Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

31. oktober 2019: Offentlige information om lukket dagsordenpunkt på Udvikling, By og Land 4. november 2019 bliver desværre ikke vist i dagsordenen. Det vil blive rettet i referatet.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Udvikling, By og Land

Tirsdag den 28-05-2019 kl. 17:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

110. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-3584-18


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK (Kommunestyrelsesloven) nr 47 af 15.01.2019 § 20


Beslutning

 

Før mødestart afholdes temamøde om budget.

 

Punkt 137 tages af dagsorden.

 

  1. Godkendt

 

111. Delegationsplan for udvikling, By og Land

Sagsnummer: 00.22.00-3-19


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om mulige ændring af den gældende delegation for udvalget. Hvis en sag vurderes at have principiel karakter, har politisk eller offentlig opmærksomhed eller på anden måde fraviger øvrige afgørelser inden for sagsområdet, kan administrationen forelægge sagen til politisk behandling, selvom kompetencen er delegeret.

 

Indstilling er ikke klar på nuværende tidspunkt men vil indeholde en specifik stillingtagen til enkeltområder hvor delegationen foreslås ændret


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

Spildevand:

  1. at administrationen tildeles kompetencen i sager vedr. tilslutningstilladelser til virksomheder, hvor vandet går til renseanlægget.

Miljøkonsekvensvurdering:

  1. at administrationen har kompetencen til at afgive afgrænsningsudtalelse i forbindelse med miljøkonsekvensvurderinger.

Kystbeskyttelse

  1. at udvalget fastholder kompetencen til at træffe beslutning om fysisk eller retslig lovliggørelser af eksisterende kystsikringsanlæg, påbud og politianmeldelser.
  2. at administrationen får kompetencen til at træffe øvrige afgørelser efter kystbeskyttelsesloven.

Trafikregulering: 

  1. at administrationen tildeles kompetencen til at vurdere og gennemføre fagligt funderede tiltag på de enkelte sager inden for driftsbudgettet
  2. at administrationen tildeles kompetence til fremadrettet at forhandle med politiet i sager efter færdselslovens § 92
  3. at tiltag der forudsætter særskilt afsættelse af budget fortsat forelægges politisk

Byggelovgivningen:

  1. at administrationen tildeles kompetencen til at træffe afgørelse i sager om fysisk lovliggørelse efter byggeloven, bortset fra sager hvor fysisk lovliggørelse kan medføre væsentligt værdispild.
  2. at udvalget modtager kopi af politianmeldelser i en fortrolig mail.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

 

Udvalget har den 21.06.2018 besluttet følgende ændringer til delegationsplanen

 

  1. at afgørelser om anvendelsesændringer i landzone (planlovens § 35) delegeres til administrationen, såfremt det vurderes at det ansøgte er af mindre betydning for ejendommen og naboer,
  2. at beslutning i henhold til planloven om dispensation eller afslag til afvigelser fra bestemmelser fastlagt i byplanvedtægt, lokalplan eller deklaration uddelegeres til administrationen,
  3. at beslutning om fastholdelse af bestemmelser i bevarende lokalplaner afgøres administrativt. Dispensationer fra bevarende lokalplaner forelægges fortsat til politisk behandling.
  4. at beslutninger om trafiksaneringer på private fællesveje (jf. Lov om Private Fællesvej § 56 og 57) delegeres til administrationen.
  5. at beslutning om at indkalde til vejsyn jf. Lov om private Fællesveje § 48 stk. 1 og stk. 2 delegeres til administrationen
  6. at kompetence til af forhandle med politiet om lokale hastighedsbegrænsninger jf.Færdselsloven § 92 lægges op i udvalget
  7. at Udvalget udpeger en eller flere repræsentanter til deltagelse i vejsyn

 

Forslag til delegationsplan tager afsæt i kommunen samlede delegationsplan besluttet af Byrådet den 30.01.2017

 

Følgende er rettet i nærværende forslag til ny delegationsplan for udvalgets område

 

  • ændringer som følge af ny udvalgsstruktur
  • ændringer fra udvalgets beslutning 21.06.2018
  • rettelser som følge af ny lovgivning på vejområdet
  • ændringer mhp. effektivisering af sagsgange;

 

Forslag til ændring i delegationsplan

 

Spildevand

  • Tilslutningstilladelser til virksomheder, hvor vandet går til renseanlægget. Der er tale om sager, hvor Gribvand har sagt ok til tilslutningen. I Gribskov kommunen er de fleste virksomheder ikke så komplicerede i forhold til spildevand, så hvis vi i det mindste kunne få kompetencen til de ukomplicerede tilslutningstilladelser, kunne vi begrænse sagsbehandlingstiden.

 

Miljøkonsekvensvurderinger

  • Miljøkonsekvensvurderinger. Det ville give mening og spare tid, hvis administrationen har kompetencen til at afgive afgrænsningsudtalelse i forbindelse med miljøkonsekvensvurderinger. Der er heller ikke så meget politikkerne reelt kan beslutte. Afgrænsningsudtalelsen angiver de emner, som skal undersøges nærmere i selve miljøkonsekvensrapporten. Den er baseret på konkret viden og en høring af offentligheden. Politikkerne har selv haft mulighed for at komme med input i den forudgående høringsfase. Selve miljøkonsekvensvurderingen vil senere blive forelagt politikkerne. Denne kompetence ligger hos administrationen i f.eks. Halsnæs og Helsingør kommuner.

 

Kystbeskyttelse

Den 1. september 2018 overtog kommunerne forvaltningen af kystbeskyttelsesloven. Kompetencen til at træffe beslutninger efter loven lå indledningsvis hos det politiske udvalg Miljø, Klima og Kyst. Det vurderes nu, at der er fundet praksis for sagernes behandling, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at kompetencen til behandling af almindelige sager delegeres til administratione

 

  • Udvalget fastholder kompetencen til at træffe beslutning om fysisk eller retslig lovliggørelser af eksisterende kystsikringsanlæg, påbud og politianmeldelser.
  • Administrationen får kompetencen til at træffe øvrige afgørelser efter kystbeskyttelsesloven.

 

Trafikregulering

Kompetencen til at indgå forhandling med politiet jf. færdselslovens § 92 varetages af udvalget. Det er derved udvalget, som skal forhandle med politiet i sager som indvirker på de offentlige vejes udnyttelse eller indretning, samt tilsvarende sager på private fællesveje der er omfattet af afsnit tre i privatvejsloven. Sager omfattet af ovenstående kan bl.a. omfatte, trafiksanering, hastighed, parkering og standsningsforbud, vigepligt, forbud mod visse færdselsarter, etablering af fodgængerfelter. Det bør bemærkes, at det er Politiet der efter forhandling med vejmyndigheden, træffer afgørelse for så vidt angår lokale hastighedsbegrænsninger, ensretning og ubetinget vigepligt. Udvalgets kompetence er derved begrænset til at kommunen i forbindelse med trafiksaneringer og lokale handlingsplaner for trafikken i tættere bebygget område kan tage initiativ til, at politiet træffe afgørelse.

Administrationen samler borgernes, politiets og administrationens seneste ønsker til trafiktiltag på de offentlige veje. Det er sket som et led i at kompetencen er taget op til Udvalget og at Udvalget har besluttet et årshjul for behandling af sager. Der har ikke tidligere være en opsamling af sager for udvalget, og det skal iagttages at denne fremgangsmåde giver en længere behandlingstid for nogle af henvendelserne.

 

På den baggrund foreslår administrationen:

  • at administrationen tildeles kompetencen til at vurdere og gennemføre fagligt funderede tiltag på de enkelte sager, hvis de kan afholdes inden for driftsbudgettet
  • at administrationen tildeles kompetence til fremadrettet at forhandle med politiet i sager efter færdselslovens § 92
  • at tiltag der forudsætter særskilt afsættelse af budget fortsat forelægges politisk

 

Fysisk lovliggørelse efter byggeloven

Afgørelser efter byggeloven om fysisk lovliggørelse i sager om påbud (og evt. politianmeldelse) skal i dag forelægges UBL, bortset fra mindre sager.

 

Vi har rigtig mange sager om lovliggørelse, herunder sager som fører til fysisk lovliggørelse. Den gældende praksis er derfor administrativt tung.

 

Udgangspunktet i en lovliggørelsessag er, at hvis man ville have tilladt et byggeri, hvis der var blevet ansøgt om det forinden, det blev opført, skal der gives en byggetilladelse, også selvom byggeriet allerede er opført. Hvis der derimod ikke er grundlag for at give en tilladelse, skal der meddeldes et afslag, medmindre dette strider mod forvaltningsretlige grundsætninger, som f.eks. proportionalitetsprincippet og værdispildsbetragtninger. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis det kun er de sager, hvor der er store økonomiske værdier involveret, som f.eks. hvor et helt hus eller store dele heraf kræves fysisk lovliggjort. Administrationen foreslår derfor, at afgørelser om fysisk lovliggørelse i sager om påbud, skal træffes af UBL, hvis fysisk lovliggørelse kan medføre væsentligt værdispild. Øvrige afgørelser skal træffes af administrationen.

 

Forslag til ændring af delegationsplan:

  • at administrationen tildeles kompetencen til at træffe afgørelse i sager om fysisk lovliggørelse efter byggeloven, bortset fra sager hvor fysisk lovliggørelse kan medføre væsentligt værdispild.

 

Politianmeldelser

Vi har i dag en praksis om, at hvis en borger ikke efterkommer et påbud og derfor skal politianmeldes, skal udvalget orienteres om dette forud. Baggrunden for dette er, at politikkerne kender sagen, hvis borgeren måtte henvende sig til dem efter modtagelsen af politianmeldelsen.

 

Det er administrativt tungt at skulle forberede en sag til udvalget umiddelbart før en politianmeldelse. Administrationen foreslår, at der ikke længere skal informeres om politanmeldelse. Hvis politkkerne fortsat ønsker at blive informeret forud for en politianmeldelse, foreslår administrationen, at informationen i stedet gives ved en kopi af politianmeldelsen i en fortrolig mail til alle medlemmerne af udvalget.

 

Forslaget indebærer ikke en ændring af delegationsplanen, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, som i følge lovgivningen allerede ligger hos admininstrationen.

 

Forslag til ny intern praksis:

  • Udvalget modtager kopi af politianmeldelser i en fortrolig mail.

 

Effektivisering af sagsgange

 

Optimering af planprocesser vil blive forelagt som separat dagsordenpunkt i 3. kvartal.

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 318 af 28. marts 2017)


Beslutning

1, - 3. Tiltrådt

4. Ikke tiltrådt

5. - 7. Tiltrådt

8. Ikke tiltrådt

 

112. Evaluering af beredskab

Sagsnummer: 14.12.00-G01-4-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvaglet og Byrådet om, der skal igangsættes proces ifm Gribskov Kommunes udtræden af det fælleskommunale beredskabsselskab, Frederiksborg Brand & Redning.

 

Sagen er udsat fra Udvikling, By og lands møde 26.11.2018. Sagsfermstilling er ændret ift den oprindelige sag.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at træffe beslutning om at Gribskov Kommune fortsætter i Frederiksborg Brand og Redning uden yderligere undersøgelser

 

eller

 

  1. at træffe beslutning om at igangsætte undersøgelse af omkostningerne ift en eventuel udtræden af Frederiksborg Brand og Redning

(Se sagsfremstillingens afsnit: Udtræden af Frederiksborg Brand og Redning, for en uddybning af dette)

 


Historik

 Udvikling, By og Land, 26. november 2018, pkt. 305:

  1. Sagen udsættes til ultimo maj 2019.

 

Brian Lyck Jørgensen fraværende


Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet behandlede den 04.09.2017 (pkt. 163) en sag vedr. organisering af beredskabet. Det blev besluttet, at evaluere beredskabssamarbejdet i Frederiksborg Brand & Redning, så der kan tages stilling til om samarbejdet skal ophøre ved opsigelse 1. juli 2019, når aftalen udløber ultimo 2020 eller fortsætte i en ny periode.

 

Sagen blev rejst i forbindelse med det kommende udbud af Frederiksborg Brand & Rednings (FBBR) udførelse af operativt beredskab ved anvendelse af FBBRs køretøjer og materiel. Beredskabsselskabet (FBBR) afgav kontrolbud på ydelsen. Med baggrund i resultatet af udbuddet, traf Beredskabskommissionen den 07.12.2017 beslutning om hjemtagelse af det operative beredskab.

 

Indtil udgangen af 2018 varetages det operative beredskab af Falck, Som konsekvens af beredskabskommissionens beslutning om hjemtagelse af det operative beredskab overgår dette fra 01.01.2019 til FBBR.Frederiksborg Brand & Redning udbød endvidere køretøjer og materiel. Udbuddet omfattede levering af tanksprøjter, vandtankvogne, drejestiger, både, bådtrækker, slangetender, specialkøretøj mv.

 

Frederiksborg Brand og Redning orienterede på udvalgets møde 29.10.2018 om status for hjemtagelse af beredskab pr. 01.01.2019. 

 

Orienteringen omhandlede tidsplan, overenskomstforhold, brandstationer, bemanding, køretøjer og materiel, vagtcentral samt tiden frem. Hjemtagelse af det operative beredskab betyder rent praktisk, at det operative beredskab der hidtil har været varetaget af Falck, fremover at blive varetaget af Frederiksborg Brand og Redning. Præsentation fra orienteringen for udvijkling, By og Land 29.10.2018 er vedlagt som bilag 1.

 

Kritik fra brandmænd i 2017

Samtidig med Byrådets behandling af sag vedr. organisering af beredskabet 04.09.2017, var der en del bekymring fra brandmændende fra stationerne i Gilleleje og Helsinge. Bekymringen udsprang bl.a. af det forestående udbud, en oplevelse af manglende dialog med ledelsen, utilfredshed med udstyr samt en bekymring ifm. den risikobaserede dimensionering og om de lokale stationer ind imellem blev sparet for udrykninger. Beredskabschefen har efterfølgende bl.a. orienteret om at nærmeste ledige ressource altid tilkaldes. Notat fra FBBR vedr assistancer til og fra Gribskov er vedlagts om bilag 2.

 

I forbindelse med byrådets behandling af ovennævnte sag blev borgmesteren bemyndiget til at holde dialogmøder med brandmændende på de to stationer i kommunen. Siden da har der været en øget dialog mellem ledelsen i FBBR og brandmændende herunder også tillidsrepræsentanter samt ledelsen på de enkelte stationer, ligesåvel som uoverensstemmelser vedr. udstyr er løst. Senest har der været opmærksomhed om udfordringer ift brug af GPS, højere forbrug af diesel og skumvæske, hvilke stationer der kaldes ud fra samt antal brandmænd til de enkelte hændelser. FBBR oplyser at der er opmærksomhed ift. alle punkterne

 

Redningsberedskabets Strukturreform

Frederiksborg Brand og Redning blev etableret som led i Redningsberedskabets Strukturreform. Senest den 01.01.2016 skulle de daværende 87 beredskaber i Danmark være reduceret til 20 kommunale beredskabsenheder, som kommunerne skulle drive i fællesskab. Strukturreformen blev aftalt mellem regeringen og KL som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2015. De nye beredskabsenheder skulle organiseres som kommunale selskaber i henhold til § 60 i den kommunale styrelseslov.

Baggrunden for strukturreformen var betydelige effektiviseringsgevinster, med fortsat højt serviceniveau for borgerene. Det kommunale bloktilskud blev nedreguleret med 50 mio i 2015 og med 75 mio i 2016 og frem som led i Økonomiaftalen for 2015. Dengang forventedes det, at Gribskov Kommune kunne spare et årligt beløb på ca. 1,27 mio. kr. (2019-niveau)

 

Efterfølgende blev det besluttet, at Gribskov kommuneommunen ikke ville hente den fulde besparelse, da der var et ønske om, via en tilkøbsaftale, at fastholde serviceniveauet ift. den risikobaserede dimensionering godkendt af beredskabskommissionen, Som det fremgår af tabellen herunder ligger den årlige udgift til denne omkring de 750.000 kr. På den baggrund vil det være nærliggende at forvente en årlig besparelse på rundt regnet ½ mio. kr. årligt.

 

Der er 7. maj iværksat en proces, med henblik på at udarbejde et katalog med effektiviseringspotentialer for at indfri den ønskede 2 % effektivisering samt styrkelse af egenkapitalen til det dobbelte indenfor en 3-årig periode. Brandstationerne vil få mulighed for at pege på muligheder, ligesom organisatoriske tilpasninger samt driftsoptimeringer og digitalisering af processer m.v. vil indgå

 

Udgifter til beredskab 2013 - 2023 (OBS! alle beløb omregnet til 2019-priser) (se også bilag 3 for større version):

  • Udgifter til beredskabet fra 2013 til 2016 hvor FBBR blev oprettet,
  • Udgifter fra 2016-2018 med Falck som fortsat leverandør af operativt beredskab
  • De forventede udgifter for Gribskov Kommune i perioden 2019-2023 ved en forbliven i FBBR

  

 

Der er følgende forklaringer til tabellen:

  • Tal for perioden 2013-2018 viser regnskabstal, men tal for perioden 2019-2023 er baseret på budgettal og forventede udgifter
  • Fra 2016 har FBBR opkrævet betalinger for assistance ved byggesagsbehandling og ved deltagelse i andre samarbejdsfora. Beløbet er skønnet til 102.816 kr. årtligt og det baserer sig på et gennemsnit af de faktiske udgifter i 2016 og 2017.
  • Den 25.4.2019 vedtog Beredskabskommisionen et nyt budget for FBBR i perioden 2020-2023. De tal fremgår af kolonnen "Direkte udgifter vedrørende Beredskabsramme" - Men bemærk at de er omregnet til 2019-priser
  • Kolonnen "Korrigeret budget viser de forventede udgifter for Gribskov Kommune vedrørende FBBR, på baggrund af Beredskabskommisionen budgetvedtagelse fra 2018 for perioden 2019-22

    

Tabellen viser følgende:

  1. I perioden 2013-2015 var den gennemsnitlige årlige udgift (19-priser) 7.121.000 kr.
  2. Når der tages højde for indirekte udgifter brugte Gribskov kommune 7.258.000 kr. i 2018 (omregnet til 19-priser), hvilket var en smule over tidligere års gennemsnitsudgifter til Falck - men det var også første gang at det var tilfældet.
  3. Hvis kommunen forbliver i FBBR, må det forventes at udgifterne for Gribskov kommune vil falde til 6.910.000 kr. fra 2020 og frem. Det skyldes 2 forhold: Beredskabskommisionen vedtog i 2018, at der skulle findes årlige effektiviseringsgevinster på 2 % i en 4 årig periode.Men i Beredskabkommisionens seneste budgetbeslutning af 25.4.2019 ses det, at beslutningen fra 2018 er justeret, så den samlede budgetreduktionen stopper tidligere, mens reduktionen i 2019 og 2020 tilsyneladende er større end forventet

 

Konklusion:

Såfremt Kommunen forbiver i FBBR, må det forventes, at kommunens årlige omkostninger inklusiv afledte udgifter fra 2020 og frem vil komme til at ligge ca. 210.000 kr. under hvad der i gennemsnit blev brugt i perioden 2013-2016.

 

Det ligger langt fra den forventede gevinst på 1.270.000 kr. dengang bloktilskuddet blev reguleret og FBBR blev oprettet. Men det hører med i billedet at kommunen efterfølgende har besluttet at tilkøbe ydelser for 750.000 kr.

Korrigeres der for dette, ville man forvente en årlig besparelse på ca. 0,5 mio. kr.

 

Bilag 4, 5, 6 og 7, sammenfatning af FBBRs regskaber og årsregnskaber for FBBR for 2016, 2017 og 2018 er fremsendt til Udvikling, By og Lands medlemmer og tilføjet dagsordenspunktet ved protokollering af mødet 28.05.2019.

 

Orientering om budgetmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune som følge af Beredskabskommisionens budgetvedtagelse fra den 25.4.2019 (se også bilag 3 for større version)

I forbindelse med forelæggelsen af denne sag, har administrationen fundet anledning til at orientere UBL om de budgetmassigekonsekvenser for Gribskov Kommune, som følge af de senest besluttede budgetændringer for FBBR.

Tallene er baseret på det senest fremsendte budget fra FBBR under hensyntagen til at de har oplyst, at de angivne beløb i den oversigt alle er i 2020-priser. Administrationen har efterfølgende omregnet dem til 2019-priser

  

Konsekvenser for de forventede betalinger til Gribskov Kommune som følge af de ændrede forudsætninger i Beredskabskommisionens budgetbeslutning af 25.4.19 (Set i.f.t deres beslutning fra året før)

 

 

Udtræden af Frederiksborg Brand og Redning

 Af vedtægterne for Frederiksborg Brand og Redning fremgår vedr. udtrædelse:

 

18 Udtræden

18.1 De deltagende interessenter kan tidligst udtræde af Frederiksborg Brand og Redning med virkning fra 31. december 2020, og det skal ske med minimum 18 måneders varsel. Efterfølgende kan udtræden ske med minimum 18 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Udtræden kan dog ske tidligere, hvis alle interessenter er enige herom.

 

18.2 Ved en eller flere interessenters udtræden opgøres Frederiksborg Brand og Rednings aktiver og passiver, og der afsættes de fornødne beløb til at varetage Frederiksborg Brand og Rednings løbende forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til eventuelle indgåede aftaler med en leverandør om brandslukning m.v.

 

18.3 Er Frederiksborg Brand og Rednings nettoformue negativ, er den udtrædende interessent forpligtet til at betale sin andel af underdækningen, inden udtrædelse kan ske. Andelen opgøres på baggrund af de fastsatte fordelingstal, jf. pkt. 6.1. Indbetaling skal ske senest 14 dage efter, at den udtrædende interessent har modtaget skriftligt påkrav herom.

 

18.4 Er Frederiksborg Brand og Rednings nettoformue positiv, udbetales en andel heraf til den udtrædende interessent. Andelen fastsættes på baggrund af de fastsatte fordelingstal, jf. pkt. 6.1.

 

18.5 Vilkårene for udtræden skal godkendes af tilsynsmyndigheden.

 

18.6 En interessent kan under forudsætning af tilsynsmyndighedens godkendelse, udtræde af Frederiksborg Brand og Redning tidligere end den 31. december 2020, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

 

En konsekvens af, hvis det besluttes at igangsætte analyse af udtræden af FBBR, vil omfatte indledende undersøgelse af oprettelse af eget beredskab, herunder beredskabskommission, aftale med beredskabsudbyder om levering af den operative del, ansættelse af en beredskabschef, der også må forventes at skulle varetage opgaver i relation til byggesagsbehandling, brandeftersyn m.v. Et overslag ses herunder

 

Økonomi

Opgave

Bemærkninger

Omkostninger

Udbud

Niveauer:

  • EU-udbud af større karakter herunder visse førstegangsudbud estimerer vi med 60 arbejdsdage
  • Genudbud, deltagelse af projektgruppe i SKI og mindre nyere EU-udbud med 40 arbejdsdage
  • Mindre udbud fx ved grænseoverskridende interesse, miniudbud etc. estimerer vi med 10 arbejdsdage

 

Ca. 60 arbejdsdage

 

Kr. 165.500 incl OH.

Rekruttering

Seneste tilbud på rekruttering størrelsesordenen Kr. 115.000. Dertil administraative ressourcer fra CSHR

Kr. 115.000

Styregruppe-/projektgruppe

Forventet antal timer (15 møder a 1,5 timer) 8 deltagere.

Kr. 64.000

Analyse - konsulentressourcer

Forventet antal timer (100)

Kr. 36.000

Medarbejderressourcer DTO

Forventet antal timer (150)

Kr. 54.000

Ekstern bistand

Forventet antal timer er ikke endeligt estimeret men forventede min. udgifter udgør:

Kr. 100.000

 

Ovenstående beløb er alene et foreløbigt estimat af de indledende udgifter forbundet med udtræden af Frederiksborg Brand og Redning. Hertil kommer selve driften af beredskabet (se oversigt med budget for beredskab 2013-2022).

 

En endelig vurdering af udgifter og ressourcer vil først kunne afklares, hvis der træffes beslutning om at igangsætte en nærmere analyse af konsekvenserne af Gribskov Kommunes udtræden af Frederiksborg Brand & Redning

 


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af den 28.03.2017

 


Økonomi

Se sagsfremstillingen


Beslutning
  1. Udgår
  2. Anbefaling tiltrådt

Bilag

113. Orientering om brandsikkerhed på plejecentre

Sagsnummer: 82.13.10-P30-4-18


Resume

Udvikling, By og Land får sagen til orientering om håndtering af brandsikkerhed på vores plejecentre. Sagen er på dagsordenen, fordi Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om brandsikkerhed på plejecentre, som Gribskov Kommune har besvaret.

 


Sagsfremstilling

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ultimo 2018 udsendt et spørgeskema til undersøgelse af brandsikkerheden på plejecentre. Undersøgelsen er iværksat på baggrund af branden i Farsøhthus Plejecenter den 3. august 2018, hvor 3 personer omkom.

 

Udvalget for Udvikling, By og Land blev på deres møde den 19. februar orienteret om, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen mener, at brandsikkerhedsforanstaltningerne på plejecentrene i Gribskov Kommune ikke er i overensstemmelse med de brandkrav, som var gældende, da bygningen blev opført eller ombygget senest. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en tilbagemelding, hvor kommunen redegør for, hvilke initiativer der igangsættes for, at plejecentrene lever op til den krævede brandsikkerhedsmæssige standard.

 

Administrationen har derfor været i dialog med styrelsen og fulgt op på styrelsens henvendelse. Gribskov Kommune lever op til de krav, som er anført i de gældende bygningsreglementer og eventuelle dispensationer.

 

Hvad gør Gribskov Kommune i hverdagen for at sikre høj brandsikkerhed på kommunens plejecentre?

 

På de enkelte plejecentre i kommunen er der fastsat procedure for brandsikkerhed. Disse procedure fremgår af vedlagte bilag.

 

Ved årsskiftet 2015/16 blev der igangsat en proces, hvor alle ældre detektorer og ABA-central på kommunens plejecentre bliver udskiftet til nyeste teknologi. Dette for at sikre en så hurtig detektering af brand som muligt. Pt. mangler kun Bakkebo at få udskiftet ABA-anlæg. Bakkebo har det nyeste af de ældre anlæg. Anlægget på Bakkebo forventes udskiftet i 2019 eller 2020.

 

Gribskov Kommune udvælger årligt ca. 6 af kommunens egne bygninger, som bliver gennemgået i et såkaldt "RABB-besøg". Her deltager repræsentanter fra Risikostyring, Arbejdsmiljø, Bygning og Brand (heraf navnet RABB) samt repræsentanter fra den enhed, som er hjemmehørende i ejendommen - typisk den daglig ledelse, serviceleder samt arbejdsmiljørepræsentant. I denne turnus for udvælgelse af bygninger indgår plejecentrene også. Ved disse besøg indkøber Gribskov Kommune Frederiksborg Brand og Redning til at foretage den brandmæssige gennemgang af bygningen. Dette sker typisk samtidig med et brandsyn.

 

Brandsikkerheden på kommunens plejecentre indgår på lige fod med øvrige forhold i kommunens risikovurdering og udviklingen i bl.a. mobile og midlertidige sprinkleranlæg følges.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
  1. Taget til efterretning

Bilag

114. Råstofplan 2020 - partshøring af forslag til grave- og interesseområder

Sagsnummer: 01.09.10-P17-2-19


Resume

Region Hovedstaden har sendt forslag til nye grave- og interesseområder i Råstofplan 2020 i partshøring fra den 24. april til den 6. juni 2019. Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar fra Gribskov Kommune (bilag1).

 

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale et høringssvar overfor Økonomiudvalget og Byrådet. Af hensyn til høringsfristen vil administrationen indsende høringssvaret inden behandlingen i Økonomiudvalget og Byrådet med forbehold for den politiske behandling. Eventuelle supplerende bemærkninger fra byrådet vil således blive eftersendt til Region Hovedstaden.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende udkast til høringssvar fra Gribskov Kommune til forslag til nye grave- og interesseområder i Råstofplan 2020 for Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden er ved at udarbejde et forslag til Råstofplan 2020. En del af opgaven med råstofplanlægning består i at finde og udpege nye områder til råstofindvinding. Råstofplanen fastlægger rammerne for fremtidige tilladelser til råstofindvinding og er dermed omfattet af miljøvurderingslovens krav om miljøvurdering.

Regionen har gennemgået de mulige graveområder med henblik på at identificere væsentlige indvirkninger på miljøet, som skal undersøges nærmere i miljøvurderingen.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Råstofplan 2020 er der udpeget to nye graveområder i hhv. Ammendrup og Dronningmølle samt et nyt interesseområde i Laugø.

      

Kortet viser forslag til nyt graveområde ved Ammendrup/Høbjerg        Kortet viser forslag til nyt graveområde ved Dronningmølle

Kortet viser forslag til nyt interesseområde ved Laugø

Proces for råstofplanlægningen

I følge råstofloven skal regionen hvert fjerde år gennemgå råstofplanen for at vurdere, om der er behov for justeringer eller en revision af planen. Vurderingen tager udgangspunkt i en redegørelse. Region Hovedstaden har i foråret 2018 haft redegørelse for Råstofplan 2016 i offentlig høring. Gribskov Kommune sendte i den forbindelse høringssvar til regionen (behandlet på byrådsmøde d. 14. maj 2018).

 

Regionsrådet besluttede på baggrund af redegørelsen den 21. august 2018, at der skulle udarbejdes en ny råstofplan. Udarbejdelsen af Råstofplan 2020 startede med udarbejdelsen af et debatoplæg, hvor der blev indkaldt forslag og ideer til planen.

 

Efter debatperioden har Region Hovedstaden udarbejdet et forslag til ny råstofplan, hvor høringssvarene fra redegørelsen og debatoplæg indgår. I forslaget er der udpeget nye råstofgraveområder, hvortil der udarbejdes en miljøvurdering/miljøscreening af de nye graveområder. Det er disse oplæg til graveområder og deres miljøgennemgange samt forslag til nye interesseområder der nu er i partshøring fra den 24. april til den 6. juni 2019.  

 

Graveområder og råstofinteresseområder

Råstofindvindingsområder er i råstofplanlægningen delt op i råstofinteresseområder og råstofgraveområder.

 

Råstofinteresseområder er områder, hvor der forventes at være råstoffer i undergrunden, men hvor der er behov for nærmere undersøgelser for at vurdere om det reelt er rentabelt og muligt at indvinde råstofferne, samt afdækning af eventuelle konflikter.

 

Råstofgraveområder er områder af næste videnstrin, hvor gravning i området er afklaret i forhold til andre interesser og fredninger, samt at der er foretaget de nødvendige undersøgelser af råstofressourcen i forhold til mængde, tilgængelighed og påvirkningen af omkringliggende miljø ved udgravning. Derfor er et råstofgraveområde et område der er klargjort til at blive gravet, men kun mangler en konkret indvindingstilladelse. En Indvindingstilladelse gives som hovedregel inden for et udlagt graveområde, da forundersøgelser allerede er lavet ved udpegning til graveområde - dog skal naboer og andre høres i minimum 4 uger inden der træffes afgørelse om indvindingstilladelse.

 

Regionens vurderinger af mulige miljøpåvirkninger af forslag til nye graveområder i Råstofplan 2020

Vurderingerne er vedlagt som bilag 2 og 3.

 

Ved nyt graveområde ved Ammendrup/Høbjerg vurderer regionen:

  • At en udvidelse af det nuværende graveområde, kan have en væsentlig indvirkning vedrørende bortgravning af beskyttet dige samt gener ved indvinding tættere på beboelserne i landsbyen Høbjerg. Disse forhold bør derfor vurderes nærmere. 

 

 Ved nyt graveområde ved Dronningmølle vurderer regionen:

  • At området ikke kan indgå i det kommende forslag til Råstofplan 2020, da påvirkningen af de kulturhistoriske- og landskabelige værdier vil være væsentlige, og at det ikke er muligt at opstille tilstrækkelige afværgeforanstaltninger.

 

Forslag til høringssvar

Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar fra Gribskov Kommune.

Høringssvaret omhandler bl.a. bemærkninger til:

 

  • Graveområde Ammendrup, hvor kommunen opfordrer til at holde en afstand på minimum 100 meter til Høbjerg. Kommunen er enig med regionen ift. at undersøge nærmere hvorvidt der kan gives dispensation til at sløjfe diget langs grænsen mellem det eksisterende graveområde og den foreslåede udvidelse.
  • Graveområde Dronningmølle, der ligger lige op ad Ruslandsfredningen. Kommunen er enig i regionens vurdering af, at området ikke kan indgå i det kommende forslag til råstofplan 2020, og bør derfor udgå.
  • Interesseområde Laugø, hvor der bør tages hensyn til beskyttet diger. Derudover opfordrer kommunen til at revidere området så beskyttelseslinjerne for 2 fortidsminder i form af rundhøje udgår.

 

I høringssvaret bemærkes det også, at graveområder bør begrænses således at ét graveområde færdiggraves ad gangen, samt at der sættes en tidsfrist på eksempelvis 10 år. Kommunen opfordrer til, at de områder der er udgravet, lukkes og færdigbehandles hurtigst muligt. 

Administrationens forslag til høringssvar er i sin helhed vedlagt som bilag til sagen

 


Lovgrundlag

Lov om Råstoffer, lovbekendtgørelse 124 af 26. januar 2017


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Region Hovedstaden indkalder partshøringer til nye grave- og interesseområder i Råstofplan 2020 i perioden 24. april til 6. juni 2019.


Beslutning
  1.  Anbefaling tiltrådt

Bilag

115. Planstrategi 2019 - proces for behandling af delemner

Sagsnummer: 01.02.00-P15-1-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at godkende oplæg til udarbejdelse af planstrategi, med udgangspunkt i opsamling fra indledende temadrøftelser af strategiens indhold.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende det videre forløb for udarbejdelse af Planstrategi 2019, som skitseret i dagsordenteksten, herunder at beslutte om der skal ske indledende dialog med særskilte interessenter i forbindelse med udarbejdelse af strategien.

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet skal i henhold til planloven vedtage og offentliggøre en planstrategi hvert 4. år, i første halvdel af byrådsperioden. Det vil sige, at der skal udarbejdes en planstrategi inden udgangen af 2019.

 

Strategien skal indeholde byrådets vurdering af kommunens udvikling, en vurdering af planlægning siden sidst, samt en beslutning om i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres.

 

Byrådet godkendte 05.02.2019 proces for udarbejdelse af Planstrategi, samt at FNs verdensmål for bæredygtig udvikling inddrages i udarbejdelsen af planstrategien.

 

Byrådet drøftede til byrådsseminaret 23.04.2019 oplæg til delemner for planstrategien, herunder aktuel viden om udviklingstendenser og indledende politiske opmærksomheder og prioriteringer.

 

Udvikling, By og Land behandler nu punktet for at godkende hvilke emner, der på baggrund af byrådets drøftelser til byrådsseminaret, konkret skal laves oplæg til og behandles på kommende udvalgsmøder.

 

Planstrategiens overordnede fokus og type strategi

Planstrategi 2019 udarbejdes i tæt relation til planlovens krav og derved til behov og muligheder for tilpasning af kommunens administrationsgrundlag på planområdet, kommuneplanen.

 

En strategi på planområdet kan tænkes bredere, og bør ses i en bredere kontekst, end planområdet alene. Udarbejdelse af planstrategien koordineres og afstemmes derfor med det pågående arbejde med visionsarbejdet "Gribskov - et attraktivt samfund", der vil angive den overordnede ramme for kommunens udvikling.

 

Med udgangspunkt i byrådets indledende temadrøftelser kan planstrategien tage udgangspunkt i overordnede principper:

  • Udvikling med udgangspunkt i kommunens særlige kvaliteter og lokale forskelle
  • Fokus på fleksible udviklingsmuligheder både i forhold til bosætning og beskæftigelse
  • Understøtte lokalt engagement, særlige initiativer og iværksætteri
  • Planlægning for at understøtte nuværende borgere, erhvervsliv og sommerhusejere, samt at tiltrække nye borgere, turister, herunder turismeerhverv, og sommerhusejere

 

Type strategi?

Den type strategi, der her lægges op til sigter mod afklaring af eventuelle konkrete krav og rammer i plangrundlaget. Der er derved fokus på styring af indsatser. Da der imidlertid samtidig er særligt fokus på fleksibilitet, herunder løbende tilpasning til nye initiativer, er den strategiske tilgang forholdsvis ukonkret og usikker, og derved også forholdsvis kortsigtet.

 

Planstrategiens rolle som rammen for ændringer i administrationsgrundlaget og derved de krav og muligheder kommunen lægger for private tiltag og udviklingsmuligheder, betyder at planstrategien udgør et felt, hvor kommunens arbejde møder private interesser. Der bør derfor være fokus på så vidt muligt, at lave en klar forventningsafstemning, herunder fokus på hvordan der skabes dialog som del af fastsættelse af strategien.

 

Strategiens delemner og oplæg til fokus for kommende politiske behandlinger

I oplægget til byrådsseminaret blev der taget udgangspunkt i forholdsvis neutrale temaer: Kommunens rolle, Natur og Kyst, Bosætning og Beskæftigelse. Tanken er at de lidt neutrale temaer har mulighed for at blive vinklet efter hvilke særlige fokuspunkter der vil blive arbejdet videre med. I forhold til den kommende konkretisering af indholdet, fastholdes de nuværende overskrifter i første omgang.

 

For at afklare indholdet og detaljeringsgraden i planstrategien skal Udvikling, By og Land til kommende temadrøftelser, tage stilling til en række konkrete spørgsmål. Nedenstående er en oversigt over de emner og spørgsmål, der kan tages op og som administrationen kan udarbejde et oplæg til.

 

Natur og Kyst

Kommunens naturværdier og særligt kyststrækningen er central i forhold til kommunens samlede fortælling, branding af kommunen og den videre turismeudvikling. Der kan komme mange nye initiativer, der vil bygge på natur og kyst, eksempelvis er Nationalpark Kongernes Nordsjælland og de initiativer, der vil knytte sig hertil, eksempel på de nye tiltag og ændringer, der forventes at ske de kommende år.

 

Derudover er der i Planloven åbnet nye muligheder for udvikling i kystnærhedszonen, herunder udpegning af udviklingsområder, der også vil indgå i kommende kommuneplanrevision, og derved planstrategien.

 

Fokuspunkter og spørgsmål, der analyseres og udarbejdes oplæg til, til udvalgets kommende temadrøftelser:

 

Kystområdet:

  • Udviklingsområder: hvilke muligheder er der i Gribskov Kommune for udpegning af udviklingsområder, hvor ligger det og hvilke fordele og udfordringer er der ved de enkelte placeringer?
  • Hvilke udviklingsmuligheder er der omkring Rågeleje?
  • Hvilke muligheder er der for udpegning af nye sommerhusområder?
  • Kan vi understøtte mulighederne for etablering af helårsturisme, så som feriecenter ved Gilleleje, havbad mv.?

 

Naturområder i øvrigt:

  • Hvordan kan vi understøtte beskyttelsen af naturområder og kystkiler og samtidig fremme tilgængeligheden?
  • Hvordan kan plangrundlaget give mulighed for etablering af velkomstcenter for nationalparken i Esrum?

 

Bosætning

Der er ønske om at fastholde og understøtte lokalsamfund (med fokus på skoler) og lokale fællesskaber, samt at sikre fleksible udviklingsmuligheder.

 

Understøtte udviklingen af lokalsamfund:

  • hvilke muligheder er der for at sikre boligudbuddet, for de forskellige generationer, i lokalsamfund i forhold til byudvikling og fortætning? Eksempelvis når der er efterspørgsel efter seniorboliger.
  • hvordan kan vi understøtte udviklingen indenfor de enkelte lokalområder og hvordan skal disse defineres?
  • hvordan kan vi styrke udviklingen af den digitale infrastruktur?

 

Sikre lokale kvaliteter

  • Skal vi opdatere byprofilerne i Helsinge, Gilleleje og Græsted?
  • Hvordan skal vi arbejde strategisk med udviklingen i landsbyer?

 

Beskæftigelse

Fokus på at understøtte eksisterende beskæftigelsesområder, herunder handelslivet og erhvervsvirksomheder, som bygge-anlæg og produktionsvirksomheder. Derudover understøtte iværksætteri og fleksibilitet i plangrundlaget i forhold til at imødekomme nye ideer og projekter.

 

Planloven stiller nu derudover krav om at produktionserhverv skal udpeges og kommunerne har mulighed for at udpege områder reserveret til produktionserhverv. Derudover giver planloven mulighed for at hæve tilladte butiksstørrelser.

 

Produktionserhverv og erhvervsområder

  • Kortlægning af produktionserhverv og status for planlægning for erhvervsområder - understøtte lokale virksomheder, men ikke behov for at tiltrække nye miljøtunge virksomheder

 

Detailhandel

  • Tilpasning af centerafgræsning i Helsinge, Gilleleje, Græsted og eventuelt Blistrup.
  • Tilpasning af tilladte butiksstørrelser i henhold til planlovens muligheder

 

Iværksætteri og fleksibilitet

  • Analyser og anbefalinger i forhold til hvordan plangrundlaget kan tilgodese nye initiativer

 

FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling

De danske kommuner har gennem økonomiaftale for 2019 mellem KL og regeringen forpligtet sig til at bidrage til realisering af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål. Flere og flere virksomheder, regioner og kommuner er begyndt at benytte de 17 mål som en referenceramme for ledelse og politikformulering, hvilket giver nye perspektiver og muligheder for udvikling. Verdensmålene er vedlagt som bilag.

 

Administrationen har identificeret de verdensmål, der umiddelbart vurderes at være relevante at inddrage i forhold til planstrategien. Det er først og fremmest mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund samt 13: Klimaindsats. Derudover er delmålene 3: Sundhed og trivsel, 4: Kvalitetsuddannelse, 6: Rent vand og sanitet, 7: Bæredygtig energi, 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, 9: Industri, innovation og infrastruktur, 12: Ansvarligt forbrug og produktion, samt 15: Livet på land også delvist relevante.

 

Udvalget præsenteres i forbindelse med kommende temadrøftelser, et oplæg til endelig stillingtagen til hvilke verdensmål, der skal arbejdes med i planstrategien.

 

Inddragelse af interessenter

Inddragelse og dialog med interessenter er vigtig i forbindelse med vedtagelse af planstrategien. Planloven stiller krav om at der gives mulighed for i minimum otte uger, at fremsætte ideer, forslag mv, samt afgive kommentarer til den offentliggjorte strategi.

 

Det vil dog også være muligt at etablere dialog i forbindelse med udarbejdelse af strategien.

 

Udvalget bedes tage stilling til hvorvidt, der skal etableres indledende dialoger med særskilte interessenter, i forbindelse med behandling af delemner.

 

Oplæg til proces for udarbejdelse af planstrategien

Administrationen anbefaler, at de videre drøftelser sker på udvalgets møde til efteråret, hvor de skitserede emner uddybes på særskilte dagsordenspunkter, med to emner til drøftelse til hvert udvalgsmøde.

Da planstrategien er en politisk strategi, der i den skitserede udgave omhandler konkrete emner, anbefaler administrationen, at tidlig inddragelse sker, hvor der er behov for at indhente supplerende oplysninger om konkrete emner. Det kan ske ved møder med konkrete interessenter.

 

Administrationen vurderer, at det vil være relevant at inddrage følgende interessenter i forhold til de enkelte emner:

 

Natur og Kyst:

  • Overordnet dialog og orientering om arbejdet i Det Grønne Dialogforum.
  • Dialog med sekretariat for Nationalpark Kongernes Nordsjælland om omfang og placering af besøgscenter i Esrum (administrationen kan varetage det møde)
  • Hvis der efter udvalgets drøftelser vælges at arbejde med konkrete nye udpegninger af sommerhusområder eller udviklingsområder, skal der indgås dialog med det pågældende område.

 

Bosætning:

  • Fastsættelse af byprofiler kan ske i fælles dialog med byernes centrale aktører, så som erhvervsforeninger, borgerforeninger mv. Det er dog muligt først at lave den konkrete dialog og konkretisering i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen og at planstrategien alene angiver at det er et arbejde, der skal ske.
  • Strategi for landsbyer bør ske i dialog med landsbyerne. Da denne dialog dog først skal afgrænses og potentielt kan være omfattende anbefaler administrationen at den først sker i forbindelse med revision af kommuneplanen.

 

Beskæftigelse:

  • Ændring af centerafgrænsningen i Helsinge, Gilleleje og Græsted, samt ændring af tilladte butiksstørrelse bør ske på baggrund af dialog med byernes detailhandel. Den endelige afgrænsning af centerområderne kan dog vente med at ske i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen.

 

Derudover anbefaler administrationen at borgerdialogen om planstrategien sker efter godkendelse af den samlede strategi i forbindelse med høringsperioden.

 

Procesplan tilføjet som bilag 2 ved protokollering


Lovgrundlag

Planloven, Lovbekendtgørelse 287 af 16.04.2018

 


Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Udarbejdelse af planstrategien vurderes at kræve et ressourcetræk på ca 160 timer. Ved realisering af den fulde skitserede tidligere inddragelse, herunder dialog med byerne og afgrænsning af centerområderne, vurderes arbejdet at være en halv gang højere, svarende til omkring 240 timer.


Høringsperiode og høringsparter

I henhold til Planloven fastsættes en perioden på otte uger til fremsættelse af ideer, forslag, kommentarer til den offentliggjorte strategi.


Beslutning
  1. Tiltrådt

Bilag

116. Forslag til lokalplan 314.02 for boligområdet Bavne Ager Eng - godkendelse af lokalplanforslag og miljøscreening

Sagsnummer: 01.02.05-P16-1-19


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale Byrådet en beslutning om forslag til lokalplan 314.02 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje skal sendes i offentlig høring, og at planen ikke skal miljøvurderes.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende, at forslag til lokalplan 314.02 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje bliver sendt i offentlig høring i 8 uger
  2. at beslutte at forslag til lokalplan 314.02 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje ikke skal miljøvurderes
  3. at Udvikling, By og Land bemyndiges til at godkende lokalplanen endeligt hvis der kommer høringssvar
  4. at administrationen bemyndiges til at godkende lokalplanen endeligt hvis der ikke kommer høringssvar

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på møde den 10. december 2018, at sælge byudviklingsområdet Bavne Ager Eng til Strandhavehus A/S på betingelse af, at der kan udarbejdes en lokalplan for projektet. Desuden blev det besluttet at igangsætte udarbejdelse af et forslag til lokalplan.

 

Indholdet af forslag til lokalplan

Forslag til lokalplan 314.02 for boligområdet Bavne Ager Eng omfatter et ubebygget areal i byzone i den sydlige del af Gilleleje (matr.nr. 3d Fjellenstrup by, Gilleleje). Arealet er den sidste del af byudviklingsområdet langs Bavne Ager i Gilleleje. Arealet er omfattet af kommuneplanramme 2.B.14 i Kommuneplan 2013-25, og lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med dette. Boligområdet har adgangsvej via Bavne Ager.

 

Bavne Ager Eng ligger i den sydlige del af Gilleleje. Området ligger tæt på bymidten i Gilleleje og tæt ved Fjellenstrup trinbræt og Gilbjergskolen. Området er mod syd og øst omgivet at nyere boligbebyggelser, der er opført indenfor de senere år, mod vest er der ved at blive bygget et nyt plejecenter og seniorboliger. Mod nord ligger der et større parcelhusområde fra 1970´erne. Syd for Parkvej er der udlagt et større byudviklingsområde til boliger. Se kortet herunder.

 

 

 

 

Forslaget til lokalplan giver mulighed for opførelse af op til 40 boliger – 10 boliger i en etage samt 30 boliger, der opføres som 2- etagers byggeri med lejligheder. Desuden giver lokalplanen mulighed for opførelse af et fælleshus på op til 150 m2 til brug for områdets beboere. Endvidere kan der opføres mindre udhusbygninger og lignende.

 

Boligerne opføres rundt om et sø- og moseområde, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Tilstanden af det beskyttede naturområde må ikke ændres uden dispensation fra kommunen. For at sikre sø- og moseområdet, er der udlagt en bufferzone på 15 hhv. 5 meter omkring det område, der er registeret som §3-område. Der må ikke opføres byggeri i bufferzonen. 

 

Der er i området fundet yngleforekomster af spidssnudet frø, der er opført på habitatdirektivets bilag IV.I forbindelse med bebyggelsen skal der sikres at området fortsat kan fungere som yngle- og levested for de beskyttede paddearter.

 

Forslaget til lokalplan bestemmer at stiforbindelsen i den nordlige del af lokalplanområdet skal fastholdes og at der fortsat skal være stiforbindelse til boligområderne vest og nord for lokalplanområdet. Desuden skal der etableres en sti rundt om sø- og moseområdet. Der skal endvidere etableres fælles udenomsarealer.

 

Der skal anlægges 2 parkeringspladser til hver af boligerne i 1 etage samt 1½ parkeringsplads til hver af boligerne i 2 plan. Desuden skal der anlægges mindst 3 parkeringspladser til fælleshuset.

 

Lokalplanforslaget deler området op i to delområder, hvor bebyggelsen indenfor hver af de to delområder skal fremstå ensartet. Boligerne skal opføres med tosidig taghældning med valm og med en højde på max 8,5 meter. Til boligerne på 1. sal vil der blive etableret ud - eller indvendig trappeadgang. Facader skal fremstå i hvide, lyse sandfarver samt deres blanding af sort og hvid til grålige nuancer. Tage skal være i sorte, gråsorte eller røde nuancer.  

 

Forslag til lokalplan kan ses i bilag.

 

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen er at der er tale om en mindre boligudbygning af lokal karakter, og at der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning. Den væsentligst miljøpåvirkning vurderes at være påvirkning af sø- og moseområdet og påvirkning af yngle- og levesteder for beskyttede paddearter. Byggeriet som lokalplanforslaget giver mulighed for, vurderes at blive tilrettelagt således, at der tages hensyn til de beskyttede naturområde og at området fortsat kan fungere som yngle- og levested for de beskyttede padder.

 

Miljøscreeningen kan ses i bilag.

 

Delegation

Da der er tale om salg af et kommunalt areal fremgår det af delegationsplanen, at Byrådet skal godkende forslag til lokalplan. Administrationen foreslår, at Udvikling, By og Land bemyndiges til at godkende lokalplanen endeligt, hvis der kommer høringssvar i forbindelse med den offentlige høring. Desuden foreslå det at administrationen bemyndiges til at godkende lokalplanen endeligt hvis der ikke kommer høringssvar.

 

Administrationen anbefaler

Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan 314.02 for boligområdet Bavne Ager Eng godkendes til offentlig fremlæggelse. Administrationen anbefaler endvidere, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse 287 af 16. april 2018

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkret projekter (VVM), lovbekendtgørelse 1225 af 25. oktober 2018

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune


Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger.


Beslutning

1. - 4. Anbefaling tiltrådt

Bilag

117. Tidl. Esbønderup Sygehus, Sygehusvej 4A, Græsted - fastlæggelse af principper for nyt plangrundlag

Sagsnummer: 01.02.15-P16-1-19


Resume

Udvikling, By og Land besluttede på mødet den 19. marts 2019, at igangsætte udarbejdelse at nyt plangrundlag (kommuneplantillæg og lokalplan) for en ny anvendelse af det tidligere Esbønderup sygehus. Efterfølgende er der blevet indkaldt forslag og ideer til kommuneplantillægget fra den 8. april til den 6. maj 2019. Udvalget behandler sagen for at fastlægge principperne for det nye plangrundlag.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at beslutte at principperne for nyt plangrundlag for tidligere Esbønderup Sygehus bliver:

 

A. at give mulighed for omdannelse af de eksisterende bygninger til boliger i forskellige størrelser med tilhørende fællesfaciliteter

B. at give mulighed for at en del af bygningerne i delområde 2 kan anvendes til boliger samt erhverv som kan forenes med boligformål, fx vandrehjem, kursusvirksomhed med overnatning og kontorfællesskaber og lignende med tilhørende fælles faciliteter.

C. at der tages udgangspunkt i bevaringsbestemmelser for de bygningerne i delområde 2 der er udpeget som bevaringsværdige i lokalplan 27.17 Bevarende lokalplan for Esbønderup, dog kan lokalplanforslaget give mulighed for nedrivning af garagebygningen, der er sammenbygget med det tidligere kapel

D. at de grønne gårdrum og -kiler mellem bygningerne fastholdes som fælles åbne grønne arealer, der indbyder til fællesskab og leg   

E. at fastlægge adgangsveje, parkeringsarealer og stier

F. at der gives mulighed for at ændre tagkonstruktionen på bygningerne i delområde 1, så tagkonstruktionen bliver med højere rejsning

 

  1. at der i forbindelse med det nye plangrundlag gives mulighed for at den nye tagkonstruktion på bygningerne i delområde 1 bliver lavest mulig og med fokus på afledning af regnvand. ELLER
  2. at der i forbindelse med det nye plangrundlag gives mulighed for at den nye tagkonstruktion på bygningerne i delområde 1 bliver så høj at der gives mulighed for indretning af boliger i tagetagen.

 

 


Sagsfremstilling

Udvikling By og Land besluttede på mødet den 19. marts 2019 at igangsætte udarbejdelse af nyt plangrundlag for tidligere Esbønderup Sygehus. Freja Ejendomme A/S, der er ejer og ansøger, ønsker mulighed for en anvendelse til boliger og erhverv i form af vandrehjem, kursusvirksomhed og mindre kontorfællesskaber.

 

Freja Ejendomme foreslår i ansøgningen at ejendommen deles op i 2 delområder. Se illustrationen herunder:

 

 

Arbejdet med kommuneplantillægget er startet med, at der er blevet indkaldt forslag og ideer fra den 8. april til den 6. maj 2019. Forslag til lokalplan udarbejdes parallelt med kommuneplantillægget.
Gribskov kommune og Freja Ejendomme A/S afholdt den 24. april 2019 borgermøde på Esbønderup Sygehus, hvor projektet blev præsenteret, og der var mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag og ideer. På borgermødet deltog ca. 50 naboer og andre interesserede.

Spørgsmålene på borgermøde omhandlede emner som trafik til og fra boligerne og tilkørselsforhold, bekymringer om støj fra boligerne og indbliksgener fra altaner, højde på bygningerne, indretning af de grønne friarealer, lejeforhold og konkrete spørgsmål til boligerne, Desuden kom der konkret forslag om at bruge det tidligere kapel som fælleshus – evt. også for hele byen, mulighed for indretning af fitnesscenter og forslag om at lave friplejehjem i bygningerne.  

 

Forslag, ideer og bemærkninger, der er indkommet i forbindelse med ideindkaldelsen, er samlet i et notat/hvidbog, der er vedlagt som bilag.

 

Hovedindholdet i forslag, ideer og bemærkninger

  • Ejerforhold af Toftebovej
  • Støj fra nye boliger
  • Længden på byggeperioden
  • Udførelsen af tagkonstruktionen
  • Fremtidig anvendelse af sygehuset
  • Adgangsforhold og parkeringspladser i området

 

Forslag og ideer indgår i det videre arbejde med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.

 

Bygherre har efterfølgende foreslået, at der på bygningerne i delområde 1 (der en den nyeste del af bygningerne) etableres et tag med højere rejsning for at mindske risikoen for vandskader. Konkret ønsker bygherre, at der gives mulighed for etablering af en tagetage med mulighed for indretning af boliger på bygningerne i delområde 1. Bygherre foreslår, at tagetagen bliver med samme tagform som bygningerne i delområde 2 (de ældste bygninger). Dette vil betyde, en væsentlig forøgelse af højden på bygningerne, skønsmæssigt på op til 8-9 meter.
Ejendommen er omfattet af kirkebyggelinje omkring Esbønderup Kirke fordi den ligger mindre end 300 meter fra kirken, jf. Naturbeskyttelseslovens §19. Kirkebyggelinjen har som formål at beskytte kirkernes synlighed i landskabet og indeholder derfor et forbud mod bebyggelse der er over 8,5 meter højt. Kommunen kan dog dispensere fra kirkebyggelinjen. En evt. øget højde af bygningerne i delområde 1 kræver derfor, at der kan gives dispensation fra kirkebyggelinjen.   

 

Principper for det nye plangrundlag

Administrationen anbefaler, at principperne for det nye plangrundlag bliver.

 

A. at give mulighed for omdannelse af de eksisterende bygninger til boliger i forskellige størrelser med tilhørende fællesfaciliteter

B. at give mulighed for at en del af bygningerne i delområde 2 kan anvendes til boliger samt erhverv som kan forenes med boligformål, fx vandrehjem, kursusvirksomhed med overnatning og kontorfællesskaber og lignende med tilhørende fælles faciliteter.

C. at der tages udgangspunkt i bevaringsbestemmelser for de bygningerne i delområde 2 der er udpeget som bevaringsværdige i lokalplan 27.17 Bevarende lokalplan for Esbønderup, dog kan lokalplanforslaget give mulighed for nedrivning af garagebygningen, der er sammenbygget med det tidligere kapel

D. at de grønne gårdrum og -kiler mellem bygningerne fastholdes som fælles åbne grønne arealer, der indbyder til fællesskab og leg   

E. at fastlægge adgangsveje, parkeringsarealer og stier

F. at der gives mulighed for at ændre tagkonstruktionen på bygningerne i delområde 1, så tagkonstruktionen bliver med højere rejsning

 

Den præcise afgrænsning af anvendelsesbestemmelserne bliver fastsat i forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan. Endvidere skal der i forbindelse med et videre arbejde afklares om der kan gives dispensation fra kirkebyggelinjen, hvis der gives mulighed for en forøgelse af bygningernes højde.

 

Tidsplan

Efter idéindkaldelsen skal der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt gennemføres en miljøscreening.

Det forventes, at et forslag til nyt plangrundlag kan politisk behandles efter sommerferien 2019. Herefter skal forslag til kommuneplantillæg og lokalplan i 8 ugers høring og det forventes, at planerne kan vedtages endeligt ultimo 2019 eller primo 2020.

 

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse 287 af 16/04/18.

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.


Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen.


Høringsperiode og høringsparter

Der har været idéindkaldelse til kommuneplantillægget fra den 8. april til den 6. maj 2019. Der har været afholdt borgermøde på Esbønderup Sygehus den 24. april 2019.


Beslutning

1. A - 1. F Tiltrådt

2. Udgår

3. Tiltrådt med bemærkning om at begrænse taghøjde og indbliksgener til naboejendomme

Bilag

118. Håndtering af skydebanestøj fra Ridebanevej 8B i Helsinge

Sagsnummer: 82.16.05-Ø54-1-18


Resume

Udvalget Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget om at godkende løsningsmodel samt bevillige og frigive et rammebeløb til projektering og anlæg til håndtering af støjende udendørs aktiviteter fra Helsinge Skytteforenings skydebaner på Ridebanevej 8B, Helsinge.

 

Skydebanens nuværende placering, indretning og anvendelse hindrer ønskede byudviklingsmuligheder i Troldebakkerne nord for skydebanerne på grund af støjgener og banernes skudretning mod nord.

 

Økonomiudvalget har d 14.05.2019 besluttet efter anbefaling fra Udvikling, By og Land, at der arbejdes videre med alternative lyddæmpende modeller. Specifikt ønskedes undersøgt mulighed for anvendelse af skydetunneller. Dette har dog vist sig ikke at være en mulighed og den bedste og mest økonomisk fordelagtige løsning er fortsat etablering af kassettetag. Sagen forelægges derfor igen med samme tekst som sidst, dog med tilføjelse af afsnit om undersøgelse af mulighed for skydetunnel.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale Økonomiudvalget:
  1. at godkende at der arbejdes videre med en løsning på støjudfordringerne med udgangspunkt i en fastholdelse af skydebaneanlæggets nuværende placering.
  2. at bevilge og frigive en ramme på op til 5,0 mio. kr. til projektering og anlæg af afværgeforanstaltninger finansieret af Byudviklingsrammen.

 


Historik

 



Udvikling, By og Land, 30. april 2019, pkt. 76:

  1. Tiltrådt
  2. Ikke tiltrådt

 

Ny indstilling:

3. Udvalget ønsker at der arbejdes videre med alternative lyddæmpende modeller

 

3. Tiltrådt

 

Økonomiudvalget 14. maj 2019, pkt 89:

 

1. - 3. Besluttet at følge anbefalingen fra Udvikling, By og Land.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Det eksisterende skydebaneanlæg på Ridebanevej 8B i Helsinge genererer en del støj og er derfor omkranset af en støjbelastet zone, hvor Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke vil kunne overholdes ift. støjfølsom anvendelse som f.eks. boliger. Den støjbelastede zone omfatter en del af det areal som planlægges til boliger i byudviklingsområdet Troldebakkerne nord for skydebanerne.

 

Det følger af Planlovens § 15a, stk. 1, at der ikke må udlægges støjfølsom anvendelse i et støjbelastet område. Det er således ikke muligt at byudvikle området samtidig med, at skydeforeningen fortsætter sine nuværende udendørs skydeaktiviteter på de eksisterende skydebaner. I forbindelse med den planlagte udbygning af Troldebakkerne er det derfor forudsat, at støjpåvirkningerne fra skydebanen skal fjernes.

 

Økonomiudvalget har den 29.01.2019 besluttet, at der skal arbejdes videre med baggrund i to scenarier; dels scenarie A, hvor mulighederne for at afværge støj fra skydebanernes nuværende placering ved etablering af et kassettetag undersøges mere detaljeret af Gribskov Kommune, dels scenarie B, hvor skydebanerne flyttes til en ny placering efter forslag fra Helsinge Skytteforening.

 

Begge løsningsforslag gør det muligt for Helsinge Skytteforening at videreføre foreningens nuværende udendørs skydeaktiviteter i form af 25 meter pistolbane og 50 meter riffelbane, i henhold til gældende miljøgodkendelse. Foreningen har for nyligt investeret ca. 600.000 kr. i et elektronisk markeringssystem. Dette anlæg er ikke en fast del af skydebaneanlægget, men vil kunne flyttes til et eventuelt nyt skydebaneanlæg.

 

I vinterhalvåret anvender skytteforeningen en indendørs 15 meter pistolbane i kælderen under Helsinge Hallerne (skydekælderen), hvilket foreningen kan fortsætte med. Herudover anvender skytteforeningen Skydebaneforeningen Nordsjællands faciliteter på Saxegården ved Gilleleje og Hanebjerg Skyttecenter ved Hillerød til langdistanceskydning (200 meter baner), hvilket foreningen ligeledes kan fortsætte med. Skytteforeningen har ønske om at kunne koncentrere alle foreningens aktiviteter på ét sted, og helst tæt på Helsinge.

 

Grundlag og proces

Administrationen er sammen med Helsinge Skytteforening i færd med at afdække de realistiske muligheder for at reducere eller helt fjerne støjen fra skydebanerne på Ridebanevej 8B.

 

Samarbejdet finder sted i tæt dialog med Skydebaneforeningen Danmark og DGI og med ekspertrådgivning fra ekstern rådgiver.

 

To løsningsforslag

I de skitserede løsningsforslag er der ikke taget højde for etablering af indendørs skydebanefaciliteter til erstatning for skydekælderen i Helsinge Hallerne. og denne forudsættes således som udgangspunkt fortsat taget i anvendelse ved indendørs skydning i vinterhalvåret.

 

Forslag A - eksisterende skydebaneanlæg med afværgeforanstaltninger

Rådgivningsvirksomheden Sweco har på vegne af Gribskov Kommune udarbejdet forskellige scenarier for afværgeforanstaltninger, der kan sikre, at støjniveauet kan reduceres i en grad, der gør det muligt at etablere støjfølsom arealanvendelse (boliger) i Troldebakkerne.

 

Afværgeforanstaltninger kan være en udbygning (forhøjning) af eksisterende støjvolde, etablering af særlige frembyggede skydehuse og/eller etablering af et kassettetag over skydebanerne.

 

Analyser viser, at skydning på 50 meter bane med våbenklasse 9 (salonrifler) kan ske under opfyldelse af en støjgrænse til Troldebakkerne uden yderligere krav om støjdæmpende foranstaltninger.

 

Derimod giver skydning på 25 meter banen med våbenklasse 10 (salonpistoler, Walther m.fl.) uden støjdæmpning udfordringer i store dele af Troldebakkernes påtænkte boligklynger.

 

Den eneste afværgemetode, der sikrer, at der kan skydes på 25 meter banen i overensstemmelse med den gældende miljøgodkendelse er etablering af et kassettetag over denne bane.

 

Ved etablering af et kassettetag drages fordel af den viden og know how, som eksisterer på Forsvarets skydebaner i Sjælsø. Et kassettetag på Helsinge Skytteforenings anlæg lig Sjælsø anslås til ca. 3,0 mio. kr. i anlæg og yderligere 0,2 mio. kr. i projektering eller i alt 3,2 mio. kr. Kassettetaget etableres alene over 25 meter banen.

 

Projektet vurderes at kunne anlægges indenfor rammerne af den gældende lokalplan.

   

Forslag B - nyt skydebaneanlæg, men med uafklaret placering

Skydebaneforeningen Danmark har på vegne af Helsinge Skytteforening udarbejdet overslag på etablering af et sammenligneligt, nyt skydebaneanlæg, der kan opfylde de behov, som Helsinge Skytteforening på det nuværende anlæg har.

 

Etablering af nyt skydebaneanlæg med tilhørende bygningsfaciliteter kan som overslagspris etableres for 5,7 mio. kr.

 

Et nyt skydebaneanlæg vil foruden nyt plangrundlag og miljøgodkendelse tillige kræve tillæg af udgifter til eventuelt jordkøb eller anvendelse af allerede kommunalt ejet.

 

Politigodkendelse med mulige ekstra krav til sikkerhed

Forslag A og B skal godkendes af politiet, der kan kræve yderligere afværgeforanstaltninger af sikkerhedsmæssige grunde, for eksempel i relation til skudretning mod områder med støjfølsom arealanvendelse, med henblik på at sikre utilsigtede skud mod omgrænsende områder. Skydebaneforeningen Danmark har som eksempel i forbindelse med forslag B eksemplificeret en sådan afværgeforanstaltning i form af blænde og overbygning ved bagvold med en overslagspris på 0,6 mio. kr.

 

Skydetunnel er ikke en løsningsmulighed

Udvikling, By og Land fremsatte d 30.4 ønske om at det undersøges nærmere om udfordringer omkring skydebanen kunne løses ved etablering af skydetunneller som alternativ lyddæmpende model. Ønsket er efterfølgende tiltrådt af Økonomiudvalget d 14.05.2019. I den forbindelse har administrationen hørt Skydebaneforeningen Danmark, som oplyser at ”Skydning på pistolbanen i skydetunneller er ikke en acceptabel løsning, da skydning på 25 m skal ske i påvirkning af vejret og under åben himmel, samt det vil give problemer med lysforholdene. Dette er også beskrevet i International Shooting Sport Federations (ISSF) regler. Der i mod er løsningen med kassettetaget en løsning der opfylder krav til en 25 meter pistolskydebane.”

 

Anbefalet løsning

Helsinge Skytteforening, Skydebaneforeningen Danmark, DGI og administrationen anbefaler på den baggrund Forslag A, dvs. etablering af afværgeforanstaltninger på den eksisterende placering på Ridebanevej 8B.

 

Forslag A på skydebanernes nuværende placering ligger godt i forhold til øvrige idrætstilbud i området og god tilgængelighed for klubbens medlemmer.

 

Forslag A er endvidere den økonomisk mest fordelagtige løsning.

 

Administrationen anbefaler derfor at der bevilliges og frigives en ramme på op til 5,0 mio. kr. til projektering og anlæg af afværgeforanstaltninger finansieret af Byudviklingsrammen. Beløbet dækker 0,2 mio. kr. til projektering, 3,0 mio. kr. til anlæg samt 0,6 mio. kr. til yderligere sikkerhedsmæssige afværgeforanstaltninger og ca. 30 % til uforudsete udgifter.

 

Såfremt dagsordenen tiltrædes vil parterne gå videre med at belyse den valgte løsning i dialog med relevante myndigheder og få anlægget projekteret og økonomien præciseret af en ekstern rådgiver.

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 om lov om planlægning (planloven)

Bekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018 om lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)

Lokalplan 82.01 for Helsinge Stadion

 


Økonomi

Udgifter til projektet finansieres af Byudviklingsrammen.

 

Foreløbigt er der anvendt eller godkendt anvendelse af midler svarende til indtil 221.500 kr., som eksterne udgifter i forbindelse med beregninger relateret til Helsinge Skytteforenings skydebaneanlæg, eksklusive moms:

  • 20.000 kr. til Niras for beregninger af støjbidrag fra Helsinge Skytteforenings baner på Ridebanevej 8B i Helsinge,
  • 54.000 kr. til Delta Acoustics for orienterende beregninger af støj fra tre alternative placeringer af en ny skydebane i Gribskov Kommune,
  • 117.500 kr. til Niras for beregninger af støj fra alle eksisterende baneanlæg i Gribskov Kommune,
  • 25 - 30.000 kr. til Sweco for beregninger på afværgeforanstaltninger på eksisterende skydebaner på Ridebanevej 8B i Helsinge,

 

Udgifter til projektering og anlæg af afværgeforanstaltninger, som beskrevet i sagsfremstillingens forslag A, vil i overslag beløbe sig til ca. 3,2 mio. kr., mens yderligere afværgeforanstaltninger, som måtte kræves af politiet, anslås til 0,6 mio. kr. Herudover kan der forventes øvrige ikke forudsete udgifter. Der indstilles således en samlet budgetramme på 5,0 mio. kr. eksklusive moms til bevilling og frigivelse fra Byudviklingsrammen.

 


Beslutning

1. - 2. Anbefaling tiltrådt

Udvalget anbefaler at det sker under forudsætning af underskrevet købsaftale på minimum en klynge i Troldebakkerne

119. Byudvikling Ramløse Øst - Krav og ønsker til områdets udvikling

Sagsnummer: 01.02.00-G01-45-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet en beslutning om godkendelse af krav og ønsker til udvikling af byudviklingsområdet Ramløse Øst. Krav og ønsker vil indgå som del af udbudsmaterialet når arealet udbydes til salg. Se også separat punkt omkring forberedelse af salg af arealet på den lukkede del af dagsordenen.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende, at forslag til krav og ønsker for ny bebyggelse ved Ramløse Øst indgår i udbudsmaterialet.
  2. at godkende, at områdets afgrænsning justeres.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet den 25.04.2016 at igangsætte salgsprocessen for byudviklingsarealerne Ramløse Øst 1 og 2. Byrådet besluttede den 29.05.2017 at vejadgang til boligområdet skal ske fra Kirsebærvej og via Ramløse Øst 1.

 

Der er i 2018 udført omfattende arkæologiske undersøgelser. I 2019 er der udført geotekniske undersøgelser, lavet vejstøjsanalyse og naturundersøgelse. Der har været afholdt borgermøde 06.09.2018. Bidrag fra borgermødet er indarbejdet i vedlagte forslag til Krav og ønsker for områdets udvikling. Krav og ønsker vil indgå som del af udbudsmaterialet, når arealet udbydes til salg.

 

 

 

Ramløse Øst

Ramløse ligger omgivet af natur med marker mod nord, øst og vest og Arresø mod syd. Ramløse har både skole, idrætshal, kirke, beboerhus og dagligvarebutik.

 

Arealet er opdelt i to, med den nordligst del, del 1, der består af matriklerne 7 bx og 7 bt Ramløse by, Ramløse og den sydligste del, del 2, der består af matrikel 6 c Ramløse by, Ramløse. Området udgør i alt 83.000 m2.

 

Byudviklingsarealet er omfattet af Kommuneplanens rammer 7.B.09, 7.B.10 og 7.D.02. Kommuneplanen udpeger del 1 og hovedparten af del 2 til boligformål, det vestlige område af del 2 er udlagt til offentlig formål. For del 1 gælder, at der skal opføres tæt-lav bebyggelse og at der skal reserveres areal til vejadgang til del 2. For del 2 er der ikke fastlagt boligtyper i kommuneplanen.

 

Bidrag fra borgermøde

Der blev den 06.09.2018 afholdt et velbesøgt borgermøde på Ramløse skole. Hovedindholdet i bemærkningerne fra borgermødet var:

 

  • Boligbyggeri.
    Der var ønsker om blandet boligbyggeri, blandt andet mindre boliger til unge og ældre, lejeboliger, boliger i en etage, rækkehuse med plads imellem, bofællesskaber til ældre, ikke traditionelle villakvarterer, ingen etagebyggeri, boliger med forskellig udseende, begrænsning af farvevalg og materialer.
  • Infrastruktur.
    Trafiksikkerhed på Kirsebærvej og Præstevej, stisystemer der forbinder området med andre funktioner i Ramløse inkl. Arresø, vejadgang fra Præstevej evt. med rundkørsel ved Præstevej/Kirsebærvej.
  • Indretning af området.
    Kun intern trafik i området, grønne områder mellem byggeriet, børnevenligt, mindre klynger boliger, området skal interagere med omgivende områder. Brug landskabet aktivt mht. bakker, beplantning, landskabsstrøg og udkig.
  • Bæredygtighed.
    Klima og miljøvenlig byggeri, visioner om klimahuse, krav om 0-energihuse.
  • Natur.
    Naturen er vigtig for området, naturfællesskab, kombination af  bolig/stier/natur/naturlegeplads, søen som en grøn oase for beboerne.

 

Forslag til justering af afgrænsningen

For at kunne etablere vejadgang fra Kirsebærvej og via del 1 til del 2 er det hensigtsmæssigt at inddrage et areal vest for del 1, der på nuværende tidspunkt fremstår med kratbeplantning. Dette areal er ejet af kommunen og er i kommuneplanen udlagt til offentlig formål.

 

I det sydvestlige hjørne fortsætter matriklen som et smalt areal der eventuelt kan anvendes ved etablering af en sti. Det foreslås at det smalle areal udgår fra boligområdet og at stisystemer i stedet kobles på Søfryds eksisterende stisystemer der er sikret med Lokalplan 64.

 

Justering i forhold til gældende kommuneplan
I forslag til Krav og ønsker er der afvigelser fra eksisterende rammer i kommuneplanen indenfor følgende:

  • Arealanvendelsen er to steder angivet som offentlig formål. Dette ændres til boligformål. Det ene areal er indeholdt i del 2, Det andet areal ligger udenfor del 1 og 2 og ligger umiddelbart vest for del 1.
  • Krav og ønsker ligger op til at der kan bygges i 2 etager. I kommuneplanen står der, at der kan bygges i maksimalt 1½ etage i del 1 og ingen krav i del 2. Der ændres ikke på den maksimale bygningshøjde på 8,5 m. Der ligges op til at kunne bygge i 2 etager så der åbnes mulighed for etageejendomme nogle steder og for at give mere frie rammer for bygningsudformningen.
  • Krav og ønsker ligger op til at grundstørrelserne skal være mindst 300 m2 i forhold til eksisterende krav på 500 m2 for del 1 og igen ingen eksisterende krav for del 2. Der ligges op til at grundstørrelsen mindst skal være 300 m2 for at skabe mulighed for et tæt boligområde der skal danne ramme for fællesskab mellem beboerne og at området skal spille en dynamisk og attraktiv rolle i at binde Ramløses eksisterende by- og boligområder sammen.

 

 

Forslag til krav og ønsker

Vedlagte Krav og ønsker indeholder følgende afsnit:

1.      Fakta om området

2.      Landskabet

3.      Overgange til omgivelserne

4.      Bebyggelse

5.      Fællesarealer og uderum

6.      Veje, stier og parkering

7.      Regnvandshåndtering

8.      Forslag til indretning af området

 

Nedenfor fremhæves afsnit om landskabet, overgange til omgivelserne, bebyggelse og forslag til indretning af området.

 

Landskabet

Terrænet varierer meget og har tydelige retninger og orienteringer. Terrænet egner sig derfor særligt til at blive anvendt til at understøtte landskabelige kvaliteter i området. Det giver oplagte muligheder for højdedrag og udsigter. Bakketoppen i område 2 har en enestående udsigt mod øst og syd ud over Arresø, naturarealer på den modsatte søbred i det fjerne og udsigten over de mere nære naturarealer mod syd. Fra bakketoppen falder terrænet i alle retninger, men især mod øst og syd. De sydvendte (og østvendte) skrånende sider fra bakketoppen har ligeledes en ganske særlig udsigt.

 

Højen midt på den østlige side af del 2 rager højt op og har et betydeligt fald. Højen giver mulighed for at se langt til alle sider og fremstår som et naturligt samlingspunkt. Søen i det sydlige område af del 1 er et andet vigtigt landskabs træk, der er vigtig i sig selv, men også har en sammenhæng til to andre overordnede landskabstræk som er grøften med et tæt hegn langs nordskellet i område 2 og den tilgrænsende elletræsbevoksning. Der er strukturgivende hegn tre steder i området, ind mod sportsområdet og i det sydligste skel. Hegnet mod sportsområdet indeholder bl.a. mange kirsebærtræer.

 

Særlige værdifulde visuelle sammenhænge er kig til Arresø fra højen i område 2. Både på toppen men også fra store dele af skråningen mod øst og syd. Samtidig med at søen er synlig, er landskabet i baggrunden også tydelig og danner en ramme om søen. Fra højen og skråningen er der også kig mod bakkelandet der ligger umiddelbart syd for byudviklingsområdet. Område 1 har mod øst kig på den anden side af Præstevej til naturområdet med flere små søer, moser og marker.

 

Krav:

  1. Arealet ved grøften i den nordlig del 2, elleskoven og hen mod søen, er det laveste område og vil være et naturligt opsamlingssted for regnvand. Dette areal skal udvikles til et sammenhængende rekreativt område, som bindes sammen af vand og trægrupper mm. Dette rekreative fællesareal skal tænkes sammen med en klimaløsning, se afsnit 7 og 8.
  2. Tilstanden af søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 og må ikke ændres. Et kort med afgrænsning af §3 området, samt buffer omkring dette.
  3. Der skal være sigtelinjer fra bakketoppen der friholde og tydeliggøres med grønne kiler. Særligt er det vigtigt at fastholde kig til Arresø og Ramløse Bakker mod syd.
  4. Bakketoppen friholdes for byggeri og indarbejdes som fællesareal og samlingspunkt, se afsnit 4 og 5.

 

Ønsker:

  1. Hegnet ved grøften mellem idrætsarealet og del 2 indeholder mange kirsebærtræer. Det vil derfor være oplagt at bygge videre på det med en kirsebæralle som del af det grønne strøg mellem del 1 og Kirsebærvej samt det første vejstykke fra Kirsebærvej til del 2.
  2. Det er et ønske at naturindholdet i vådområdet forbedres. Ændring af tilstanden herunder oprensning af søen kræver dog dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Gribskov Kommune er myndighed på ansøgning om dispensation.

 

Overgange til omgivelserne

Der er eksisterende bufferområder af beplantning mod den eksisterende bebyggelse flere steder. Del 1 har beplantning mod boligerne mod nord og bredere kratbevoksning mod sportsområdet. Del 2 har levende hegn mod nord og syd og et større areal med elletræer suppleret med et par mindre trægrupper. Mod Søfryd boligområdet er der lave bøgehække.

 

Bufferzonerne bidrager med at skabe visuelle afbræk mellem de eksisterende boligområder og de nye boligområder. Samtidig bidrager bufferzonerne med en interessant og blidere overgang og kan virke inviterende for de omkringboende til at gå ind i området.

 

Alle de omkringliggende arealanvendelser vender bagsiden ud mod byudviklingsområdet. Ved at arbejde med byudviklingsområdets overgange og lave bufferområder der inviterer til gåture eller andre aktiviteter, ændres oplevelsen af bagside til en oplevelse af forside med et selvstændigt fokus der både virker værdifuldt for naboområderne og det nye byudviklingsområde.

 

Krav:

  1. De eksisterende bufferzoner mod eksisterende boligområder og sportsområdet bevares og udvikles. Der etableres nye bufferzoner hvor der mangler.
  2. Den eksisterende grønne kant mod boligområdet mellem del 1 og Kirsebærvej udbygges for at styrke effekten af bufferområdet.
  3. Der skal laves en bræmme af afskærmende beplantning mod Kirsebærvej, der vil lede opmærksomheden for udefrakommende hen mod indgangen til byudviklingsområdet.

 

Ønsker:

  1. Beplantningen langs Kirsebærvej skal indeholde Kirsebærtræer. Fordelingsvejen der starter ved Kirsebærvej skal i del 1 afgrænses af en Kirsebæralle.
  2. De eksisterende hegn omkring sportsområdet og langs det sydlige skel bevares.

 

Bebyggelse

Udenfor området findes flere forskellige anvendelser med forskellige bygningsstrukturer. To forskellige boligområder grænser op til området. Begge boligområder er åben lav bebyggelse. Den nordlige er ældre fra omkring 1950-70 og uden en fast struktur og materialevalg. Den vestlige boligbebyggelse (Søfryd) er nyere og stramt struktureret med et ensartet udtryk. Materialevalget er gule sten og røde valmede tage.

 

Mod nordvest ligger sportsområdet med hal og store græsarealer. Der er et aktivt landbrug beliggende syd for del 1 og øst for del 2. Bygningen fremstår som en firlænget gård med driftsbygninger. Stuehus og have vender mod søen i del 1. Mod syd ligger bakkelandet med spredte gårde.

 

De særlig bygningsmæssige markører i nærområdet er Ramløse Mølle og gården.

 

Krav:

  1. Den kommende boligbebyggelse må maksimalt opføres i 2 etager og med en maksimal højde på 8,5 meter.
  2. Bebyggelsen skal opføres som tæt/lav og/eller etageboliger. I del 2 kan der desuden opføres fritliggende enfamiliehuse. Ved tæt/lav forstås dobbelthuse, række-og kæde- og klyngehuse.
  3. Bebyggelsen skal tilpasse sig eksisterende nabobebyggelse i højden.
  4. Den maksimale bebyggelsesprocent er 40% for den enkelte ejendom.
  5. Grundstørrelsen ved tæt/lav eller lignende bebyggelse skal være mindst 300 m2 uden andel af fællesarealer.
  6. Bebyggelsen skal indeholde en variation i boligstørrelser, for at være et bredt udbud til fx unge, ældre og mindre børnefamilier.
  7. De enkelte bygningskroppe skal være så korte at de ikke danner lukkede gadeforløb, men sikrer at bebyggelsen opfattes som transparent med mulighed for kig mellem bygningerne.
  8. Bebyggelsen skal tilpasse sig det eksisterende landskab ved at det eksisterende terræn indarbejdes i bebyggelsesplanen, så terrænspring udnyttes og terrænregulering i forbindelse med bebyggelsen minimeres.
  9. Hegn omkring private udearealer og tilgrænsende fællesarealer kun må etableres som levende hegn, evt. suppleret med trådhegn på indersiden.

 

Ønsker:

  1. Bebyggelsen må gerne gives et varieret facadeforløb, enten ved forskydning af den enkelte bolig eller ved at lade rækkehusgavle udgøre en samlet facade, eller ved at udnytte naturlige terrænspring til forskydning af boligerne.
  2. Bebyggelse i del 1 orienteres bl.a. mod kig til naturområdet øst for Præstevej. Mod Præstevej kan der bygge i 2 etager, for at udnytte udsigten. Bebyggelsen udformes så der inde fra området er kig ud mellem bebyggelsen. Bebyggelses facade mod Præstevej kan følge vejforløbet for at danne en bymæssig gadestruktur som ankomst til Ramløse.
  3. Bebyggelse i det meget skrånende område af del 2, bakketoppens sider, inddeles i klynger af de grønne sigtelinjer.

 

 

Forslag til indretning af området (til inspiration)

 

 

Vejforløbet er markeret med en lys stiplet linje. Vejforløbet følger nogenlunde den sammen terrænkote. Der er inddraget en del af kommunens areal vest for del 1 for at skabe rum til et grønt bufferområde og at vejforløbet fra Kirsebærvej også kan forsyne del 2.

De hvide pile markerer mulige stiforbindelser der kobler det nye boligområde sammen med de omgivende områder og dermed binder nye og eksisterende områder sammen. Dermed kan de dele rekreative arealer og attraktive stiforbindelser.

Mørkegrønne linjer viser hvordan beplantningshegn indrammer rummet. De grønne kiler i del 2 har højen som centrum. Her viser de røde pile attraktive kig til naturelementer i markerede retninger.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 281 af 16.04.2018

Lov om Naturbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr. 934 af 27.06.2017

Kommuneplan 201-25 for Gribskov Kommune

 


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune

 


Beslutning

1. - 2. Anbefaling tiltrådt.

Udvalget anbefaler at der etableres sti fra Bakkevej til Kirsebærvej og vejadgang fra Præstevejen.

Bilag

120. Byudvikling i Gilleleje Syd - midler til arkæologiske undersøgelser

Sagsnummer: 01.11.00-P00-1-18


Resume

Forud for planlægning og realisering af byudvikling af Gilleleje Syd 2 skal der foretages arkæologiske forundersøgelser. Udvikling, By og Land behandler punktet for at anbefale Økonomiudvalget en beslutning om at give anlægsbevilling til projektet, og at frigive rådighedsbeløb på 245.164 kr. ekskl. moms finansieret af Byudviklingsrammen. 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale Økonomiudvalget:
  1. at give anlægsbevilling til arkæologiske forundersøgelser ved Gilleleje Syd 2.
  2. at frigive rådighedsbeløb på 245.164 kr. ekskl. moms til arkæologiske forundersøgelser ved Gilleleje Syd 2 finansieret af Byudviklingsrammen.

Sagsfremstilling

Byrådet igangsatte 12.03.2018 byudvikling af Gilleleje Syd 2, herunder at der kan etableres almene boliger i området.

 

Gilleleje Syd 2 er et af kommunens byudviklingsarealer. Der er aktuel efterspørgsel på nye boliger og derfor grundlag for realisering af yderligere boliger i Gilleleje.

 

Gilleleje Syd er på i alt ca. 12,6 ha, hvoraf ca. 7,9 ha er ejet af Gribskov Kommune, herunder en ubeboet landejendom

 

Planlægnings- og udviklingsproces

Et samlet forslag til proces for planlægning og udvikling forventes forelagt 3. kvartal 2019.

 

Administrationen har indhentet pris for udførelse af arkæologiske forundersøgelser af den del af Gilleleje Syd 2, som Gribskov Kommune ejer. For at undersøgelserne kan igangsættes og ikke skal afvente den samlede plan for området, og derved risikere at komme tæt på vinterhalvåret, der vil kunne hindre muligheden for udgravninger, anbefaler administrationen at midler til arkæologiske forundersøgelser frigives nu.

 

Budget for arkæologiske forundersøgelser

Museum Nordsjælland har udarbejdet budget på i alt 306.455,00 kr. inkl. moms, der er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen. Museet udfører forundersøgelsen for den ansvarlige for jordarbejdets regning, jf. museumslovens § 26, stk. 2, 1. pkt.

 

Udgiften excl. moms på 245.164 kr. finansieres af Byudviklingsrammen.

 


Lovgrundlag

Museumsloven, Lovbekendtgørelse 358 af 08.04.2014

Planloven, Lovbekendtgørelse 287 af 16.04.2018


Økonomi

Jf. sagsfremstillingen.


Beslutning

1. - 2. Anbefaling tiltrådt

121. Helsinge Samskabelsesprojekt

Sagsnummer: 01.00.05-A00-1-19


Resume

Udvikling, By og Land besluttede 15.01.2019 at arbejde med Helsinge Bymidte som fokus for udvalgets samskabelsescase.

Udvikling, By og Land forelægges sagen for at give input til det videre arbejde.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at drøfte samskabelsesprojektet om Helsinge bymidte, med henblik på at give input til hvordan administrationen skal tilrettelægge arbejdet.

Sagsfremstilling

Et projekt om samskabelse om Helsinge bymidte har mange forskellige muligheder for at blive realiseret. På mødet gennemgåes forskellige tilgange, der vægter balancen mellem faktorer som dialog, konkrete indsatser og ressourceforbrug forskelligt.

 


Beslutning
  1. Udvalget gav inputs til administrationen om tilrettelæggelsen af arbejdet med samskabelsesprojektet

122. Havnevej 3, Restaurant med disp. fra LP

Sagsnummer: 02.34.02-G01-644-19


Resume

 

Restaurant "Bistro No 3" , har april 2019 søgt om dispensation til bibeholdelse af etableret restaurant på Havnevej 3, Gilleleje.

Der er tidligere givet byggetilladelse til restauranten, 04.04.2017. Byggetilladelsen er tilbagevist af planklagenævnet, "Nævnenes Hus" den 13.04.2018 på baggrund af klagesag.

 

Udvikling By Og Land har den 19.03.2019 besluttet at igangsætte udarbejdelse af nyt plangrundlag for Gilleleje Bymidte, herunder også for Havnevej 3.

Plangrundlaget forventes vedtaget indenfor de kommende 2-3 år.  

 

Citat fra ny reguleret Planlov af marts 2018: 

Kommunen kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Det er også muligt at dispensere i op til 3 år, dog 10 år for studieboliger, selvom dispensationen er i strid med principperne i planen, jf. dog planlovens § 5 u, § 36, stk. 1, nr. 18, og § 40. Dette fremgår af planlovens § 19, stk. 1. 

 

På baggrund af ovenstående politiske beslutning er det planmæssigt muligt at give en tidsbegrænset dispensation på 3 år, jf. planlovens § 19, stk. 1.

Sagen fremlægges derfor på ny til politisk stillingtagen.

  


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At der gives afslag på dispensation, men
  2. At give en tidsbegrænset dispensation på 3 år, jf. planlovens § 19, stk. 1

Sagsfremstilling

Tidligere sagsforløb i forbindelse med administrativ- og politisk behandling, samt sag tilbagevist fra planklagenævnet. Kort oprids

  • Gribskov Kommune har den 04.04.2017 givet byggetilladelse og dispensation fra lokalplan 15.31, bevarende lokalplan "Det Gamle Gilleleje" til at etablere restaurant med udeservering, (40 indendørs- og 32 udendørspladser) på ejendommen Havnevej 3, Gilleleje.
  • Forud for, er sagen behandlet på møde den 6. februar 2017 (pkt 38) og tiltrådt af Plan- og Miljøudvalget med bemærkning om, at der skulle skærmes mod Havnevej 5 ved udeservering, og der skulle findes en løsning vedrørende parkering.

 

Planklagenævnet har den 13.04.2018 ophævet Gribskov Kommunes byggetilladelse og dispensation fra lokalplan 15.31,

Det ansøgte omfattede tilladelse til at omdanne stueetagen til en restaurant på 142 m² ved sammenlægning af to butikker. Det fremgik af ansøgningen, at boligen på 1. sal ville blive bevaret og bygningens helhed ikke ville blive ændret. I ansøgningen var det beskrevet, at der ville være plads til 40 spisende gæster inde i restauranten og 32 gæster udendørs.

 

Planklagenævnet har vurderet at forudsætningerne for en dispensation ikke er opfyldt.  

Planklagenævnet vurderer:

  • at en restaurant med plads til i alt 72 spisende gæster, ikke kan karakteriseres som en ”mindre restaurant”,
  • at den tilladte udeservering medfører, at områdets karakter af boligområde brydes samt medfører ulempe for naboerne og
  • at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har vurderet, om der er et tilstrækkeligt antal p-pladser på ejendommen til at opfylde restaurantens behov, eller at dette i så fald ikke har fundet udtryk i begrundelsen i afgørelsen.

 

I forbindelse med allerede etableret restaurant "Bistro No 3", Havnevej 3, har Gribskov Kommune modtaget ny ansøgning april 2019, om dispensation til at bevare eksisterende forhold, og således fortsætte restaurantens virke som den er i dag. Ansøger/ejere af "Bistro No 3", oplyser at de har en veldrevet og ordentlig restaurant, hvor man ønsker at bidrage med kvalitet samt professionalisme og endvidere at tilpasse sig byens islæt med henvisning til det maritime 'look'. De påpeger at de oplever en stor succes fra deres kunder.

Vedhæftet til dagsordenspunkt er

  • Ansøgning om dispensation til restaurant med skitsetegninger
  • Samlet høringssvar, 2 stk i deres fulde længde
  • Lokalplan 15.31

 

 'Bistro No 3' er omfattet af bevarende lokalplan 15.31 "Det gamle Gilleleje" fra 1988 og temalokalplan 15.61 "For restaurationsvirksomhed og udeservering i Gilleleje By" fra 1996.

 

Ejendommen er beliggende midt i det pulserende Gilleleje, på hjørnet af Havnevej og Gilleleje Hovedgade, direkte ud til én af de to trafikale hovedpulsårer til- og fra havneområdet, Gilleleje Stationsvej er anden 'pulsåre'.

Ejendommen grænser henholdsvis direkte op til centerområde og Gilleleje Torv, omfattet af lokalplan 15.49 samt Kulturhavn Gilleleje omfattet af lokalplan 315.11.

Der er i området, set både øst/vest og nord/syd, restaurationer, caféer og andre spisesteder med blandt andet udendørsservering, endvidere et rigt forretningsliv.

I den bevarende lokalplan hører restauranten under 'boligområde' jf. 15.31, § 3.1. Området ved ejendommen er, trods det er udlagt til boligkvarter, præget af meget byliv med dets aktiviteter og leben.

 

I henhold til lokalplaner for ejendommen er følgende §'er medtaget i sagsfremstilling

Lokalplan 15.31's overordnede formål er at bevare miljøet i det gamle Gilleleje. Specifikt er nævnt:

  • bevare bebyggelsens nuværende karakter
  • bevare de ældre stråtækte fiskerhuse og en række andre karakteristiske huse i byområdet
  • bevare den vigtigste større træbeplantning bestående af fritstående træer og trægrupper
  • bevare stejlepladsen og andre ubebyggede fællesarealer
  • regulere fornyelser samt udstykning og bebyggelse i overensstemmelse med ovennævnte

 

Ifølge § 3.1.1 ligger ejendommen i et boligområde, der kan dog konkret tillades  mindre restauranter, hvis

  • områdets karakter af boligområde ikke brydes
  • virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende
  • virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom.

 

Lokalplan 15.61:

Lokalplanens formål er:

  • at åbne mulighed for etablering af udeservering i forbindelse med restaurationsvirksomhed på egen grund
  • at åbne mulighed for etablering af udeservering på offentlige arealer i forbindelse med restaurationsvirksomhed
  • at understøtte Gilleleje by som turistby

 

Lokalplanens § 3.3:

  • Indenfor lokalplanens område 1 kan der efter en konkret vurdering etableres udeservering i forbindelse med restaurationsvirksomhed. Udeserveringen skal placeres på egen grund, efter de retningslinier som byrådet i hver enkelt tilfælde udstikker.

 

Mulighed for midlertidig dispensation

Politisk beslutning

Udvikling By Og Land har den 19.03.2019 besluttet at igangsætte udarbejdelse af nyt plangrundlag for Gilleleje Bymidte, herunder også for Havnevej 3.

Beslutningen åbner op for ny sagsbehandling med mulighed for midlertidig dispensation til restaurationens fortsatte virke.

 

Ny reguleret planlov, 'Den moderniserede planlov'

Efter planloven er der mulighed for midlertidig at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, selvom dispensationen er i strid med planens principper.

 

Det er en betingelse, at muligheden for at dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan tidsbegrænses til maksimalt 3 år og 10 år for studieboliger, hvilket skal fremgå som vilkår i en dispensation.

Den moderniserede planlov § 19, stk. 1, giver kommunalbestyrelsen mulighed for midlertidigt at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2. Det gælder, selvom dispensationen er i strid med principperne i planen.

 

Kommunalbestyrelsen har samtidig mulighed for at stille vilkår om, at eventuelle bygninger, anlæg m.v., der meddeles tilladelse til at opføre midlertidigt, fjernes uden udgift eller andre omkostninger for det offentlige ved dispensationens udløb.

 

Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen efter lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 af byggeloven kan give en tidsbegrænset byggetilladelse i forbindelse med den midlertidige dispensation. Udvidelsen har til formål at muliggøre, at områder kan udnyttes i en tidsbegrænset periode, så de ikke står ubrugte hen.

 

Bestemmelsen tænkes særligt anvendt i tilfælde, hvor der er udarbejdet en ny lokalplan, som endnu ikke kan realiseres, eller hvor en ældre lokalplan ikke længere er aktuel, men endnu ikke er erstattet af en ny plan.

 

Som det fremgår med den ny 'moderniserede planlov' er det muligt at give midlertidig dispensation i 3 år, blandt andet under hensyntagen til at der er nyt plangrundlag undervejs, som er tilfældet i denne sag.

 

Konsekvens hvis ny planforslag ikke vedtages

I forbindelse med den mulige midlertidige dispensation er det vigtigt at påpege, at såfremt det ny plangrundlag ikke vedtages, vil restauranten blive pålagt 'ikke at have udendørs servering' og dermed begrænses til kun at have servering indendørs med de etablerede 40 pladser.

 

Naboorientering og partshøring

Sagen har som nævnt tidligere været sagsbehandlet i 2017 og i den forbindelse blev der udført nabo- og partshøring.

I nuværende sagsbehandling, har administrationen valgt at udføre høring af samme ejendomme/adresser med implicitte ejere/lejere. Endvidere er der sendt orientering til Gilleleje Handels- og Turistforening. Foreningen har takket for orienteringen.

 

Administrationen har modtaget bemærkninger fra Havnevej 5 - naboejendom og fra Gilleleje Hovedgade 1B, 1. tv. i forbindelse med partshøring. Høringssvar er vedhæftet i deres fulde længde.

Sammenfatning af bemærkninger fra Havnevej 5:

  • Generel undren med kritik over kommunens manglende sagsbehandling/opfølgning, efter afgørelse fra nævnet.
  • Påpeger at der er gået mere end 1 år fra nævnets afgørelse og mener at det indeværende år skal medtælles i en evt. kommende 3-årig dispensation.
  • Påpeger at der er sat 14 borde op med 4 stole til udendørsservering og dermed ikke de nævnte 32 pladser.
  • At der ikke er etableret HC-parkeringsplads.
  • At skraldecontainer ikke er placeret som ansøgt.
  • At restauranten fortsat er stor og ikke i overensstemmelse med den bevarende lokalplans bestemmelser, bryder formålet med planen om at beskytte og bevare boligmiljøet.

 

Bemærkning fra Gilleleje Hovedgade 1B, 1.tv:

  • taknemmelig for at udeserveringen om sommeren foregår i ro og orden. Dette ønskes fortsat.

 

Administrationens samlede vurdering

På baggrund af historik og den ny politisk beslutning om nyt plangrundlag for Gilleleje midtby, vurderes at der kan gives midlertidig dispensation til restaurant, "Bistro No 3". Dispensationen skal gives jf. planlovens nye bestemmelser som beskrevet ovenfor og dermed på en periode af 3 år.

 

Med hensyn til indsigelse fra naboejendom er det administrationens vurdering, at der er tale om undren og generel utilfredshed med håndtering af sagen fra Gribskov Kommune, hvilket der er taget- og nu tages yderligere hånd om. Naboejendom er ved at afvikle ejendom på grund af salg.

Med hensyn til parkeringspladser og krav til, jf. lokalplanens bestemmelser vurderes det, at Gilleleje By ikke er en by man kører rundt i og finder parkeringspladser ved hver enkelt restaurant, butik og lignende. Der er offentlige parkeringsområder og projektet vurderes derfor, at kunne rummes indenfor de eksisterende parkeringsforhold i byen og til byens brugere. Dette tilsvarer mange andre danske byer, hvor der findes handelsstrøg, restaurationer, caféer mm. og parkering foregår med spadserafstand til den ønskede destination.

 

 


Lovgrundlag

Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 med senere ændringer)


Høringsperiode og høringsparter

Følgende høringer er udsendt via digital post og opfølgning på mail.

 

Naboorientering i perioden 12.05.2019 - 26.05.2019:

Havnevej 1, 2, 3 og 5

Gilleleje Hovedgade 1A

Gilleleje Hovedgade 1B 1 tv

Vesterbrogade 2

Museum Nordsjælland

Gilleleje Lokalråd

 

Endvidere 'Gilleleje Handels- og Turistforening'.

 

Partshøring i perioden 14.05.2019 - 20.05.2019:

Havnevej 1, 3 og 5

Gilleleje Hovedgade 1A

Gilleleje Hovedgade 1B 1.tv


Beslutning

1. - 2. Tiltrådt

Bilag

123. Midlertidige studieboliger ved Gribskov Gymnasium

Sagsnummer: 02.34.02-G01-758-19


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At der gives dispensation fra lokalplan 8.78 til ansøgt midlertidigt byggeri af studieboliger i 10 år, jf. planlovens § 19

Sagsfremstilling

Der er den 11.05.2019 indsendt ansøgning om ca. 30 midlertidige studieboliger på matrikel 5de. Tegninger af det ønskede projekt er modtaget hhv. den 11.05.2019 og 21.05.2019, som hermed fremlægges til politisk beslutning. (tegningsmateriale er vedhæftet som bilag).

 

Studieboligerne ønskes opført ifm. med den "Nordatlantiske Gymnasieklasse", som er et samarbejde på tværs af de nordiske lande; Danmark, Færøerne, Island og Grønland. Der er behov for boliger til elevener ifm. skoleforløbet i Danmark, som foregår på Gribskov Gymnasium.

 

Baggrund:

Sagen har den 10.12.2018 været forelagt UBL, hvor udlejningen af området til midlertidige studieboliger, blev tiltrådt.

 

Ny reguleret planlov, 'Den moderniserede planlov':

Den moderniserede planlovs § 19, stk. 1, giver kommunalbestyrelsen mulighed for midlertidigt at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2. Det gælder, selvom dispensationen er i strid med principperne i planen.

 

Det er en betingelse, at muligheden for at dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan tidsbegrænses til maksimalt 10 år for studieboliger, hvilket skal fremgå som vilkår i en dispensation.

 

Kommunalbestyrelsen skal samtidig stille vilkår om, at eventuelle bygninger, anlæg m.v., der meddeles tilladelse til at opføre midlertidigt, fjernes uden udgift eller andre omkostninger for det offentlige ved dispensationens udløb.

 

Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen efter lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 af byggeloven kan give en tidsbegrænset byggetilladelse i forbindelse med den midlertidige dispensation. Udvidelsen har til formål at muliggøre, at områder kan udnyttes i en tidsbegrænset periode, så de ikke står ubrugte hen.

 

Lokalplan 8.78:

Området er omfattet af lokalplan 8.78 og udlagt til offentlige formål. Studieboliger er derved i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse og der gives dispensation jf. ovenstående.

 

Der er i projektet også søgt om dispensation for følgende punkter i lokalplanen. Dispensationerne søges med udgangspunkt i, at byggeriet skal kunne fjernes uden permanent påvirkning af området:

  • § 5.1: Overskridelse af byggefeltet angivet i kortbilag 1. Lokalplanens kortbilag 1 udlægger området nærmest Østergade til parkering og sti. Området er i dag blot udlagt til mark og parkering og sti er ikke udført.
  • § 5.4: Facade skal placeres i skel mod sti. Stien er i dag ikke udført.
  • § 6.1: Ydervægge og tag skal være af tegl.
  • § 8.1: Ejendomme skal være tilkoblet fjernvarmenettet. Da boligerne skal kunne fjernes uden området bliver påvirket permanent, søges der om opvarmning af opholdsrum med varmepumpe og el-varme på badeværelser.

 

Administrationen anbefaler, at de ansøgte dispensationer gives.

 

Naboorientering og partshøring:

Sagen sendes i naboorientering til en række naboer, der bor op til området samt i partshøring hos de nærmeste naboer. Hvis der modtages væsentlige indsigelser, vil sagen blive forelagt politisk behandling på ny.

 

 


Lovgrundlag

Planloven


Beslutning
  1. Tiltrådt

Bilag

124. Fodplejeklinik, Fiskerbakken 2, Gilleleje

Sagsnummer: 02.34.02-G01-707-19


Resume

Kommunen har den 13.03.2019 modtaget en forespørgsel vedr. indretning af fodklinik på Fiskerbakken 2. En indplacering af en fodklinik på Fiskerbakken 2 kræver en dispensation fra lokalplanen, da fodklinikker tilhører miljøklasse 1 og Fiskerbakken 2 er udlagt i lokalplan 215 17 til miljøklasse 4 (tung miljøklasse). En tilladelse vil give en uheldig præcedens virkning for anvendelsen af området, og få konsekvenser for de eksisterende tunge virksomheder og evt. kommende tunge virksomheder. Sagen lægges derfor op til politisk beslutning.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at meddele afslag på dispensation fra lokalplanen til at en fodklinik (miljøklasse 1) kan indplaceres i delområde 4 (miljøklasse 4).

Sagsfremstilling

En lignende sag på samme ejendom har tidligere været behandlet i 2014, hvor der blev ansøgt om et legeland (miljøklasse 1) under den dengang gældende lokalplan 15.80. Der blev i den forbindelse givet afslag.

 

Sagen blev genoptaget i 2017, som følge af, at der i juni 2017 blev vedtaget den nye lokalplan 315.17, hvor der gives mulighed for dispensation, hvis erhvervet kan indpasset i området. Der blev dengang meddelt dispensation til projektet. Dog blev projektet aldrig gennemført.  

 

Den 13.03.2019 søger ansøger om at etablere en fodplejeklinik i et eksisterende lokale på Fiskerbakken 2 i Gilleleje.

 

Plangrundlag
Området er Gillelejes erhvervsområde og er reguleret af Lokalplan nr. 315.17 For Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje fra 2017. Lokalplanen bl.a. har til formål at sikre eksisterende virksomheder og deres udvidelsesmuligheder ved at området er inddelt i miljøklasser og at give mulighed for nye typer af virksomheder af erhvervslignende karakter, jf. lokalplanens § 1.1. Lokalplanområdet er inddelt i forskellige delområder, fastlagt ud fra de enkelte miljøklasser, jf. lokalplanens § 3.3.

Ejendommen er placeret i lokalplanens delområde 4 for virksomheder i miljøklasse 4 samt butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Miljøklasse 4 omfatter ifølge lokalplanen virksomheder og anlæg der er noget belastende for omgivelserne som mindre industri, håndværk og lagervirksomhed. Virksomheder i dette område kan være typer, der er miljøbelastende i forhold til støj, støv og tung trafik.

Ejendommen grænser mod syd op til lokalplanens delområde 5. Her skal virksomheder i miljøklasse 5 placeres. Det er de mest miljøbelastende virksomheder i erhvervsområdet.

Fodplejeklinikker indplaceres kun i miljøklasse 1, som ifølge lokalplanen hører til delområde 2. En placering af en fodplejeklinik (miljøklasse 1) i delområde 4 (en tung miljøklasse) forudsætter således en dispensation fra lokalplanen.

 

Muligheden for at indplacere nye typer af virksomheder, der ikke er tilladt efter lokalplanens anvendelsesbestemmelse, fremgår af § 3.6. Lokalplanens § 3.6 giver mulighed for, at kommunen ud fra en konkret vurdering kan kan give tilladelse til andre typer af virksomheder end angivet i de enkelte delområder, i det omfang de vurderes på grund af størrelse eller på grund af medførende miljøpåvirkninger, at være af en erhvervsmæssig karakter, der naturligt eller ved etablering af afbødende foranstaltninger kan indpasses i området.

Lokalplanens § 3.6 betegnes som en kompetencenorm, fordi hovedreglen efter lokalplanen er et forbud mod at etablere en virksomhed, der ikke ligger i miljøklasse 4 eller er en butik med pladskrævende varegrupper, men at den alligevel åbner mulighed for at give tilladelse til anden anvendelse. Hvis kommunen ønsker at give en tilladelse i henhold til lokalplanens § 3.6, svarer dette til en dispensation, og der skal følges den sædvanlige procedure for dette, herunder naboorientering efter planlovens § 20. Desuden skal der foretages en partshøring, jf. § 19 i forvaltningsloven, da et let erhverv på adressen kan begrænse nærliggende eksisterende virksomheders udfoldelsesmuligheder.

 

Administrationen vurderer, at en fodplejeklinik, der tilhører miljøklasse 1, hverken på grund af størrelse eller på grund af medførende miljøpåvirkninger, har en erhvervsmæssig karakter, der naturligt eller ved afbødende foranstaltninger kan indpasses i delområde 4 grænsende op til delområde 5 (begge tunge miljøklasser). En fodplejeklinik bør placeres i delområde 2 eller i et centerområde. Administrationen indstiller derfor, at der meddeles afslag på at etablere den ansøgte fodplejeklinik på Fiskerbakken 2.

 

Miljømæssige input:

En fodplejeklinik er forureningsfølsom, herunder støjfølsom anvendelse, jf. Miljøministeriets håndbog om miljø og planlægning. Denne type virksomhed må derfor ikke udsættes for den type forurening, der normalt kan tillades i erhvervsområdets delområde 4 og område 5. Det er administrationens vurdering, at den ønskede anvendelse på Fiskerbakken 2 kan have betydning for eksisterende virksomheders udfoldelsesmuligheder og for fremtidige virksomheders etableringsmuligheder. Man må gå ud fra, at virksomhederne i område 4 og 5 er købt med en forventning om, at virksomhedernes aktiviteter kan omfatte relativt miljømæssige tunge aktiviteter.

 

SCT, som er beliggende på den modsatte side af Fiskerbakken producerer blandt andet flis og nedknuser beton. Virksomheden medfører af og til luftforurening i form af støv og støjgener. Kommunen har gennem årene modtaget flere klager over støvgener og støjgener fra flisningen og nedknusningsaktiviteterne. Specielt har kommunen modtaget klager over harpiksholdigt støv på parkerede biler i området. Kunder på en fodklinik vil ikke have forventning om sådanne støvgener på deres parkerede biler, hvorfor man kan forvente utilfredshed hos kunderne.

 

Hvis man placerer en aktivitet af mere følsom karakter op ad mere miljøtunge virksomheder, må man forvente, at den miljøfølsomme aktivitet/virksomhed vil blive mere generet af nabovirksomheden end en virksomhed af samme type. Dette vil typisk medføre flere klager over den miljøtunge virksomhed.

 

Hvis der skulle etableres afbødende foranstaltninger i forhold til luftforureningen, kan administrationen umiddelbart kun forestille sig en meget høj mur ved fodplejeklinikken.

 

Autolakeringsvirksomheder må ikke anlægges i en afstand af 100 meter fra følsom arealanvendelse, hvorfor flere grunde i område 5 vil blive uanvendelige til denne virksomhedstype, hvis der skulle være ønsker om dette fremadrettet..

 

Konsekvenser for erhvervsområdet, hvis der meddeles tilladelse til en fodplejeklinik i delområde 4

Formålet med Lokalplan 315.17 er bl.a. at sikre, at der kan etableres forskellige typer af erhverv inden for samme område. Da tung industri og miljøfølsom erhverv ikke kan placeres tæt på hinanden inddeles området i forskellige områder, der er reserveret til forskellige miljøklasser. Hvis erhverv placeres uhensigtsmæssigt i forhold til hinanden, vil det generere mange klager og muligheden for at etablere nye erhvervsvirksomheder og udvidelse af eksisterende erhverv vil blive begrænset.

 

Placeringen af en fodplejeklinik som ansøgt vil få konsekvenser for de eksisterende tunge virksomheder i delområde 4 og 5, hvis de ønsker at udvide, og det begrænser muligheden for at andre typer af tung industri etablere sig i området. Erhvervsområdet Stæremosen er ét af få områder i kommunen, hvor det er muligt at placere erhverv i miljøklasse 4 såvel som butikker til pladskrævende varegrupper. Virksomheder i de rette miljøklasser må i øvrigt have en forventning om, at deres virksomhed kan indplaceres i områderne lokalplanen tillader.

 

Derudover vil lighedsgrundsætningen føre til, at lignende ansøgninger om placering af virksomheder i miljøklasse 1 vil skulle have en tilladelse. Området vil således skifte karakter fra at være et gennemtænkt erhvervsområde med opdeling af virksomheder i forskellige miljøklasser, til at blive et blandet erhvervsområde/industri og dermed et område med nedsat flexibilitet i forhold til navnlig placering af tunge industrivirksomheder. Der kan derved placeres støjende og støvende virksomheder ved siden af virksomheder, der modtager kunder eller har følsomme vare. Alternativt, vil det kunne sætte grænser for, hvilke virksomheder, der i fremtiden kan placeres i lokalplanens delområder - også selvom disse virksomheder, jf. lokalplanen, gerne må indplaceres i området.

 

Erhvervsområdet er planlagt til primært at håndtere kørende trafik, dermed er der ikke lagt særlig vægt på trafiksikkerhed for gående. Langs Industrivej og Fiskerengen er der cykelsti i den ene side af vejen. Der er ingen fortove og ingen fodgængerfelter i erhvervsområdet. Der er busstoppested på Bonderupvejen ved starten af Industrivej og herfra kan man gå til området via græsrabat. Området betjenes med tog via trinbræt i den vestlige del. Fodklinikker kan placeres i boligområder og det er derfor forventeligt, at kunder til en fodklinik, også benytter andet transportmiddel end bil.

 

Det er administrationens vurdering, at det er tvivlsomt, om lokalplanens kompetencenorm kan anvendes til en så vidtgående fravigelse af lokalplanens anvendelsesbestemmelse, som en placering af en fodplejeklinik i delområde 4 medfører. Selv hvis lokalplanen giver mulighed for at etablere en fodplejeklinik i delområde 4, bør det dog nøje overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at området ændrer karakter til mere blandet erhverv/industri med de begrænsninger for virksomhederne, som en sådan fleksibel anvendelse medfører.

 


Økonomi

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Der kan komme et krav om erstatningsansvar, hvis en virksomhed bliver forhindret i at fortsætte sit erhverv, eller hvis nogle ejendomme falder i værdi som følge af afgørelsen om at etablere fodplejeklink på den pågældende ejendom.


Høringsperiode og høringsparter

Der er ikke udført høring.

En dispensation skal sendes ud i naboorientering indenfor lokalplansområdet jf. Planlovens §20 samt i partshøring til de virksomheder af tungere miljøklasse, som vil blive påvirket af dispensationen jf. Forvaltningslovens §19.


Beslutning
  1. Tiltrådt

125. Praksis for dispensation til helårsbeboelse i sommerhus

Sagsnummer: 01.07.04-G00-1-19


Resume

Personlig dispensation til beboelse i eget sommerhus kan gives i særlige tilfælde, når der er tale om alvorlig sygdom og invaliditet, hvor en rimelig tilværelse kun kan opnås ved beboelse i sommerhuset.

 

Der er rejst spørgsmål, om hvorvidt krigsveteraner kan få personlig dispensation til helårsbeboelse i deres sommerhus .


Sagsfremstilling

I henhold til planloven har vi mulighed for at give ejer en personlig dispensation til helårsbeboelse i sommerhus i særlige tilfælde.

Særlige tilfælde er i vejledningen til loven som hovedregel:

  • Ejere eller forpagtere af dagligvareforretninger, hoteller og lign., hvor det er nødvendigt i forhold til virksomhedens drift.
  • Personer der i forbindelse med erhvervelse af ejendommen fejlagtig er blevet informeret af kommunen om, at ejendommen lovligt kan benyttes til helårsbeboelse
  • Samt ved alvorlig sygdom og invaliditet, hvor en rimelig tilværelse kun kan opnås i sommerhuset,

 

Gribskov kommune har modtaget ansøgninger fra krigsveteraner om dispensation til at bebo sommerhus hele året.

 

Nogle veteraner har søgt før de har købt sommerhuset, i det er der flere aspekter - økonomi og om det overhovedet er det sommerhus med den beliggenhed som er godt for borgeren. Da vi ikke må skele til økonomi, i sagsbehandlingen, så er det ikke et argument for at få dispensation til helårsbeboelse i sommerhus, at man ikke har råd til andet. Og da der er en stor del som allerede bor i deres sommerhuse lovligt, så er det et spørgsmål om sommerhuset er lige det rigtige for den borger.

 

Der er en del helårshuse i kommunen der ligger i landlige omgivelser med betydelig længere til naboer hvor netop det som ansøger ofte søger, nemlig ro og fred. Det er jo ikke nødvendigvis det som kan opnås i 6-8 måneder af året i et sommerhus i sommerhusområde.

 

I alle de tilfælde hvor ansøger ejer sommerhuset, har administrationen udbedt sig lægelige oplysninger. Og i nogle tilfælde selv indhentet de lægelige oplysninger, naturligvis med samtykke fra borgeren.

Ud fra udtalelserne fra læger og lign. er der vurderet, hvorvidt borgeren har kunne opnå dispensation ud fra de retningslinjer som ovenfor angivet samt i vedlagte bilag.

 

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. taget til efterretning

Bilag

126. Vesterbrogade 4 a - Markise over udeareal

Sagsnummer: 02.34.02-G01-588-19


Resume

Ansøgning om tilladelse til fast overdækning af udeserveringsområde på Gilleleje torv ved Saseline , bør behandles på samme møde som overdækning ved Sofa 1.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At meddele tilladelse til den ansøgte faste overdækning ud over torvearealet, mellem facaden på Vesterbrogade 4 a st. th, og indtil træer og vejbelysning på torvet.
  2. At meddele dispensation fra lokalplanen til udeservering på arealet, fra facaden på Vesterbrogade 4 a th, indtil træer og vejbelysning på tovet, på vilkår om vedligeholdelse og opsigelse af råden over arealet.
  3. At afvise tilladelse til ekstra markiseoverdækning og råden over areal, på Gilleleje torv.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om dispensation og lovliggørelse, af en fast overdækning og en markise, der er opsat ud for restaurant Saseline, ud over arealet på Gilleleje torv, Vesterbrogade 4a st. th. Bilag 1 - Ansøgning


Overdækningen, som måler 12,5 m x 4,66 m. er opsat langs restaurantens facade og rækker ud til træerne på torvet. Bilag 2 - Fotos
Overdækningen er udført som en fast monteret halvautomatisk markise, hvor 5 bærende stolper er monteret i flisebelægningen. Rammen som hviler på stolperne, er desuden fastgjort i facademuren. Materialerne er pulverlakeret aluminium med indbygget tagrende ved front.

Tilladelse til den faste overdækning af vejarealet kræver foruden byggetilladelse:
- dispensation fra lokalplanens § 3.3 vedr. perioden, da overdækningen er fastmonteres på arealet.   
- dispensation fra vejlovens § 86 Stk. 2 til anbringelse af overdækningen hævet 2,4 m over fortov.

 

Markise
På den faste overdækning er der i samme bredte fastgjort en markise. Den samlede overdækning strækker sig i alt 9 m fra facaden og ud over torvearealet.
Mellem den faste overdækning og markisen er der lavet et huld, så træ og gadelampe kan komme op igennem overdækningen. Markisen ønskes bevaret i sessionen 2019.

 

Arealet
Torvet er udlagt som vejareal og ifølge vejlovens
§ 86 Stk. 2 kan der uden vejmyndighedens tilladelse anbringes karnapper, åbne altaner og lignende bygningsdele, der er hævet 2,8 m over fortov indtil 1,5 m fra kørebanekant.

 

Området, er omfattet af lokalplan 15.61 for resturationsvirksomhed og udeservering i Gilleleje By der bl.a. anfører i § 3.3 at torvearealet kun må anvendes til torveformål og mindre udeservering, som må foregå mellem påske og den 30. september, efter konkrete retningslinjer.

 

Der er i alt tre restauranter på torvet, som alle har indhentet kommunens tilladelse til udeservering i sommerperioden, langs egen facade og indtil træerne på torvet ca. 5 m fra facaden. Tilladelsen til udeservering ud for restaurant Saseline er meddelt med vilkår for områdets anvendelse, der bl.a. angiver at alt inventar skal fjernes efter tilladelsens ophør. Bilag 3 – Arrangement tilladelse

Kommunen har meddelt afslag til andre, der ville montere et trædæk og faste genstande på udeserverings arealet, med henvisning til behov for tilgang til vedligeholdelse af arealet og belægningen.

 

Torvearealet bliver bl.a. brugt til teateroptræden og mindre koncerter, og Gilleleje Handel- og Turistforening har i mange år afholdt velbesøgte torvedage og julemarkeder på torvet, Bilag 4 - Stadepladser

 

Administrationens anbefalinger

Faste del af overdækningen:

Administrationen anbefaler at den faste overdækning lovliggøres og der meddeles tilladelse til udeservering på arealet hele året, med vilkår om vedligeholdelse og vilkår for opsigelse af aftalen.

Det er kommunens praksis at meddele tilladelse til udeservering på arealet mellem facaden og indtil træerne, hvor den faste overdækning er opført og det vurderes at den faste overdækning ikke er til gene for den gående trafik eller andre aktiviteter på torvet.

Administrationen anbefaler at der meddeles tilladelse til opretholdelse af den faste overdækning ud over torvearealet og der meddeles dispensation fra lokalplanen til udeservering på arealet hele året, med vilkår om vedligeholdelse og vilkår for opsigelse af aftalen.

 

Markisedelen:

Udvidelsen af den faste overdækning med markisedelen, dækker et areal hvor der ikke er før er meddelt tilladelse til udeservering.
Administrationen anbefaler at den primære del af torvet, fortsat bliver frihold til brug for midlertidige events.

 


Lovgrundlag

Lov om offentlig Vej

Lokalplan 15.61 for resturationsvirksomhed og udeservering i Gilleleje By


Beslutning

Udsættes

Bilag

127. Vesterbrogade 4 a st tv - Markise over udeareal ved Sofa1

Sagsnummer: 02.34.02-G01-529-19


Resume

Ansøgning om tilladelse til fast overdækning af udeserveringsområde på Gilleleje torv ved Sofa 1, bør behandles på samme møde som overdækning ved Saseline.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At meddele tilladelse til den ansøgte faste overdækning ud over torvearealet, mellem facaden på Vesterbrogade 4 a st. tv, og indtil træer og vejbelysning på torvet.
  2. At meddele dispensation fra lokalplanen til udeservering på arealet, fra facaden på Vesterbrogade 4 a tv, indtil træer og vejbelysning på tovet, på vilkår om vedligeholdelse og opsigelse af råden over arealet.

 


Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om dispensation og lovliggørelse, af en fast overdækning, der er opsat ud for restaurant Sofa 1, ud over arealet på Gilleleje torv, Vesterbrogade 4a st. tv. Bilag 1 - Ansøgning


Overdækningen, som måler 13,8 m x 4,7 m. er opsat langs restaurantens facade og rækker ud til træerne på torvet. Bilag 2 - Fotos

Markisen består af 4 fag der ved forkant er understøttet af lodrette aluprofiler, som er fastgjort i belægningen af hensyn til stabilitet ved påvirkning af vind.

 

Tilladelse til den faste overdækning af vejarealet kræver foruden byggetilladelse:
- dispensation fra lokalplanens § 3.3 vedr. perioden, da overdækningen er fastmonteres på arealet.   
- dispensation fra vejlovens § 86 Stk. 2 til anbringelse af overdækningen hævet 2,4 m over fortov.

 

Arealet
Torvet er udlagt som vejareal og ifølge vejlovens
§ 86 Stk. 2 kan der uden vejmyndighedens tilladelse anbringes karnapper, åbne altaner og lignende bygningsdele, der er hævet 2,8 m over fortov indtil 1,5 m fra kørebanekant.

 

Området, er omfattet af lokalplan 15.61 for resturationsvirksomhed og udeservering i Gilleleje By der bl.a. anfører i § 3.3 at torvearealet kun må anvendes til torveformål og mindre udeservering, som må foregå mellem påske og den 30. september, efter konkrete retningslinjer.

 

Der er i alt tre restauranter på torvet, som alle har indhentet kommunens tilladelse til udeservering i sommerperioden, langs egen facade og indtil træerne på torvet ca. 5 m fra facaden. Tilladelsen til udeservering ud for restaurant Sofa 1 er meddelt med vilkår for områdets anvendelse, der bl.a. angiver at alt inventar skal fjernes efter tilladelsens ophør. Bilag 3 – Arrangement tilladelse.

 

Kommunen har meddelt afslag på andre ansøgninger om trædæk og faste genstande på udeserveringsarealet nær facaden, med henvisning til behov for tilgang til vedligeholdelse af areal og belægning.

 

Administrationens anbefaling

Det er kommunens praksis at meddele tilladelse til udeservering på arealet mellem facaden og indtil træerne, hvor den faste overdækning er opført og det vurderes at den faste overdækning ikke er til gene for den gående trafik eller andre aktiviteter på torvet.

Administrationen anbefaler at der meddeles tilladelse til opretholdelse af den faste overdækning ud over torvearealet og der meddeles dispensation fra lokalplanen til udeservering på arealet hele året, med vilkår om vedligeholdelse og vilkår for opsigelse af aftalen.

 


Lovgrundlag

Lov om offentlig Vej

Lokalplan 15.61 for resturationsvirksomhed og udeservering i Gilleleje By

 


Beslutning

Udsættes

Bilag

128. Parkeringskontrol i Gribskov Kommune

Sagsnummer: 05.00.00-A00-3655-18


Resume

Sagen beskriver mulige løsninger med parkeringsvagtordning og forelægges udvalget mhp. beslutning om parkeringskontrol i Gribskov Kommune.

 

Udvalget besluttede 22.10.2018 at administrationen arbejder videre med rammen for et korps i forbindelse med parkering og kontrol med events

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at træffe beslutning om hvilken løsning, der ønskes for kontrol med parkering i Gribskov Kommune.


Historik

Udvalget har den 22.10.2018 besluttet at bede administrationen se på muligheder for fremtidig organisering af p-vagt-ordningen


Sagsfremstilling

Baggrund

I Gribskov Kommune opleves udfordringer med parkering primært i sommerperioden, hvor der er mange turister og en del arrangementer.

 

I centrum af Helsinge og Gilleleje er der gennemført en analyser af parkeringskapacitet og belægningsgrad. Vurderingen er, at der generelt er rigeligt med parkering, men at der enkelte dage om sommeren og ved særlige events, kan opleves stort pres på byens p-pladser. Desuden oplever vi om sommeren, at der parkeres ulovligt på vejnettet. Det er særligt tydeligt langs kysten; herunder i Tisvilde. Trafikanterne overholder ikke skiltning, afstribning eller de generelle regler i færdselsloven om afstand til vejkryds og spærrelinjer. Et eksempel er på skiltning, der ikke overholdes er 2 timers restriktioner på Tisvilde Hovedgade, der giver udfordringer for de handlende og butikkerne.

 

Parkering omkring kommunens bygninger, hvor der parkerer mange borgere, tjenestebiler og ansatte, kan ligeledes give problemer.

 

Parkeringsproblemer der især ønskes nedbragt er; Hvor ulovlig parkering medfører forringede trafiksikkerhedsforhold, ulovlig parkering i handicapparkeringsbåse, ulovlig parkering i forretningsområder, hvor der af hensyn til flowet på kundeparkeringspladserne er indført tidsbegrænsning, samt ulovlig parkering på centrale og meget synlige steder, som af lovlydige borgere vil blive opfattet som en hån mod de regler, der er indført, for at man på fornuftig vis og med hensyntagen til hinanden kan leve sammen i en by.

 

Udvalget har bedt administrationen undersøge mulighederne for at udføre kontrol med parkering og events, idet man har ønsket en løsning uden udgifter for kommunen.

 

Parkeringsregler

Regler omkring parkering på offentlig vej reguleres af Færdselsloven. Kommunen kan i samarbejde med politiet indføre parkeringsrestriktioner, der vises med skiltning og/eller afstribning. Gribskov Kommune har i samarbejde med politiet udarbejdet en lokal bekendtgørelse om parkering i Gribskov Kommune. Hvis der er tale om privat areal, er det grundejeren, der fastlægger og håndhæver parkeringsregler. Private parkeringspladser skal markeres med sorte skilte, og offentlige parkeringspladser skal markeres med blå skilte.

 

Løsningsscenarier

P-nord samarbejde

Pålæggelse af en parkeringsafgift er en myndighedsudøvelse, ligesom pålæggelse af den enkelte parkeringsafgift har karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand.  

Det er således ikke muligt for kommunen at udlicitere kontrol af parkering til private, men Gribskov Kommune har mulighed for at udlicitere til andre vejmyndigheder.

Det er muligt, at få PNord til at varetage kontrollen i Gribskov Kommune. PNord er en fælleskommunal ordning, der administreres af Aalborg Kommune, og de har samarbejdsaftaler med mange sjællandske kommuner.

Omfanget af kontrol og antal runderinger kan Gribskov Kommune aftale nærmere med PNord, og det vil være muligt at have særligt mange runderinger i kritiske perioder, som for eksempel i sommerhalvåret.

Ulempen ved denne ordning er, at der skal skrives afgifter for at P-Nord tjener penge, og det giver dem et øget incitament til at udstede afgifter. Dette vil kunne give utilfredse borgere, og flere henvendelser til kommunen.

 

Det er muligt, at aftale med PNord, at der inden parkeringsvagterne uddeler afgifter, gennemføres en omfattende informationsindsats rettet mod borgerne generelt. Indsatsen suppleres med, at parkeringsvagterne uddeler informationsbreve i stedet for afgifter i en periode, så de ulovligt parkerende bilister i første omgang modtager en venlig henvendelse med en opfordring til at ændre parkeringsvaner.

 

PNord er fleksible omkring længden på aftalen, men kræver en opsigelsesvarsel på 6 måneder grundet mandskabets opsigelse.

 

Ressourcer:

PNord har alt det administrative, der er forbundet med udstedelsen af afgifter, herunder; parkeringskontrol på gaden, opdatering i edb-system, opkrævning af afgifter, afsendelse af rykker og behandling af klagesager dog ikke inkassosager. De oversendes til Skat.

PNord modtager kun betaling, når de udsteder en bøde. Et samarbejde med PNord vil derfor ikke være en udgift for Gribskov Kommune.

 

Fastansat P-vagt

Gribskov Kommune har i mange år haft en fast p-vagt ansat til at varetage kontrol med parkeringen i hele kommunen. Fordelene ved en fastansat p-vagt er, at det giver mulighed for samme omfang af kontrol hele året, men samtidig en fleksibilitet i forhold til at sætte fokus på konkrete områder i perioder. Det kan her overvejes om personen, i de ikke belastede perioder kunne kombinere parkeringskontrol med andet arbejde, som for eksempel tilsyn med gravearbejder, veje, foodtrucks m.v.

 

En anden mulighed kunne være, at have en p-vagt, der kun er ansat i sommerperioden. Dette vil dog give udfordringer i forhold til oplæring, da det ikke vil være sikkert, at det bliver den samme person hvert år. Og det vil sandsynligvis blive vanskeligt at finde en person, der vil bruge sin sommerferie på at føre parkeringskontrol.

 

Ressourcer:

I 2017 blev der pålagt 559 parkeringsafgifter. Der har været 24 skriftlige indsigelser/klager, og i 6 tilfælde blev bøden eftergivet. Der blev indbetalt 286.792 kr. hvoraf halvdelen afregnes med rigspolitiet. Det vurderes, at der i gennemsnit er brugt 2 timer om ugen på administrativ behandling af henvendelser vedrørende parkering, i borgerservice. Heraf vurderes klagesagsbehandlingen at være 30 minutter om ugen. Ordningen vil således højst sandsynligt være en lille udgift for kommunen i form af aflønning, der overstiger indtjening. Hertil skal lægges udgifter til oplæring og rekruttering.

 

Ingen p-vagt

Der er ikke lovkrav om en p-vagt. Gribskov Kommune kan således vælge ingen parkeringskontrol at have. Færdselslovens regler om parkering håndhæves som udgangspunkt af politiet. Politiet har dog begrænsede ressourcer til at føre tilsyn med parkering. Udfordringerne med parkering i sommerhalvåret vil kun blive større, og eftersom Gribskov Kommune vil være en turistvenlig kommune, kan denne løsning ikke anbefales.

 

Gadeguides

En anden løsning kunne være, at kommunen i samskabelse med handelsforeningerne og frivillige, udarbejder en form for gadeguides, der er synlige i bybilledet og guider folk i forhold til parkering. Det kan give bedre overholdelse af restriktionerne, at der blot er en tilstedeværelse af folk, der signalerer en form for myndighed. Administrationen har kontaktet handelsforeningerne i kommunen. Gilleleje har vendt tilbage og er positiv overfor ideen, men mener det bliver svært at finde folk, der vil varetage opgaven. Tisvilde og Helsinge har ikke vendt tilbage.

Dette er ikke umiddelbart en løsning, der kan anbefales, i det der er forbundet alt for mange usikkerheder med etablering af en sådan ordning. Det kræver opbakning fra handelsforeningerne og frivillige, der er villige til at påtage sig opgaven, og det virker ikke umiddelbart til at være tilfældet.   

 

Vurdering og anbefaling 

Administrationen vurderer at, en parkeringsvagtordning vil være den bedste løsning på problemet, idet det vurderes, at der er behov for håndhævelse af parkeringsrestriktionerne for at få de ønskede resultater. Udvalget ønsker, at det skal være udgiftsneutralt og derfor vil ordningen med PNord være en god løsning, da de kun skal have betaling, når en afgift udstedes. Samtidig med, at PNord klarer det administrative, og Gribskov Kommune skal derfor ikke bruge særlig meget af administrationen og borgerservices tid og ressourcer på det.

 


Lovgrundlag

Færdselsloven LBK nr 1324 af 21/11/2018

Bekendtgørelse om vejmyndighedens parkeringskontrol BEK nr. 877 af 25/06/2018


Beslutning
  1. Udsættes

129. Status for trafikudvikling og trafiksikkerhedsplan

Sagsnummer: 05.00.00-G01-12-19


Resume

Udvalget orienteres om status for arbejdet med trafiksikkerhed i Gribskov kommune.

 


Sagsfremstilling

Trafiksikkerhedsplan

 

Kommunens trafiksikkerhedsplan for perioden 2013-2020 er vedlagt som bilag 1. Planen indeholder:

  • en kortlægning af de trafikale udfordringer
  • en prioriteret liste i forhold til de fysiske trafiksikkerhedsmæssige tiltag
  • en plan for den adfærdsregulerende indsats og samarbejdet mellem skoleområdet og vejområdet i forhold til sikre skoleveje og trafikundervisning.

 

Ved efterfølgende budgetlægning er ressourcen til trafiksikkerhedsarbejdet reduceret, så det præventive arbejde med skolerne har været indstillet siden 2017 og aktiviteten med trafiksikkerhedskampagner og fartvisere forventes indstillet fra 2020. Der er ikke afsat budgetmidler til fysiske tiltag til at øge trafiksikkerheden. De enkelte projekter skal således prioriteres særskilt ifm. budgettet.

 

I nedenstående skema ses status for arbejdet med trafiksikkerhedsplanens forslag til fysiske foranstaltninger

 

Sted 

Løsningsforslag

Overslagspris fra 2012

(kr. ekskl.

moms)

Skønnet

effekt

(sparede

ulykker på

fem år)**

Status

Kildevej/Askemosevejen

 

Ændring af skiltning samt analyse

af oversigtsforhold

 

Alternativt forsat kryds

  40.000

 

 

2.000.000

 

 0,0

  

 

1,2

Gennemført

  

 

Gennemført

Tisvildevej/Rågelejevej

Genmarkering i krydszone og

rumleriller på sideveje

 50.000

 0,7

 

Ikke gennemført - nyt vejbump ved netto har måske gjort det uaktuelt

Bonderupvejen/Hillerødvejen

Rundkørsel ved Nakkehoved Strandvej

3.500.000 

 1,7

Gennemført

Pårupvej; fra Ålekistevej til Ny Mårumvej

Rumleriller i vejmidte

 

Alternativ sideudvidelse

 330.000

 

10.000.000

 1,0

 

1,3

Ikke gennemført  

 

Ikke gennemført

Sagen ligger stille pga. planer om ny vej

 

Frederiksværkvej; fra Spånbækvej til Præstevej

Fældning af træ, flytning af hastighedstavler, baggrundsafmærkning

 55.000

 1,3

Gennemført

Hillerødvejen / Gillelejevej; fra Krigsagervej til Sygehusvej

Rundkørsel i krydset Møllevej/Søgårdsvej

 

Rumleriller og visuelle forstærkninger 

 4.500.000

 

 1.000.000

 1,7

  

1,3

Ikke gennemført

 

Ikke gennemført

Vesterbrogade; fra Gangen til Kornmodsvej

Etablering af bump og afmærkning

225.000 

 1,7

Ikke gennemført

Strandvejen; fra Strandkrogen til Vestervang

Din fart tavler og byzonerepetitionstavler

240.000

 0,7

Ikke gennemført

 

 

Trafiksikkerhedsplanen havde en målsætning om at færdselsuheld skulle reduceres med 50 % i perioden 2013 til 2020. Af politiets statistik fremgår, at der i 2018 skete 108 færdselsuheld i Gribskov Kommune. Heraf 19 med alvorligt tilskadekomne og 4 med let tilskadekomne. (Bilag 2). Trafiksikkerhedsplanens målsætning for 2018 var 15 tilskadekomne, hvorfor det kan konstateres at den ønskede reduktion ikke er opnået.

 

  

Administrationens vurdering

 

Effektivitet

Administrationen vurderer, at kommunen får mest trafiksikkerhed for pengene ved at arbejde evidensbaseret med prioritering af indsatser på trafiksikkerhedsområdet. Evidens skal sikre at indsatser udføres på steder, hvor der dokumenteret er højest risiko og at indsatser skal ske med virkemidler, som har dokumenterede effekter.

 

Tryghed og trafiksikkerhed

Oplevet utryghed er ikke altid det samme som høj risiko. Trafik fylder meget for borgerne, som måske oplever utryghed, når de færdes på vejen. Presset på kommunen kan mærkes, når der argumenteres med frygten for ulykker og personskade.

 

Virkemidler

Mange borgere og grundejere har en holdning til hastighedsbegrænsninger og vejens indretning. Nogle oplever støj og rystelser ved deres bolig som følge af trafik og/eller bump og andre ønsker skilte og bump med baggrund i utryghed.

Kommunen kan i samarbejde med politiet lave tiltag, som regulerer færdslen. Lokale hastighedsbegrænsninger er et værktøj, som ofte skal kombineres med den fysiske indretning af vejens profil mhp. at give overensstemmelse med den ønskede hastighed og trafikantens intuitive adfærd.

En række bekendtgørelser stiller konkrete krav til udformning og afstand for bump, chikaner, markering m.v. Kravene skal sikre, at foranstaltningerne dæmper farten, men stadig giver fremkommelighed for køretøjer.

 

Fremkommelighed

Vejene er et vigtigt infrastrukturelement. Der arbejdes løbende på de overordnede linjer med at reducere rejsetiden for pendlere og effektivisere på transportområdet. Set i det perspektiv bør der være en balance mellem hensynet til trafiksikkerheden og hensynet til fremkommeligheden på vejnettet.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1: at tage orienteringen til efterretning

 


Beslutning
  1. Taget til efterretning

Bilag

130. Status og plan vedr. bro 18 og bro 47

Sagsnummer: 05.03.06-P20-1-18


Resume

Generaleftersyn har påpeget udfordringer med vedligehold af bro 18 og bro 47. Udvalget orienteres om status vedr. brorenovering samt behov for midlertidige indsatser, indtil der afsættes budget til renovering/udskiftning af de to broer som ikke kan afholdes inden for driftsbudgettet.

Det skal bemærkes at oplysninger om udgifter til løsningerne på bro 47 var fejlbehæftede ved Udvalgets tidligere behandling og er rettet i denne sagsfremstilling.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der ved prioriteringen af budget 2020 søges indarbejdet en anlægsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 3,85 mio kr. til renovering af bro 18
  2. at der ved prioriteringen af budget 2020 søges indarbejdet en anlægsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 0,65 mio kr. til udskiftning af bro 47 som stibro og at der indledes procedure for omklassificering til sti

eller

  1. at der ved prioriteringen af budget 2020 søges indarbejdet en anlægsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 0,30 mio kr. til at fjerne bro 47 og at der indledes procedure for nedlæggelse af vejareal

 


Historik

Udvalget har 31.05.2018 besluttet at der ved prioriteringen af budget 2019 søges indarbejdet en anlægsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 4,5 mil. kr. til bro 18 (Kildevejen over Helsingevej) og 47 (Hulerødvej over Esrum kanal).


Sagsfremstilling

Baggrund 

Gribskov har i alt ca. 100 broer og bygværker ifm. veje og stier. Ca. hvert 5. år udføres generaleftersyn at alle broerne. Generaleftersynene giver et forslag til forventning om større og mindre reparationsarbejder på den enkelte bro samt hvilket år de forventeligt skal udføres. På baggrund af generaleftersynene udføres hvert år tilsyn med en del af broerne og mindre reparationer prioriteres og aftales udført via vores rammeaftale med vores entreprise på bro området. Udgifter til mindre reparationer udføres inden for driftsbudgettet. To broer trænger imidlertid til større renovering, da de er under nedbrydning.

 

Udvalget har 31.05.2018 besluttet, at der ved prioriteringen af budget 2019 søges indarbejdet en anlægsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 4,5 mil. kr. til bro 18 (Kildevejen ove Helsingevej) og 47 (Hulerødvej over Esrum kanal). Forslaget har efterfølgende været med i budgetprioriteringer for 2019-2022, men kom ikke med blandt de forslag som politisk blev prioriteret i budget 2019.

 

Status

Indtil der afsættes budgetmidler til renovering/udskiftning vil der være større driftsudgifter. Vi må dels føre oftere fagtilsyn for at holde øje med og minimere yderligere nedbrydning. De stenfyldte fuger, på bro 18, der bærer Kildevejen, vil forventeligt også skulle repareres løbende, for at sikre mod yderligere nedbrydning af lejerne. For bro 47 er nedbrydningen nu så fremskreden, at vi med de ekstra fagtilsyn kan få hjælp til at vurdere hvornår broen evt. skal afspærres helt for gående trafik også eller skal afstives for sikkerhedsmæssigt at være forsvarlig.

 

Samlet set anslås at der skal bruges ca. 100.000 hvert år på de to broer. Midlerne tages ud af 1,2 mio kr. til brovedligehold. Dette bevirker at andre mere forebyggende reparationstiltag inde for broområdet så må udskydes.


Bro 47: Foto af nedbrudt betonplade i hjørnet.

 

 

Myndighedsarbejde

Bro 47: Broen fremgår pt. som en vej i vej- og stifortegnelsen. Vejen har midlertidigt været afspærret for kørende trafik i de sidste ca. 15 år. Hvis den spærres permanent for kørende trafik vurderer administrationen at det kan det udføres som faktisk forvaltning, samt en process for ændring af vejfortegnelsen og evt. med en orientering til borgerne. Såfremt broen kun fjernes og ikke samtidig erstattes af ny, forudsætter det nedlæggelse af vejareal med tilhørende procedure herfor.

 

Vurdering og anbefaling

Administrationen anbefaler, at kommunen snarest muligt afsætter midler i budgettet til renovering/fjernelse af de to broer.

 


Lovgrundlag

Lov nr 1520 af 27.12.2014 Lov om offentlige veje. §15 om nedlæggelse af offentlig vej samt §124-128 om procedure herfor. Herunder bl.a. høring af grundejere.


Økonomi

Indtil eventuel renovering må man påregne ekstra udgifter til drift og tilsyn i størrelsesordenen 100.000 kr/år

For bro 18 er der overslagsmæssigt behov for at afsætte 3,85 mio kr.

For bro 47 bør man fjerne broen og eventuelt lave en ny bro. Fjernelse af broen koster overslagsmæssigt 0,3 mio kr. Fjernelse og etablering af ny stibro koster overslagsmæssigt 0,65 mio kr.


Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Udgår

 

131. Omlægning af privat fællesvej ifb. med implementering af lokalplan 512.18

Sagsnummer: 05.02.04-A26-1-19


Resume

Sagen forelægges udvalget til beslutning om omlægning af privat fællesvej på Møllebakken i Helsinge.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at udvalget beslutter omlægning af privat fællesvej ifm. med implementering af lokalplan 512.18 for Møllebakken


Sagsfremstilling

Som led i implementering af lokalplan nr. 512.18 for Møllebakken i Helsinge, etape 2, foretages omlægning af mindre vejforbindelse langs matr.nr. 12d. Omlægningen betyder ændring af nuværende privat fællesvej, således at vejen bliver en del af vejforbindelsen i den igangværende byudvikling.

 

Adgangsforholdene til omtale ejendomme ændres i mindre grad og opretholdes. Vejen antages at give adgang for to ejendomme, henholdsvis matr.nr. 12 d og 12 i. Ejendommene betragtes derfor som vejberettiget til omhandlende vejareal, og vurderes som part i sagen.

 

Eksisterende vejareal og omlægning fremgår af nedenstående kort. Eksisterende vej er angivet med den stiplede linje og omlægningen der foretages til, er angivet med den prikkede linje.

  

 

 

Udsnit af kort fra lokalplan 512.18

 

 

 

Omlægning af privat fællesvej foretages med hjemmel lov om privat fællesvej § 72, efter procedure i §§ 73-78. Da omlægningen alene vurderes at berøre to ejendomme, er der foretaget høring med 3 ugers høringsfrist jf. § 74.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler at udvalget beslutter vejomlægning som beskrevet.

 

 


Lovgrundlag

Lov om private fællesveje lov nr. 1537 af 21. december 2010, §§  72 - 78


Høringsperiode og høringsparter

Der er foretaget offentlig høring og høring af de to tilstødende ejendomme, der vurderes at have adgangsvej via omhandlende vejstykke. Høring er gennemført med 3 ugers jf. § 74, høringsfrist var den 26.04.2019. Der er ikke modtaget indsigelser eller bemærkning til omlægningen.

 

 

 


Beslutning
  1. Tiltrådt

132. Istandsættelse af nedre del af Søkrogvej

Sagsnummer: 05.02.02-G01-34-18


Resume

Udvikling, By og Land har tidligere truffet beslutning om vedligehold af en del af Søkrogvej, som er en privat fællesvej. Sagen er efterfølgende forelagt udvalget den 30.04.2019 med henblik på opsigelse af gammel vedligeholdelsesaftale.

 

Udvalget udsatte beslutningen med ønske om nærmere redegørelse for vejens istandsættelse. Nærværende sag er suppleret med oplysning og vurdering ift. istandsættelse af vejen. På den baggrund forelægges sagen til beslutning i udvalget.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At vedligeholdelsesaftale af 25.05.1993 opsiges med varsel på 1 år
  2. At Gribskov kommunen foretager vedligeholdelse frem til at aftalen er opsagt, svarende til nuværende vedligeholdelsesniveau (ca. 25.000 kr.)

Historik

Sagen blev efterfølgende forelagt udvalget den 30.04.2019 med henblik på opsigelse af gammel vedligeholdelseaftale. Udvalget udsatte beslutningen og har ønsket nærmere redegørelse for vejens istandsættelse 


Sagsfremstilling

Udvikling By og Land behandlede den 15.01.2019 anmodning om optagelse af nedre del af Søkrogvej til offentlig vej. Udvalget besluttede, at fastholde nuværende status som privat fællesvej,

Efter at udvalgets beslutning blev meddelt i afgørelse af 23.01.2019, har beboer fremført og dokumenteret vedligeholdelses aftale, hvor Helsinge kommune den 25.05.1993 har meddelt, at kommunen påtager sig vedligeholdelsen, så længe turbåden Frederikke sejler. Uagtet at der forud for udvalgets første beslutning er foretaget høring af områdets ejendomme og interessenter, i alt 51 parter, er der ikke tidligere konkret fremført aftale om Helsinge kommunens vedligeholdelse af vejen.

 

Vedligeholdelses af private fællesveje er reguleret i lov om private fællesveje. Omhandlende vej er beliggende i byzone og er derfor omfattet af byregler § 44. Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privatfællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen.

 

Der er således ikke hjemmelgrundlag for kommunens vedligeholdelse af vejarealet og aftalen strider mod kommunalfuldmagten. Aftalen skal ses ud fra almindelig aftaleret, og er som sådan gældende, uagtet at aftalen er ulovlig.

 

Vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer

  • At yderligere istandsættelse vi være i strid med kommunalfuldmagten

 

Administrationen anbefaler:

  • At vedligeholdelsesaftale af 25.05.1993 opsiges med varsel på 1 år
  • At Gribskov kommunen foretager vedligeholdelse som hidtil frem til at aftalen er opsagt

 


Lovgrundlag

Lov om private fællesveje nr. 1537 af 21. december 2010

§ 44. Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen.


Økonomi

Nuværende vedligeholdelsesniveau vurderes til ca. 25.000,- kr. pr. år. Dette indebære til hullerne lappes løbende og der foretages mindre opretning med asfalt og af grusrabatter.

 

Vælges istandsættelse svarende til at vejen nedklassificeres fra offentlig vej til privat fællesvej, vurderes en løsning hvor vejen oprettes og der udlægges nyt asfaltslidlag. Rabatterne oprettes med grus. Løsning vurderes at koste ca. 130.000,- kr. Denne løsning vil modsvare at vejen overdrages i god og forsvarlig stand, med en minimum restlevetid på ca. 10 - 15 år, svarende til vejlovens krav ved overdragelse af offentlig vej til privat fællesvej.


Beslutning

Udsættes

133. Samskabelse med foreninger om ny løsning til direkte genbrug

Sagsnummer: 07.00.12-P00-1-18


Resume

Teltene med direkte genbrug er blevet lukket som følge af besparelser i jobcenteret. Det tidligere Miljø, Klima og Kyst udvalg har valgt en samskabelsescase om eventuel ny løsning. Udvalget skal beslutte om kommunen vil bidrage med ressourcer til en ny løsning. Der er pt. ikke afsat ressourcer i budgettet. Sagen peger ind i flere udvalg. 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at kommunen stiller eksisterende telt ved Skærød genbrugsstation til rådighed for de foreningerne i perioden medio 2019-medio 2020
  2. at administrationen tager dialog med foreningernes paraplyorganisation om vilkårene
  3. at løsningen evalueres i foråret 2020 mhp. drøftelser af eventuel løsning på lang sigt

Historik

Udvalget er blevet orienteret om sagen den 19.02.2019


Sagsfremstilling

Baggrund

Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse har 29.10.2018 besluttet at lukke forsøget med drift af genbrugstelte, som har kørt under GIV. Foreningerne, som tidligere har benyttet sig af muligheden for at sælge varer fra teltene, har ønsket, at kommunen fortsat understøtter et lignende tilbud ved f.eks. at stille personale og lokation til rådighed.

 

Sagen peger ind i flere fagudvalg;

  • Økonomiudvalget har budgettet vedr. kommunale ejendomme
  • Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi har kommunale lokaler for foreninger samt tilskud til foreninger inden for kultur og fritidsområdet
  • Udvikling By og Land står for affaldsområdet og herunder også affaldsplanens initiativer vedr. tiltag til direkte genbrug
  • Børn, Idræt og Familie står for kommunale lokaler til foreninger efter folkeoplysningsloven

 

Møde med foreninger

Der har været holdt møde i april 2019 med de foreninger, som tidligere har benyttet sig af muligheden for at sælge indsamlede genstande til direkte genbrug fra GIV´s genbrugstelte. På mødet blev mulighed for samskabelse om ny løsning drøftet. Det blev konkluderet, at eventuel fælles drift forudsætter, at foreningerne går sammen i en paraplyorganisation om driften. Der skal nedsættes en gruppe, som skal fastlægge de nærmere rammer. Herunder:

  • Samarbejde mellem foreninger
  • Økonomi; fordelingsnøgle mellem foreningerne
  • Åbningstid: fordeling af åbningstid mellem foreningerne
  • Varer; rammer for indlevering, salg, afhentning og reparation af varer
  • Bortskaffelse af ikke solgte varer
  • Information og PR 

 

Der var ønske fra foreningerne om, at kommunen bidrager til at understøtte:

  • Lokalitet; Telt/bygning
  • Bemanding; til indsamling af effekter på hverdage
  • Forsyning; el, vand, varme
  • Parkerings- og tilkørselsforhold
  • Logistik – kørsel af varer mellem indsamling og salg – samt bortkørsel af varer som ikke kan sælges.

 

Kommende proces

Foreningerne holder møde d. 13.05.2019, hvor man drøfter dannelse af en paraplyorganisation, nedsætter en styregruppe og giver input til et regelsæt som beskrevet ovenfor. Frivilligcenter Græsted faciliterer mødet.

 

Administrationen anbefaler, at en eventuel kommende samarbejdsaftale/låneaftale mellem kommunen og den nye paraplyorganisation for foreningerne omfatter:

  • Krav om at arbejdsmiljø og sikkerhed er foreningernes ansvar
  • Krav om at de foreninger, der anvender faciliteten er lovlige i forhold til folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagten
  • Aftale om indsamling, salg og bortskaffelse af genbrugsegnede effekter
  • Løbetid af aftale
  • Aftale om energiforbrug
  • Aftale om benyttelse af toiletfaciliteter på genbrugsstation
  • Aftale om skiltning
  • Aftale om åbningstider

 

Affaldsplanens initiativer om direkte genbrug

Byrådet har 10.12.2018 vedtaget en affaldsplan for Gribskov Kommune. Indsatsområde 14 i affaldsplanen handler om direkte genbrug. Direkte genbrug er øverst i affaldshierarkiet og det er derfor meget attraktivt ift. at få genbrugt ressourcerne. Aktiviteter inden for direkte genbrug er planlagt i 2023 og 2024 og vil blive drevet af affaldsforsyningen og finansieret af taksterne. Det forventes at kunne hvile i sig selv på længere sigt, men at der vil være en initial omkostning til etablering.  

En foreningsdrevet facilitet til salg af genbrugsegnede effekter, understøtter således indsatsområde 14 i affaldsplanen umiddelbart, men også senere, når kommunens affaldsforsyning tager initiativer til at fremme direkte genbrug jf. affaldsplanen.

Man kan overveje om det er hensigtsmæssigt på længere sigt, hvis både foreninger og affaldsforsyning driver aktiviteter til direkte genbrug på samme lokalitet. Erfaringer fra andre kommuner viser, at foreninger vil sælge de mest værdifulde materialer/effekter og dermed vil affaldsforsyningen ikke kunne opnå den optimale og mest økonomiske håndtering af ressourcerne i forhold til genanvendelse og genbrug.

 

 Kommunens handlemuligheder

Kommunen har ikke afsat budget til at stille lokaler eller personale til rådighed for foreningerne. Eventuel bemanding med personale fra kommunen vil koste 2-3 årsværk afhængigt af åbningstiden.

Kommunen har flere muligheder for at stille en lokalitet til rådighed for foreningerne.

 

På kort sigt (medio 2019 - medio 2020)

 

1: Tilbyde foreningerne at anvende eksisterende telt beliggende ved Skærød genbrugsstation med tilkørsel fra Bomose Allé. Teltet er strømforsynet, men uden vand og varme. Der er plads til parkering ved teltet, Arealet er indhegnet og belagt med grus. Teltet har en begrænset levetid. Hvis løsningen skal køre på lang sigt, skal der afsættes ressourcer til vedligehold af teltet.

 

2: Som 1, men med etablering af låge med gående adgang mod genbrugsstationen, som kan være åben, når teltet er bemandet.

Det eksisterende telt, har en begrænset levetid, hvorfor det ikke kan garanteres at være funktionelt udover 2020.

 

På lang sigt (medio 2020 - ?)

 

3: Nedtagning af telt ved Skærød genbrugsstation, flytning og genopsætning ved Højelt genbrugsstation inkl. etablering af strøm, p-pladser og hegning på egnet område i forbindelse med genbrugsstationen, så den øvrige trafik til genbrugs- og omlastestationen ikke forstyrres.

 

4: Flytte hegn omkring telt ved Skærød genbrugsstation, for at skabe plads til parkering samt etablering af tilkørsel fra genbrugspladsen; herunder etablering af p-pladser i forbindelse med teltet, samt tilkørselsvej med tilhørende port eller bom mod genbrugsstationen.

 

5: Tilbyde andre kommunale lokaler, der ikke ligger i forbindelse med genbrugsstation. Foreningerne håndterer selv indsamling, transport, salg og bortskaffelse.

 

Vurdering og anbefaling

Under forudsætning af, at de foreninger, der anvender faciliteten er lovlige i forhold til kommunens muligheder for at yde støtte, vil det på kort sigt give værdi i forhold til samskabelse, at stille teltet ved Skærød genbrugsstation som beskrevet i løsning 1 til rådighed for foreningerne i den resterende del af 2019. Teltet ligger i umiddelbar nærhed af Skærød genbrugsstation, hvilket gør det enkelt for affaldskunderne, at aflevere genbrugsegnede effekter til foreningerne.

 

På længere sigt vil en udbygning af faciliteten ved  Skærød genbrugsstation som beskrevet i 4, skabe værdi for både samskabelse med foreningerne, samt understøtte kommunens muligheder for at tage initiativer i forhold til direkte genbrug som beskrevet i indsatsområde 14 i affaldsplanen.  

 

Løsning 2 forventes at give trafikale udfordringer på genbrugsstationen. Kunder til teltet vil parkere deres biler på genbrugsstationen i nærheden af lågen og de parkerede biler vil spærre for kørsel til haveaffaldspladsen på genbrugsstationen, hvor der i forvejen er trængsel og problemer med, at to biler ikke kan passere hinanden.

 

Løsning 3 vil tilbyde det samme som løsning 1, men vil ikke kunne gennemføres umiddelbart og vil fordyre løsningen væsentligt.

 

Løsning 5 vil flytte nærheden til de genbrugsegnede effekter, hvilket vil voldsomt reducere foreningernes muligheder for at indsamle varer. Det vil samtidig stille store krav til foreningernes logistik i forhold til indsamling og bortskaffelse.

 

Administrationen anbefaler på kort sigt løsning 1, og på lang sigt løsning 4. For at løsning 4 skal kunne indarbejdes i budget 2021, skal beslutningsoplæg være klar i foråret 2020.


Lovgrundlag

Kommune må kun støtte foreninger, som er lovlige i forhold til folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagten. Kommunen vil lovligt kunne stille lokaler/faciliteter til rådighed for de godkendte foreninger, på samme måde som kommunen stiller faciliteter til rådighed for fx idrætsforeninger.

 

Det betyder, at Gribskov kommune skal stille krav til paraplyorganisationen om, at deres medlemmer opfylder kravet om lovlighed i forhold til folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagten. Ellers bringer kommunen sig i en ulovlig, konkurrenceforvridende position.  

 


Økonomi

Der er ikke afsat midler i nuværende budget.

Tabellen viser overslag over udgifter til de nævnte løsningsmuligheder

Udgifter til strøm kan afholdes inden for driftsrammen til kommunale ejendomme

 

 

Kommunens handlemuligheder

2019

2020

2021

1

Eksisterende telt v/Skærød gbs, indk. via Bomose Alle

10.000

10.000

 

2

Som 1, med etablering af låge mod gbs

50.000

10.000

 

3

Flytning af telt til Højelt gbs, etablering af parkering, hegn, strøm mv.

 

1.200.000

50.000

4

Opgradering af faciliteter omkring eksisterende telt ved Skærød gbs.

 

1.000.000

50.000

5

Andre kommunale lokaler

75.000

125.000

125.000

 

 

 

 

 

 

 


Beslutning

1. Tiltrådt

Udvalget besluttede at kommunen stiller eksisterende telt i Skærød til rådighed for foreningerne. Der indkøbes nyt telt til Højelt. Udgifter til teltet financieres via puljen til forskønnelse af by og land.

2. - 3- Tiltrådt

134. Orientering - Nye regler for indsamling og transport af køkken- og madaffald

Sagsnummer: 07.04.15-I00-1-19


Resume

Udvikling, By og Land får sagen til orientering. Administrationen er blevet opmærksom på, at der er kommet ny lovgivning under Fødevarestyrelsen vedr. indsamling og transport af køkken- og madaffald til biogasanlæg. Reglerne kan resultere i at der stilles nye krav til kommunens omlastestation for dagrenovation ved Højelt Genbrugsstation. Administrationen er i gang med at undersøge konsekvenserne.


Sagsfremstilling

Køkken- og madaffald indsamlet fra husstande i Gribskov Kommune er omfattet af Miljø-og Fødevareministeriet regler administreret af Fødevarestyrelsen (FVST). Reglerne siger, at omlasteanlægget på Højelt Genbrugsstation skal godkendes til at håndtere og opbevare madaffald/bioaffald. I følge reglerne skal anlægget godkendes i forhold til reglerne om animalske biprodukter (ABP), Endvidere skal transportørerne godkendes, og alt ABP, som omlastes og sendes videre til bioforgasning, skal ledsages af et handelsdokument for sporbarhed. Det indsamlede restaffald omlastes også på anlægget, Der er ABP til stede i restaffaldet, men det er ikke underlagt kravet om handelsdokumenter, da det køres til forbrænding på I/S Vestforbrænding.

 

Kravene er formuleret i:

  • Forordningen om animalske biprodukter 1069/2009,
  • Gennemførelsesforordningen 142/2011 B
  • Bekendtgørelse nr. 1221 af 22. november 2017 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum

 

Formålet med reglerne om ABP er at undgå smittespredning og spredning af uheldige reststoffer fra det indsamlede materiale.

   

Renovatørerne indsamler madaffald og restaffald i Gribskov Kommune. Begge fraktioner omlastes på Højelt Genbrugs- og omlastestation til større enheder, for at minimere transportomkostningerne, både økonomisk og miljømæssigt. Madaffaldet transporteres til et forbehandlingsanlæg i Holsted og senere til bioforgasning på et biogasanlæg. Den resulterende biogas, anvendes til energiproduktion, mens restproduktet anvendes som gødning på landbrugsjord. Restaffaldet transporteres til I/S Vestforbrænding for forbrænding og energiproduktion.

 

Marts 2017 har Fødevarestyrelsen informeret om reglerne til transportører, lager, håndteringsanlæg og biogasanlæg

 

Administrationen er i øjeblikket ved at undersøge hvad reglerne kan komme til at betyde for kommunens omlastestation på Højelt, der modtager, opbevarer og afsender køkken- og madaffald til biogasanlæg i Holstebro.

 

Forhold der skal afklares:

  • Godkendelse af anlæg
  • Sporbarhed /handelsdokumenter
  • Rengøring og mærkning

 

Vi har haft møde med Vestforbrænding, som står overfor de samme udfordringer på deres anlæg til modtagelse af affald i Glostrup og Frederikssund.

 

Der er d. 26.04.2019 afsendt ansøgning om godkendelse af omlasteanlægget på Højelt Genbrugsstation. Vi er i dialog med FVST, om en godkendelse før d. 01.07.2019, da anlægget står foran renovering i august/september. Fødevarestyrelsen har den 15.05.219 været på uanmeldt tilsyn på anlægget. I den forbindelse har der været dialog om forventede krav til godkendelse; herunder rengøring ved containerne til affaldspressen samt transportdokumenter for hver enkelt container.

 

Udvalget vil blive holdt løbende orienteret om processen, herunder økonomi og ressourcer.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning

135. Kystbeskyttelse - Skråningsbeskyttelse på Kystvej 37-45, Vejby

Sagsnummer: 04.18.16-G01-14-18


Resume

Gribskov Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af ca.135 meter skråningsbeskyttelse på ejendommene Kystvej 37-45, 3210 Vejby.

Sagen forelægges Udvikling, By og Land, da kompetencen til at træffe afgørelser efter kystbeskyttelsesloven ligger hos udvalget.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at give tilladelse til det ansøgte kystbeskyttelsesprojekt

Sagsfremstilling

Baggrund og sagsforløb

Kystvej 37-45 ansøger om 135 meter hård skråningsbeskyttelse af 5 matrikler i Holløse. Gribskov Kommune modtog ansøgningen den 11. marts 2019.

Ejendommene har tidligere ansøgt Kystdirektoratet om tilladelse, men sagen blev sat i bero som følge af lovændringen og myndighedsoverdragelsen.

  

Projektområdet

Det ansøgte projekt ønskes udført fra mellem Kystvej 37-47 i Holløse på matrikel nr. 7m, 6db, 6f, 6g og 6c af Holløse By, Vejby. Se kort bilag 1.

 

Projektbeskrivelse

Stenkastningen anlægges med en topkote på +4,5 m (DVR90) for at imødegå 50 års klimaændringer på strækningen.

 

Foden nedgraves til erosionssikker dybde +0.5 m. Anlægget opbygges af filterdug (klasse4), rallag (6-18cm) og dæklag af natursten (40 -160 cm). Anlæggets er ca. 135 meter og har en hældning på 1:2. Denne hældning vil tilgodese, at der stadig er god passage på stranden foran anlægget. Grundejerforeningens trappe på matrikel 6db forlænges ned over stenkastningen, ved så vidt muligt at tildanne trappesten i granit.

 

Anden kystbeskyttelse i området

Strækningen ligger som en enklave med sporadisk beskyttelse på en lang kyststrækning, som ellers er beskyttet med skråningsbeskyttelse og et større antal bølgebrydere og høfder.

 

Behov for beskyttelse

Afstanden fra skræntkrone til bygninger er mellem 6 og 10 meter. Skrænten er ca. 30 meter høj.

 

Under storm udsættes kystskrænten for erosion, hvilket medfører, at skrænterne lidt efter lidt rykker tættere på bebyggelserne på ejendommene, ligesom trapperne ned til stranden, bl.a. trappen på Holløselund Strand Grundejerforenings ejendom matr.nr. 6-bd, får kostbare skader og over tid eventuelt vil kunne gå tabt.

 

Stor kronisk og akut erosion

Jf. Kystdirektoratets kystatlas er projektstrækningen udsat for stor kronisk samt stor akut erosion.

 

Kronisk erosion betyder, at kyststrækningen får tilført mindre sediment opstrøms end den mister nedstrøms. Underskud i sedimentbudgettet gør, at materiale hele tiden fjernes fra kysten.

Langs Nordkysten går den dominerende strømretning fra Hundested mod Helsingør.

 

Akut erosion sker typisk under storm. Her kan bølgerne slå direkte ind på skrænten og på denne måde æde af kysten.

  

Natur og planlægning

Projektområdet ligger inden for strandbeskyttelseslinien.

Projektområdet ligger i sommerhusområde.

 

Kommuneplan 2013-25

I kommuneplan 2013-25 er området udpeget som område med særlig naturinteresser, bevaringsværdigt landskab, Landskabelige egne samt kystnærhedszone.

Ejendommene ligger i sommerhusområde.

 

Natur

Projektområdet ligger ikke i nærhed til et Natura-2000 område. Nærmeste områder er Tisvilde Hegn og Melbyoverdrev nr. 135, som ligger 3.5 km vest for projektområdet.

På kystskrænten langs hele projektområdet, er der registeret §3- beskyttede overdrev.

 

Nordkystens Fremtid

Projektet ligger inden for den planlagte fodringsstrækning "Tisvilde-Vincentstien", udpeget i det tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid.

 

Screening efter miljøvurderingsloven og vurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen

Administrationen har foretaget en screening efter miljøvurderingsloven, idet kystbeskyttelsesprojekter er omfattet af lovens bilag 2, punkt 10, litra k. Konklusionen på screeningen blev, at projektet vurderes til ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet og, at der derfor ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering. Afgørelsen efter miljøvurderingsloven annonceres samtidig med afgørelsen efter kystbeskyttelsesloven.

Administrationen har yderligere vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf. kysthabitatbekendtgørelsen, idet vurderes at projektet ikke vil medføre påvirkning af Natura2000-områder eller bilag IV-arter.

 

Udtalelse fra Kystdirektoratet

Eksisterende kystbeskyttelse

Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at anlægget ønskes etableret på en kyststrækning, der i forvejen er påvirket af hård kystbeskyttelse. De eksisterende anlæg er ikke etableret sammenhængende eller optimerede i forhold til deres funktion som kystbeskyttelse på strækningen.  

 

Risiko i forbindelse med erosion

Kysten er en erosionskyst, hvor der ifølge ansøgningens oplysninger sker en væsentlig akut erosion. Ansøgningen gør ikke konkret rede for faren for hverken den kroniske eller akutte erosion (erosionsraten på stedet er ikke beregnet), men beskriver, at der siden vinteren 2013-2014 er eroderet ca. 5 meter af skrænten. Endvidere oplyses, at der ligger bebyggelse i form af sommerhuse mellem 6 og 10 meter fra skrænttoppen.   

 

Vurdering af den ansøgte løsning

Ansøgningen omfatter en skråningsbeskyttelse af sten, over en 135 meter lang strækning. Det vurderes, at den ansøgte beskyttelse ikke vil standse erosionen på strækningen, men alene flytte erosionen ud foran og nedstrøms anlægget. Såfremt der ikke sker en kompenserende fodring foran anlægget, er der derfor tale om en forholdsvis kortsigtet løsning.  

Generelt må man forvente, at en hård skråningsbeskyttelse, uden kompenserende fodring, har den konsekvens, at stranden bliver smallere, og at anlægget på sigt undermineres. Endvidere at der sker øget erosion på nabostrækningen nedstrøms. Ansøgningen gør ikke rede for mulige konsekvenser for naboejendomme.

Kystdirektoratet anbefaler, at en eventuel tilladelse til projektet gøres tidsbegrænset, da den ansøgte løsning sandsynligvis kun på kort sigt vil leve op til det overordnede formål med kystbeskyttelse, som er at reducere en risiko. Når en eventuel tilladelse udløber kan sagen revurderes og der kan tages stilling til, om det fortsat er den rette løsning i forhold til det konkrete behov på stedet, og i forhold til om projektet Nordkystens Fremtid er blevet en realitet.

 

Ansøgers bemærkninger

Redegørelse for risiko i forbindelse med erosion

Vedlagt fremsendes opmålinger for bredden af skrænten mod havet for henholdsvis 1999 og 2018. Opmålingerne er udført på Ortofoto fra Dansk Miljøportals baggrundskort fra henholdsvis 1999 og 2018. Måleafstanden er taget fra øverste skræntkant til nederste skræntfod. Opmålingerne viser, at skrænten er afkortet med ca. 6 meter i 2018 i forhold til1999. Altså 6 meter på kun 11 år, hvilket må betegnes som ”Akut erosion”. Bemærk, at for at undgå at udløse skred på hele skrænten op til toppen, er havets udhuling i skræntfoden visse steder forsøgt udfyldt med sten for at understøtte skrænten. Bredden af skrænten for 2018 er derfor opmålt fra øverste skræntkant til nederste jordkant, og ikke nederste stenkant.

 

Kompensering med sandfodring

Der er i ansøgningen ikke lagt op til kompensering med sandfodring ud for den hårde skråningsbeskyttelse, som der ansøges om. Gruppen af ansøgere mener ikke, at det vil have nogen beskyttende effekt overhovedet, at sandfodre på en strækning på kun 135 m ud af en samlet strækning på 60 km, som Nordkysten af Sjælland strækker sig over. Vi er ikke uenige i Kystdirektoratets grundlæggende bekymring for en østgående havstrøms eroderende effekt ud for kysten, men vi håber alle, at det store fælles kommunale sandfodringsprojekt, bliver til noget. For kun ved en samlet indsats på hele de 60 km af Nordkysten, vil det have en beskyttende effekt.

 

Afvejning af hensyn

Kystbeskyttelseslovens formål er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Formålet varetages i sagsbehandlingen ved at afveje følgende hensyn i det ansøgte projekt:

  • Behovet for kystbeskyttelse
  • Økonomisk hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1A.
  • Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
  • Rekreativ udnyttelse af kysten
  • Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten
  • Andre forhold 

 

Administrationens vurdering

  • Behovet for kystbeskyttelse

Ved sammenligning af afstanden fra skrænten til sommerhuset og kyststrækningens erosionsrate, vurderer administrationen at behovet for kystbeskyttelse er stort.

 

  • Økonomisk hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1A.

Da projektet ikke er omfattet af kap 1A (kommunale fællesprojekter), er det økonomiske hensyn ikke relevant i denne sag.

 

  • Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.

Ansøgningen om skråningsbeskyttelse indeholder ikke kompenserende sandfodring. Hårde kystsikringsanlæg vil, uden kompenserende fodring, som udgangspunkt altid skabe en læsideerosion nedstrøms anlægget – dvs. mod øst.

 

Ud for Kystvej 41 og 43 er der en eksisterende hård skråningsbeskyttelse.

Vest for projektområdet er kystskrænten, med undtagelse af 200-300 meter, beskyttet af skråningsbeskyttelse og/eller bølgebryder og høfder hele vejen til molen i Tisvildeleje (ca. 3.5 km).

Øst for projektområdet er der etableret beskyttelse hele vejen til Heatherhill (ca.1.8 km)

 

Administrationen har i denne konkrete sag vurderet, at kyststrækningen øst for Kystvej 45 i forvejen er påvirket af læsideerosion fra de 3,5 km anlæg opstrøms, mod Tisvilde. En forlængelse af anlæggene på 135 meter vurderes ikke, at påvirke naboarealerne væsentligt mere. Administrationen vurderer derfor, at en lokal kompenserende sandfodring på 135 m, ikke vil kunne opveje det store sedimentunderskud der opbygges fra Tisvilde til Kystvej.

Vi vurderer derimod, at en fælles sandfodringsløsning over en længere strækning vil være effektiv til modvirkning af erosionen (se også punkt Andre forhold).

Hvis udvalget alligevel ønsker, at der skal stilles vilkår om lokal kompenserende sandfodring for at udgå negative konsekvenser nedstrøms, anbefaler administrationen at vilkåret sættes til fx 5 år efter etablering, og dermed kan udgå hvis der bliver sandfodret via fællesprojektet Nordkystens Fremtid. Forud for, at et vilkår om sandfodring kan stilles, skal materialesammensætning og mængde beregnes af ansøger ud fra den lokale erosionsrate.

 

  • Rekreativ udnyttelse af kysten

Der forventes ikke at være ændringer i den rekreative udnyttelse af kysten, idet der vil være passage foran anlægget.

 

  • Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten

Anlægget forventes ikke at ændre den eksisterende adgang til og langs kysten, idet der vil være passage foran anlægget. Grundejerforeningens trappe på matrikel 6db forlænges ned over stenkastningen, så baglandet forsat har let adgang til stranden.

 

  • ·Andre forhold

Nordkystens fremtid: Projektet ligger inden for den planlagte fodringsstrækning "Tisvilde-Vincentstien", udpeget i det tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid.

 

Administrationen vurderer, at sandfodringen gennem fællesprojektet vil kunne modvirke den læsideerosion, som anlægget kan skabe på den øvrige del af den kommunale matrikel. Såfremt fællesprojektet ikke gennemføres, vil erosionen på hele kyststrækningen med tiden forværres.  

 

 Ud fra afvejning af ovenstående hensyn, anbefaler administrationen, at udvalget giver tilsagn om tilladelse til den ansøgte skråningsbeskyttelse.

 

Standardvilkår og klagemulighed

 

 Administrationen vil i en tilladelse til skråningsbeskyttelsen stille standardvilkår om tinglyst vedligeholdelsespligt og færdigmelding.

 

En afgørelse efter kystbeskyttelsesloven § 3 kan påklages for så vidst angår retslig forhold til Miljø og fødevareklagenævnet. Ehverv med væsentlig individuel interesse i sagen kan klage.


Lovgrundlag

Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 57 af 21. januar 2019)

Kysthabitatbekendtgørelsen (BEK nr. 1062 af 21. august 2018)

Miljøvurderingsloven (LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018)


Beslutning

Udsættes

136. Hundestrand - Forsøgsordning på Smidstrup Strand

Sagsnummer: 04.11.00-G01-14-19


Resume

Forsøg med hundestrand. Forsøget foreslås gennemført på Smidstrup strand i samarbejde med livredningstjenesten. 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At hunde uden snor som forsøg tillades på Smidstrup strand i vandet og i badeområdet inden for afmærket areal.

Sagsfremstilling

Baggrund

Administrationen modtager mange henvendelser vedr. løse hunde på kommunens badestrande. Opsætning af forbudsskilte har ringe effekt på udfordringen, når der ingen alternativer er for hundeejerne. For at imødekomme borgerne, ønsker administrationen som forsøg at etablere en hundestrand.

 

Formål

Formålet er, at give borgerne den bedste strandoplevelse uanset om det er med eller uden hund.

 

På Blå Flag strande er der forbud mod hunde i badesæsonen juni-september.

 

Forsøgsordning på Smidstrup Strand

Smidstrup strand er udvalgt som forsøgsområde i samarbejde med livredningstjenesten. Stranden er i forvejen velbesøgt af hundeejere. Mange kommer kørende i bil for at lufte deres hunde.

Forsøgsordningen er gældende fra 2019-21 og vil løbende blive evalueret.

 

Opdeling af stranden

I badesæsonen vil stranden blive opdelt i hundestrand og almindelig strand.

Den præcise opdeling aftales med livredderen når stranden gøres klar.

 

På hundestranden må hunde bade og være på stranden uden snor.

På den almindelige del af strande skal hunde være i snor jf. NBL § 22.

 

Lovgivning – hund i snor

  • I sommerhalvåret, fra 1.april - 30.september, skal hunde være i snor på stranden (NBL §22).
  • I vinterhalvåret, fra 1. oktober - 31. marts, må man gerne lade sin hund være løs på stranden, men kun hvis den ikke risikerer at forvolde andre skade.
  • Udvalget kan udstede forskrifter angående hundes tilstedeværelse i vandet og i badeområdet (MBL §22)
  • På Blå Flag strande er der forbud mod hunde i badesæsonen juni-september. Vores fire Blå Flag strande er Tisvilde, Rågeleje, Gilleleje vest og Dronningmølle.

 

Nye faciliteter

Der vil blive opsat

  • Stander med hundehømhøm-poser
  • Fastlåste vandskåle
  • Vandslange til at vaske vovsen og opfyldning af vandskåle

 


Lovgrundlag

Naturbeskyttelseslovens (NBL) §§ 22 og 24

§ 22. Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation

(…) I perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor.

§ 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

 

Miljøbeskyttelseslovens (MBL) bekendtgørelse om badevand og badeområder § 13

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan udstede forskrifter angående hundes tilstedeværelse i vandet og i badeområdet.

Stk. 2. I forskrifter fastsat efter stk. 1 kan det bestemmes, at hunde ikke må medbringes inden for nærmere afgrænsede områder eller tidspunkter af året.

 


Økonomi

Ca. 5000 kr. til etablering af nye faciliteter. Udgiften kan afholdes inden for budgettet for kyst.


Beslutning
  1. Tiltrådt

Udvalget besluttede at der ikke bruges penge på de nævnte nye faciliteter

137. Regulering af Orebjergrende, tilløb 1 - partshøring om deklaration

Sagsnummer: 06.02.03-P19-15-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe en beslutning vedr. en kommende udgiftsfordeling for regulering af Orebjergrende Tilløb 1.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at deklarationen fra 1956 aflyses og der udarbejdes en udgiftsfordeling efter vandløbslovens nytteprincip.  


Historik

 Miljø, Klima og Kyst, 15. januar 2019, pkt. 8:

  1. Udsættes

Udvalget ønsker at der holdes informationsmøde med de berørete grundejere. Grundejere opfordres til at tage kontakt til faglig rådgiver

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft


Sagsfremstilling

Orebjergrende - Tilløb nr. 1 er et kommunalt rørlagt vandløb, som løber fra øst mod vest fra skellet mellem matr. nr. 12a og 11a, Udsholt til endepunkt i Orebjergrende st. 1405, se oversigtskort bilag 1. På baggrund af mistanke om defekte rørstrækninger foretog Orbicon i november 2015 TV-inspektioner af Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden. Orbicon konkluderede, at rørenes tilstand i langt overvejende grad viser tegn på et akut renoveringsbehov og der skal findes en ny løsning.

 

Teknisk Udvalg traf den 6. april 2016 beslutning om at iværksætte udarbejdelse af reguleringsprojekt for Orebjergrende - Tilløb nr. 1.

 

Gribskov Kommune holdt den 18. april 2017 det første indledende lodsejermøde omkring regulering af Orebjergrende - Tilløb nr. 1. På mødet blev en deklaration fra 1956 fremlagt, som beskriver en partsfordeling med hensyn til fremtidige vedligeholdelsesudgifter. Deklarationen er vedlagt, som bilag 2.

 

Et forslag til et reguleringsprojekt skal indeholde en udgiftsfordeling jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v.

 

For at komme videre med udarbejdelse af et konkret reguleringsprojekt for Orebjergrende Tilløb 1, skal det besluttes om udgifterne skal fordeles blandt de lodsejere der er omfattet af deklarationen, eller de lodsejere som har nytte af udskiftning af rørledningen.

 

Deklaration

Deklarationen beskriver en partsfordeling med hensyn til fremtidige vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med etablering af renden. Deklaration viser et kort med en interessegrænse (markeret med lysegrøn signatur). Interessegrænsen viser det areal, primært landbrugsarealer, som havde interesse (= nytte) af sænkningen af vandløbsbunden. Interessegrænsen er sandsynligvis baseret på datidens terrændata suppleret med tilkendegivelser fra de berørte grundejere, idet kendelsen er baseret på et indgået forlig. Ved udstykning af de oprindelige landbrugsmatrikler er deklarationen fulgt med på alle udstykkede matrikler uanset om matriklen lå inde eller udenfor det interesserede areal.

 

Dermed vurderes det, at de faktiske forhold har ændret sig siden deklarationen blev tinglyst på de oprindelige matrikler og at deklarationen er blevet forkert tinglyst på de ejendomme som ligger uden for interessegrænsen.

 

Det fremgår af vandløbslovens § 62,: "Uanset at forholdene ved et vandløb eller anlæg tidligere er fastlagt ved aftale, eller at der tidligere er truffet afgørelse herom, kan der fastsættes nye bestemmelser vedrørende vandløbet eller anlægget, hvis de faktiske forhold har ændret sig, eller hvis den tidligere aftale eller afgørelse må anses for utilstrækkelig".

 

Sognerådet – og nu kommunen har påtaleret på deklarationen og kan derved aflyse den tinglyste deklaration jf. tinglysningsloven.

 

Det skal oplyses at, kommunen siden vedtagelse af regulativet for Orebjergrenden fra 1998 har stået for vedligeholdelsen af rørledningen, da Tilløb 1 blev optaget som et offentligt vandløb. 

 

Partshøring

260 ejendomme omfattet af deklarationen er blevet partshørt om hvorvidt de kan tilslutte sig aflysning af deklarationen eller ej.

 

Gribskov Kommune har modtaget 156 høringssvar;

- 137 lodsejere kan tilslutte sig aflysning af deklaration

- 11 lodsejere kan ikke tilslutte sig aflysning af deklaration og

- 8 lodsejere har ikke taget stilling til aflysning af deklaration.

 

Høringssvar samt kommunens besvarelse er samlet i vedlagte hvidbog, se bilag 3.

 

Partsfordeling efter nytte

Det fremgår af vandløbsloven § 24, stk. 1, at udgifter i forbindelse med vandløbsregulering afholdes af de grundejere, der skønnes at have nyttet af reguleringen. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte ejendom.  Partsfordelingen efter nytte anvendes i vandløbsreguleringssager.

 

Nytte er ikke defineret i vandløbsloven, men er fastsat ved kendelser i landvæsensnævn, - kommissioner og taksationskommissioner. I en række kendelser er det fastslået at partsfordelinger kan udarbejdes efter direkte og udvidet nytte.

 

 Direkte nytte: ?

- Afvandingsmæssig nytte

- ? Rørlægningsmæssig nytte

- ? Oversvømmelsesmæssig nytte

 

Udvidet nytte (medbenytterbidrag).

-? Forøget afløb fra bebyggelse (spildevand)

-? Forøget afløb fra veje (vejvand)

 

For nærmere uddybning af nytteprincippet, se vedlagte notat, bilag 4.  

 

Den videre proces

For at komme videre med udarbejdelsen af et konkret reguleringsprojekt for Orebjergrende Tilløb 1, skal det besluttes om udgifterne skal fordeles blandt de lodsejere der er omfattet af deklarationen, eller de lodsejere som har nytte af udskiftning af rørledningen. Først når der er udarbejdet en udgiftsfordeling, kan udvalget træffe beslutning om fremme af et konkret projektforslag. Herefter skal projektet i 4 ugers høring, jf. vandløbsreguleringsbekendtgørelsens §15.

 

Afgørelse om aflysning af deklaration jf. vandløbslovens § 62 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelse om ny partsfordeling efter nytte jf. reglerne om vandløbsregulering kan påklages til Taksationskommissionen.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at deklarationen aflyses og der udarbejdes en udgiftsfordeling efter vandløbslovens nytteprincip.

 

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om lov af vandløb nr. 127 af 26. januar 2017.

 

Bekendtgørelse om vandløbsregulering- og restaurering mv. nr. 834 af 27. juni 2016.


Høringsperiode og høringsparter

Lodsejere omfattet af deklarationen har været partshørt indtil den 22. oktober 2018.


Beslutning

Ikke behandlet. Punktet taget af dagsordenen under godkendelse af denne

Bilag

138. Gebyr for behandling af vandløbssager

Sagsnummer: 06.02.03-P19-4-19


Resume

Udvikling, By og Land behandler nærværende sag om gebyr for behandling af vandløbssager, for at se på mulighederne for opkrævning af betaling.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der opkræves gebyr for sagsbehandling af sager indenfor kapitel 2 - 4 i Bekendtgørelsen om vandløbsregulering og - restaurering m.v.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udarbejdelse af budget 2019 har vandløbsmyndigheden stillet et forslag om opkrævning af gebyr for sagsbehandling af reguleringssager. Det er praksis at der ikke opkræves gebyr.  

 

Bekendtgørelsen om vandløbsregulering og -restaurering giver mulighed for, at opkræve gebyr for sagsbehandling af sager vedrørende regulering af vandløb, anlæg af digeanlæg til afvanding og bevanding samt broer, opstemningsanlæg, flodemål mv. Vandløbsmyndigheden kan opkræve et gebyr på min. 6.525 kr. og maks 2 % af anlægsudgiften. Ved vedtagelse af loven i 1. oktober 1983 var mindstegebyret 3.000 kr. reguleret med nettoprisindeks er beløbet i dag 6.525 kr.

 

Det skønnes, at vandløbsmyndigheden årligt behandler ca. 5-10 reguleringssager og 1-3 sager vedr. broer. Sager vedr. digeanlæg, opstemningsanlæg, flodemål mv behandles sjældent, men et øget antal sager kan forventes. Reguleringssager er omfattet af kapitel 2, mens digeanlæg, broer og omstemningsanlæg er omfattet af kapitel 3 og 4. Derfor vurderes det, at gebyrordningen på vandløbsområdet kan omhandle både kapitel 2, 3 og 4.

 

 


Lovgrundlag

Bek. 834 af 27/06/2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v,

 

Kapitel 6 Gebyr

§ 21

Stk. 1: Vandløbsmyndigheden kan for behandling af sager efter kapitel 2-4 opkræve et gebyr på ikke over 2 pct. af anlægsudgiften jfr. § 12 stk. 1, nr 4, dog mindst 3.000 kr. Såfremt anlægsarbejderne gennemføres, henregnes gebyret til anlægsudgiften.

Stk. 2: Gebyret forfalder til betaling, når sagen fremmes efter § 15.

Stk. 3: Vandløbsmyndigheden kan undlade at opkræve gebyr for behandling af sager efter § 5, § 6 og § 9.

Stk. 4: Mindstegebyret nævnt i stk 1 er gældende fra 1. oktober 1983 og reguleres hvert årsskifte på grundlag af det seneste offentliggjorte nettoprisindeks i medfør af lov om beregning af et nettoprisindeks.

 

Kapitel 2: Regulering af vandløb

Kapitel 3: Anlæg af digeanlæg til afvanding og bevanding

Kapitel 4: Broer, opstemningsanlæg, flodemål mv.


Økonomi

Indtægter i forbindelse med opkrævning af gebyr tilfalder vandløbsmyndigheden.


Beslutning
  1. Tiltrådt

139. Kvartalsrapport for 1. kvartal 2019 fra Gribvand Spildevand A/S

Sagsnummer: 06.00.00-A01-4-18


Resume

Udvikling, By og Land får sagen til orientering.

 

Sagen fremlægger Gribvand Spildevands A/S kvartalsrapport for 1. kvartal 2019 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.


Sagsfremstilling

Ejerstrategiens overordnede mål for selskabet er:

  1. at Gribvands anlægsaktiviteter bevares.
  2. at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker.
  3. at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser.
  4. at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens ansvar og planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion.

 

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2019 siger følgende:

  1. Gribvand har indtil nu haft anlægsudgifter på 11 mio. kr. ud af et budget på 63 mio. kr.
  2. Efter 1. kvartal har der været 1035 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning. Heraf er 94% i gennemsnit besvaret. Uden for arbejdstid flyttes opkaldene til Falck, Her er 59 besvaret og 26 er videregivet til vagten.
  3. Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau.
  4. Se nedenfor


Status for igangværende sager om overløb:

  • I 1. kvartal har der været overløb fra pumpestationer 28 gange. I de 2 tilfælde hvor det skyldes pumpefejl er dette rettet inden for et døgn. For 3 pumpestationer vil der ske yderligere undersøgelse, da de formentligt er underdimensioneret.
  • Overløbet ved Savværksvej løses i 2. kvartal 2019 ved at etablere en ny pumpestation ved Stokkebro-Rågemark Renseanlæg til øget indpumpning samt en supplerende ledning fra Egemarkens pumpestationen til renseanlægget.
  • Overløb ved Brudsbakken. Der er igangsat undersøgelser for kortlægge hvorfra det uvedkommende vand kommer. Der bliver fulgt op med frakoblinger.
  • Overløb ved Iglekærvej/Lundebakken, Gribskov Kommune har fulgt op på opsporingen af uvedkommende vand med påbud om frakobling af tagvandet og modtager løbende færdigmeldinger fra ejere, der har efterkommet påbuddene.
  • Gribvand arbejder med at opspore uvedkommende vand fra ulovligt tilkoblede tagflade mv. bl.a. i Smidstrup området, området ved Dalen samt oplandet til Stokkebro-Rågemark Renseanlæg. Resultaterne fra undersøgelserne sendes til Gribskov Kommune som følger op med påbud om frakobling til ejerne.
  • Administrationen og Gribvand arbejder på en fælles prioritering af løsninger for overløb fra fælleskloakerede områder. Dette vil blive fremlagt til politisk niveau medio - ultimo 2019.

 

Status for renseanlæggene:

  • Der har været overløb fra Tisvilde, Kagerup og Stokkebro-Rågemark renseanlæg i alt 41 gange.
  • Der har været overskridelser af kravværdier for udløbene fra Dronningmølle, Gilleleje, Vejby, Tisvilde, Stokkebro-Rågemark og Smidstrup renseanlæg. Overskridelserne har dog været beskedne.
  • Der arbejdes videre med nedlæggelse af de mindre renseanlæg og overføre spildevandet til Gilleleje Renseanlæg, når dette er fuldt udbygget. Udsholt og Helsinge renseanlæg bevares.

 

Status for pumpestationerne:

  • 17 af 18 pumpestationer der var med i serviceplanen for 1. kvartal 2019 er blevet renoveret.

 

Slamanlægget ved Pårup er færdigt og forventes at modtage slam fra Gilleleje Renseanlæg i foråret 2019.

 

Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskabet:

  • Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald.
  • Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf. kravene vi har som klimakommune.
  • Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten.

 

Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:

  • Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen
  • planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
  • Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
  • interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
  • der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
  • der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
  • der skal ske en koordinering af større informationstiltag

 

Og mål for Gribvands serviceniveau :

  • Serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
  • variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
  • Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab
  • Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at tage Gribvands kvartalsrapport for 1. kvartal 2019 til efterretning


Beslutning
  1. Taget til efterretning

Bilag

140. Lejeforhold vedr. kommunalt areal øst for Gribskov Gymnasium til brug for studieboliger - Lukket punkt

141. Forberedelse af salg af ejendom - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Udvalget videregav sine anbefalinger til Økonomiudvalget og Byrådet

142. Forberedelse af salg af ejendom - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Udvalget videregav sine anbefalinger til Økonomiudvalget og Byrådet

 

143. Forberedelse af salg af ejendom - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Udsat

 

144. Forberedelse af salg af ejendom - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Udvalget videregav sin anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet

 

145. Forberedelse af salg af ejendom - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Udvalget videregav sin anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet

 

146. Forberedelse af salg af ejendom - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Udvalget videregav sine anbefalinger til Økonomiudvalget og Byrådet

 

147. Kondemnering - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Udvalget tiltrådte administrationens indstillinger

148. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-3584-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.

 

Administrationen orienterer om sager der forventes på dagsorden til de kommende møder

 

Tinkerup Å og Natura 2000

Udvalget har tidligere spurgt til sager vedr. Tinkerup Å og Natura 2000. Tilbagemelding vedhæftet som bilag 1

 

Ungdomsboliger i Gribskov Kommune

Status på ungdomsboliger i Gribskov Kommune , maj 2019 er vedhæftet som bilag 2

 

KL-indsats om detailhandel (se også bilag 3)

Detailhandlen er udfordret i Danmark. Ikke kun i yderområderne, men i det meste af landet. Konsekvenserne ses i de danske bymidter, og derfor sætter KL fokus på detailhandlen med det formål, at understøtte detailhandlen lokalt, skabe levende byer og forbedre vækstmulighederne for erhvervet.

 

Kultur-, Erhverv- og Planudvalget i KL ønsker at tage debatten op og starte en dialog mellem kommunerne om værktøjer og løsninger lokalt. Ingen kommuner kan garantere, at alle butikker overlever, men en målrettet indsats kan understøtte, at den fysiske butik stadig spiller en rolle i byrummet og erhvervslivet.

 

I den forbindelse har KL udarbejdet et casekatalog om kommunernes detailhandelsindsats, som her fremsendes til borgmesteren og kommunens udvalg med ansvar for erhvervs- og byudvikling.

 

Før sommerferien tager KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalget på rundtur i Syddanmark og afholder politisk dialogmøde. Til efteråret følger KL op med temadage målrettet kommunale medarbejdere.  

 

På KLs hjemmeside: kl.dk kan der følges med i indsatsen og de konkrete aktiviteter.   

 

Orientering om arbejdsgruppen bag Hospitalsregistrering af Trafikulykker på Sjælland (se bilag 4)

Administrationen har modtaget henvendelse fra Nordsjællands Politi om evt. medlemsskab af arbejdsgruppe vedr. Hospitalsregistrering af trafikulykker

 

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Møde start: 17:23

Møde slut: 21:52

 

Efter pkt. 111 - 114 behandledes punkterne 122, 124, 128, 129, 133, 118, 115, 121 og 117 i nævnte rækkefølge.

 

Adminstrationen orienterede om status på Nordkystens fremtid (se bilag 5 og 6)

Administrationen orienterede om samling af kunstværker ved Gadekæret

 

Morten Jørgensen spurgte til status for Kulturhavnen etape 3

Morten Jørgensen spurgte til lejeaftale mellem Bakkeselskabet og kommunen vedr. parkering ved Gillelejehallen

Morten Jørgensen spurgte til regler for regulering af råger langs Søborg kanal

Morten Jørgensen spurgte til ukrudt omkring rådhuset

Jesper Behrensdorff spurgte til skilte for hastighedskampagne på strandvejen

Bent Hansen spurgte til sag vedr. regulering af Tinkerup Å

Bent Hansen spurte til henvendelse vedr. sag på ejendom i Gilleleje

Jannich Petersen spurgte til planer for Brugsen i Blistrup

 

 

Bilag

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen