillerød Kommune er driftskommune for det kommunale Sprogcenter Nordsjælland og har dermed det økonomiske, pædagogiske og administrative ansvar for sprogcentrets virksomhed.

 

Helsingør Kommunes udtræden af samarbejdsaftale om danskuddannelser for voksne udlændinge

 

Helsingør Kommune trådte ud af samarbejdsaftalen pr. 31. december 2018.

Helsingør Kommune ønskede, at opgaven om danskuddannelser for voksne udlændinge skulle sendes i udbud. Helsingør Kommune tilkendegav, at Helsingør Kommune har været glade for et langt og godt samarbejde omkring danskuddannelse til kommunens borgere.

 

Vinderen af udbuddet er A2B.

 

Helsingør Kommunes udtrædelse, og deraf faldende aktivitetsniveau, har betydet, at sprogcentrets afdeling i Helsingør er nedlagt og lokalerne opsagt pr. 31. januar 2019. Der er blevet nedlagt 10 lærerstillinger og en teknisk servicemedarbejderstilling på tværs af sprogcentret. Der er har samtidig været en fusionsproces blandt medarbejderne fra afdelingen i Helsingør og sprogcentrets øvrige afdelinger.

 

Helsingør Kommunes kursister udgjorde i 2018 i alt 345 kursister ud af 2.455, svarende til 14,05 % af sprogcentrets grundlag.

 

Hørsholm Kommunes udtræden af samarbejdsaftale om danskuddannelser for voksne udlændinge

Hørsholm Kommune træder ud af samarbejdsaftalen pr. 31. december 2019.

 

Hørsholm Kommune ønsker en kortere transporttid til og fra sprogcentret for deres kursister. Hørsholm Kommune har i forbindelse med udbuddet i Helsingør Kommune mulighed for at henvise et antal kursister pr. år.

 

Rudersdal Kommunes udtræden af samarbejdsaftale om danskuddannelser for voksne udlændinge

Rudersdal Kommune træder ud af samarbejdsaftalen pr. 31. december 2019.

 

Rudersdal Kommune har gennemført et offentligt udbud af danskuddannelse til voksne udlændinge på vegne af indkøbsfællesskabet SPAR 5, som består af Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner.

 

Vinderen af udbuddet er Sprogcenter Hellerup.

 

Rudersdal Kommunes kursister udgjorde i 2018 i alt 17 kursister ud af 2.455, svarende til 0,69 % af sprogcentrets grundlag. Samtlige kursister fra Rudersdal Kommune er selvforsørgere (S-kursister), og dermed skal bopælskommunen efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra S-kursister. Det forventes derfor, at de nuværende S-kursister fortsætter på Sprogcenter Nordsjælland.

 

Benchmarking

Som følge af de tre kommuners udtrædelse af samararbejdet har Sprogcenter Nordsjælland foretaget en sammenligning af fraværsprocent, progression og karaktergennemsnit for Sprogcenter Nordsjælland, A2B, Sprogcenter Hellerup og landsgennemsnittet. A2B og Sprogcenter Hellerup er medtaget, da A2B er valgt som Helsingør Kommunes udbyder af danskuddannelser for voksne udlændinge, og Sprogcenter Hellerup er valgt som Rudersdal Kommunes udbyder af danskuddannelser for voksne udlændinge. Det har ikke været muligt at sammenligne ift. takster, da de aktuelle tal ikke er tilgængelige. Benchmarkingen er vedhæftet som bilag.

 

Fremadrettet fokus

Sprogcenter Nordsjælland har pr. 1. januar 2019 i alt 1.058 tilmeldte kursister.

 

Sprogcentret har et kontinuerligt fokus på sammenhængen mellem progression, kvalitet, fleksibilitet og pris, og det er fortsat sprogcentrets ambition at få sprogcentrets takster så langt ned som muligt samtidig med, at sprogcentret opretholder en høj kvalitet i undervisningen.

Sprogcenter Nordsjælland er generelt mere effektive end landsgennemsnittet målt på, hvor mange lektioner, den enkelte kursist skal tilbydes for at gennemføre et modul, samt målt på hvor stor en andel af kursistgruppen, der har gennemført et modul (jf. Deloitte analyse, 2017).

 


Administrationen indstiller til udvalget Beskæftigelse og Unge at

1. tage orienteringen til efterretning


Beslutning

1. Taget til efterretning

16. Orientering om arbejdet med en sammenhængende ungeindsats

Sagsnummer: 00.01.00-A00-35-19


Resume

Udvalget behandler sagen for at blive orienteret om status for arbejdet med en sammenhængende ungeindsats i Gribskov Kommune


Sagsfremstilling

Organisatorisk er de første skridt allerede taget ift en fremtidige sammenhængende ungeindsats. Den 1. januar 2018 er UU-Gribskov blevet sammenlagt med Center for Borgerservice og Beskæftigelse. Yderligere er UU og ungeområdet i Jobcentret blevet lagt sammen i afdelingen Unge og Integration i Center for Borgerservice og Beskæftigelse, Der tages nu skridt i retning af en endnu tættere kobling mellem myndighed, Next Step (ungeforløb for unge uddannelseshjælpsmodtagere) og UU, og fortsat med en tæt kobling til grundskolerne, som skal videreudvikles over de kommende år. Sideløbende har der været arbejdet på at fastholde og videreudvikle koncept for ”Sammenhængende borgerforløb”, hvor overgangsunge behandles i Arena Unge. Dette arbejde skal konsolideres og fortsætte uanset valget af model.

Arbejdsgruppen har udarbejdet to scenarier for den sammenhængende ungeindsats i Gribskov Kommune. Forslagene er inspireret af det arbejde og erfaringer fra andre kommuner, som allerede har organiseret den sammenhængende ungeindsats. Den sammenhængende ungeindsats’ organisering skal gerne være på plads den 1. august 2019, hvor KUI sammen med den ny FGU-institution går i drift.

Det ene scenarie der arbejdes med, er en model, hvor den sammenhængende ungeindsats organiseres samlet, og det andet scenarie, en model, hvor den sammenhængende ungeindsats organiseres som tværgående team med faste mødeintervaller. Scenarierne er vedlagt dagsordenpunktet. Fagchef Christina Hoegh Wollesen deltager i mødet og orienterer om arbejdet.

 


Administrationen indstiller til udvalget Beskæftigelse og Unge at

1. tage orienteringen efterretning.


Beslutning

1. Taget til efterretning

Bilag

17. Status på pensionsudvalgets arbejde

Sagsnummer: 15.00.00-G01-13-19


Resume

Sagen fremlægges i udvalget Beskæftigelse for at orientere udvalget om den årlige status for arbejdet i Pensionsudvalget. Den seneste status for Pensionudvalgets arbejde blev givet på møde i udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse den 28. maj 2018 (Sag nr. 23) og i udvalget Ældre, Social og Sundhed den 28. maj 2018 (Sag nr. 45).


Sagsfremstilling

Kort om Pensionsudvalgets arbejde

Pensionsudvalget har i 2018 holdt ugentlige møder hvor udvalget i den ene uge træf afgørelse om, der var grundlag for at rejse en sag om førtidspension (§ 18 møder), og på møder i den anden uge træf afgørelse om tilkendelse af pension i rejste pensionssager (§ 20 møder). Borgeren har ret til fremmøde på Pensionsudvalgets § 20-møde, inden der træffes afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Borgeren kan på mødet komme med supplerende bemærkninger til sagen. Borgeren må ikke deltage i udvalgets votering i sagen.

 

Ansøgninger om førtidspension skal som hovedregel forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, og der skal foreligge en rehabiliteringsplan, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget. Kommunen har mulighed for at træffe afgørelse i åbenlyse sager om førtidspension, uden at sagen først skal behandles af rehabiliteringsteamet. Dog skal der stadigvæk udarbejdes den obligatoriske og lovpligtige forberedende del af rehabiliteringsplanen. Selve vurderingen af, om en borger opfylder betingelserne i lov om social pension, sker med afsæt i, om det er dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

 

En borger kan på eget initiativ anmode kommunen om, at tage stilling til, om betingelserne for at rejse sag om førtidspension er til stede på det foreliggende grundlag - en § 17 sag. Når en sag behandles på det foreliggende grundlag, betyder det, at der ikke kan indhentes yderligere oplysninger. Heller ikke selv om sagsbehandleren vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst. Er grundlaget ikke tilstrækkeligt til at tilkende førtidspension, giver udvalget afslag på førtidspension. En sag kan efterfølgende tages op igen, hvis der kommer nye oplysninger, men skal igen forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget.

 

Seniorførtidspension

Den 1. januar 2014 trådte anden del af pensionsreformen i kraft, og reglerne om seniorførtidspension blev implementeret. Det følger heraf, at personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen kan ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

 

Måltal for antal førtidspensioner

Gribskov Kommune opererer ikke med et decideret måltal for tilkendelser af førtidspensioner i beskæftigelsesstrategien 2019-2022. Dog tilsiger lovgivningen, at så mange borgere som muligt skal indgå på arbejdsmarkedet også selv om der er en begrænset arbejdsevne.

 

Statistik for behandling af førtidspensionssager

Statistikken er vist i tabel 1-4 og grundlaget derfor er egne optællinger i Pensionsudvalget.

 

Tabel 1: Antal behandlede førtidspensionssager (incl. seniorførtidspension)

 

 

Som det fremgår af tabel 1, er der ud af de i alt 114 behandlede sager tilkendt førtidspension i 98 sager. Der er givet afslag i 12 sager, mens 4 sager er blevet tilbagevist til rehabiliteringsteamet, fordi Pensionsudvalget ikke fulgte rehabiliteringsteamets indstilling. Antallet af tilkendelser af førtidspension har nået sit højste niveau siden fleksjob- og førtidspensionsreformen trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2013. Der er i de 6 år tilkendt førtidspension i 324 sager svarende til et årligt gennemsnit på 54 sager.

 

I 2018 er der behandlet 1 sag om seniorførtidspension. Der er tilkendt førtidspension i sagen, og tilkendelsen indgår i tabel 1.

 

Statistik for tilkendte pensioner fordelt på lidelser.

 

I tabel 2 nedenfor fremgår, hvordan de 98 tilkendte førtidspensioner i 2018 fordeler sig på lidelser. Til sammenligning er foregående års fordelinger indsat.

 

Tabel 2: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (alle personer)

 

  

Det fremgår af tabel 2, at psykiske lidelser har været den hyppigste begrundelse for tilkendelser af førtidspensioner. Denne tendens ses at være gældende for alle år undtagen 2016, og generelt er ca. hver tredje tilkendelse begrundet i psykiske lidelser.

 

 

Tabel 3: Forsørgelse inden tilkendelsen af førtidspension.

 

 

 

Der er med virkning fra 2018 sket registrering af borgerens forsørgelsesgrundlag før tilkendelse af førtidspension. Det fremgår af tabel 3, at det hyppigste tidligere forsørgelsesgrundlag før tilkendelse af førtidspension var ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelse ydes til borgere, der er visiteret til enten ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.Ressourceforløb blev indført som en del af fleksjob- og førtidspensionsreformen, der trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2013. Ressourceforløb tilbydes borgere, der har komplekse problemer ud over ledighed. Problemer der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter omtalt som beskæftigelsesindsatsloven), og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed. Borgere under 40 år kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. Borgere der er fyldt 40 år kan tilbydes mere end et ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Kommunen har pligt til at træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet inden ressourceforløbets afslutning - herunder en eventuel tilkendelse af førtidspension, hvis betingelserne er opfyldte. Jobafklaringsforløb gives til sygedagpengemodtagere, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge.

 

I tabel 4 nedenfor fremgår, hvordan de tilkendte førtidspensioner i 2018 til personer under 40 år fordeler sig på lidelser sammenlignet med foregående år.Tallene er en delmængde af tabel 2. Årsagen til at se særskilt på gruppen under 40 år er, at fleksjobs- og førtidspensionsreformen fra 2013 medførte, at borgere under 40 år, som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension, med mindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne.

 

 Tabel 4: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (personer under 40 år)

 

   

 

17 personer under 40 år fik tilkendt førtidspension i 2018, hvilket er det næsthøjste antal siden 2013. Der er i perioden 2013 - 2018 tilkendt førtidspension til 59 personer under 40 år svarende til et gennemsnit på knap 10 sager årligt. Antallet af tilkendelser i 2018 ligger således væsentligt over gennemsnittet for perioden med de skærpede krav for tilkendelser af førtidspension til personer under 40 år. 12 af tilkendelserne er sket med primær begrundelse i psykiske lidelser eller medfødte misdannelser.

  

Sammenligning med andre kommuner

Gribskov Kommune benchmarkes i hovedreglen med udviklingen blandt de 28 kommuner under Det Regionale Arbejdsmarkedsråd - (RAR Hovedstaden).

 

Tabel 5: Antal personer på førtidspension:

 

 

 

Det fremgår af tabel 5, at der i marts 2019 var 1.171 personer på førtidspension i Gribskov Kommune, hvilket udgør en stigning på 29 personer i forhold til antallet af førtidspensionister i marts 2018. Udviklingen svarer til en stigning på 2,5 %. Antallet af førtidspensionister er for samme periode steget fra 41.562 til 42.062 i RAR Hovedstaden svarende 537 personer. Stigningen i RAR Hovedstaden udgør 1,3 %. Der er således registreret en stigning i antallet af førtidspensionister i både Gribskov Kommune og RAR Hovedstaden i 2018, men stigningsgraden har været en smule højere i Gribskov Kommune end i regionen. Der har i 2018 været gennemført en særlig indsats i Gribskov Kommune med at gennemgå de ledighedsydelsessager, hvor borgerne var matchet som midlertidige passive gennem en længere periode. Gennemgangen var blandt andet tilrettelagt med henbilk på vurdering af, om betingelserne for førtidspension var opfyldte. Der er i 2018 bevilget førtidspension til 16 borgere, der modtog ledighedsydelse forinden tilkendelsen af førtidspension.

 

Konsekvenserne af tilbagetrækningsreformen med en stigende folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension (pensionsloven), slår igennem med virkning fra andet halvår 2019, og vil forventeligt have en betydning for antallet af borgere på førtidspension fremover.

 

I tabel 6 ses udviklingen i andelen af fuldtidspersoner på førtidspension i forhold til arbejdsstyrkens størrelse (borgere i aldersgruppen 16-66 år) i perioden 2015 og frem til og med 2018.

 

Tabel 6: Førtidspension - Fuldstidspersoner i pct. af arbejdsstyrken.

 

 

Det fremgår af tabel 6, at antallet af fuldtidspersoner på førtidspension udgjorde 6,0 % af borgerne i aldersgruppen 16 og 66 år i Gribskov Kommune i 2018, hvilket er lidt højere end de 4,7 % i RAR Hovedstaden. Den procentvise andel af fuldtidspersoner på førtidspension er fra 2015 til 2018 faldet fra med 0,7 % af arbejdsstyrken i Gribskov Kommune, mens faldet i RAR Hovedstaden har været lidt mindre med et fald på 0,5 %.

 

 

Lovgrundlag

LBK nr. 1047 af 28. oktober 2004. Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom og fødsel (Sygedagpengeloven)

LBK nr. 1342 af 21. november 2016. Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Beskæftigelsesindsatsloven)

LBK nr. 1208 af 17. november 2017. Bekendtgørelse af lov om social pension (Pensionsloven).

LBK nr. 1209 af 17. november 2017. Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Førtidspensionsloven)

 

 


Administrationen indstiller til udvalget Beskæftigelse og Unge at
  1. tage orienteringen til efterretning.

 


Beslutning

1. Taget til efterretning

18. Status på samarbejde med eksterne leverandører af tilbud til Jobcenteret

Sagsnummer: 15.20.00-P35-1-18


Resume

Sagen fremlægges med formål at orientere udvalget om den aktuelle status på samarbejdet med de eksterne leverandører af arbejdsmarkedsydelser til Jobcenter Gribskov.


Sagsfremstilling

Jobcenter Gribskov gennemførte i 2017 et udbud af arbejdsmarkedsydelser. Samarbejdet med leverandørene har fungeret gennem hele 2018, og denne status er baseret på de erfaringer, der er opnået gennem det første år. Der er indgået kontrakter for perioden 2018 - 2020, med mulighed for forlængelse.

 

Generelt om samarbejdet

Ud over overholdelse af udbudsloven var formålet med udbuddet at få reduceret antallet af leverandører til Jobcenteret. Før udbuddet blev der samarbejdet med over 50 forskellige leverandører, og det var vanskeligt for Jobcenteret at kontrollere kvalitet, effekter og priser. Udbuddet har medvirket til, at der i 2018 blev sparet på forbruget til opkvalificering og uddannelse, samt at budgettet i 2019 kunne reduceres med 3.9 millioner. Samtidigt har udbuddet bidraget til en tæt dialog med leverandørene, et generelt enklere samarbejde, og meget bedre indblik i såvel effekter som kvalitet, af de tilbud Jobcenteret køber eksternt.

 

Jobcenter Gribskov købte i 2018 arbejdsmarkedsydelser for 10.638.022 kr. hos de fire leverandører.

 

Leverandørene bød ind på tre delaftaler og opgaverne fordeler sig således:

  • Indsats arbejder med delaftale 1 som omfatter jobparate borgere.
  • Quick Care og Væksthuset arbejder med delaftale 2, der omfatter alle øvrige borgere, bl.a. unge, kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ledighedsydelse, sygedagpengemodtagere og resurseforløbsborgere.
  • Integro arbejder med delaftale 3, der omfatter integrationsområdet.

 

De første borgere blev visiteret til de fire leverandører allerede i slutningen af 2017. I det daglige er det sagsbehandlere og teamledere, der har dialogen mellem leverandøren og Jobcenteret. Her løses de akutte spørgsmål, og der samarbejdes om god visitation og gode overgange mellem Jobcenteret og leverandørene og evt. tilbage til Jobcenteret. Hvert kvartal mødes Jocenterets styregruppe med leverandørene, for at følge op på effekter og forhold vedrørende kontrakt og samarbejde.

 

Jobcenteret arbejder sammen med konsulenthuset Mploy, om at udvikle et redskab til at gennemfører egne effektmålinger. Arbejdet er desværre blevet forsinket pga. implementering af EU's GDPR-reform. Det forventes dog, at vi i løbet sommeren 2019 kan foretage de første effektmålinger med systemet.

 

 

Delaftale 1, Indsats

I 2018 var det totale antal henviste borgere 76. De fordeler sig med 28 dagpengemodtagere, 10 kontanthjælpsmodtagere (jobparate) og 38 personer med ledighedsydelse.

 

Effekter delaftale 1 

De primære indikatorer for om et forløb er lykkedes, er at borgerne kommer i uddannelse eller beskæftigelse.

Indsats har formuleret 9 effektmål i deres tilbud. 5 af dem er opfyldt, mens 4 ikke er helt opfyldt. Dog er de 4 mål, som ikke er opfyldt, sat meget højt fra starten, og det er typisk under 10 procentpoint, som skiller den opnåede effekt fra effektmålene i udbudsmaterialet.

 

Indsats har også fremlagt tilfredshedsmålinger for deres forløb ved evalueringsmødet for hele 2018. Indsats har gode evalueringer, fra de borgere som har besvaret undersøgelserne.

 

 

Delaftale 2, Quick Care og Væksthuset

I følge tal fra de to leverandører har de i 2018 afviklet omkring 470 forløb tilsammen. En del af disse forløb er dog forlængelser, så der er ikke tale om 470 unikke borgerforløb.

Den samlede forlængelsesprocent for alle henviste (uden mentorer) er for Væksthuset 47 %, mens den for Quick Care er 42%.

 

Gennemførselsprocenten for Væksthuset er 96 % og 72 % for Quick Care.

  

Effekter delaftale to

Også her gælder, at job og uddannelse er det primære succeskriterier.

 

Vi har også her været afhængige af leverandørens tal for effekter i 2018. Jobcenteret har efterfølgende foretaget kontrolopslag af de oplyste effekter.

 

På delaftale 2 er der 6 målgrupper, hvor leverandørerne har formuleret mål for de forventede effekter af indsatsen. Effektmålene var et af tildelingskriterierne ved indgåelsen af kontrakter efter udbuddet.

Generelt er der tilfredsstillende resultater af indsatsen. 16 mål anses for at være opfyldt i høj eller rimelig grad, mens 13 mål skal forbedres. Det er forventningen, at der ved næste opfølgning kan ses fremskridt, da leverandørerne i 2018 har etableret sig, og skabt en stabil organisation i Helsinge.

 

Borgertilfredshed   

Både Quick Care og Væksthuset har fremlagt tilfredshedsmålinger fra deltagerne på deres forløb. Begge leverandører har gode evalueringer. Bemærk dog, at der ikke er foretaget evalueringer i hele året 2018. Det er nu sat i system, og vil ske fremover for alle forløb.

 

 

Delaftale 3, Integro

I 2018 er ialt 54 borgere henvist til Integro. Alle er integrationsborgere og de fordeler sig med 6 nyankomne, 14 aktivitetsparate (forforløb), og 34 jobparate og aktivitetsparate.

  

Integro har afviklet ”CV to go” et forløb på 3 dage, hvor deltagerne undervises i bl.a. Jobnet, CV-skrivning etc. Den aftale er ikke en del af udbuddet.

 

Integro har formuleret effektmål for både fuldtidsarbejde / uddannelse og for beskæftigelse under 37 timer pr. uge. Hvilket giver 21 mål. 7 mål er opfyldt i rimelig grad, mens 14 mål skal forbedres.

 I 2019 følger styregruppen udviklingen og vurderer værdien af de effekter, som Integro opnår. Aktuelt er der meget få borgere hos Integro, bl.a. fordi der stort set ikke boligplaceres flygtninge i Gribskov Kommune mere.

 

Integro har fremlagt tilfredshedsmålinger for deres forløb ved evalueringsmødet for hele 2018. Indtil videre er det dog ikke et brugbart materiale, da antallet af respondenter er meget lille. Der er en åbenlys udfordring i, at mange borgere ikke kan læse dansk, og derfor skal have hjælp til at svare.

 


Administrationen indstiller til udvalget Beskæftigelse og Unge at

1.  orienteringen tages til efterretning.


Beslutning

1. Taget til efterretning

19. Opfølgning på beskæftigelsesstrategien

Sagsnummer: 15.00.00-A00-2191-18


Resume

Byrådet vedtog den 15. februar 2019 (Sag nr. 2) en ny beskæftigelsesstrategi for 2019 til 2022. Strategien er udarbejdet i løbet af efteråret 2018, og har været behandlet politisk flere gange i løbet af efteråret 2018 i det tidligere udvalg Beskæftigelse, Industri og Unge .

Denne sag fremlægges for at give udvalget en første orientering om status på arbejdet med beskæftigelsesstrategien. Udvalget vil fremover løbende få forelagt opfølgning på strategien. Beskæftigelsesstrategi 2019-2022 er vedlagt som bilag.


Sagsfremstilling

Beskæftigelsesstrategien sætter den overordnede lokalpolitiske ramme for beskæftigelsesindsatsen for perioden 2019-2022.

Da strategien er vedtaget den 15. februar 2019, er arbejdet med at implementere strategien lige startet, og der må derfor successivt forventes implementeret yderligere tiltag i relation til strategien.

 

Implementeringen sker med udgangspunkt i de 5 indsatsprincipper, som beskæftigelsesstrategien er bygget op om. Nedenfor fremgår status over nogle de af tiltag, der justeres eller tænkes iværksat i forhold til de 5 principper:

 

1. Uddannelse gennem hele livet

2. Samarbejde med virksomhederne

3. Rette tilbud til rette tid

4. Sammenhængende borgerforløb

5. Vi gør det, der virker

 

Ad 1. Uddannelse gennem hele livet

 

Der arbejdes med at etablere interne brancheforløb, Her kan eks. kantinen i jobcenteret være første led i et uddannelsesrettet kantineforløb, der skal føre ledige videre ud i praktik og fastansættelse i køkken /kantineområdet. Et særligt fokus vil være at etablere forløb rettet mod brancher med mangel på arbejdskraft.

 

Ad 2. Samarbejde med virksomhederne

 

Yderligere udvikling af KAM (Key Account Manager) funktion ift de toneangivende virksomheder i kommunen m.h.p. at lette virksomhedernes adgang til jobcentret og optimere samarbejdet.

Uddannelse af mentorer på virksomhederne, som tager sig af borgere med særlige udfordringer mv, i samarbejde med erhvervsskoler og finansieret af virksomheden.

"Virksomhederne ud i skolerne - skolerne ud i virksomhederne" med det formål at fremme udbredelsen af viden om de erhvervsrettede uddannelser til unge på vej mod job og uddannelse.

 

Ad 3. Rette tilbud til rette tid.

 

Etablering af en " Tilbudsvifte" der sikrer hurtigt overblik over, hvilke tilbud medarbejderne kan give til hvilke målgrupper og hvornår.

Etablering af jobklubber for forskellige målgrupper for at skabe netværk med fokus på deres jobsøgning og ressourcer, og give den ledige aktuel indsigt i, hvor der er jobåbninger mv.

Etablering af "stresstilbud" i Jobcentrets Kompetencecenter. Holdforløb for stressramte borgere i alle målgrupper, som kan bidrage til, at borgerne hurtigere kan genindtræde på arbejdsmarkedet efter en alvorlig stressperiode.

 

Ad 4. Sammenhængende borgerforløb

 

Virksomhedskonsulenterne skal deltage i rehabiliteringsmøder med sygdomsramte borgere, i sager, hvor der er udsigt til at borgeren, visiteres til et fleksjob. Herved sikres det, at borgeren får opbakning til at være jobsøgende fra dag 1 efter vedkommende er visiteret. 

Etablering af ordblindekoordinatorstilling, hvor fokus er på indsatser for at afhjælpe ordblindeproblemer for voksne, som er i job eller på vej til job eller uddannelse.

Fortsat udvikling af VUP og tværksektorielle faglige arenaer, så borgerne sikres en endnu bedre koordineret sagsbehandling. 

 

Ad 5. Vi gør det der virker

 

Udarbejdelse af værktøjer der understøtter effektmålinger og progressionsfokus - herunder arbejdet med beskæftigelsesindikatorer.

Udarbejdelse af fast opfølgningsskema / skabelon for opfølgning, således at alle typer af virksomhedsrettede forløb dokumenteres bedre også undervejs i forløbet, da dette giver bedre systematik og retning i forløbene. Samtidig skabes grundlag for bedre dialog og forventningsafstemning med borgere og virksomheder.

Fortsat søgen efter et mere universielt værktøj til brug for effektmålinger.

 

 

 


Administrationen indstiller til udvalget Beskæftigelse og Unge at

1. tage orienteringen til efterretning.


Beslutning

1. Taget til efterretning

Bilag

20. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.04-G01-2-19


Sagsfremstilling

Der orienteres om følgende punkter:

  

1. Kort introduktion til arbejdsmarkedsområdet/Jobcenteret i Gribskov for udvalgets medlemmer. Administrationen vil gennemgå området helt overordnet.

2. Deltagelse i Jobcamp 2019. KL har gennem flere år arrangeret en årlig beskæftigelsespolitisk konference, Jobcamp, hvor alle landets kommuner inviteres. Konferencen afholdes i år, den 7.-8. november i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Program er endnu ikke udsendt. Arrangementet vil dog typisk bestå af oplæg fra politiske og administrative nøglepersoner samt forskere fra arbejdsmarkedsområdet og workshop aktiviteter.

3. Workshop afholdt den 22. maj 2019 om kommunens børne- og ungepolitik.

4. Overvejelser omkring yderligere fokus for at sikre unges interesse for erhvervsuddannelserne mv. - fejring af det gode håndværk.

5. Orientering om seneste nyt i forhold til initiativer på baggrund af benchmarkopgørelse fra VIVE.

 


Administrationen indstiller til udvalget Beskæftigelse og Unge at

1. tage orienteringen til efterretning.


Beslutning

1. Taget til efterretning

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen