Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

18. september 2019: Offentlige information om enkelte lukkede dagsordenpunkter på Børn, Idræt og Familie 23.09.2019 og Udvikling, By og Land 17.09.2019 bliver ikke vist i referaterne. Punkterne fremgår dog korrekt i Økonomiudvalgets dagsorden 23.09.2019.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Ældrerådet

Tirsdag den 28-05-2019 kl. 09:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

13. Nye kvalitetsstandarder for lænde-ryg og cancer - Pkt. 29 ÆSS den 28.5.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 29.30.00-I00-74-18


Resume

Ældre, Social og Sundhed forelægges ændrede kvalitetsstandarder på områderne for hhv. lænde-ryg og kræft rehabilitering til godkendelse. Sagen blev forelagt Ældre, Social og Sundhed den 23. april 2018, men udvalget besluttede at udsætte behandlingen af punktet, så høringssvaret fra Ældrerådet kunne indgå i behandlingen.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive høringssvar til de nye kvalitetsstandarder for hhv. lænde-ryg og kræft rehabilitering.


Historik

Administrationen indstiller til udvalget for Ældre, Social og Sundhed at, 28. maj 2018, pkt. 29:

1. godkende de nye kvalitetsstandarder for hhv. lænde-ryg og kræft rehabilitering. 


Sagsfremstilling

Baggrund

For at sikre optimal, rettidig og især koordineret behandling på en række større sygdomsområder, hvor borgeren skal modtage behandling i flere dele af sundhedsvæsenet, har sundhedssektoren udarbejdet koordinerede forløbsprogrammer for en række sygdomsområder, herunder diabetes, KOL, demens, hjerte-karsygdomme, lænde-ryg samt kræft og palliation. Forløbsprogrammerne beskriver hver især det koordinerede forløb, som patienter/borgere med den konkrete sygdom skal igennem med henblik på korrekt og rettidig behandling, dels for at undgå forværring af sygdommen og dels for at undgå, at borgeren belaster sundhedsvæsenet unødigt.

 

Alle dele af sundhedssektoren er forpligtede til at opfylde deres andel af forløbsprogrammerne for borgere/patienter i målgruppen, med henblik på korrekt og rettidig behandling af konkrete sygdomme og lidelser.

 

Forløbsprogrammerne for lænde-ryg samt kræft og palliation

Forløbsprogrammerne for lænde-ryg samt kræft- og palliationrehabilitering er udarbejdet i hhv. 2012 og 2014. Gribskov Kommune har arbejdet med begge forløbsprogrammer.

Tilrettelæggelsen af de kommunale opgaver i forløbsprogrammerne for lænde-ryg samt kræftrehabilitering og -palliation, har i en årrække i Gribskov Kommune, primært været fokuseret mod borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet og udførelsen af de kommunale opgaver i programmerne derfor henlagt til et samarbejde mellem træningscentret og Jobcentret.

 

Lænde-ryg

Forløbsprogrammet for lænde-ryg foreskriver, at alle borgere over 18 år med nyopståede lænde-/rygsmerter er i målgruppen, hvorfor kvalitetsstandarden er ændret for målgruppen. Derudover har programindholdet i kvalitetsstandarden ikke været opdateret i forhold til det indhold, som forløbsprogrammet fastsætter. På den baggrund er kvalitetsstandarden blevet opdateret, og indholdet sikret, således at der er oversstemmelse mellem krav og indhold. Desuden vil sagsbehandlingen fremover varetages af CSS, fremfor Jobcenteret, hvor sagsbehandlingen hidtil har ligget.

 

Det forventes, at der med udvidelsen af målgruppen vil være flere borgere, som visteres til at benytte forløbsprogrammet for lænde-ryg, men da det hidtidige indhold i programmet har været meget forskellligt fra, hvad der kræves i forhold til målgruppe og indhold, kan de hidtidige tal ikke sammenlignes med det forventede antal kommende borgere.

 

Kræft og palliation

Forløbsprogrammet for kræftrehabilitering og palliation foreskriver, at alle borgere, som lever med eller har haft kræft, er i målgruppen, hvorfor kvalitetsstandarden også her er ændret for målgruppen. Derudover er standarden opdateret, således at sagsbehandlingen fremover varetages af CSS, fremfor Jobcenteret, hvor sagsbehandlingen hidtil har ligget.

 

Med den ændrede målgruppe forventes det, at langt flere borgere over 65 år vil benytte sig af tilbuddet om kræftrehabilitering. Det skønnes for dette forløbsprogram, at antallet af borgere, der vil benytte tilbuddet, øges med 50% ift. det nuværende niveau. I 2017 benyttede 29 borgere tilbuddet.

 

Forløbsprogrammet omfatter både kræftrehabilitering og palliation. Den reviderede kvalitetsstandard beskriver ikke på nuværende tidspunkt den palliative del af forløbsprogrammet, da den koordinerede palliative indsats er under tilrettelæggelse. Borgere med behov for palliation har mulighed for at blive visteret til pallierende indsatser fra hjemmesygeplejen. Det forventes, at den koordinerede palliative indsats vil være tilrettelagt ultimo 2018 og blive indskrevet i kvailitetsstandarden, som derefter forelægges til politisk godkendelse igen.

  

Udgifterne til gennemførelse af opgaverne i de 2 forløbsprogrammer er beregnet.

 

På baggrund heraf bedes Ældre, Social og Sundhed godkende de opdaterede kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne er vedlagt som bilag.

 


Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 119 og 205, LBK nr. 1188 af 24/09/2016.

 


Økonomi

Regionen og kommunerne har fået bevilget midler til gennemførelse af forløbsprogrammerne via diverse nationale puljer/bevillinger, bl.a. satspuljen m.fl. Kommunen har fået overført et samlet beløb til gennemførelse af alle forløbsprogrammerne.

I forhold til udførelse af alle opgaverne til hele målgruppen i forløbsprogrammet for lænde-ryg er det beregnet, at udgifterne vil beløbe sig til 407.518 kr. pr. år.

I forhold til udførelse af alle opgaverne til hele målgruppen i forløbsprogrammet for kræftrehabilitering er det beregnet, at udgifterne vil beløbe sig til 202.007 kr. pr. år. Den beregnede merudgift i forhold til det nuværende niveau udgør 71.825 kr. pr. år.

Midlerne til udførelse af forløbsprogrammerne afholdes via Puljen til Patientrettet Forebyggelse.


Beslutning

Ældrerådet, 14. maj 2019, pkt. 1:

Ældrerådet har haft sagen i høring på møde den 23. april 2018 og går ind for indstillingen, selvom der er nogen uklarhed om omfanget af antal borgere.

Bilag

14. Bedre bemanding i plejen - Pkt. 30 ÆSS, 18.5.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 27.42.00-P20-1-18


Resume

Sundheds- og Ældreministeriet har udmeldt en pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejecentre, herunder friplejecentre, til fordeling mellem kommunerne. Ældre, Social og Sundhed får sagen for at træffe beslutning om Gribskov Kommunes anvendelse af puljemidlerne. Sagen blev forelagt Ældre, Social og Sundhed den 23. april 2018, men udvalget besluttede at udsætte behandlingen af punktet, så høringssvaret fra Ældrerådet kunne indgå i behandlingen.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive høringssvar til forslag om anvendelse af puljemidlerne til bedre bemanding i plejen som præsenteret i sagsfremstillingen.


Historik

Ældre, Social og Sundhed, 23. april 2018, pkt. 14:

Punktet udsættes, så høringssvar fra Ældrerådet kan indgå i behandlingen af punktet.

 



Ældre, Social og Sundhed , 28. maj 2018, pkt. 30:

1. Godkendt. Administrationen bedes arbejde videre med forslag om værtinderoller med fokus på

det gode måltid både i hjemmeplejen og på plejecentrene for puljen i 2019.

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Stedfortræder: Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft 


Sagsfremstilling

Puljemidlerne - krav og anvendelse

Sundheds- og Ældreministeriet har i brev udsendt til kommunerne meddelt, at rammerne for kommunernes andel i puljemidler er, at:

  • Puljen skal anvendes til at sikre bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejecentre, herunder friplejeboliger.
  • De konkrete opgaver, som puljemidlerne ønskes anvendt til, skal specificeres og beskrives i en redegørelse til ministeriet.
  • Alle kommunens leverandører af pleje skal have adgang til midler fra puljen indenfor de opgaver, kommunen ønsker at anvende puljemidlerne til.
  • Puljemidlerne skal anvendes til opgaver, som ligger udover de opgaver, der allerede er budgetlagt.  

 

Der var frist for ansøgning til puljen den 1. april 2018, hvorfor administrationen, for at overholde ansøgningsfristen, har udarbejdet forslag til anvendelse af puljemidlerne. Forslaget til anvendelse af puljemidlerne er sket ud fra en vurdering af hvilke opgaver, det giver mest mening, at målrette puljemidlerne til. Vurderingen er bl.a. baseret på de erfaringer, som administrationen har med hjemmeplejens og plejecentrenes anmodninger om ekstra ydelser til at håndtere konkrete opgaver. Hvis der er politisk ønske herom, kan indholdet i opgaverne ændres, men det vil dels betyde, at der skal indsendes en fornyet redegørelse til ministeriet og dels, at kommunen kommer senere igang med anvendelse af midlerne i 2018. Puljen fortsætter med nye midler i 2019, 2020 og 2021, hvorfor udvalget i efteråret 2018 skal godkende anvendelsen af midlerne til konkrete opgaver for 2019 og så fremdeles for de efterfølgende år. Fra og med 2022 tildeles puljemidlerne kommunerne som en del af bloktilskuddet. Redegørelsen, som er indsendt til ministeriet, er vedlagt som bilag.

 

Der er for 2018 ansøgt om puljemidler til følgende opgaver:

 

  • Bedre bemanding i hjemmeplejen

Gribskov Kommune ønsker at øge antallet af medarbejdere/arbejdstid i hjemmeplejen ved at indføre, at hjemmeplejen træner 2 x 20 minutter ugentligt med borgerne i eget hjem. Dette øger både arbejdstiden i hjemmeplejen og styrker træningsindsatsen hos de borgere, som er visiteret til rehabilitering via §83A. Det er social- og sundhedshjælpere, der fortrinsvis skal varetage træningsopgaven hos borgerne. Opgaven vil forventeligt medføre både opjustering i arbejdstid hos det personale, der ønsker det, og medføre ansættelse af yderligere personale. Grundet Gribskov Kommunes struktur på hjemmeplejeområdet, med varetagelse af hjemmeplejeopgaverne via private leverandører, er det op til den enkelte leverandør at håndtere enten opjustering i det allerede ansatte personales tid og/eller ansættelse af yderligere personale til opgaven. Opgaven vil blive fordelt mellem alle kommunens leverandører af hjemmepleje (2 private).      

 

  • Bedre bemanding på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger

Gribskov Kommune ønsker at øge tilstedeværelsen af personale på plejecentrene, herunder i friplejeboliger, ved at løse opgaven med fast vagt til beboere med demens på plejecentrene, når disse beboere er/bliver urolige m.v. Grundet den lavere personalebemanding på plejecentrene om aftenen og i nattetimerne søges der ofte midlertidigt fast vagt til håndtering af opgaver omkring især beboere med demens. Midlerne fordeles til de enkelte plejecentre og herunder friplejecentre efter antal beboere på hvert center og skal dække øget bemanding med særligt fokus på at varetage opgaven med fast vagt. Det er centrene selv, der vurderer, om de fra dag til dag har mest behov for at anvende de ekstra ressourcer til fast vagt og/eller løsning af øvrige opgaver, når/hvis der ikke er behov for fast vagt. Det forventes, at der både vil blive tale om øget arbejdstid for de medarbejdere, der måtte ønske dette og om ansættelse af yderligere medarbejdere. Derudover kan evt. overskydende bemanding i dagtimerne, som følge af mere personale i aften- og nattetimerne, anvendes til f.eks. øget tilstedeværelse sammen med beboerne i fællesrum og/eller ved måltiderne. Dette planlægges i dialog med centerlederne på de enkelte plejecentre.

 

Der er i kravene til puljen fra ministeriets side lagt vægt på, at midlerne både skal anvendes til at opjustere arbejdstiden for de medarbejdere, der måtte ønske dette samt til ansættelse af yderligere medarbejdere, hvis der ikke kan opjusteres tilstrækkeligt med eksisterende personale, der ønsker at gå op i tid. Administrationen forventer, at beløbet anvendes nogenlunde ligeligt mellem opjustering af allerede ansat personales arbejdstid og ansættelse af yderligere personale til at løse de nye opgaver.

 

Høringssvar

Ældrerådet har haft sagen i høring på møde den 23. april 2018. Ældrerådet udtrykte tilfredshed med, at der er flere midler til ældreplejen, og at disse midler anvendes til flere varme hænder i plejen.


Lovgrundlag

BEK. nr. 174 af 5. marts 2018 vedr. Pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger.


Økonomi

Midlerne i puljen fordeles til kommunerne iht. fordelingsnøglen efter befolkningstal. Gribskov Kommune forventes at modtage 4.512.000 kr. fra puljen i 2018. Puljemidlerne er foreløbig afsat i Finansloven fra og med 2018 til og med 2021. Fra og med 2022 overgår puljen til fordeling mellem kommunerne sammen med det øvrige bloktilskud. For 2018 til og med 2021 skal der årligt ansøges om puljemidlerne ved indsendelse af redegørelse for anvendelse af midlerne hvert år. Der skal tillige afrapporteres til ministeriet om anvendelse af midlerne hvert forår for det foregående år, ligesom der skal aflægges revisorgodkendt regnskab.


Høringsperiode og høringsparter

Ældrerådet havde sagen i høring på møde den 23. april 2018.


Beslutning

Ældrerådet, den 14. maj 2018:

Ældrerådet har haft sagen i høring på møde den 23. april 2018. Ældrerådet udtrykte tilfredshed med, at der er flere midler til ældreplejen, og at disse midler anvendes til flere varme hænder i plejen.

Bilag

15. Evaluering af udvidede åbningstider på Holbohave - Pkt. 31 ÆSS 18.5.2019 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 27.00.00-G00-75-18


Resume

Ældre, Social og Sundhed får sagen til beslutning om justering af udvidet åbningstid på Holbohave. Sagen blev forelagt Ældre, Social og Sundhed den 23. april 2018, men udvalget besluttede at udsætte behandlingen af punktet, så høringssvaret fra Ældrerådet kunne indgå i behandlingen.


Administrationen indstiller til Ældrerådet, at afgive høringssvar til:
  1. at fastholde udvidet åbningstid på Holbohave hver onsdag kl. 15.00 -21.00. Herunder særlig satsning på fællesarrangementer for både borgere i målgruppen og deres pårørende én onsdag aften pr. måned
  2. at sætte tilbud om udvidet åbningstid første lørdag i hver måned i bero foreløbig
  3. at ovenstående justering evalueres januar-marts 2019 og fremlægges for Ældre, Social og Sundhed i april 2019 med henblik på beslutning om fastholdelse eller ændring

Historik

Ældre, Social og Sundhed, 23. april 2018, pkt. 15:

Punktet udsættes, så høringssvar fra Ældrerådet kan indgå i behandlingen af punktet.



Ældre, Social og Sundhed , 28. maj 2018, pkt. 31:

1. Godkendt med bemærkning om, at onsdagsåbent skal leveres inden for den eksisterende ramme. Udvalget beder administrationen om at sikre en bedre formidling til de borgere i målgruppen, som ikke er visiteret til Holbohave, men som benytter kommunens øvrige dagtilbud.

2.-3. Godkendt

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Stedfortræder: Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet har i budgetaftalen 2017-2020 afsat 800.000 kr. hvert år i 2017, 2018 og 2019 til at dække udvidet åbningstid på Holbohave, dagcenter for borgere med demens.
Formålet med udvidet åbningstid er at aflaste pårørende til borgere med en demenssygdom.  

På baggrund af beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget har der siden d.1. marts 2017 været tilbud om udvidet åbningstid på Holbohave:

 

  • Hver onsdag kl. 15.00 – 21.00
  • Den første lørdag i hver måned kl. 10.00 – 14.00.

 

Deltagelse i Holbohaves udvidede åbningstider kræver, at borgeren har en demensdiagnose og er visiteret i Gribskov Kommune. Deltagelse i selve tilbuddet om udvidet åbningstid kræver ikke visitation. Derimod er tilmelding nødvendig, således at udvidet åbningstid kun gennemføres, når der er et behov hos hhv. borgere i målgruppen eller deres pårørende.

 

Ældre, Social og Sundhed får sagen til beslutning, da der foreligger en ny evaluering af udvidet åbningstid for perioden marts 2017 til februar 2018.

 

Evaluering af udvidet åbningstid for perioden marts 2017 til februar 2018
Evalueringen omfatter:

  1. En optælling af hhv. antal dage, hvor udvidet åbningstid har været gennemført, samt antallet af deltagende borgere
  2. En spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til de 33 borgere, der er visiteret til Holbohave
  3. Kvalitative uddybende interviews med 2 pårørende
  4. To evalueringsmøder med Holbohaves ledelse og Gribskov Kommunes demensfaglige udviklingskonsulent med henblik på at indsamle erfaringer fra Holbohaves ledelse og personale omkring udvidet åbningstid samt idéer til mulige tiltag

 

Bemærk venligst, at evalueringen ikke omfatter borgere med demens eller pårørende til borgere med demens, der IKKE er visiteret til Holbohave.

 

Det anvendte spørgeskema samt det samlede resultat af besvarelserne af spørgeskemaet er vedhæftet i bilag.

 

Evalueringens resultater:

 

  1. Optællingen viser:
  • At der i perioden har været gennemført udvidet åbningstid på Holbohave 3 aftener på onsdage med 2 deltagende borgere hver gang. Alle borgerne har været visiteret til Holbohave.
  • At der i perioden har været afholdt 1 særarrangement om onsdagen i udvidet åbningstid for borgere, visiteret til Holbohave, og deres pårørende, hvor op mod 50 deltog
  • At der i perioden ikke har været gennemført udvidet åbningstid lørdag på grund af manglende tilmeldinger

 

  1. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet besvaret af 13 informanter ud af 33 pårørende og viser at:
  • 12 ud af 13 informanter er informerede om tilbud om udvidet åbningstid og kender fristerne for tilmelding
  • 1 ud af 13  informanter har behov for udvidet åbningstid onsdag og lørdag
  • 6 ud af 13 informanter har svaret, at de slet ikke har behov for udvidet åbningstid på Holbohave
  • 3 ud af 13 informanter forventer at få et behov for udvidet åbningstid onsdag og lørdag i fremtiden
  • 5 ud af 13 informanter giver i deres uddybende kommentarer udtryk for, at de er glade for muligheden for at kunne benytte udvidet åbningstid

 

  1. I de kvalitative interviews fortæller to pårørende, at deres behov for at blive aflastet bliver dækket gennem de hverdage, hvor deres pårørende med demens er på Holbohave i dagtimerne. Derudover finder de ikke, at deres pårørende med demens har overskud til at være på Holbohave mere end de dage, de er visiteret til. Imidlertid er de glade for tilbuddet om udvidet åbningstid og vil gerne benytte tilbuddet på længere sigt. De to pårørende roser fællessarrangementer på Holbohave og vil gerne deltage i flere.

 

  1. Borgernes manglende benyttelse af udvidet åbningstid lørdag bekræftes af Holbohaves ledelse og medarbejdere. Tilbuddet har aldrig været benyttet af borgere, der ikke er visiteret til Holbohave, skønt tilbud om udvidet åbningstid har været formidlet bredt.Derimod har Holbohave gode erfaringer med arrangementer for både borgere og pårørende såsom musik-café, høstfest med dansemusik samt møder for pårørende med undervisning. Ved disse fællesarrangementer er der generel stor tilslutning fra både pårørende og borgere. Der synes at være stor efterspørgsel blandt pårørende på sociale fællesaktiviteter med mulighed for at skabe netværk og tale med andre pårørende i samme situation. Derudover efterspørger de pårørende også undervisning.

 

Høringssvar

Ældrerådet har haft sagen til orientering på møde den 23. april 2018. Ældrerådet tog sagen til efterretning og foreslog, at der gøres en større indsats for at orientere om onsdagstilbuddet.

 

Administrationens vurdering

På baggrund af ovenstående resultater samt drøftelser med Holbohaves ledelse og Gribskov Kommunes demensfaglige udviklingskonsulent vurderes det, at tilbud om udvidet åbningstid foreløbig bør fastholdes efter udtrykt ønske fra de pårørende.

 

Dog er der behov for en justering og en mere fokuseret indsats. Administrationen vurderer, at kendskab og tryghed ved Holbohave og Holbohaves medarbejdere blandt pårørende er vigtigt for, at tilbuddet bliver benyttet af borgere, der eksempelvis er visiteret til andre demensdagcentre i Gribskov Kommune. Dette kan med fordel ske via løbende fællesarrangementer for både borgere og pårørende, der har vist sig at have stor interesse og tilslutning. De pårørende kan herigennem få indirekte aflastning ved at være sammen med sin ægtefælle, mor eller far med demens i trygge rammer, uden at skulle bekymre sig om, om denne vil udvise en adfærd, der kan vække opsigt. Administrationen vurderer, at særligt pårørende og borgere, der ikke er visiteret til Holbohave, via fællesarrangementerne kan blive trygge ved Holbohave og Holbohaves personale og herefter lettere vil kunne benytte tilbud om udvidet åbningstid.

 

Ved fællesarrangementerne er der desuden mulighed for at kombinere sociale aktiviteter med undervisning af pårørende, hvor de kan få sparring, viden om deres muligheder og redskaber til at mestre hverdagen. Undervisning kan på skift varetages af hhv. Gribskov Kommunes demensfaglige udviklingskonsulent, demenskoordinatorer og Holbohaves ledelse. Imidlertid bør indsatsen i første omgang fokuseres omkring at øge tilgangen til udvidet åbningstid onsdag aften, herunder planlægning og formidling af fællesarrangementer en onsdag om måneden. Herigennem kan tilbud om udvidet åbningstid for borgere på månedens øvrige onsdage samt første lørdag i hver måned formidles og få flere borgere til at benytte tilbuddet om udvidet åbningstid.

 

Administrationens anbefaling

På baggrund af ovenstående, anbefaler administrationen:

  • At den nuværende udvidede åbningstid hver onsdag kl. 15.00- 21.00 fastholdes, dog med fokus på at styrke formidling af tilbuddet til borgere tilknyttet andre demensdagcentre i Gribskov Kommune
  • At der på én onsdag om måneden afholdes et særarrangement for både borgere indenfor målgruppen og deres pårørende. Der kan laves et årshjul, så pårørende i god tid kan orientere sig i datoer og indhold. Derudover gøres der i alle relevante sammenhænge opmærksom på onsdagstilbuddet. Tilmelding til fællesarrangementer er nødvendig, som det også gælder borgernes deltagelse i udvidet åbningstid de øvrige onsdage samt lørdag.
  • At tilbud om uvidet åbningstid om lørdagen sættes på pause, indtil justeringen i tilbuddet om udvidet åbningstid om onsdagen er kommet godt i gang, og/eller der opstår behov fra borgere eller pårørende for udvidet åbningstid om lørdagen.
  • At ovenstående afprøves i en periode på 8-10 måneder inklusive opstart, efterfulgt af en evaluering i januar-marts 2019, hvor resultatet fremlægges for det politiske fagudvalg i april 2019
  • At der i hele prøveperioden gennemføres løbende opfølgning på status for udvidet åbningstid på alle driftsmøder på Holbohave.

 


Lovgrundlag

Lov om Social Service ,LBK nr 102 af 29/01/2018, §81

 


Økonomi

 Byrådet har i budgetaftalen 2017-2020 afsat 800.000 kr. hvert år i 2017, 2018 og 2019 til at dække udvidet åbningstid på Holbohave.


Høringsperiode og høringsparter

Ældrerådet havde sagen til orientering på møde den 23. april 2018.


Beslutning

Ældrerådet, den 14. maj 2018:

 

1. Ældrerådet har haft sagen til orientering på møde den 23. april 2018. Ældrerådet tog sagen til efterretning og foreslog, at der gøres en større indsats for at orientere om onsdagstilbuddet.

Bilag

16. Sundhedsberedskabsplan - Pkt. 32 ÆSS den 28.5.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 29.00.00-G00-91-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om at godkende Sundhedsberedskabsplanen.

Sagen blev forelagt Ældre, Social og Sundhed den 23. april 2018, men udvalget besluttede at udsætte behandlingen af punktet, så høringssvaret fra Ældrerådet kunne indgå i behandlingen.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive evt. høringssvar til Sundhedsberedskabsplanen. 


Historik

Ældre, Social og Sundhed, 23. april 2018, pkt. 17:

Punktet udsættes, så høringssvar fra Ældrerådet kan indgå i behandlingen af punktet.

 



Ældre, Social og Sundhed , 28. maj 2018, pkt. 32:

1. Anbefalet.

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Stedfortræder: Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft

 


Sagsfremstilling

Byrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen beskriver de indsatser, der kan iværksættes på sundhedsområdet, hvis der indtræder ekstraordinære hændelser, som sætter kommunens behandlings- og plejekapacitet under pres. Som udgangspunkt aktiveres sundhedsberedskabsplanen, når der indtræder ekstraordinære hændelser.

 

Sundhedsberedskabsplanens formål er dels at sikre, at Gribskov Kommune kan opretholde varetagelsen af de vigtigste daglige ansvarsområder og opgaver i beredskabssituationer, dels at sikre at kommunen kan varetage de ekstraordinære opgaver og behov, der vil opstå i en beredskabssituation. Varetagelse af opgaverne i en beredskabssituation skal ske gennem en koordineret og kvalificeret sundhedsmæsssig indsats. Sundhedsberedskabsplanen er i denne sammenhæng et praktisk redskab for ledere og medarbejdere for konkret håndtering af opgaver i beredskabssituationer.

 

Sundhedsberedskabsplanen er en integreret del af Gribskov Kommunes samlede beredskabsplan. Planen beskriver den nødvendige sundhedsmæssige indsats i tilfælde af en konkret beredskabssituation som f.eks. ekstremt vejr, udbrud af smitsomme sygdomme m.v. Sundhedsberedskabsplanen kan aktiveres uafhængigt af kommunens øvrige beredskab, hvis beredskabssituationen alene vedrører sundhedsområdet.

Varsler om en aktuel sundhedsberedskabssituation vil typisk komme fra f.eks. borgere, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst, Region Hovedstaden, politi, andre kommuner, praktiserende læger, leverandører på kommunens egne enheder eller lignende. Listen er ikke udtømmende.

 

Gribskov Kommunes sundhedsberedskabsplan er udarbejdet på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige vurderinger samt en lokal risiko- og sårbarhedsvurdering, som blev foretaget i november 2017. På den baggrund indeholder sundhedsberedskabsplanen indsatsplaner for følgende områder:

 

  • Ekstremt vejr.
  • Ekstraordinært udskrevne patienter.
  • Nedbrud af nødkaldeanlæg.
  • Smitsom sygdom.
  • CBRNE hændelse (hændelser med Kemiske (C), biologiske (B), radioaktive (R), nukleare (N) eller eksplosive stoffer (E), der i den konkrete situation udgør en fare).
  • Brand på plejecentre.
  • Nedbrud af IT-omsorgssystem.

 

Sundhedsberedskabsplanen beskriver krisestyringsorganiseringen, indsatsplaner i forhold til aktivering samt instrukser og actioncards, der skitserer håndteringen af den konkrete opgave. Desuden indeholder beredskabsplanen relevante kontaktoplysninger samt skabeloner og vejledninger, der løbende skal anvendes i en krisesituation.

 

Høringssvar

Ældrerådet har haft sagen i høring på møde den 23. april 2018. Ældrerådet anbefalede, at Sundhedsberedskabsplanen justeres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Hillerød Kommunes bemærkninger, hvilket administrationen allerede har gjort. Derudover havde Ældrerådet ingen kommentarer.

 


Lovgrundlag
  • Sundhedsloven (LBK nr. 1188 af 24/09/2016).
  • Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet (BEK nr. 971 af 28/06/2016).

 


Høringsperiode og høringsparter

Sundhedsberedskabsplanen har været i høring hos;

  • de omkringliggende kommuner. Der er modtaget svar fra Hillerød Kommune og Halsnæs Kommune.
  • Region Hovedstaden.
  • Sundhedsstyrelsen (rådgivningssvar).

 

Høringssvarene er vedhæftet som bilag.

Svaret fra Halsnæs Kommune er dog ikke vedhæftet, idet de blot skriver, at de ingen kommentarer har til Gribskov Kommunes Sundhedsberedskabsplan.

 

Ældrerådet havde sagen i høring på møde den 23. april 2018.


Beslutning

Ældrerådet, den 14. maj 2018:

Ældrerådet har haft sagen i høring på møde den 23. april 2018. Ældrerådet anbefalede, at Sundhedsberedskabsplanen justeres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Hillerød Kommunes bemærkninger, hvilket administrationen allerede har gjort. Derudover havde Ældrerådet ingen kommentarer.

Bilag

17. Demensdag - Pkt. 33 ÆSS den 28.5.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 29.00.00-A00-9-18


Resume

I 2017 blev der afholdt en demensdag for alle interesserede i Gribskov Kommune i anledning af den internationale Alzheimerdag den 21. september.

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at træffe beslutning om afholdelse af en demensdag i 2018.

 


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive høringssvar til om der skal afholdes en demensdag i Gribskov Kommune den 21. september 2018.


Historik

 Ældre, Social og Sundhed , 28. maj 2018, pkt. 33:

1. Besluttet, at der afholdes en demensdag i Gribskov Kommune som et open space arrangement i 2018. Udvalget ønsker at arbejde videre med Ældrerådets forslag om at afholde en temadag i 2019 med fokus på ældre i Gribskov kommune.

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Stedfortræder: Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft

 


Sagsfremstilling

I anledning af den internationale Alzheimerdag den 21. september 2018 kan udvalget for Ældre, Social og Sundhed vælge at afholde en demensdag i Gribskov Kommune. Nyeste tal offentliggjort af Nationalt Videnscenter for Demens den 7. maj 2018 viser, at andelen af ældre i Danmark, der får stillet en demensdiagnose, falder. Men samlet set stiger antallet af ældre, der har en demenssygdom. I Gribskov skønnes antallet af borgere med demens at stige fra 739 i 2017 til 1.011 i 2025 - og til 1.202 i 2030. Til sammenligning viser tal for Hillerød Kommune en stigning fra 734 i 2017 til 1.110 i 2030.

 

Formålet med en demensdag

Formålet med at afholde en demensdag er at skabe fokus på sygdommen og de tanker, der ligger i den Nationale Demenshandlingsplan, som Regeringen og satspuljepartierne præsenterede januar 2017.

 

Den Nationale Demenshandlingsplan opstiller tre nationale mål:

I.              Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner

II.            Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 procent skal have en specifik diagnose.

III.           En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025.

 

Som det fremgår ovenfor, er en af de tre overordnede målsætninger, at flere mennesker med demens bliver udredt og diagnosticeret. En rettidig og korrekt diagnose er helt afgørende for, at kommuner kan tilbyde en målrettet behandling og pleje til mennesker, der har fået en demenssygdom. Ved afholdelse af en demenstemadag øges opmærksomheden på sygdommen og symptomerne.

 

En anden målsætning er, at alle kommuner i Danmark kan kalde sig for demensvenlige kommuner. For at kunne kalde sig en demensvenlig kommune stilles der blandt andet krav om, at kommunens vifte af tilbud på demensområdet er tilgængelig for mennesker, der har en demenssygdom samt for deres pårørende. Ved at afholde en demenstemadag bliver der en ny mulighed for at præsentere kommunens borgere for de forskellige tilbud, der findes på demensområdet.

 

Mennesker med demens og deres pårørende kan opleve, at det er stigmatiserende og skamfuldt at leve med en demenssygdom, og af frygt for omgivelsernes reaktioner undlader de derfor at fortælle om sygdommen. Dette kan medføre, at personen, der har en demenssygdom og dennes pårørende, trækker sig fra sociale sammenhænge, hvilket øger risikoen for isolation, ensomhed og depression. For at nedbryde tabu og stigmatisering er det vigtigt, at det omgivende samfund øger bevidstheden om demens, således borgere med demens og deres pårørende kan mødes med forståelse, respekt og støtte. En demensdag kan bidrage til denne forståelse og bevidsthed blandt borgere i Gribskov Kommune.

 

Indhold på en demensdag i 2018

 

Det foreslås, at demensdagen i 2018 arrangeres som et et open space arrangement. Med open space arragemnet er den bærende ide, at ved temadage, konferencer m.v. er det mere kaffepauserne og de mere uformelle dialoger, der giver mening for mødedeltagerne end de formelle præsentationer og gruppearbejder. Med udgangspunkt i en sådan arrangementsform foreslås det, at pårørende, frivillighedscentrene, de ældre og borgere med interesse for demensområdet giver politikere og administrationen idéer til hvad de ønsker sig af demensindsatsen i de kommende år, hvor der bliver flere og flere demente. Spørgsmålene der kan tages udgangspunkt i kunne være disse:

 

  1. Hvilken rolle kan de frivillige bidrage med?
  2. Hvilken rolle kan de pårørende bidrgae med?
  3. Hvem kan bidrage ind til en endnu bedre indsats?
  4. Hvilke behov har de pårørende?
  5. Hvordan kan vi skabe fællesskaber i nærmiljøerne for pårørende til borgere med demens - støttegrupper og lignende.

 

En gennemgående præmis for hele arrangementet kan være at kommunerne under et ikke forventes at få tilført flere økonomiske midler og at nye tiltag derfor skal findes inden for de nuværende økonomiske rammer.

 

Det foreslås, at det i høj grad er frivillighedsområdet i samarbejdet med relevante aktører som eks. Ældrerådet, der afholder demensdagen.

 

Administrationen er presset på ressourcer grundet hjemtagning af hjemmesygeplejen, implementering af FællesSprog III og andre fastlagte opgaver. Der anbefales en afviklingform, der kræver få ressourcer til såvel planlægning, gennemførelse og opsamling fra selve demensdagen.

 

 


Lovgrundlag

LBK nr. 254 af 20/03/2014 Lov om Social Service § 79


Økonomi

Der kan anvises finansiering op 15.000 kr. på udvalgets hovedkonto 6 (administation).


Høringsperiode og høringsparter

Ældrerådet har sagen i høring på deres møde den 23. maj 2018.


Beslutning

Ældrerådet, den 23. maj 2018:

1. Ældrerådet anbefaler, at der afholdes en demensdag.

18. Ny tilsynspolitik - Pkt. 34 ÆSS den 28.5.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 29.09.00-K09-62-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om at godkende forslag til ny tilsynspolitik.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive høringssvar til tilsynspolitikken.


Historik

 



Ældre, Social og Sundhed , 28. maj 2018, pkt. 34:

1. Anbefalet med bemærkning om, at Handicaprådets forslag indarbejdes i politikken.

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Stedfortræder: Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft

 


Sagsfremstilling

I henhold til lov om Social Service § 151c skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilsyn med tilbud efter Lov om Social Service § 83, som dækker personlig pleje, praktisk hjælp samt madservice. Derudover skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med hjemmesygepleje, træningsområdet, midlertidigt center m.fl. Kommunalbestyrelsen skal

revidere tilsynspolitikken mindst 1 gang årligt.

 

Kommunens tilsynspolitik er fra 2012 og skal dermed revideres. På den baggrund vedtog Social- og Sundhedsudvalget medio 2017 en tids- og procesplan for revision af tilsynspolitikken. Planen omfatter bl.a. en beslutning om at udarbejde en samlet tilsynspolitik for alle de ældre- og plejeområder, som kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med. For at få alle relevante parters ideer og ønsker til en ny tilsynspolitik indarbejdet, indeholdt planen derudover afholdelse af et dialogmøde med deltagelse af relevante repræsentanter. Dette dialogmøde blev afholdt i november 2017 med deltagelse af Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og Ældrerådet.

 

Social- og Sundhedsudvalget vedtog samtidig med tids- og procesplanen, at tilsynspolitikken, på Ældrerådets anmodning, skulle udarbejdes i et samarbejde mellem administrationen og Ældrerådet. Forslaget til ny tilsynspolitik er derfor udarbejdet i et samarbejde mellem Ældrerådet og administrationen, hvor Ældrerådet og administrationen på en række fælles møder har formuleret forslaget til ny tilsynspolitik og de supplerende bilag. Der er derfor enighed mellem Ældrerådet og administrationen om det forslag til ny tilsynspolitik, som hermed forelægges til godkendelse.

 

Forslaget til ny tilsynspolitik er udarbejdet med afsæt i dels den lovgivningsmæssige ramme, dels den politisk fastsatte ramme og dels i drøftelserne på dialogmødet, som administrationen og Ældrerådet i samarbejde efterfølgende har indarbejdet i forslaget. Udkastet til ny tilsynspolitik med supplerende materiale er vedlagt som bilag.

 

Høringssvar

Handicaprådet har haft forslaget til ny tilsynspolitik til høring på møde den 16. maj 2018. Handicaprådet har afgivet følgende høringssvar:

  • Gælder tilsynspolitikken for dagtilbud og beskyttet beskæftigelse? Og hvis ikke, hvordan fører kommunen tilsyn med de områder i dag?
  • Bemærkning til side 4. Hvorfor vælger man at skrive "Kontrolgruppen har i 2016 gennemført en dybdegående undersøgelse af leverandørernes overholdelse af diverse kontraktforhold, herunder personalets ansættelse og kompetencer" i en politiktekst?
  • Hvad betyder med jævne mellemrum? Hvert år? Hvert tiende år?
  • Kan brugertilfredshedsundersøgelser beskrives lidt mere? Det er et stort arbejde at gennemføre tilfredshedsundersøgelser, derfor kan det være vigtigt at være mere præcis.
  • Kan formuleringer om gennemførsel af audit ledsages af en formulering om læring på baggrund af audit?
  • Handicaprådet foreslår, at der indskrives en formulering i politikken om, at dialog mellem visitator og borger skal bygge på anerkendende tilgang og tillid.

Lovgrundlag

Sundhedsloven, LBK nr. 1188 af 24/09/2016.

Lov om Social service, LBK nr. 988 af 17/08/2017.


Økonomi

Der er ikke knyttet specifik økonomi til tilsynspolitikken.


Høringsperiode og høringsparter

Ældrerådet har været med til at udarbejde forslaget til ny tilsynspolitik og bakker dermed op om det.

Handicaprådet har haft forslaget til ny tilsynspolitik til høring på deres møde den 16. maj 2018.


Beslutning

Ældrerådet, den 14. maj 2018:

Ældrerådet har været med til at udarbejde forslaget til ny tilsynspolitik og bakker dermed op om den.

Bilag

19. Ældremesse 2018 - Pkt. 42 ÆSS den 28.5.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 29.09.00-A00-1-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt der skal afholdes ældremesse i 2018.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive høringssvar til forslaget om, at der ikke afholdes Ældremesse i 2018.


Historik

 



Ældre, Social og Sundhed , 28. maj 2018, pkt. 42:

V stiller ændringsforslag om, at demenstemadagen og ældremessen samtænkes i 2018.

For: V (2)

Imod: A, G, O (3)

 

Ændringsforslag ikke vedtaget.

 

A, G, O stiller ændringsforslag om, at demenstemadagen og ældremessen samtænkes fra 2019.

For: V, A, G, O (5)

Imod: Ingen (0)

 

Ændringsforslag vedtaget.

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Stedfortræder: Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Ældremessen i Gribskov kommune har traditionelt været afholdt omkring 1. oktober, hvor det er FNs internationale ældredag.

På messen har der typisk deltaget omkring 300 ældre - herunder et antal udstillere fra foreninger, leverandører, seniorcentre mv. Under messen har formanden for det ansvarlige fagudvalg holdt en tale og uddelt Seniorpisen på 5.000 kr. Seniorprisen er en pris, som er gået til en frivillig, der har gjort en særlig indsats indenfor frivilligt arbejde i Gribskov Kommune. I 2017 blev prisen ikke uddelt, da der trods annoncering ikke var indstillet nok kandidater. Deltagelse på messen har været gratis for både udstillere og deltagere.

   

Administrationen anbefaler 

Den 26. februar 2018 blev udvalget for Ældre og Omsorg bedt om at beslutte, hvorvidt Ældremessen skulle retænkes og afholdes på en anden måde. Udvalget besluttede, at Ældrerådet skulle tilbydes at være medansvarlig i afholdelsen af Ældremessen. Det har Ældrerådet afslået.

 

Planlægning og arrangering af Ældremessen er forbundet med et betydeligt ressourceforbrug i forvaltningen/administrationen, som ikke længere er til rådighed grundet besparelser i 2016 og 2017. Derudover er der som følge af hjemtagning af hjemmesygeplejen og andre ekstraordinære opgaver i 2018 et øget pres på de administrative ressourcer.

Da det skønnes, at messen sammenlagt kræver 150 arbejdstimer for administrationen, ser administrationen ikke mulighed for at afholde Ældremessen i 2018. 

 

Administrationen indstiller derfor til udvalget for Ældre, Social og Sundhed, at der ikke afholdes Ældremesse i 2018.

  


Lovgrundlag

§ 79 i LBK nr. 1284 af 17/112015 (Serviceloven)

 


Økonomi

Der er i 2018 afsat følgende:

Ældremessen 10.500,-

Seniorprisen 5000,-

Dertil kommer administrative ressourcer til planlægning og deltagelse på dagen.

 


Høringsperiode og høringsparter

Ældrerådet har sagen i høring på deres møde 23. maj 2018. Udvalget får høringssvaret tilsendt inden udvalgsmødet.


Beslutning

Ældrerådet, den 23. maj 2018:

1. Ældrerådet anbefaler, at der afholdes Ældremesse 2018.

20. Udmøntning af Værdighedsmidler til motionsfremmende foreninger - Pkt, 54 ÆSS den 11.6.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 29.00.00-G01-1-18


Resume

Sagen forelægges for Ældre, Social og Sundhed til beslutning om udmøntning af 150.000 kr fra værdighedsmidlerne til motionsfremmende foreninger, afsat af det tidligere Social- og Sundhedsudvalg.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive høringssvar til udmøntning af yderligere 150.000 kr., der er afsat via værdighedsmidlerne ved at fordele dem til de motionsfremmende foreninger på § 79 området, der har søgt om midler i 2018, udfra antal medlemmer.


Historik

 



Ældre, Social og Sundhed , 11. juni 2018, pkt. 54:

1. Besluttet.

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

 


Sagsfremstilling

Det tidligere Social- og Sundhedsudvalg har den 19. september 2017 besluttet at udmønte 150.000 kr. fra Værdighedsmidlerner til § 79 midlerne, så motionsfremmende foreninger kan søge om midler herfra til at nedbringe udgiften til træning for ældre.

 

§ 79 midlerne til motionsfremmende foreninger er allerede udmøntet for 2018 i første kvartal. Der er udmøntet 173.700 kr. fordelt på 13 forskellige foreninger. Midlerne uddeles ud fra foreningens egenkapital samt antal medlemmer.

 

Principperne er, at der først ydes et grundtilskud på 3.000 kr. til alle de foreninger, der har under 60.000 kr. i egenkapital. Dernæst fordeles det resterende beløb ud på alle foreninger efter medlemstal, så der gives et beløb pr. medlem. I år har tilskuddet pr. medlem været på 171 kr.

 

Administrationen foreslår, at de 150.000 kr. afsatte midler fra Værdighedsmidlerne fordeles til de motionsfremmende foreninger udfra medlemstal, da dette vil sikre, at alle de motionsfremmende foreninger stilles ens ift. at få andel i midlerne.

 

Sagen har været forelagt Ældrerådet til høring på deres møde den 23. april 2018. Ældrerådet skriver i den forbindelse: "Ældrerådet kan med tilfredshed godkende indstillingen". Administrationen konstaterer dermed, at der er opbakning fra Ældrerådet til administrationens indstilling.


Lovgrundlag

Lov om Social Service, LBK nr. 1284 af 17. november 2015 §81a.


Økonomi

Gribskov Kommune får i henhold til fordelingsnøglen ca. 9 mio. kr. fra Værdighedspuljen i 2018.

Gribskov Kommune udmønter i alt 705.000 kr. til § 79 foreninger, centerråd og ældresagen, heraf 173.700 kr. til de motionsfremmende foreninger.


Høringsperiode og høringsparter

Sagen har været forelagt Ældrerådet til høring på deres møde den 23. april 2017. Høringssvaret er indarbejdet i sagsfremstillingen.


Beslutning

Ældrerådet den 23. april 2018:

Ældrerådet kan med tilfredshed godkende indstillingen.

21. Tilbud om almindelig fodpleje - Pkt. 55 ÆSS den 11.6.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 27.36.20-G00-1-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at godkende en ny, kommunal kvalitetsstandard for almindelig fodpleje. Udvalget bedes samtidig anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at bevilge de øgede udgifter, som denne lovpligtige opgave påfører Center for Social og Sundhed.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,
  1. at tage orienteringen til efterretning.

Historik

 



Ældre, Social og Sundhed , 11. juni 2018, pkt. 55:

  1. Godkendt.
  2. Anbefalet.

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)


Sagsfremstilling

I en principafgørelse fra juni 2016 stadfæster Ankestyrelsen, at almindelig fodpleje er omfattet af kommunens pligt til at tilbyde personlig hjælp og pleje til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan udføre disse opgaver. Ankestyrelsen fremhæver i sin afgørelse, at pligten til at tilbyde almindelig fodpleje efter Servicelovens § 83 udelukkende omfatter pleje, idet udgifter til egentlig behandling skal dækkes efter sundhedslovgivningen.

 

Af Ankestyrelsens afgørelse fremgår det, at almindelig fodpleje bl.a. kan omfatte negleklipning og at få fødderne indsmurt i creme, mens egentlig behandling består af eksempelvis regelmæssig beskæring, så revner og sår forebygges.

 

Klipning af tånegle har ikke tidligere været blandt de opgaver, som kommunens plejecentre og leverandører af hjemmepleje har påtaget sig. Opgaven opfattes derfor som ny og er ikke beskrevet i kommunens eksisterende kvalitetsstandarder for personlig pleje.

 

Administrationen har derfor udarbejdet en kvalitetsstandard for almindelige fodpleje. Standarden præciserer målgruppen for tilbuddet, samt hvilke opgaver kvalitetsstandarden omhandler. Standarden er vedlagt sagen som bilag.

 

Borgere, der på grund af helbredsmæssige forhold er udelukket fra at blive visiteret til fodpleje, har mulighed for at ansøge om helbredstillæg i kommunens Borgerservice og herigennem få tilskud til udgifter til fodbehandling hos en autoriseret fodterapeut. Servicelovens regler om dækning af merudgifter kan derimod ikke anvendes, når der er tale om fodpleje eller fodbehandling.

 

På baggrund af drøftelser med kommunens plejecentre og leverandører af hjemmepleje vurderes det, at ca. 400 borgere vil være i målgruppen for tilbuddet.

Dette vil betyde, at Center for Social og Sundhed vil kunne påregne en årlig merudgift på ca. 500.000 kr. Baggrunden for dette estimat fremgår af bilag 2. Det skal pointeres, at antallet af borgere i målgruppen hviler på et fagligt skøn, og derfor er behæftet med usikkerhed. Udgifterne til tilbuddet om fodpleje vil derfor blive evalueret og, ved behov, justeret ved udgangen af 2018.

 


Lovgrundlag

Lov om Social Service LBK nr 988 af 17/08/2017

Ankestyrelsens principafgørelse 33-16 om fodpleje - fodbehandling - personlig pleje - sundhedslovgivningen KEN nr 9605 af 23/06/2016


Økonomi

Det vurderes, at ca. 400 borgere vil være i målgruppen for tilbuddet.

Tilbuddet om fodpleje anslås derfor at ville påføre Center for Social og Sundhed en øget udgift på ca. 500.000 kr. årligt.


Høringsperiode og høringsparter

Ældrerådet har fået sagen til orientering på deres møde den 23. maj 2018.


Beslutning

Ældrerådet, den 23. maj 2018:

Ældrerådet tog sagen til efterretning.

Bilag

22. Brugerundersøgelse af hjemmesygeplejen

Sagsnummer: 29.18.00-G01-2-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Venstre. Sagen handler om gennemførelse af en ny brugersundersøgelse af hjemmesygeplejen.

 


Administrationen indstiller til Ældrerådet,
  1. at tage stilling til forslaget

Historik

Ældre, Social og Sundhed den 13. august 2018:

 

1. Besluttet, at der i starten af marts 2019 gennemføres en brugerundersøgelse af hjemmesygeplejen i lighed med den sidst gennemførte brugerundersøgelse.


Sagsfremstilling

Anmodning

"Venstre vil gerne have et punkt på dagsordenen i ÆSS med henblik på at drøfte en brugerundersøgelse af hjemmesygeplejen i lighed med den, der blev gennemført sidste år.

Når vi ønsker dette skal det ses i lyset af, at vi nu har hjemtaget sygeplejen og derfor skal have fokus på, at kvaliteten fungerer tilfredsstillende over for borgerne".


Lovgrundlag

LBK nr. 2 af den 4. januar 2018 (Kommunestyrelsesloven) § 11

 


Økonomi

Økonomi ikke oplyst.


Høringsperiode og høringsparter

Ældrerådet har på møde den 10. august 2018 behandlet sagen og har følgende bemærkninger:

Ældrerådet synes, at det er en god idé med en brugerundersøgelse, men vi mener, at det er for tidligt. Der bør mindst gå et år.


Beslutning

Ældrerådet har på møde den 10. august 2018 behandlet sagen og har følgende bemærkninger:

Ældrerådet synes, at det er en god idé med en brugerundersøgelse, men vi mener, at det er for tidligt. Der bør mindst gå et år.

23. Ekstra tilskud til frivilligcentrene 2018 - Pkt. 62 ÆSS 13.8.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 27.15.12-Ø40-7-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed behandler sagen for at træffe en beslutning om et ekstraordinært tilskud til frivilligcentrene i 2018 og 2019.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,
  1. at imødekomme Frivilligcenter Græsteds ansøgning om tilskud i 2018 til Selvhjælp på 180.000 kr. finansieret via de 400.000 kr., der er afsat ekstra til frivilligområdet i 2018.
  2. at imødekomme Frivilligcenter Helsinges ansøgning om tilskud i 2018 til Rådgivninger på 200.000 kr. finansieret via de 400.000 kr., der er afsat ekstra til frivilligområdet i 2018.
  3. at beslutte at tildele hvert frivilligcenter 170.000 kr. i 2019 fra de 400.000, der er afsat ekstra til frivillighedsområdet i 2019, så frivilligcentrene ikke på den korte bane står i en akut situation igen.

Historik

Ældre, Social og Sundhed den 13. august 2018:

1.-3. Tiltrådt.


Sagsfremstilling

Baggrund

Frivilligcenter Helsinge og Frivilligcenter Græsted har d. 8. juni 2018 fået afslag på deres ansøgninger om PUF-midler fra Socialministeriet.

Begge frivilligcentre har søgt PUF-midler til deres rådgivninger og selvhjælpsgrupper.

Rådgivning og selvhjælp er en væsentlig del af frivilligcentrenes aktiviteter, og afslaget stiller begge frivilligcentre i en svær økonomisk situation.

På baggrund af afslaget ansøger begge frivilligcentre om et økonomisk tilskud, der kan betyde, at deres rådgivninger og selvhjælp kan fortsætte i den form, de har i dag.

 

Faktuelle forhold

Frivilligcenter Helsinge

Frivilligcenter Helsinge har søgt 421.822 kr. for perioden, der strækker sig fra den 1.juli 2018 til den 1. juli 2019 fra PUF-puljen til deres rådgivninger og selvhjælp. Pengene er søgt til at kunne opretholde en række rådgivninger og selvhjælpsgrupper.

 

Frivilligcenter Helsinge søger kommunen 200.000 kr. i 2018 til at bringe deres rådgivninger igennem den akutte krise. I Frivilligcenter Helsinges brev til udvalget for Ældre, Social og Sundhed står, at de for dette beløb vil kunne tilbyde et koordineret, effektiviseret og udbygget rådgivnings-setup.

Der er pt. følgende rådgivningstilbud:

  • It-hjælp
  • Bisiddere
  • Social-juridisk rådgivning
  • Økonomisk rådgivning
  • Coaching
  • Vægtstop rådgivning
  • Manderådgivning
  • CV rådgivning
  • Misbrugsrådgivning
  • Stress rådgivning

 

Selvhjælpsgrupper:

  • FAKS foreningen for kroniske smertepatienter
  • Indre ro og afklaring
  • Skilsmissegruppe

 

Netværksgrupper

  • Kultur - tur - venner
  • Nørklerne v. Røde Kors
  • Vandreholdet
  • Kammeratskabet (gruppe for mænd, der savner et netværk)

 

Organisering

Som udgangspunkt er alle tilknyttede grupper selvkørende med deres egen organisering bag. I praksis står frivilligcenteret for en del af organiseringen bag. De hjælper fx med sparring og supervision, lokalebookning, hjælp til regnskaber, kørsel, støtter op om netværksmøder mellem rådgivningerne mm.

 

Budget for rådgivninger:

 

Løn koordinering, administration og kommunikation

162.000

Synliggørelse, folder, annoncering

  12.000

Kørsel

    9.000

Foredrag

    3.000

Frivilligpleje

    5.000

Udstyr p.c.

  10.000

Kontorhold

    8.000

I alt i 2018

200.000

 

 

Frivilligcenter Græsted

Frivilligcenter Græsted har søgt 205.000 kr. for perioden, der strækker sig fra den 1. juli 2018 til den 1. juli 2019 fra PUF-puljen til deres selvhjælp, herunder rådgivning og individuelle samtaler. Pengene er søgt til at kunne opretholde og videreudvikle selvhjælpsgrupper.

 

Frivilligcenter Græsted søger kommunen et tilskud på 180.000 kr. til at bringe selvhjælpen igennem den akutte krise. I Frivilligcenter Græsteds brev/ansøgning til udvalget for Ældre, Social og Sundhed står, at der er tale om en mangeårig indsats, som er udviklet i overensstemmelse med kvalitetskrav, udviklet af FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark). Fra at være eksperimenterende og beskeden, har selvhjælpen udviklet sig gennem de sidste tre år under ledelse af Gudrun Qvist, til at være et professionelt tilbud med et uddannet korps af 13 frivillige igangsættere, som yder en stor fagligt og menneskeligt kvalificeret indsats under konstant uddannelse og supervision.

Der er pt. følgende selvhjælpsgrupper i Selvhjælp/Netværk Græsted, der tilbyder individuelle samtaler efter behov og arrangerer løbende foredrag med typisk 45-50 deltagere pr. foredrag.

 

Selvhjælpsgrupper i Frivilligcenter Græsted i 2018:

  • Sorg - Krise gruppe
  • Skift livsvilkår/ genfind dine ressourcer
  • Stress gruppe
  • Samtale gruppe for yngre kvinder "Ro og afklaring"
  • Familiegruppe for forældre og børn
  • Angst gruppe
  • Unge gruppe (14-17)
  • Resiliens (Robusthed)s gruppe
  • Fibromyalgi gruppe
  • Depressions gruppe
  • Pårørende til demente gruppe (2)
  • Forældregrupper (2)

 

Nye selvhjælpsgrupper, der starter efter sommerferien 2018:

  • Det gode liv (Hvordan opbygger vi stærke relatoner til os selv og andre, selvværd og selvtillid)
  • Ny resiliens gruppe
  • Ny stress og angst gruppe

 

Organisering

Arbejdet ledes af en selvhjælpskoordinator/projektleder med 50 timer pr. måned, som er ansvarlig for projektets koordinering, gennemførelse og udvikling. Der er tilknyttet 13 frivillige tovholdere/gruppeledere til at stå for selvhjælpsgrupperne. Alle har en relevant faglig baggrund for varetagelse af arbejdet som fx sygeplejerske, ergoterapeut, lærer, psykolog, pædagog, socialrådgiver og flere med en psykoterapeutisk uddannelse.

Der er på årsbasis ca. 120 mennesker, der deltager i selvhjælpen.

 

Budget for Selvhjælp:

 

Koordinator/ Projektleder løn 12.500 x 12 mdr.

150.000

Annoncering

    4.000

Kørsel

    9.000

Foredrag

    5.000

Møde udgifter fortæring mv.

    3.000

Revision

    5.000

Kontorhold

    3.000

Forsikring

    1.000

I alt på årsbasis

180.000

  

Gribskov Kommunes ordinære tilskud til det frivillige sociale område

De to frivilligcentre får fast støtte fra Gribskov Kommunes §18 midler. §18 midlerne blev i 2018 fordelt således:

 

Frivilligcenter Helsinge 438.346

Frivilligcenter Græsted 438.346

Den Fælleskommunale pulje 42.097 kr.

Pulje 1: 64.964 - heraf er afsat 10.000 kr. til Frivillig Fredag og 5.000 kr. til en frivilligpris

Pulje 2: 309.159 kr.

I alt 1.292.912 kr

 

I 2017 afsatte budgetpartierne ekstra 400.000 kr. til det frivillige område i 2018 og i 2019.

I budgetforliget står.

Kommunens frivillige yder et kæmpe bidrag for Vores borgere, og budgetpartierne er enige om, at der skal afsættes en pulje til understøttelse af denne indsats. Puljen kan anvendes til at gøre hverdagen lettere for vores frivilligcentre og andre aktiviteter. Der afsættes 0,4 mio. kr. i 2018 og 2019, som disponeres af Social- og Sundhedsudvalget.

 

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed har besluttet at anvende 11.000 kr. af midlerne til Frivillig Fredag 2018, hvilket betyder, at der resterer 389.000 kr. i 2018 og 400.000 kr. i 2019.

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Det er administrationens vurdering, at de 389.000 kr., der resterer af de 400.000 kr. til frivillighedsområdet i 2018, vil afhjælpe den akutte og kritiske situation, som de to frivilligcentre befinder sig i, grundet manglende PUF-midler. Det vil på den korte bane betyde, at rådgivning og selvhjælpsaktiviteterne kan fortsætte som en væsentlig del af frivilligcentrenes virke.

 

Det er endvidere administrationens vurdering, at frivilligcentrene allerede i 2019 kan stå i en akut situation igen, hvilket kan afhjælpes af, at de allerede nu får tildelt et tilskud via de 400.000 kr., der er afsat i 2019 til frivillighedsområdet. I budgetforliget står, at midlerne kan anvendes til at gøre hverdagen letter for vores frivilligcentre og andre aktiviteter. For at der, som beskrevet, fortsat er midler til andre frivillige aktiviteter, anbefales det at friholde nogle af midlerne, således at hvert frivilligcenter tildeles 170.000 kr., og der resterer 60.000 kr. til andre frivillige aktiviteter.

Der kan eventuelt i forbindelse med tildelingen af midlerne udarbejdes en rammeaftale for samarbjede mellem kommune og frivilligcentre. 

 


Lovgrundlag

Servicelovens §18 stk. 2 LBK nr. 1284 af 17/11/2015.

Vejledning nr. 12 af 15. februar 2011 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. afsnit IX.


Økonomi

Budgetpartierne har i 2018 og 2019 afsat 400.000 kr. til at gøre hverdagen lettere for vores frivilligcentre og andre aktiviteter. Udvalget for Ældre, Social og Sundhed har besluttet at anvende 11.000 kr. af midlerne til Frivillig Fredag 2018, hvilket betyder, at der resterer 389.000 kr. i 2018 og 400.000 kr. i 2019.

 


Beslutning

 Ældrerådet har på møde den 10. august 2018 behandlet sagen og har følgende bemærkninger:

Ældrerådet kan tilslutte sig indstillingen.

Bilag

24. Ny samarbejdsftale med Ældrerådet - Pkt. 67 ÆSS den 13.8.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 27.69.40-A00-1-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om ny samarbejdsaftale med Ældrerådet.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,
  1. forslaget til ny samarbejdsaftale med Ældrerådet godkendes.

Historik

 
Ældre, Social og Sundhed , 13. august 2018, pkt. 67:

1. Godkendt med beslutning om, at ændringerne fremhævet med kursiv i Ældrerådets høringssvar, indarbejdes. Samarbejdsaftalen evalueres efter 12 måneder. Materialet kan ikke sendes til suppleanter, idet det er fortroligt på udsendelsestidspunktet.

 

Økonomiudvalget, 27. august 2018, pkt. 162:

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Ældre, Social og Sundhed.

 

Byrådet, den 3. september 2018:

  1. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

Fravær og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Morten Dahlberg Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

 


Sagsfremstilling

Den nuværende samarbejdsaftale med Ældrerådet er fra februar 2011. Samarbejdsaftalen fastlægger inddragelse af Ældrerådet i forvaltningens arbejde, herunder bl.a. tidsfrister for fremsendelse af høringssager til Ældrerådet.

Den nuværende samarbejdsaftale indeholder en samarbejdsform og nogle mødefora, som ikke længere anvendes, og der er derfor behov for en opdatering af samarbejdsaftalen.

 

Forvaltningen har efter drøftelse med formandskabet for udvalget for Ældre, Social og Sundhed udarbejdet forslag til en ny samarbejdsaftale mellem kommunen og Ældrerådet. Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan Ældrerådet bør inddrages i sagerne på et tidligt stade, ligesom samarbejdsaftalen fastlægger proceduren for Ældrerådets afgivelse af høringssvar i beslutningssager. Det nye forslag til samarbejdsaftale lader det i vidt omfang være op til Ældrerådet selv at vurdere, hvilke sager på tværs af de politiske udvalg de mener vedrører de ældre, og som Ældrerådet derfor ønsker at afgive høringssvar til.


Lovgrundlag

LBK 188/2018 om retssikkerhed og administration på det sociale område § 30, stk. 3.


Beslutning

Ældrerådet har på møde den 10. august 2018 behandlet udkastet til samarbejdsaftale og har følgende bemærkninger:

 

Ældrerådet kan principielt gå ind for den foreslåede samarbejdsaftale med en tilføjelse i  3. linie... ældre, jvfr. Retssikkerhedslovens § 30.

Ældrerådet ønsker endvidere, at der kan afgives høringssvar på alle fagudvalgets sager på dagsordenen – også efterretningssager. Som konsekvens heraf slettes på side 3 andet afsnit ordene  som er til beslutning.

Samt hele næste afsnittet:  Sager, som udelukkende er til efterretning på fagudvalgets dagsorden, kan der ikke gives høringssvar til.

Ældrerådet foreslår desuden, at samarbejdsaftalen tages op til evaluering efter et halvt år, senest i februar 2019.

 

Bilag

25. Pulje til bedre bemanding i plejen, ønsker til udmøntning 2019 - Pkt. 74 ÆSS den 10.9.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 27.42.00-P20-1-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at afgive forslag til udmøntning af midlerne fra puljen til bedre bemanding på plejecentre og i hjemmeplejen for 2019.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. afgive forslag til udmøntning af midlerne fra puljen til bedre bemanding på plejecentre og i hjemmeplejen for 2019.


Historik

Ældre, Social og Sundhed den 10. september 2018:

1. Udvalget beder administrationen inddrage plejecentre, beboere og pårørende for at indhente forslag til udmøntning af midlerne.


Sagsfremstilling

Puljemidlerne - rammer og anvendelsesmuligheder

Puljen til bedre bemanding på plejecentre og i hjemmepleje blev udmeldt første gang i 2018 og fortsætter foreløbig frem til 2021.

 

Kommunerne skal hvert år, inden den 1. november, meddele Sundheds- og Ældreministeriet, hvorledes de vil udmønte midlerne fra puljen for det kommende år, for at få andel i midlerne.  

 

Rammerne for anvendelse af puljen er som følger:

  • Midlerne skal anvendes til et løft af ældreområdet til en bedre bemanding og skal i videst muligt omfang, og under hensyntagen til medarbejdernes ønsker, anvendes til at opjustere arbejdstiden for deltidsansatte medarbejdere og ansættelse af nye medarbejdere i fuldtidsstillinger i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger fortrinsvis for ældre.  
  • De konkrete opgaver, som puljemidlerne ønskes anvendt til, skal specificeres og beskrives i en redegørelse til ministeriet.
  • Alle kommunens leverandører af pleje skal have adgang til midler fra puljen til løsning af de opgaver, kommunen ønsker at anvende puljemidlerne til.
  • Puljemidlerne skal anvendes til opgaver, som ligger udover de opgaver, der allerede er budgetlagt.  

 

Proces

Udvalget forelægges i første omgang sagen for at kunne afgive forslag til ønsker til anvendelse af puljemidlerne for 2019. På mødet i oktober forelægges udvalget sagen igen med konkrete forslag til anvendelse af midlerne ud fra de ønsker, som udvalget beslutter i denne sag, til endelig godkendelse. De endeligt godkendte ønsker fra sagen i oktober indsendes derefter til ministeriet til godkendelse i henhold til rammerne for puljen. Der er frist for ansøgning til puljen for 2019 den 1. november 2018.  

 

Forslag for 2019

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed behandlede i maj 2018 forslag om anvendelse af midlerne for 2018 og godkendte, at midlerne i 2018 blev anvendt til løsning af opgaven med "fast vagt" på plejecentrene og til 2 x 20 minutters yderligere træning til borgere i §83A (Styrk Hverdagen) i hjemmeplejen. Grundet puljens sene udmeldelse anvendes midlerne for 2018 delvist i 2018 og resten i 2019.

 

Udvalget besluttede i forbindelse med behandling af sagen om anvendelse af midlerne for 2018, at der skulle arbejdes videre med forslag om værtinderoller for at styrke "det gode måltid" på både plejecentre og i hjemmeplejen for 2019. Derudover indgår evt. input fra Ældrerådet, som får sagen til høring inden første behandling i udvalget for Ældre, Social og Sundhed.

 

Udvalget bedes afgive forslag til ønsker. Der kan afgives forslag indenfor alle områder af rammerne for puljens anvendelse. Nogle af de områder, hvor det, efter drøftelse med plejecentre og hjemmepleje, kan være hensigtsmæssigt at iværksætte en særlig målrettet indsats, er indsat herunder, som inspiration til ÆSS:

 

Område

Forslag

Værtinder på plejecentre og i hjemmepleje for at styrke "det gode måltid".

På plejecentrene ansættes værtinder, som kan hygge om og er sammen med de ældre i spisesituationerne. I hjemmeplejen afsættes tid til, at plejepersonalet kan spise sammen med de ældre, der modtager mad udefra, og som ønsker det, et par gange om ugen med henblik på samvær og hygge omkring måltidet.

Styrkelse af den palliative indsats på plejecentre og i hjemmepleje.

De palliative ydelser, der tilbydes på plejecentrene og i borgerens eget hjem, kan udvides både tids- og indholdsmæssigt. F.eks. kan der tilbydes mere pleje, såsom fysio-/ergoterapi og anden lindring af smerter, støtte til at få det bedste ud af den sidste tid for både borgere og pårørende og mere generel støtte, bl.a. i form af samtaler, omkring både de pårørende og den palliative borger.

Lokale demensvejledere.

 

Demensområdet fylder mere og mere i plejen. Der kan ansættes lokale demensvejledere som nøglepersoner på plejecentre og i hjemmeplejen på demensområdet, ligesom der allerede findes nøglepersoner på en række andre områder. Vejlederne vil være særligt kompetente på demensområdet og vil kunne vejlede/rådgive kolleger i forhold til håndtering af borgere med demens og vil samtidig kunne bidrage til at sikre den borgernære implementering af kommunens demensindsatser. Vejlederne skal have et tæt ophæng til kommunens demenskoordinator for at sikre en ensartet tilgang.

Flere hænder.

Midlerne kan fordeles mellem plejecentre og hjemmepleje til anvendelse der, hvor de enkelte plejecentre og hjemmeplejen hver især vurderer at have størst behov for ekstra hænder. Dette sikrer en meget lokal, målrettet indsats, som dækker helt konkrete behov og kommer beboere og borgere til gavn.

 

Høringssvar fra Ældrerådet

Ældrerådet har afgivet følgende høringssvar, som er tilføjet dagsordenspunktet ved protokolleringen.

 

Ældrerådet vil støtte, at puljen anvendes som foreslået til flere hænder med henblik på at give plejecentre og hjemmepleje mulighed for at vurdere, hvor der er størst behov for ekstra hænder. Ældrerådet vil især anbefale, at der lokalt gøres en ekstra indsats inden for at styrke den palliative indsats og demensvejledning.


Lovgrundlag

BEK. nr. 174 af 5. marts 2018 vedr. Pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger.


Økonomi

Midlerne i puljen fordeles til kommunerne iht. fordelingsnøglen efter befolkningstal. Gribskov Kommune forventes at modtage ca. 4.500.000 kr. fra puljen i 2019. Puljemidlerne er foreløbig afsat i Finansloven fra og med 2018 til og med 2021. Fra og med 2022 overgår puljen til fordeling mellem kommunerne sammen med det øvrige bloktilskud. For 2018 til og med 2021 skal der årligt ansøges om puljemidlerne ved indsendelse af redegørelse til Ældre- og Sundhedsministeriet for anvendelse af midlerne. Der skal tillige afrapporteres til ministeriet om anvendelse af midlerne hvert forår for det foregående år, ligesom der skal aflægges revisorgodkendt regnskab.


Høringsperiode og høringsparter

Ældrerådet har haft sagen i høring på deres møde i september 2018. Ældrerådets evt. høringssvar er ikke modtaget inden dagsordenen er flettet, hvorfor det først forelægges på mødet, såfremt Ældrerådet afgiver høringssvar inden.      


Beslutning

Ældrerådet, den 10. september 2018:

 

Ældrerådet vil støtte, at puljen anvendes som foreslået til flere hænder med henblik på at give plejecentre og hjemmepleje mulighed for at vurdere, hvor der er størst behov for ekstra hænder. Ældrerådet vil især anbefale, at der lokalt gøres en ekstra indsats inden for at styrke den palliative indsats og demensvejledning.

26. Værdighedspulje, ønsker til udmøntning i 2019 - Pkt. 76 ÆSS den 10.9.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 27.00.00-A00-1706-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at afgive forslag til udmøntning af midlerne fra værdighedspuljen for 2019.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. afgive forslag til udmøntning af midlerne fra værdighedspuljen for 2019.


Historik

Ældre, Social og Sundhed den 10. september 2018:

 

1. Udvalget afgav forslag


Sagsfremstilling

Puljemidlerne - rammer og anvendelsesmuligheder

Værdighedspuljen blev udmeldt første gang i 2016 og fortsætter frem til og med 2019.

 

Kommunerne skal hvert år, inden den 1. november, meddele Sundheds- og Ældreministeriet, hvorledes de vil udmønte midlerne fra puljen for det kommende år, for at få andel i midlerne.  

 

Rammerne for anvendelse af puljen er som følger:

  • Puljen skal understøtte udbredelsen og implementeringen af værdighedspolitikken for ældreplejen (kommunens værdighedspolitik).
  • Midlerne skal anvendes til indsatser, som understøtter/ligger indenfor rammerne af kommunens værdighedspolitik. Det betyder bl.a., at midlerne skal gå til indsatser indenfor de områder, som politikken skal omfatte:
  1. Selvbestemmelse
  2. Livskvalitet
  3. Kvalitet og sammenhæng i plejen
  4. Mad og ernæring
  5. En værdig død
  • Puljen må ikke anvendes til anlægsinvesteringer, men skal anvendes til drift.
  • Puljemidlerne er målrettet ældre over 65 år, både ældre der modtager pleje og forebyggende indsatser for ældre.
  • De konkrete opgaver, som puljemidlerne ønskes anvendt til, skal specificeres og beskrives i en redegørelse til ministeriet.  

 

Proces

Udvalget forelægges i første omgang sagen for at kunne afgive forslag til ønsker til anvendelse af puljemidlerne for 2019. På mødet i oktober forelægges udvalget sagen igen med konkrete forslag til anvendelse af midlerne ud fra de ønsker, som udvalget beslutter i denne sag, til endelig godkendelse. De endeligt godkendte ønsker fra sagen i oktober indsendes derefter til ministeriet til godkendelse i henhold til rammerne for puljen. Der er frist for ansøgning til puljen for 2019 den 1. november 2018.  

 

Forslag for 2019

Værdighedspuljen er en fortsættelse af den oprindelige Ældrepulje, der blev udmeldt fra og med 2014, hvilket betyder, at der siden 2014 er igangsat en række indsatser i Gribskov Kommune via puljemidlerne. Hvis disse indsatser skal fortsættes i 2019, er det nødvendigt at prioritere en del af puljemidlerne til fortsat drift af disse. Alternativet er, at indsatserne stoppes med udgangen af 2018.

 

De allerede igangsatte indsatser er:

 

Nr.

Beskrivelse

Igangsat år

Beløb

1.

Holbohave - drift af kommunens dagcenter for hjemmeboende borgere med demens.

2016

2.700.000 kr.

2.

Faste læger på plejecentre - drift af ordningen med faste plejecenterlæger.

2017

500.000 kr.

3.

Aktiviteter, som understøtter den enkeltes livskvalitet:

1. Besøg før indflytning på plejecentre.

2. Informationsmøde til Borgere om Seniorlivet.

3. Hjælp til pasning af kæledyr i hjemmet.

2016

400.000 kr.

4.

Styrket genoptræningsindsats, målrettet konkrete diagnoser med henblik på specifik diagnoserettet træning.

2018

100.000 kr.

5.

Udskrivningsbesøg indenfor 24 timer - drift af ordningen med, at alle borgere, der allerede får hjælp eller udskrives til hjælp, får besøg indenfor 24 timer efter udskrivelse med henblik på vurdering af status, behov for hjælp m.v. for at undgå genindlæggelse.

2016

1.000.000 kr.

6.

Forebyggende træning for hjemmeboende borgere med (næsten) ingen hjælp & nedsættelse af selvtrænerkontingent:

1. Sikring af forebyggende træning i dagcentertilbud  til borgere med ingen/næsten ingen hjælp.

2. Sikring af at selvtrænerkontingentet fastholdes nedsat til halv pris.

2015

400.000 kr.

7.

Forebyggende træning i plejecentertilbud - drift af flere træningshold med varieret indhold ift plejecenterborgernes ønsker herom, på plejecentrene.

2015

300.000 kr.

8.

2 midlertidige udredningspladser på Trongården - drift af pladserne.

2014

600.000 kr.

9.

2 aflastningspladser for borgere med demens på Trongården - drift af pladserne.

2015

600.000 kr.

10.

Fastholdelse af ernæringskonsulent med henblik på sikring af ernæringsindsats overfor de svageste ældre for at undgå (gen)indlæggelser grundet fejlernæring samt kompetenceudvikling af plejepersonalet på ernæringsområdet.

2015

430.000 kr.

 

 

 

I alt: 7.030.000 kr.

 

Som det fremgår af ovenstående koster en fortsættelse af de allerede igangsatte indsatser i alt 7.030.000 kr. i 2019. Det forventes, at Gribskov kommune vil modtage ca. 9.400.000 kr. i værdighedsmidler i 2019, hvilket efterlader ca. 2.400.000 kr. i ikke-prioriterede midler til nye indsatser.

 

Der er allerede identificeret en række behov og indkommet ønsker fra plejecentrene og hjemmeplejen, som udvalget kan prioritere finansieret af de ikke-prioriterede midler i 2019. Behovene/ønskerne er:

 

Indsats

Beløb

Opgradering af kaldeanlæg med demenssikring, hjertestopalarm m.v. på de plejecentre, der endnu ikke er opgraderet - dvs. Trongården, Skovsminde, Bakkebo, Udsigten og Toftebo. Alene Helsingegården er opgraderet. De eksisterende kaldeanlæg er udslidte og udgået af produktion, hvorfor der ikke kan skaffes reservedele til dem længere, når de går i stykker. Det eksisterende tilbud udskifter kaldeanlæggene til det sidste nye på alle centre.

2.500.000 kr.

Demenssikring på plejecentre - der er behov for demenssikring på flere plejecentre i form af afskærmning i haver og på udendørsarealer, samt visse steder indendørs. Sikringen skal så vidt muligt skærme borgerne med demens mod at forlade plejecentrene, hvilket er til fare for borgerne selv. Dette sker ved at afskærme ind- og udgange på matriklerne og etablere naturlige veje på matriklerne, som så vidt muligt holder borgerne inde på matriklen.

2.000.000 kr.

 

Udvalget bedes prioritere de allerede igangsatte indsatser samt afgive forslag til ønsker til nye indsatser. Der kan afgives forslag indenfor alle områder af rammerne for puljens anvendelse. Derudover indgår evt. input fra Ældrerådet, som får sagen til høring inden første behandling i udvalget.

 

Høringssvar fra Ældrerådet

Ældrerådet har afgivet følgende høringssvar, som er tilføjet ved protokolleringen:

 

Ældrerådet mener, der mangler et punkt 7, som omhandler Pårørende. Pårørende blev en

del af Værdighedspolitikken i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2018.

 

  • Ældrerådet ønsker en redegørelse for de allerede igangsatte indsatser pkt 3-10 for at kunne vurdere, om det skal anbefales at fortsætte samme i 2019 og frem eller om midlerne kan disponeres bedre til andre formål.
  • Ælderådet kan støtte forslagene om opgradering af kaldeanlæg og demenssikring, men mener at midlerne skal findes uden for Værdighedspuljen.
  • Ældrerådet har tidligere rådgivet, at man bevarer Holbohave som tilbud til de demente og deres pårørende. De midler, der er afsat til driften af Holbohave, fortsætter efter 2020 som bloktilskud og er altså fortsat til stede. I forbindelse med beslutningen om lukning af Holbohave er en af begrundelserne, at der skal udvikles nye tilbud, fordi behovet er større end det, som Holbohave kan rumme. Ældrerådet mener, at der fortsat skal udvikles tilbud til demente borgere, som der bliver flere af, og at en del af puljemidlerne skal afsættes til disse tilbud fra 2020. Når tilbudene er udviklet, kan man tage stilling til, om Holbohave skal fortsætte i den nuværende form.

Lovgrundlag

Lov om Social Service, LBK nr. 1284 af 17. november 2015, §81a.


Økonomi

Gribskov Kommune får i henhold til fordelingsnøglen ca. 9,4 mio. kr. fra værdighedspuljen i 2019.


Beslutning

Ældrerådet, den 10. september 2018:

Ældrerådet mener, der mangler et punkt 7, som omhandler Pårørende. Pårørende blev en

del af Værdighedspolitikken i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2018.

 

  • Ældrerådet ønsker en redegørelse for de allerede igangsatte indsatser pkt 3-10 for at kunne vurdere, om det skal anbefales at fortsætte samme i 2019 og frem eller om midlerne kan disponeres bedre til andre formål.
  • Ælderådet kan støtte forslagene om opgradering af kaldeanlæg og demenssikring, men mener at midlerne skal findes uden for Værdighedspuljen.
  • Ældrerådet har tidligere rådgivet, at man bevarer Holbohave som tilbud til de demente og deres pårørende. De midler, der er afsat til driften af Holbohave, fortsætter efter 2020 som bloktilskud og er altså fortsat til stede. I forbindelse med beslutningen om lukning af Holbohave er en af begrundelserne, at der skal udvikles nye tilbud, fordi behovet er større end det, som Holbohave kan rumme. Ældrerådet mener, at der fortsat skal udvikles tilbud til demente borgere, som der bliver flere af, og at en del af puljemidlerne skal afsættes til disse tilbud fra 2020. Når tilbudene er udviklet, kan man tage stilling til, om Holbohave skal fortsætte i den nuværende form.

 

27. Boligstrategisk Handleplan 2018 - Pkt. 76 ÆSS den 10.9.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 03.00.00-G01-3-18


Resume

I denne sag fremlægges den årlige boligstrategiske handleplan. Handleplanen er den anden i rækken af denne type handleplaner.

 

Handleplanen skal sikre, at de velfærdsboliger, som Gribskov Kommune råder over, danner en god ramme for en styrket faglig indsats til gavn for de borgere, der er visiteret til en velfærdsbolig. Handleplanen er udarbejdet på tværs af velfærdsområderne, så prioriteringer vedrørende velfærdsboligerne kan foregå med afsæt i et tværgående overblik.

 

Sagen fremlægges parallelt i tre fagudvalg - udvalgene for Ældre, Social og Sundhed, Børn og Familie samt Udvikling, By og Land. I sagen lægges op til, at udvalgene dels anbefaler og dels beslutter forskellige indsatser, som administrationen kan gennemføre på kort sigt, d.v.s. inden for 1-2 år.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive høringssvar til sagen.


Historik

Ældre, Social og Sundhed at

 

1. beslutte, at der skal udarbejdes en plan for optimering af ældre- og plejeboligkapaciteten samt for udvidelse af plejeboligkapaciteten, og at denne skal fremlægges til politisk beslutning på udvalgsmøder i november. Beslutningen hviler på en kapacitetsanalyse, der afdækker det fremtidige behov for ældre- og plejeboliger samt fleksible, rehabiliterende pladser.

 

Ældre, Social og Sundhed og Udvikling, By og Land at

 

2. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at der anvendes midler af de allerede frigivne anlægmidler vedr. plejeboligkapacitet (og velfærdsboliger) til en række mindre ombygningsprojekter, der hver især bidrager til at tilpasse og optimere udbuddet af plejeboliger og botilbud, så disse bliver bedre egnede til borgere med demens.

  

3. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at der anvendes midler af de allerede frigivne anlægsmidler til udbygning af plejeboligkapaciteten (og velfærdsboliger), til en række mindre ombygningsprojekter, der hver især bidrager til at optimere og fremtidssikre Gydevej 15.   

 

Børn og Familie og Udvikling, By og Land at

 

4. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at der anvendes midler af de allerede frigivne anlægmidler vedr. plejeboligkapacitet (og velfærdsboliger) til at indrette en af kommunens tidligere flygtningeboliger til bolig til unge med komplekse udfordringer. Det konkrete scenarie indebærer, at der indgås en samarbejdsaftale med ekstern leverandør om boliger og støtte til unge i denne målgruppe.

 

Ældre, Social og Sundhed og Børn og Familie at

 

5. anbefale desuden Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at der anvendes midler af anlægmidler vedr. plejeboligkapacitet (og velfærdsboliger) til at ansætte en medarbejder på fuld tid i to år til at understøtte arbejdet med at optimere og tilpasse velfærdsboligerne.

 

6. anbefale desuden Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at der anvendes midler af anlægmidler vedr. plejeboligkapacitet (og velfærdsboliger) til at ansætte en boligkoordinator på halv tid i to år til at understøtte brug af boliger til yngre borgere med komplekse behov

 

Oversigt over historik 

 

Ældre, Social og Sundhed, 10. september 2018, pkt. 76:

 Udvikling, By og Land, 10. september 2018, pkt. 211:

 Børn og Familie, 17. september 2018, pkt.76:

1. Tiltrådt

 

 _

 _

2. Anbefalet

 

2. Tiltrådt

 

 _

3. Anbefalet

 

3. Tiltrådt

 _

 -

 4. Udvalget ønsker at muligheder for salg til nærliggende erhverv undersøges ,før sagen behandles af Økonomiudvalget

 4. Udvalget ønsker at sætte beslutningen på pause, da muligheder for salg til nærliggende erhverv undersøges, før sagen behandles af Økonomiudvalget.

 

5. Ikke anbefalet

 

 _

 5.  Ikke anbefalet.

 

6. Ikke anbefalet

 

 _

 6.  Ikke anbefalet 

 

 

Dokumentation for historik

 

Ældre, Social og Sundhed , 10. september 2018, pkt. 76:

1. Tiltrådt

2. Anbefalet

3. Anbefalet

 

5. Ikke anbefalet

6. Ikke anbefalet

 

Udvikling, By og Land, 10. september 2018, pkt. 211

 2. - 3. tiltrådt

4. udvalget ønsker at muligheder for salg til nærliggende erhverv undersøges ,før sagen behandles af Økonomiudvalget

 

Børn og Familie, 17. september 2018, pkt.76:

4. Udvalget ønsker at sætte beslutningen på pause, da muligheder for salg til nærliggende erhverv undersøges, før sagen behandles af Økonomiudvalget.

5.  Ikke anbefalet.

6.  Ikke anbefalet

 

Fravær og stedfortræder: Betina Sølver Hansen fraværende. Bo Jul Nielsen (A) deltog i mødet som stedfortræder for Betina Sølver Hansen

 

Byrådet, den 1. oktober 2018:

 

Besluttet at  sende sagen tilbage til administrationen med henblik på et fælles møde mellem udvalgene Udvikling, By og Land; Børn og Familie; Ældre, Social og Sundhed.

 

Fravær: Jonna Præst (O).

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Boligstrategisk Handleplan 2018 er den anden i rækken af denne type handleplaner i Gribskov Kommune. Byrådet vedtog første generation af den boligstrategiske handleplan på sit møde d. 22. maj 2017, hvor det også blev besluttet, at der fremadrettet skulle udarbejdes en handleplan én gang årligt. Med dette års handleplan fastholdes og videreføres formålet med handleplanen som dynamisk planlægningsværktøj ind over velfærdsboligområdet, og der gøres status på de spor og aktiviteter, der blev besluttet i 2017. Boligstrategisk Handleplan 2018 vedlægges som bilag.

  

Erfaringen fra arbejdet med implementering af handleplanen fra 2017 viser, at den fungerer efter hensigten, nemlig som afsæt for konkret, styrket faglig indsats og bedre fysiske rammer. Dette samtidigt med, at den strategisk er en fælles ramme for langsigtet planlægning, for samskabelse og for håndtering af stigende kompleksitet i målgruppebehov. Handleplanen kan også være afsæt for at spejle større initiativer, som ikke nødvendigvis er en del af årets plan, aktuelt arbejdet med at afdække muligheder for etablering af én samlet fysisk enhed ind over en række funktioner på ældre- og sundhedsområdet. Sagen om potentialet ved at etablere én samlet fysisk enhed forelægges for Ældre, Social og Sundhed på mødet i november måned 2018.

 

Formålet med handleplanen er at medvirke til, at kommunen med afsæt i et borgerperspektiv kan indrette den samlede boligkapacitet fleksibelt og udnytte den optimalt, baseret på sammenhængende faglige strategier og ny viden. Samlet set med henblik på, at effekten af indsatser styrkes og bygninger udnyttes optimalt, herunder at eventuelle tomgangsudgifter nedbringes/elimineres.

 

Administrationen udarbejder handleplanen ud fra disse principper, besluttet i forbindelse med udarbejdelse af 2017-planen:

  • Afsættet er et borgerperspektiv: Planen beskæftiger sig med at koble borger-/målgruppebehov og udvikling heri med bygningskapacitet
  • Den indeholder et helhedsperspektiv på tværs af boligformer i form af en afstemthed og et samlet tværgående sigte på målgruppernes behov og de boliger, der er til rådighed, ligesom planen bygger på Kompas for fremtidens velfærdsboliger
  • Den er dynamisk - tyngden i planen er på de konkrete, nødvendige beslutninger på den korte bane; samtidig peger planen også på mulige næste træk på den mellemlange og lange bane

 

Handleplanen indeholdt i 2017-versionen følgende 4 spor:

1.       Ældre- og plejeboliger 

2.       Fleksible, rehabiliterende pladser

3.       Botilbudsområdet -  samlet blik på drift og organisering på tværs af målgrupper og kompetencer – herunder håndtering af tomgang/ventelister

4.       Boliger til unge på det specialiserede område.

Disse 4 spor videreføres i handleplanen for 2018 samtidig med, at der gøres status for effekter for både borgere og økonomi. Afslutningsvist foldes et mere tværgående strategiske fokus ud i et ”spor X”.

 

Den aktuelle plan

Nærværende sagsfremstilling sammenfatter kort hovedelementer i handleplanens fire spor. Handleplanen vedlægges i bilag 1. Der henvises specielt til side 4 i handleplanen, hvor der findes en samlet oversigt over initiativer.

 

Spor 1 og 2

På plejecentrene er der primært arbejdet med to initiativer, som videreføres i den aktuelle handleplan:

  • Demensvenlig indretning af plejecentrene. I første ombæring har der været fokus på Helsingegården og Trongården. De indvundne erfaringer og arbejdsmetoder i forhold til såvel bygningsændringer som ændringer af udearealerne vil kunne bringes i anvendelse på de øvrige plejecentre, herunder med særlig fokus på erfaringer med mindre tiltag med stor effekt.Indretningen vil ske i et samarbejde mellem plejecentrenes ledere og medarbejdere, kommunens demensfaglige udviklingskonsulent, boligselskaberne og Boligkontoret Danmark samt kommunens bygningsansvarlige medarbejdere.

 

Samlet set er der for så vidt angår styrket demensegnethed tale om en to-trinsraket, hvor der i 2018 pågår gennemgang og planlægning, og hvor der i 2019 sker en konkret tilpasning. Forud for trin 2 sker en politisk afrapportering samtidig med, at der i forbindelse med vedtagelse af BSH 2018 lægges op til øremærkning af midler inden for den afsatte ramme til initiativer i forhold til styrket demensegnethed på plejecentre generelt inde og ude (dog undtaget eventuel afskærmning af hele plejecentre-matrikler, hvilket forudsætter særskilt afdækning). I det afsatte beløb og i kommende afrapportering indgår også analyse af samlede bygningsdriftsøkonomi.

 

Det bemærkes at fremadrettet håndtering af dagcenteraktiviteter behandles i kommende særskilt politisk sag.

 

  • Nedbringelse af tomgangsperioden - perioden fra tidligere beboers fraflytning/død og ny beboers indflytning. Hvis det lykkes at nedbringe tomgangsperioden fra i gennemsnit 7 uger til 2-3 uger vil det indebære, at der frigøres plejeboligkapacitet, svarende til op til 7-8 plejeboliger. Der er udarbejdet en procedurebeskrivelse, så det sikres, at de involverede, fx. plejepersonale, boligselskabernes administratorer og håndværkere har klare retningslinjer for, hvorledes samarbejdet om at gøre lejligheden klar til indflytning skal foregå. Der er endvidere udarbejdet en pjece, som er sendt ud til samtlige plejecenterbeboere. Pjecen rummer bl.a. oplysninger om, hvorledes ind- og udlfytning på plejecenteret kan foregå hurtigt og smidigt. Foreløbigt har indsatsen indebåret, at den gennemsnitlige tomgangsperiode er bragt ned på 5 uger,svarende til en frigørelse af kapacitet på 3-4 plejeboliger.

 

Derudover er der forudsat konverteret seks midlertidige pladser på Trongården til tre permanente plejeboliger for at imødekomme behovet for flere plejeboliger. Disse tre boliger forventes at stå færdige medio februar 2019.

 

På mellemlangt sigt vil der være behov for at udvide antallet af plejeboliger i Gribskov Kommune. Forarbejder til den seneste ældre- og plejeboligprognose viser, at der vil være behov for at udvide antallet af plejeboliger i 2021-22 med 50 til 60 boliger. Denne kapacitetsudvidelse kan ske på flere måder, fx ved udvidelse af eksisterende plejecentre eller ved opførelse af et nyt plejecenter. Den sidstnævnte mulighed kan evt. kombineres ved at udfase dele af den nuværende plejeboligkapacitet, så der kan etableres plejecenter med en mere optimal driftsstørrelse på 70-90 beboere. Administrationen vil arbejde videre med disse forslag og præsentere Ældre, Social og Sundhed for handlemuligheder og business case inden årsskiftet 2018-2019.

 

På Toftebo er der indrettet 8 nye fleksible, rehabiliteringspladser (med en samlet etableringsomkostning på 1,7 mio. kr.). Det er endvidere besluttet, at der foretages en tagrenovering på 1,4 mio. kr. Tagrenoveringen sikrer mod akut forringelse af bygningens stand og medvirker til, at Toftebo kan være i drift i yderligere nogle år..

 

Administrationen er som nævnt ovenfor blevet bedt om at afdække perspektiverne ved at samle flere funktioner på samme lokation. I disse overvejelser indgår en vurdering af, om der kan være knyttet fordele til at etablere fleksible, rehabiliterende pladser i tilnytning til andre funktioner, som ligeledes er baseret på sygeplejefaglig viden. Den aktuelle handleplan indeholder derfor ikke forslag om yderligere tiltag i forhold til Toftebo, idet påkrævede evt. bygningsforbedringer afventer den nævnte afdækning af perspektiver ved samlet lokation og videre initiativer på baggrund heraf.

 

Spor 3

Indholdet i Boligstrategisk Handleplan 2018 kan sammenfattes som følger:

  • Ombygning af Gydevej 15 er næsten tilendebragt. Der er etableret nye lejligheder og fælles-arealer er optimeret. Der er fortsat fokus på at fremtidssikre de fysiske rammer, så hovedformål med omlægning - at man som borger med udviklingshæmning kan flytte ind og blive gammel/blive boende på tilbuddet - opfyldes.
  • Proces med sammenlægning af medarbejdere og borgere på Gydevej 15 og nedlukning af afdeling på Kirkeleddet 6 har fuldt fokus fra ledelse og administration. Processen tilrettelægges med skarpt fokus på borger- og medarbejderperspektiv og i samarbejde med Socialtilsynet. I kompetenceudvikling er fokus på den stigende kompleksitet i borgernes behov, herunder f.eks. håndtering af ældre borgere med udviklingshæmning og demens. Således er pr. 1. maj 2018 fastansat sygeplejerske.
  • Fremadrettet - i resten af 2018 og ind i 2019 - er fokus på ude-arealer, idet der her er et stort behov for tilpasning til målgruppen, så ude-arealer kan blive et reelt aktiv.

 

Bredere set i forhold til tilbudsområdet som helhed er området i Gribskov Kommune kendetegnet ved at bestå af en række mindre enheder med en relativ sårbar drift med tilhørende risiko for enten venteliste eller tomgang. Dette er fortsat i fokus i et forstærket samarbejde mellem leverandører og myndighed. Samlet set er følgende udfordringer løftet ind i handleplanen for 2018:

  • styrket strategisk fokus på faglig specialisering, bæredygtighed og fortsat kapacitetstilpasning
  • muligheder for hjemtagelse - bæredygtig drift
  • optimere ude-arealer i forhold til borgergrupper
  • demensegnet indretning.

 

Spor 4

Med etableringen af 8 værelser til unge, der er udsat i mindre grad på det tidligere Bakketoppen i Vejby vurderes boligkapaciteten til denne gruppe af unge tilstrækkelig (for 0,75 mio. kr.).

 

Dertil kommer, at et tidligere modtagehus til flygtninge på Ramsager 33 er indrettet til borgere med komplekse forløb, herunder yngre borgere.

 

På kort sigt lægger handleplanen op til, at der fortsat arbejdes med at tilvejebringe yderligere kapacitet til yngre borgere med komplekse udfordringer. Konkret lægges der op til, at en tidligere flygtningebolig, f.eks. på Conrad Nygårdsvej, istandsættes og anvendes til formålet. 

 

I spor 4 er endvidere et løbende fokus på at styrke den mere grundlæggende strategiske behovsafdækning og herigennem sikre, at vi har et beredskab af boliger til forskellige formål.

 

Tværgående strategiske fokus "spor X"

Planen indeholder som noget nyt et spor "X" med mere tværgående strategiske fokus, som ikke foldes ud i detaljer, men som vil være retningslinjer for de kommende års arbejde med at optimere og tilpasse velfærdsboligerne. I 2018-versionen er disse som følger:

  • Genvurdere boligmasse med endnu stærkere afsæt i borgernes behov
    • hvordan bruger vi egentlig gange, stier m.v. på plejecentre? synergier mellem målgrupper?
    • styrke fleksibiliteten endnu mere – hvordan styrkes mulighed for løbende at tilpasse bygninger til behov
    • genbesøge ‘Kompas for fremtidens velfærdsboliger’ – hvad kan en bolig?
  • Opstille principper for ombygning af eksisterende bygninger – understøtte hurtigere beslutninger
  • Opgradere ude-arealer - understøtte indsats for målgruppe på tværs af ude- og inde-arealer
  • Styrke samarbejde i visitation/dialog - fortsat effektivisering af udnyttelse af kapacitet
  • Sætte fokus på kommunikationsteknologi og potentiel kapacitetsudvidelse herigennem – konkret f.eks. etablere virtuel bo-støtte
  • Borgere med behov, der ikke dækkes af øvrige botilbud (socialt udsatte, borgere med misbrug, lettere udviklingshæmning m.v.): Udvikle samlet indsats på tværs af målgrupper så særlige kompetencer udnyttes videst muligt
  • Udarbejde kommunal strategi for ejerforhold - hvornår bruger vi, hvilke typer bygninger til hvad – hvor giver det mest mening selv at eje fremfor fx at anvende almene boliger  

 

Understøttelse af arbejdet med implementering af den boligstrategiske handleplan

Administrationen anbefaler, at der ansættes en medarbejder på fuld tid i to år til at understøtte arbejdet med at optimere og tilpasse velfærdsboligerne. Eventuelt yderligere styrket bemanding afventer kommende afklaring i forhold til én lokation/sundhedshus m.v. 

Desuden anbefaler administrationen, at der ansættes en boligkoordinator på halv tid i to år til at understøtte brug af boliger til yngre borgere med komplekse behov.

 

Høringssvar fra Ældrerådet

Ældrerådet har afgivet følgende høringssvar, som er tilføjet ved protokolleringen:

 

Ældrerådet bakker op om hensigter og principper i boligstrategisk handleplan, dog med

det forbehold, at den opbakning ikke er udtryk for opbakning til konkret udmøntning af

principperne og intentionerne. Ældrerådet forventer at blive inddraget i det løbende

arbejde i forhold til de konkrete tiltag, der følger af handleplanen.


Lovgrundlag

LBK nr. 1031 af 09/07/2018 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse.

LBK nr. 102 af 29/01/2018 Bekendtgørelse af lov om social service.

LBK nr. 1116 af 02/10/2017 Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven)


Høringsperiode og høringsparter

Sagen har været i høring i Handicaprådet d. 29. august og rådet har indgivet følgende høringssvar:

  1. Handicaprådet peger på, at hvis botilbuddet Kobbelhusene på Gydevej 15 skal være et godt sted at bo for borgerne, så er det også nødvendigt at udvikle udearrealer til gavn for beboerne.
  2. Handicaprådet bemærker, at "mulighed for hjemtagelse" blev koblet sammen med "bæredygtig drift" i det materiale rådet fik forelagt. Handicaprådet gør opmærksom på, at hensyn til at organisatoriske løsninger ikke må begrunde "hjemtagelse af mennesker". Administrationen forklarede supplerende på mødet, at "mulighed for hjemtagelse" handler om at sikre kapacitet til, at familier, der ønsker det, kan komme tættere på hinanden (for eksempel børn kan flytte tættere på forældre eller søskende tættere på hinanden). Den mulighed er positiv. Men den fortolkning kunne rådet ikke læse i materialet. Derfor anbefaler Handicaprådet at redigere teksten, så teksten bliver entydig, og misforståelser og bekymringer kan forebygges.
  3. Rådet bakker op om hensigter og principper i boligstrategisk handleplan 2018, dog med det forbehold, at den opbakning ikke er udtryk for opbakning til konkret udmøntning af principperne og intentionerne. Rådet forventer at blive relevant hørt og inddraget i forhold til de konkrete tiltag, der følger af handleplanen.  

Beslutning

Ældrerådet, den 10. september 2018:

Ældrerådet bakker op om hensigter og principper i boligstrategisk handleplan, dog med

det forbehold, at den opbakning ikke er udtryk for opbakning til konkret udmøntning af

principperne og intentionerne. Ældrerådet forventer at blive inddraget i det løbende

arbejde i forhold til de konkrete tiltag, der følger af handleplanen.

Bilag

28. Demensstrategi, tids- og procesplan - Pkt. 78 ÆSS den 10.9.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 29.09.04-A00-2-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at træffe beslutning om tids- og procesplan for udarbejdelse af demensstrategi for Gribskov Kommune.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive høringssvar til tids- og procesplanen for udarbejdelse af demensstrategi for Gribskov Kommune.


Historik

Ældre, Social og Sundhed den 10. september 2018:

1. Godkendt.

 


Sagsfremstilling

Baggrund - Den nationale demenshandlingsplan
Udvalget for Ældre, Social og Sundhed fik i april måned 2018 forelagt en sag til orientering om projektet Demensvenligt Nordsjælland og den nationale demenshandlingsplan. I sagen blev udvalget bl.a. orienteret om, at der fra nationalt politisk hold er udarbejdet en demenshandlingsplan med en række mål, som bl.a. skal sikre, at sundhedsvæsenet arbejder målrettet med demensområdet. Formålet med handlingsplanen er at gøre Danmark til et mere demensvenligt samfund, hvor mennesker med demens og deres pårørende kan leve et trygt og værdigt liv.


Handlingsplanen opstiller tre nationale mål for demensindsatsen frem mod 2025, som understøttes af en lang række konkrete initiativer fordelt på fem fokusområder.

De tre mål indebærer, at:

  • Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner. For at kunne kalde sig en demensvenlig kommune skal kommunen bl.a. have udarbejdet en demensstrategi/-politik.
  • Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 procent skal have en specifik diagnose.
  • En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025.

 

De tre mål understøttes af en lang række konkrete initiativer, fordelt på fem fokusområder:

 

1. Tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling.

2. Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering.

3. Støtte til mennesker med demens og pårørende.

4. Demensvenlige boliger og samfund.

5. Øget videns- og kompetenceniveau.

 

Et af de tre mål i Den Nationale Demenshandlingsplan er, at Danmark får 98 demensvenlige kommuner, som understøttes af initiativ om etablering og udvikling af demensvenlige samfund, hvilket blandt andet indebærer etablering af nye tilbud samt kvalificering af allerede etablerede tilbud.

 

I Gribskov Kommune er der allerede etableret udviklingstiltag til understøttelse af, at Gribskov Kommune på sigt kan opfylde kriterierne for at kalde sig demensvenlig kommune. Der er bl.a. sket kompetenceudvikling på plejecentrene, fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin, udvikling af fælles faglig tilgang, gjort erfaringer fra arbejdet på Holbohave både med borgere med demens og med deres pårørende, samt ansat personale til at styrke det demensfaglige arbejde.

Derudover samarbejder Gribskov Kommune med de andre 7 kommuner i Nordklyngen om initiativer på demensområdet, både i form af konkrete projekter som Demensvenligt Nordsjælland og i form af initiativer, som understøtter målene i den nationale demenshandlingsplan.

 

Alle initiativer og samarbejder samstemmes med målene i den nationale demenshandlingsplan for at sikre, at der arbejdes målrettet efter denne.

 

Demensstrategi

Sideløbende med ovenstående indsatser er næste skridt at få udarbejdet en egentlig demensstrategi for Gribskov Kommune, hvilket også er en forudsætning for at opfylde målene i den nationale demenshandlingsplan.

 

Der foreslås følgende tids- og procesplan for arbejdet med demensstrategi:

 

Aktivitet

Tidspunkt

Afdækning af alle eksisterende demensindsatser i Gribskov Kommune ift., hvilke af målene i demenshandlingsplanen de understøtter.

Igangsat i marts 2018 - afsluttes i september 2018.

Deltagelse i demenscamp (myndighed og leverandører) med henblik på inspiration til udformning af demensstrategi.

Foråret 2018.

Demensfagligt oplæg for udvalget for Ældre, Social og Sundhed, Ældrerådet og repræsentanter for pårørendegruppe, som forberedelse til demens strategi.

Den 13. august 2018.

Demensdag i Gribskov kommune med demensfaglige oplæg samt dialog med borgere, pårørende samt frivilligområdet om ønsker til indhold i demensstrategi.

Den 20. september 2018.

Administrationen opsamler erfaringer og foreløbige ønsker og behov for indhold i demensstrategien. Fastlæggelse af de overordnede temaer for strategien.

Oktober 2018.

Workshop med leverandører, borgere/pårørende og frivilligområdet samt repræsentanter fra Ældrerådet med afsæt i de overordnede temaer for strategien.

November/december 2018.

Udarbejdelse af udkast til demensstrategi.

Januar 2019.

Politisk behandling af udkast til demensstrategi med henblik på godkendelse til høring.

Februar 2019.

Høringsperiode - Ældreråd, Handicapråd, frivilligområdet samt borgere og pårørende.

Februar - marts 2019.

Endeligt forslag til demensstrategi forelægges udvalget til godkendelse.

April 2019.

 

Høringssvar fra Ældrerådet

Ældrerådet har afgivet følgende høringssvar, som er  tilføjet ved protokolleringen:

 

Ældrerådet har ingen kommentarer til selve tids- og procesplanen - dog henvises til bemærkningerne i punkt 75 om Holbohave og demensindsats.


Lovgrundlag

Politisk aftale mellem regeringen og de øvrige partier i satspuljekredsen indgået den 15. december 2016.


Økonomi

Der er afsat i alt 470 millioner kr. via satspuljen til arbejdet med den nationale demenshandlingsplan. Midlerne udmøntes i konkrete projekter.


Beslutning

1. Ældrerådet, den 10. september 2018:

Ældrerådet har ingen kommentarer til selve tids- og procesplanen - dog henvises til bemærkningerne i punkt 75 om Holbohave og demensindsats.

29. Status på projekt Tværsektoriel stuegang - Pkt. 79 ÆSS den 10.9.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 29.30.00-G00-78-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen til orientering om baggrund og status for projekt Tværsektoriel Stuegang. 


Sagsfremstilling

Baggrund

Gribskov Kommune har sammen med de syv andre kommuner i planlægningsområde Nord, Nordsjællands Hospital (NOH) og almen praksis, fået bevilliget godt 12 mio. kr. fra satspuljen til projekt ”Tværsektoriel stuegang – fremtidens tværsektorielle forløb”. Projektet har til formål at udvikle bedre tværsektorielle forløb for borgere, der udskrives til en kommunal midlertidig døgnplads efter hospitalsindlæggelse. Projektet blev sat i værk i 2017 og løber frem til udgangen af 2019.

 

Status på projektet
Projektet omfatter fire overordnede indsatsområder: Udvikling af model for tværsektoriel stuegang; den gode udskrivelse; triage på midlertidige pladser; samt hurtig adgang til prøvetagning. Herudover er borger- og pårørendeinddragelse samt kompetenceudvikling centrale elementer i projektet. Alle otte kommuner deltager i udviklingen af den tværsektorielle stuegang. De tre andre indsatsområder udvikles i udvalgte kommuner for derefter at blive udrullet i de øvrige kommuner. Udvikling og justering af de nævnte indsatser sker i høj grad gennem brug af Forbedringsmodellen.

 

  • Tværsektoriel stuegangsfunktion
    Den tværsektorielle stuegang er en central del af projektet. Konkret udføres stuegangen af et lille team bestående af en læge og en sygeplejerske. Teamet er ansat i Region Hovedstaden. Projektet er planlagt således, at der afprøves forskellige modeller for afvikling af stuegang i løbet af projektperioden. I den først afprøvede model aflagde teamet besøg en fast ugedag på de respektive centre for midlertidigt ophold.

    Den lægelige tilstedeværelse giver personalet på Center for Midlertidigt ophold mulighed for løbende sparring i de mest komplekse borgerforløb. Med borgerens samtykke er der mulighed for at få indblik i borgerens journaloplysninger fra hospitalet, hvor der er væsentlige informationer i forhold til borgerens samlede forløb, som ellers ikke er tilgængelig for medarbejderne på centrene for midlertidigt ophold. Stuegangens fokuserede blik på udvalgte borgere giver samtidig muligheden for at komme hele vejen rundt om borgerens samlede sygdomsbillede og således sikre afklaring omkring blandt andet borgerens medicin.

    Funktionen har været i fuld drift i alle kommuner i ca. et år og erfaringerne har været positive for de borgere, pårørende og medarbejdere, der indgår i projektet.

    Antallet af borgere, der er indgået i projektet, har dog været relativt beskedent. Den først afprøvede model er derfor blevet justeret, således at stuegangsteamet nu besøger centrene efter behov og ikke på en fast ugedag. Teamet kontakter dagligt centrene for midlertidig ophold og vurderer i samarbejde med personalet, om der er borgere, der bør ses af det tværsektorielle stuegangsteam. Erfaringerne med den justerede model er positive. Justeringen har betydet, at de borgere, der nu inkluderes i projektet, både er mere relevante og mere komplekse end tidligere. De drager derfor stor nytte af stuegangsteamets ekspertise og handlemuligheder. Den daglige, telefoniske kontakt mellem det enkelte center og stuegangsteamet gør det også muligt at sparre omkring borgere, som ikke indgår i projektet. Den aktuelle model vil fremadrettet blive suppleret med stuegangsteamets deltagelse i centrenes daglige gennemgang af de "indlagte" borgere. Dette vil ske på dage, hvor stuegangsteamet har ledig tid mellem patienterne. Dette tiltag åbner op for yderligere lægefaglig sparring og bidrager således til personalets løbende og praksisnære kompetenceudvikling.

    Inddragelse af pårørende er en integreret del af stuegangsfunktionen. Region Hovedstadens Kompetencecenter for Patientoplevelser har gennemført en del-evaluering med fokus på borgerens og de pårørendes oplevelser af Tværsektoriel stuegang (vedhæftet som bilag). Overordnet viser evalueringen, at borgerne og de pårørende oplever, at borgeren får den sundhedsfaglige hjælp, de har behov for samt at begge parter er trygge ved indsatsen. Del-evalueringen viser endvidere, at inddragelse af borgere og pårørende finder sted, men at der er et forbedringspotentiale. Ifølge borgerne og de pårørende skal der fremadrettet være større fokus på, at de får kendskab til planen for borgerens videre forløb. Det skal desuden sikres, at borgerne tages med på råd i beslutninger om det videre forløb.

 

  • Den gode udskrivelse
    Indsatsen skal sikre, at borgere, der udskrives til et center for midlertidigt ophold, medgives korrekt medicin, og at der er overensstemmelse mellem denne, den medgivne medicinliste og det Fælles Medicinkort (FMK). Herudover skal indsatsen sikre, at korrekte og nødvendige informationer overleveres til centret for midlertidigt ophold ved udskrivelse. Indsatsen skal munde ud i en række anbefalinger, der understøtter den "gode udskrivelse".

    Indsatsen er aktuelt under udvikling og testes i Frederikssund og Allerød kommuner samt på tre afdelinger på NOH.

 

  • Hurtigere adgang til prøvetagning
    Indsatsen skal gøre det muligt for personalet på centre for midlertidigt ophold at tage blodprøver med henblik på at afklare, om en borger har en behandlingskrævende tilstand. Herved bliver det muligt at opstarte behandling på et tidligt tidspunkt, hvis der er behov for dette. Indsatsen omfatter afprøvning af materiel til analyse på centrene (CRP-apparater) samt bedre muligheder for at få prøver afhentet, der ikke kan analyseres lokalt. Indsatsen omfatter desuden kompetenceudvikling, så det sikres, at personalet på centrene for midlertidigt ophold udfører procedurer, der vedrører prøvetagning, analyse og forsendelse, korrekt.

    Indsatsen er aktuelt under udvikling og afprøvning i Fredensborg, Halsnæs, Hillerød og Hørsholm kommuner.

 

  • Triage - tidlig opsporing på midlertidige pladser
    Indsatsen skal sikre, at tegn på helbredsmæssige ændringer opdages på et tidligt tidspunkt, og at plejepersonalet på centrene for midlertidigt ophold reagerer adækvat på observerede ændringer. Indsatsen omfatter en systematisk gennemgang af borgers tilstand ved ankomst til centret for midlertidigt ophold, et triageskema og en række handlingsanvisninger, der angiver, hvilke tiltag, der skal sættes i værk ved observerede ændringer i en borgers helbredstilstand. Herudover omfatter indsatsen "tavlemøder" på de enkelte centre. Disse møder skal sikre, at borgere, der udviser tegn på helbredsmæssige ændringer, bliver drøftet i et sundhedsfagligt forum, og at der på denne baggrund bliver udarbejdet en handleplan til genoprettelse af den helbredsmæssige tilstand.

    Indsatsen er aktuelt under udvikling og afprøvning i Hillerød, Helsingør og Gribskov kommuner.

 

Planlagte tiltag

Efter udvikling af de tre sidstnævnte indsatser skal metoderne spredes til alle otte kommuner. I erkendelse af, at det kan være en udfordring at afsætte ressourcer til at implementere udviklede procedurer og samtidig sikre, at dette sker ensartet på tværs af deltagerkommunerne, har projektets styregruppe besluttet at ansætte endnu en projektmedarbejder. Projektmedarbejderen vil være ansat på fuld tid frem til projektets afslutning og understøtte implementeringsprocessen. Projektmedarbejderen vil arbejde på tværs af de otte kommuner og forventes at anvende en meget væsentlig del af sin arbejdstid på de enkelte centre.

 

Herudover vil plejepersonalet fra de midlertidige centre gennemgå kompetenceudvikling i foråret 2019.  

 

Høringssvar fra Ældrerådet

Ældrerådet har afgivet følgende høringssvar, som er tilføjet ved protokolleringen:


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning

Ældrerådet, den 10. september 2018:

Ældrerådet har med interesse læst beskrivelsen af projektet og resultaterne. Ældrerådet ser det som en styrkelse af indsatsen med at minimere problemerne med overgang fra sygehus til kommunen. Det kan formentlig også medvirke til, at der etableres bedre samarbejde mellem Region, Kommune og måske praktiserende læger, i forbindelse med at flere opgaver overføres til kommunerne. Ældrerådet ønsker at følge arbejdet i forbindelse med den videre proces vedrørende udvikling af Det nære Sundhedsvæsen.

 

Ældre, Social og Sundhed den 10. september 2018:

1. Taget til efterretning

Bilag

30. Kommunalt tilsyn i hjemmesygeplejen 30. og 31. aug. 2018 - Pkt. 87 ÆSS den 22.10.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 00.00.00-K09-1-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed orienteres her om det kommunale tilsyn hos PlejeGribskov Hjemmesygepleje. Tilsynet blev foretaget af BDO den 30. og 31. august 2018. Hjemmesygeplejen har på baggrund af tilsynet udarbejdet og igangsat en handleplan.


Sagsfremstilling

Firmaet BDO, der er privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, har på foranledning af Gribskov Kommune været på uanmeldt tilsyn hos den nystartede PlejeGribskov Hjemmesygepleje.

Tilsynet er foretaget over 2 hele dage, den 30. og 31. august, ca. 4 måneder efter hjemtagelsen af hjemmesygeplejen. Tilsynet baserer sig på:

  • interview med hjemmesygeplejens ledelse
  • tilsynsbesøg hos 20 borgere, hvor også medarbejdere observeres og er i dialog med tilsynet
  • gennemgang af sundhedsfaglig dokumentation samt
  • gruppeinterview med yderligere 4 medarbejdere.

 

På baggrund af tilsynet har BDO udarbejdet en tilsynsrapport, hvor de samlede vurderinger og anbefalinger er beskrevet. BDO har benyttet nedenstående skala til at give en samlet vurdering:

 

  1. Ingen, få, eller mindre væsentlige mangler
  2. Få mangler, der relativt nemt vil kunne afhjælpes med en målrettet indsats
  3. En del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes
  4. En del og/eller væsentlige mangler, med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes
  5. Væsentlig kritik. Der er fare for patientsikkerheden i en sådan grad, at det er nødvendigt omgående at gribe ind

 

Tilsynets samlede vurdering af PlejeGribskov Hjemmesygepleje under det pågældende tilsyn er:

4. En del og/eller væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes.

 

Tilsynet har på den baggrund anbefalet følgende:

  1. At der arbejdes målrettet på sammenhæng i den faglige dokumentation
  2. At Triage, som et redskab til tidlig opsporing, i højere grad anvendes som et dagligt værktøj
  3. At PG Hjemmesygepleje i den planlagte undervisning på medicinområdet sikrer, at medarbejderne opnår den korrekte viden i forhold til håndtering af FMK, medicinskema og risikolægemidler
  4. At PG Hjemmesygepleje implementerer indsatser, der sikrer korrekt dosering af medicin
  5. At PG Hjemmesygepleje implementerer indsatser, der sikrer, at der er Cpr.numre og navn på alle doseringsæsker
  6. At PG Hjemmesygepleje implementerer indsatser, der sikrer, at der altid forefindes navn, cpr.-nummer og anbrudsdato på salver, insulinpenne og flydende medicin
  7. At PG hjemmesygepleje sikrer, at borgers aktuelle medicin ikke opbevares sammen med ikke-aktuel medicin eller pn medicin
  8. At det pointeres, at der aldrig må ske efterdosering af medicin, og at det sikres, at der er tilstrækkelig medicin til næste dosering
  9. At PG hjemmesygepleje implementerer indsatser, som sikrer overensstemmelse mellem doseringstidspunkt og ordination
  10. At der som led i fremadrettet udvikling er fagligt fokus på kontinuitet i leveringen af sygeplejeydelser hos de borgere, som har et særligt behov herfor
  11. At delegeringsarbejdet til hjemmeplejen kvalificeres yderligere, således at der udarbejdes delegeringsskemaer på medarbejdere i hjemmeplejen i kombination med undervisningstilbud

 

PlejeGribskov Hjemmesygeplejes opfølgning på tilsynet

PlejeGribskov har efter tilsynet intensiveret arbejdet med at få opkvalificeret medarbejderne i henhold til tilsynets anbefalinger. Hovedfokus er her på indholdet og sammenhængen i den faglige dokumentation samt på medicinområdet. Der er udarbejdet en detaljeret handleplan, som er vedlagt i bilag. Hjemmesygeplejen har desuden siden opstarten haft fokus på læring ud fra de indrapporterede utilsigtede hændelser (UTH) i samarbejde med kommunens riskomanager. Det er i den forbindelse blevet klart, at der har været store udfordringer i forhold til at følge retningslinier ved medicindosering til punkt og prikke. Hjemmesygeplejen er derfor allerede i starten af august begyndt at undervise alle medarbejdere om dosering af medicin. Ledelsen i Hjemmesygeplejen har derudover handlet hurtigt og målrettet på hændelser, der er kommet til ledelsens kendskab. Center for Social og Sundhed vurderer dog, at der fortsat foreligger et stort arbejde i forhold til at kvalitetssikre hele medicinområdet, da nogle medarbejdere mangler basale kompetencer og sikre rutiner.

Center for Social og Sundhed har på baggrund af tilsynet intensiveret det ledelsesmæssige fokus på Hjemmesygeplejen med ekstra møder hver 14. dag med virksomhedsleder Charlotte Milton og leder af Hjemmesygeplejen Birgitte Rosenquist.

 

Høringssvar fra Ældrerådet tilføjet ved protokollering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Administrationen indstiller til Ældrerådet,
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Ældrerådet, den 22. oktober 2018:

Ældrerådet har med interesse læst handleplanen og forudsætter, at den følges op som beskrevet i tilsynspolitikken.

 

Ældre, Social og Sundhed den 22. oktober 2018:

1. Taget til efterretning.

Bilag

31. Brug af social- og sundhedshjælpere i hjemmesygeplejen - Pkt. 89 ÆSS den 22.10.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 29.18.00-P00-1-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen forelagt med henblik på at træffe beslutning om brug af social- og sundhedshjælpere i hjemmesygeplejen.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1.  at afgive høringssvar til administrationens anbefaling om, at Hjemmesygeplejen PlejeGribskov kan anvende og ansætte social- og sundhedshjælpere til at udføre udvalgte sygeplejefaglige opgaver.


Historik

Ældre, Social og Sundhed den 22. oktober 2018:

  1. Tiltrådt med beslutning om, at anvendelse af social- og sundhedshjælpere til at udføre udvalgte sygeplejefaglige opgaver evalueres efter næste tilsynsrapport.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Ved oprettelsen af Gribskov Kommunes kommunale hjemmesygepleje i foråret 2018 blev det besluttet udelukkende at anvende sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter (SOSUassistenter) til at udføre de sygeplejefaglige opgaver, der varetages af Hjemmesygeplejen PlejeGribskov. Denne beslutning tog sit afsæt i et ønske om at styrke patientsikkerheden.

 

Det blev dog samtidigt besluttet, at enkelte sygeplejefaglige opgaver kunne videredelegeres til kommunens private leverandører af personlig pleje under særlige forudsætninger. De videredelegerede sygeplejefaglige opgaver vil i disse tilfælde altså blive udført af social-og sundhedshjælpere (SOSUhjælpere). Denne ordning omfatter udelukkende borgere, der modtager personlig pleje tre gange ugentligt eller oftere, Ordningen skal styrke kontinuiteten i plejen, samtidig med at antallet af besøg hos den enkelte borger reduceres. Ordningen betyder, at en borger, der modtager daglig hjælp til personlig pleje, ikke skal have besøg af både hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, hvis borgeren eksempelvis skal have hjælp til at indtage sin morgenmedicin. Både pleje og hjælp til at indtage medicin varetages af den samme SOSUhjælper. De opgaver, der hyppigst videredelegeres fra hjemmesygeplejen til hjemmeplejen, er medicingivning samt på- og aftagning af støttestrømper.  

 

Al videredelegation tager afsæt i dokumentet "Sygeplejeinstrukser og delegation" samt i den enkelte sygeplejerske eller SOSUassistents faglige vurdering. "Sygeplejeinstrukser og delegation" er udarbejdet i tæt samarbejde med kommunens praksiskonsulent og beskriver klart, hvilke opgaver der udelukkende kan varetages af autoriseret sundhedspersonale og hvilke, der under de rette betingelser, kan videredelegeres til SOSUhjælpere. Det omtalte dokument er vedlagt sagen og særligt interesserede har således mulighed for at orientere sig yderligere i dette.

 

På kommunens plejecentre og på Toftebo videredelegeres udvalgte sygeplejefaglige opgaver ligeledes til SOSUhjælpere. Andre kommuner benytter også SOSUhjælpere til at varetage sygeplejefaglige opgaver.

 

Den aktuelle situation
Det har ikke på noget tidspunkt siden oprettelsen af den kommunale hjemmesygepleje været muligt at rekruttere det fornødne antal sygeplejersker og SOSUassistenter. Denne problemstilling har foreløbigt været løst ved brug af vikarer. Dette er en vældigt dyr løsning, som også gør det vanskeligt effektivt at tilgodese behovet for kontinuitet og stabilitet i hjemmesygeplejen.

 

På- og aftagning af kompressionsstrømper er én af de sygeplejefaglige opgaver, som udføres af hjemmesygeplejen hos et relativt stort antal borgere, og som kan udføres af SOSUhjælpere. Her har kommunen i samarbejde med Genoptræning Gribskov Aleris iværksat en målrettet indsats "Fri for hjælp til Støttestrømper", med det sigte at gøre flest muligt borgere selvhjulpne i forhold til at tage kompressionsstrømper af og på, og dermed reducere behovet for sygepleje. Indsatsen, der startede op i juni måned i år, og som fortsat pågår, har nedbragt antallet af borgere, der har behov for hjælp til kompressionsstrømper. Der vil dog fortsat være borgere, som har behov for hjælp til denne opgave, men hvor opgaven ikke kan videredelegeres til hjemmeplejen, fordi borgeren udelukkende har behov for sygepleje.

 

Der er en række andre sygeplejefaglige indsatser, der i princippet ville kunne videredelegeres til SOSUhjælpere, men hvor hjemmesygeplejen ikke kan anvende denne mulighed, enten fordi de pågældende borgere er så velfungerende, at de slet ikke har behov for personlig pleje, eller fordi de ikke har behov for hjemmepleje tre gange ugentligt eller mere.

  

Model for en varig løsning

Udfordringerne med at rekruttere det fornødne sygeplejefaglige personale vil i nogen grad kunne løses ved at tillade Hjemmesygeplejen PlejeGribskov at ansætte SOSUhjælpere til at varetage udvalgte sygeplejefaglige opgaver hos de borgere, der er i stabile forløb.

 

De forventede effekter af et sådant tiltag ville blandt andet være:

  • Borgerne vil opleve, at enkle og hyppigt forekommende sygeplejefaglige opgaver vil blive varetaget af de samme, faste SOSUhjælpere.
  • Øget stabilitet i opgaveløsningen.
  • En oplevelse af øget kontinuitet og dermed tryghed, idet den enkelte SOSUhjælper vil kende "sine" borgere langt bedre end skiftende sygeplejevikarer.
  • Øget tilfredshed blandt social- og sundhedsassistenterne, som fagligt vil få opgaver, hvor kompleksiteten i højere grad matcher deres kompetencer og uddannelse.
  • Bedre fastholdelse af det autoriserede sundhedspersonale, som i højere grad vil udføre faglige opgaver svarende til uddannelse.
  • Ledelsen kan i højere grad sikre kompetencerne i teamet og kvaliteten hos borgerne, idet der er et indgående kendskab til den enkelte medarbejders styrker og svagheder - et kendskab man ikke har til vikarer.
  • En betydelig reduktion i forbruget af sygeplejevikarer og udgifter hertil.

 

Konkret ønsker Hjemmesygeplejen PlejeGribskov at etablere køreruter, der bliver varetaget af SOSUhjælpere. De sygeplejefaglige opgaver, som tænkes udført af SOSUhjælpere på disse særlige ruter, vil være videredelegeret af sygeplejersker eller SOSUassistenter i henhold til gældende retningslinjer i Gribskov Kommune, dvs. "Sygeplejeinstrukser og delegation" samt "Servicebekrivelse for hjemmesygepleje" (Del 1 og 2). Sidstnævnte dokument er ligeledes vedlagt sagen og kan tilgås ved ønske om yderligere uddybning.

 

De specifikke ruter, som SOSUhjælperne kommer til at varetage, vil altid være tilpasset den enkelte medarbejders kompetencer. Det betyder, at den enkelte SOSUhjælper udelukkende vil udføre opgaver, der ligger inden for SOSUhjælpernes grunduddannelse, eller hvor den pågældende SOSUhjælper er blevet specifkt oplært i at udføre opgaven hos den konkrete borger.Vurderingen af, hvorvidt en sygeplejefaglig opgave kan videredelegeres til en SOSUhjælper, vil altid hvile på ovennævnte instrukser, en konkret vurdering af den berørte borgers helbredsmæssige situation samt den pågældende SOSUhjælpers kompetencer. Anvendelse af SOSUhjælpere har ingen konsekvens for opfyldelsen af de lovmæssige krav omkring eksempelvis dokumentation og patientsikkerhed, der knytter sig til udførelsen af sygeplejefaglige opgaver.

 

Center for Social og Sundhed anbefaler således udvalget at beslutte, at Hjemmesygeplejen PlejeGribskov kan anvende og ansætte SOSUhjælpere til at udføre udvalgte sygeplejefaglige opgaver. Center for Social og Sundhed anbefaler ikke en egentlig evaluering af modellen på et senere tidspunkt, men vurderer det nødvendigt at monitorere ordningen gennem et særligt fokus på de utilsigtede hændelser, der måtte opstå i forbindelse med, at SOSUhjælpere udfører sygeplejefaglige opgaver. Klagesager, der involverer videredelegerede opgaver, vil ligeledes have administrationens særlige bevågenhed.

 

Høringssvar fra Handicaprådet

Handicaprådet bakker op om brug af social- og sundhedshjælpere i hjemmesygeplejen forudsat, at løsningen indebærer den rette oplæring i forhold til den opgave den enkelte social- eller sundhedshjælper skal varetage.

 

Høringssvar fra Ældrerådet tilføjet ved protokollering

 


Lovgrundlag

Sundhedsloven LBK nr.191 af 28/02/2018 §§138-39

Vejledning om hjemmesygepleje VEJ nr. 102 af 11/12/2006

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler VEJ nr. 9079 af 12/02/2015

Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedfaglig virksomhed) BEK nr.1219 af 11/12/2009

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser VEJ nr. 9019 af 15/01/2013

 


Økonomi

Den foreslåede model forventes at kunne realisere den allerede indkalkulerede besparelse i hjemmesygeplejen med kr. 431.000,- pr. måned:

 

 

Antal vakante stillinger

Aktuel månedlig udgift ved brug af vikarer

Forventet månedlig udgift ved brug af

SOSUhjælpere

Forventet reduktion af månedlige udgifter

 

Dagvagt: 3

3   x  kr. 72.000,-

3   x kr. 55.000,-

Kr.   51.000,-

Aftenvagt: 10

10 x  kr. 98.000,-

10 x kr. 60.000,-

Kr. 380.000,-

Forventet reduktion i månedlige udgifter

Kr. 431.000,-

 


Høringsperiode og høringsparter

Handicaprådet på møde den 10. oktober 2018.

Ældrerådet på møde i oktober 2018.

 


Beslutning

Ældrerådet den 22. oktober 2018:

Ældrerådet bakker op om social- og sundhedshjælpere i hjemmeplejen, forudsat de har de rette kompetencer.

Bilag

32. Initiativer, værdighed 2019 - Pkt. 92 ÆSS den 22.10.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 27.00.00-A00-1706-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får værdighedsinitiativer for 2019 til beslutning.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive høringssvar til værdighedsinitiativerne for 2019.


Historik

Ældre, Social og Sundhed den 22. oktober 2018:

1. Besluttet at videreføre de indsatser, der allerede er i gangsat som beskrevet i sagsfremstillingen. Dertil besluttet at anvende midler til følgende ekstra indsatser:

  • Kaldeanlæg
  • Demenssikring på plejecentre

Sagsfremstilling

Puljemidlerne - rammer og anvendelsesmuligheder

Værdighedspuljen blev udmeldt første gang i 2016 og fortsætter frem til og med 2019.

 

Kommunerne skal hvert år, inden den 1. november, meddele Sundheds- og Ældreministeriet, hvorledes de vil udmønte midlerne fra puljen for det kommende år for at få andel i midlerne.  

 

Rammerne for anvendelse af puljen er som følger:

  • Puljen skal understøtte udbredelsen og implementeringen af kommunens værdighedspolitik.
  • Midlerne skal anvendes til indsatser, som understøtter/ligger indenfor rammerne af kommunens værdighedspolitik. Det betyder bl.a., at midlerne skal gå til indsatser indenfor de områder, som politikken skal omfatte:
  1. Selvbestemmelse.
  2. Livskvalitet.
  3. Kvalitet og sammenhæng i plejen.
  4. Mad og ernæring.
  5. En værdig død.
  6. Pårørende.
  • Puljen må ikke anvendes til anlægsinvesteringer.
  • Puljemidlerne er målrettet indsatser til ældre over 65 år, både ældre der modtager pleje og forebyggende indsatser for ældre.
  • De konkrete opgaver, som puljemidlerne ønskes anvendt til, skal specificeres og beskrives i en redegørelse til ministeriet.  

 

Proces

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed har i september 2018 afgivet forhåndsønsker til anvendelse af midlerne for 2019. Derudover har Ældrerådet afgivet ønsker/høringssvar til sagen inden behandling i udvalget. Høringssvaret og ønskerne er nu udmøntet i en række konkrete forslag. Udvalget for Ældre, Social og Sundhed bedes med udgangspunkt i de konkrete forslag træffe beslutning om, hvilke initiativer midlerne for 2019 skal anvendes til. De endeligt godkendte ønsker indsendes derefter til ministeriet til godkendelse i henhold til rammerne for puljen. Der er frist for ansøgning til puljen for 2019 den 1. november 2018.  

 

Forslag for 2019

Værdighedspuljen er en fortsættelse af den oprindelige Ældrepulje, der blev udmeldt fra og med 2014, hvilket betyder, at der siden 2014 er igangsat en række indsatser i Gribskov Kommune via puljemidlerne. Hvis disse indsatser skal fortsættes i 2019, er det nødvendigt, at puljemidlerne finansierer den fortsatte drift af dem. Alternativet er, at indsatserne stoppes med udgangen af 2018.

 

De allerede igangsatte indsatser er:

 

Nr.

Beskrivelse

Igangsat år

Effekt

Beløb

1.

Holbohave - drift af kommunens dagcenter for hjemmeboende borgere med demens.

2016

Holbohave sikrer et tilbud til kommunens hjemmeboende borgere med demens med relevant pleje og aktivering af borgerne og med aflastning af deres pårørende ægtefælle. Det betyder, at ægtefællen dels kan passe et arbejde og dels ikke står alene med plejeopgaven. Op mod 50 borgere med demens og deres pårørende anvender Holbohaves tilbud.

2.700.000 kr.

2.

Faste læger på plejecentre - drift af ordningen med faste plejecenterlæger.

2017

De faste læger på plejecentre blev et krav til alle kommuner i forbindelse med fordeling af satspuljemidlerne for 2016-2018, efter et forsøg havde vist meget gavnlige effekter i forhold til forebyggelse af indlæggelser,

nedbringelse af brug af medicin og kompetenceudvikling af personalet på plejecentrene m.v. Ordningen fungerer meget tilfredsstillende i Gribskov Kommune med tilknytning af faste læger på alle plejecentrene og til stor gavn og glæde for både læger, plejecenterpersonale og borgere. Lægerne har indtil nu sikret medicingennemgang, rådgivning og kompetenceudvikling af personalet, tilset borgere så snart de udviser forringet tilstand m.v. Der er planlagt yderligere undervisning af personalet i medicinhåndtering i efteråret 2018 og foråret 2019.

500.000 kr.

3.

Aktiviteter, som understøtter den enkeltes livskvalitet:

1. Besøg før indflytning på plejecentre.

2. Informationsmøde til Borgere om Seniorlivet.

3. Hjælp til pasning af kæledyr i hjemmet.

2016

 1. Besøg før indflytning på plejecentre sikrer en samtale mellem plejecenter og borger, der skal flytte på plejecenter. Besøget finder enten sted hjemme hos borgeren eller på plejecenteret (efter borgerens ønske). Formålet er en samtale med borgeren om dennes liv, ønsker og behov for at gøre overgangen så tryg og velforberedt som muligt.

2. Der holdes informationsmøde for nye og kommende seniorer i kommunen for at informere om kommunens tilbud og øvrige forhold, der kan være relevante at tage stilling til i forbindelse med overgangen til seniorlivet.

3. Borgere, der f.eks. indlægges akut, kan få taget hånd om deres kæledyr, i fald der ikke er andre til at passe kæledyret, indtil borgeren er hjemme igen. Kæledyr har stor betydning for mange ældre menneskers trivsel i form af selskab og aktivitet.

400.000 kr.

4.

Udskrivningsbesøg indenfor 24 timer - drift af ordningen med, at alle borgere, der allerede får hjælp eller udskrives til hjælp, får besøg indenfor 24 timer efter udskrivelse med henblik på vurdering af status, behov for hjælp m.v. for at undgå genindlæggelse.

2016

Borgere, der udskrives fra sygehuset, der enten modtager hjælp eller udskrives med henvisning til hjælp fra hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, besøges af en sygeplejerske indenfor 24 timer efter udskrivelse med henblik på tilrettelæggelse af den korrekte hjælp og støtte til at kunne klare sig hjemme igen. Derudover vurderes det om borgeren akut har behov for hjælp til indkøb for at få fyldt køleskabet op. Der gennemføres en sygeplejefaglig vurdering af borgerens tilstand og behov for hjælp de første par dage. Formålet er at undgå en genindlæggelse og få borgeren hurtigst muligt tilbage til tilstanden før indlæggelsen. Der gennemføres ca. 1500 besøg pr. år.

1.000.000 kr.

5.

Forebyggende træning for hjemmeboende borgere med (næsten) ingen hjælp & nedsættelse af selvtrænerkontingent:

1. Sikring af forebyggende træning i dagcentertilbud til borgere med ingen/næsten ingen hjælp.

2. Sikring af at selvtrænerkontingentet fastholdes nedsat til halv pris.

2015

1. For hjemmeboende borgere, hvis ægtefælle varetager meget af deres pleje/omsorg, og som dermed (næsten) ikke har nogen hjemmehjælp, er der etableret et tilbud om forebyggende træning for at sikre, at borgerne får den nødvendige vedligeholdende træning til at opretholde så meget af deres funktionsniveau som muligt. Der er etableret træningshold på alle plejecentre med træningsfaciliteter, med 5 borgere på hvert hold, der modtager træning ved fysioterapuet 2 gange ugentligt. Der fastsættes konkrete mål for den enkelte borger, der følges op hver 3. måned.

2. I forbindelse med en budgetbesparelse i 2014 på taksterne for selvtræning blev mange borgere berørt. Man valgte derfor efterfølgende at nedsætte kontingentet til det halve via midler fra værdighedspuljen. I 2018 kan alle selvtrænere (pensionister i kommunen) træne for ca. 300 kr. for et helt år i plejecentrenes træningscentre. Antallet af selvtrænere i kommunen er steget meget siden kontingentet blev halveret og stiger fortsat årligt. Der medfølger 1 instruktørtime ved opstart, hvorefter man selv træner.

400.000 kr.

6.

Forebyggende træning i plejecentertilbud - drift af flere træningshold med varieret indhold ift plejecenterborgernes ønsker herom, på plejecentrene.

2015

For at få flere træningshold med større udbud blev der afsat midler til, at plejecentrene kunne opstarte flere hold, end de ellers havde. Plejecentrene har derfor nu dobbelt så mange træningshold for plejecenterbeboere med et mere varieret indhold og flere beboere, der træner mere/oftere.  

300.000 kr.

7.

2 midlertidige udredningspladser på Trongården - drift af pladserne.

2014

Midlerne anvendes til at drive pladserne. Uanset at pladserne fra og med 2019 ændres til faste pladser, er budgettet til drift af pladser på plejecentrene ikke øget, så hvis midlerne fra puljen ikke anvendes til drift af pladserne, vil midlerne mangle i budgettet. Pladserne har som midlertidige pladser været tæt belagt og har fået udredt mange borgere hurtigere og tættere på hjemmet, end sygehuset ellers ville have kunnet klare.

600.000 kr.

8.

2 aflastningspladser for borgere med demens på Trongården - drift af pladserne.

2015

Midlerne anvendes til at drive pladserne. Uanset at pladserne fra og med 2019 ændres til faste pladser, er budgettet til drift af pladser på plejecentrene ikke øget, så hvis midlerne fra puljen ikke anvendes til drift af pladserne, vil midlerne mangle i budgettet. Pladserne har som midlertidige aflastningspladser været tæt belagt og har fået håndteret mange borgere hurtigere og tættere på hjemmet, end sygehuset ellers ville have kunnet klare. Pladserne har dermed aflastet pårørende i særligt vanskelige perioder, f.eks. under sygdom.     

600.000 kr.

9.

Fastholdelse af ernæringskonsulent med henblik på sikring af ernæringsindsats overfor de svageste ældre for at undgå (gen)indlæggelser grundet fejlernæring samt kompetenceudvikling af plejepersonalet på ernæringsområdet.

2015

Ernæringskonsulenten har gennem de sidste år dels sikret varetagelse af ernæringsindsatsen overfor særligt udsatte borgere, f.eks. borgere der lige er udskrevet fra sygehus og er i ernæringsmæssig risiko for at blive genindlagt, og dels kompetenceudviklet plejepersonale og terapeuter i ernæringsscreening og -vurdering, med henblik på at borgere i ernæringsmæssig risiko opdages så tidligt som muligt. Derudover varetager ernæringskonsulenten samarbejdet med kommunens leverandør af madservice ift. indhold, kvalitet og bestilling, og konsulenten indgår i brugergruppen for madservice fra Det Danske Madhus, som er hovedleverandør af kost til hjemmeboende. Konsulenten vil i 2019 arbejde videre med kompetenceudvikling på plejecentrene og i hjemmesygeplejen, således at indsatserne og opsporingen bliver ensartet på tværs af kommunen og forskellige leverandører.  

450.000 kr.

 

 

 

 

I alt: 6.950.000 kr.

 

Som det fremgår af ovenstående koster en fortsættelse af de allerede igangsatte indsatser i alt 6.950.000 kr. i 2019. Det forventes, at Gribskov kommune vil modtage ca. 9.400.000 kr. i værdighedsmidler i 2019, hvilket efterlader ca. 2.450.000 kr. i ikke-prioriterede midler til nye indsatser.

 

Der er på baggrund af dialog med plejecentrene og hjemmeplejen identificeret en række behov og indkommet ønsker til brug af værdighedsmidlerne for 2019:

 

Indsats

Beløb

Opgradering af kaldeanlæg med demenssikring, hjertestopalarm m.v. på de plejecentre, der endnu ikke er opgraderet - dvs. Trongården, Skovsminde, Bakkebo, Udsigten og Toftebo. Alene Helsingegården er opgraderet. De eksisterende kaldeanlæg er udslidte og udgået af produktion, hvorfor der ikke længere kan skaffes reservedele til dem, når de går i stykker. Det eksisterende tilbud udskifter kaldeanlæggene til det sidste nye på alle centre.

2.000.000 kr.

Demenssikring på plejecentre - der er behov for demenssikring på flere plejecentre i form af afskærmning i haver og på udendørsarealer, samt visse steder indendørs. Sikringen skal så vidt muligt skærme borgere med demens mod at forlade plejecentrene, hvilket er til fare for borgerne selv. Dette sker ved dels at afskærme ind- og udgange på matriklerne og etablere naturlige veje, som så vidt muligt tiltrækker borgerne inde på matriklen.

500.000 kr.

 

Udvalget bedes prioritere de allerede igangsatte indsatser samt nye indsatser, således at alle midlerne i puljen øremærkes til konkrete indsatser. Der kan prioriteres indsatser indenfor alle områder af rammerne for puljens anvendelse.

 

Høringssvar fra Ældrerådet

Ældrerådet har på deres møde i september 2018 afgivet høringssvar til sagen om input til anvendelse af værdighedsmidler for 2019. Ældrerådets høringssvar er indarbejdet i sagsfremstillingen ovenfor, bortset fra at Ældrerådet anbefaler, at forslagene om opgradering af kaldeanlæg og demenssikring gennemføres, men at finansieringen findes udenfor værdighedspuljen.

 

Ældrerådet får også denne sag til høring på møde i oktober. Høringssvaret er ikke modtaget inden dagsordenen blev flettet. Såfremt rådet afgiver høringssvar forelægges det på udvalgsmødet.

 

Høringssvar fra Handicaprådet

Handicaprådet anbefaler:

1. At de allerede igangsatte initiativer fortsættes.

2. At de nye forslag, som vedrører den grundlæggende sikkerhed og tryghed for borgerne, såsom kaldeanlæg m.v., prioriteres.

 

Høringssvar fra Ældrerådet tilføjet ved protokollering


Lovgrundlag

Lov om Social Service, LBK nr. 1284 af 17. november 2015, §81a.


Økonomi

Gribskov Kommune får i henhold til fordelingsnøglen ca. 9,4 mio. kr. fra værdighedspuljen i 2019.


Høringsperiode og høringsparter

Handicaprådet på møde den 10. oktober 2018.

Ældrerådet på møde i oktober 2018.


Beslutning

Ældrerådet den 22. oktober 2018:

Ældrerådet anbefaler, at der etableres en ny funktion – pårørendevejleder. Mange pårørende - her forstået bredt, som familie, venner m.fl. har prøvet at stå i en situation, med en borger, der ikke selv kan tage hånd om sine udfordringer og her føler de pårørende, at de står ret alene med deres spørgsmål om hvilke muligheder de har for hjælp og støtte i hverdagen. Pårørende er en vigtig ressource i arbejdet med at sikre gode rammer for livskvalitet i dagligdagen og skal derfor støttes og anerkendes.

Pårørendevejleder skal bidrage til, at pårørende til ældre kan få viden, vejledning og værktøjer til at hjælpe bedst muligt og være med til at sikre, at de pårørende ikke føler sig alene om problemerne men kan få kompetent rådgivning og dermed kan forblive raske. Indsatsen kan f.ex iværksættes fra årsskiftet og vil kunne bestå af en åben telefonlinje 1 time på alle hverdage, samt mulighed for et personligt møde efter aftale. Det vil være hensigtsmæssigt at vejledningen bliver bemandet af flere medarbejdere, der har et indgående kendskab til kommunens tilbud, foreningslivet og frivilligområdet samt de pårørendes udfordringer. Det foreslås at vejledningen lægges på tidspunkter, der tager hensyn til, at mange pårørende er aktive på arbejdssmarkedet.

Opgaverne for en pårørendevejleder kan f.ex være:

  • Vise vej til kommunens tilbud og muligheder for pårørende
  • Afholde individuelle samtaler med den pårørende
  • Give juridisk og social rådgivning og vejledning
  • Finde netværksgrupper med andre pårørende
  • Facilitere temaaftener og cafémøder om relevante emner for pårørende
  • Afvikle uddannelsesforløb for pårørende om specifikke sygdomme
  • Afvikle kurser, hvor pårørende lærer at passe godt på sig selv
  • Foretage opsøgende arbejde blandt nye pårørende

Give vejledning om konflikthåndtering ved konflikter med professionelle.

33. Revideret Værdighedspolitik - Pkt. 93 ÆSS den 22.10.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 27.35.00-P22-1-18


Resume

Ældre, Social og Sundhed får den reviderede Værdighedspolitik med indstilling om at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende politikken.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,
  1. at afgive høringssvar til Værdighedspolitikken.
  2. at afgive høringssvar til, at Ældrepolitikken samtidig udgår.

Historik

 
Ældre, Social og Sundhed , 22. oktober 2018, pkt. 93:

1.-2. Anbefalet. Ældrerådets anbefaling indarbejdes, dog udelades sætning om, at der tilbydes afløsning i eget hjem.



Økonomiudvalget, 5. november 2018, pkt. 225:

1. - 2. Anbefalet at følge anbefalingen fra fagudvalget.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) fraværende. Knud Antonsen (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

 

Byrådet, den 12. november 2018:

1.-2. Besluttet at følge Økonomiudvalgets anbefaling. Det betyder, at indstillingens punkter er tiltrådt med den præcisering, at Ældrerådets anbefaling indarbejdes, dog udelades sætning om, at der tilbydes afløsning i eget hjem.

 

Fravær og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.


Sagsfremstilling

Baggrund

I 2016 afsatte Folketinget 1 milliard kroner på Finansloven til udmøntning blandt kommunerne til en mere værdig ældrepleje. Midlerne har været afsat hvert år siden. For at kommunerne kan få andel i værdighedsmidlerne er det et krav, at kommunen har udarbejdet en Værdighedspolitik og udmøntet midlerne i en række konkrete indsatser.

 

I 2016 var der krav om, at Værdighedspolitikken beskrev 5 områder:

  1. Livskvalitet.
  2. Selvbestemmelse.
  3. Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen.
  4. Mad og ernæring.
  5. En værdig død.

 

Gribskov kommune udarbejdede på den baggrund kommunens gældende Værdighedspolitik i 2016. Politikken blev udarbejdet i samråd med borgere, pårørende, råd og nævn.

 

Revision af Værdighedspolitikken

Lovbekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen er blevet revideret, hvilket bl.a. betyder, at Byrådet indenfor det første år af valgperioden skal vedtage en (revideret) værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Byrådet skal inddrage relevante parter, herunder bl.a. Ældrerådet og øvrige relevante råd og nævn.

 

Derudover stiller den reviderede lovbekendtgørelse krav om, at emnet "Pårørende" indskrives i værdighedspolitikken som område nummer 6.

 

Endelig besluttede det daværende Byråd i 2016 i forbindelse med godkendelsen af Værdighedspolitikken, at kommunens Ældrepolitik fra 2008 skulle indarbejdes i Værdighedspolitikken ved næste revision.

 

På den baggrund er kommunens eksisterende værdighedspolitik blevet revideret på følgende punkter:

  • Ældrepolitikken er indarbejdet.
  • Området "Pårørende" er beskrevet og tilføjet.
  • Politikken er indholdsmæssigt justeret og præciseret.

 

Når værdighedspolitikken er vedtaget, skal den offentliggøres på kommunens hjemmeside og sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

  

Den reviderede politik har været forelagt både Handicaprådet og Ældrerådet med henblik på kommentarer/input til revisionen.

I henhold til Handicaprådets anbefaling fremhæves det vigtigste  ved politikken i forbindelse med offentliggørelsen, således at det der beskriver værdighed i Gribskov Kommune, fremhæves. Derudover afdækkes mulighederne for at udarbejde en version af politikken, som er skrevet mere direkte til den ældre borger.

 

Den reviderede politik forelægges Ældre, Social og Sundhed med indstilling om, at udvalget anbefaler Byrådet at godkende politikken.

 

Læsevejledning

Den reviderede Værdighedspolitik er vedlagt i 2 versioner/bilag:

  1. Et bilag, hvor rettelserne ift. den gældende Værdighedspolitik fremgår med rødt.
  2. Et bilag, hvor rettelserne ikke er specificeret, men er indarbejdet i det reviderede forslag, som kan læses i sin helhed. 

 

Høringssvar

Handicaprådet anbefaler:

1. At det vigtigste ved politikken fremhæves ved formidling, grundet politikkens længde. F.eks. afsnittet i forordet, der beskriver hvad værdighed er i Gribskov Kommune.

2. At politikken skrives så de ældre borgere kan se sig selv i den.

 

Begge Handicaprådets anbefalinger er indarbejdet i sagsfremstillingen.

 

Forvaltningen har ikke modtaget Ældrerådets høringssvar inden dagsordenen blev flettet. Såfremt rådet afgiver høringssvar, forelægges dette på udvalgsmødet.

 

Høringssvar fra Ældrerådet tilføjet ved protokollering


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen, BEK nr. 80 af 29/01/2018.


Økonomi

Der er ikke knyttet økonomi til selve værdighedspolitikken, men politikken er en forudsætning for, at kommunen kan få tildelt midler fra værdighedspuljen.


Høringsperiode og høringsparter

Handicaprådet på møde den 10. oktober 2018.

Ældrerådet på møde i oktober 2018.


Beslutning

Ældrerådet den 22. oktober 2018:

Ældrerådet kan gå ind for den foreslåede politik, men foreslår ændring af teksten til punktet pårørende således:

Pårørende er en vigtig ressource i arbejdet med at sikre gode rammen for livskvalitet i dagligdagen og skal derfor støttes og anerkendes. Dette sker ved at der prioriteres et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde mellem borgere, pårørende og medarbejdere hvor de pårørendes viden og erfaring bliver brugt i forhold til borgeren.

For at sikre pårørendes aktive indsats er det vigtigt, at der sker en tidlig inddragelse med afklaring af forventningerne både i forhold til borgeren og de pårørende, således at de pårørende har mulighed for at leve et så normalt liv som muligt og fastholde deres evt. tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at sikre god information og støtte så de er klar over hvordan sygdommen påvirker dem og får mulighed for at tale med professionelle og andre i samme situation.

 

I Gribskov kommune sikrer vi værdighed for borgeren og de pårørende via:

  • at give de pårørende vejledning og værktøjer, der sikrer, at de pårørende ikke føler, at de står alene.
  • at der gives mulighed for aflastning ved at der tilbydes afløsning i eget hjem og aflastning uden for hjemmet
  • at der ydes konkret rådgivning og vejledning om de tilbud og muligheder, der er i kommunen
  • at de pårørende i perioder kan have behov for professionel hjælp og støtte i omgangen med den ældre, f.eks. ift. at være medbestemmende om de bedst mulige beslutninger for den ældre.

 

Ældrerådet vil følge udmøntningen af politikken. 

Bilag

34. Ældre, Social og Sundheds behandling af vedtaget budget 2019-2022 - Pkt. 94 ÆSS den 22.10.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 00.30.00-A00-10-18


Resume

Det vedtagne budget 2019-2022 fremlægges for udvalget Ældre, Social og Sundhed mhp udvalgets drøftelser af udmøntning af de vedtagne ændringer i budgetforliget for 2019-2022 på udvalgets område samt bidrag til implementering af de tværgående ændringer, der er placeret på puljer under Økonomiudvalget.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,
  1. at afgive høringssvar til rammer for, hvordan udvalget skal arbejde med udmøntning af budgetaftalens elementer for udvalgets område.
  2. at afgive høringssvar til en præcision af rammerne for, hvordan administrationen kan understøtte udvalget i denne proces f.eks. med udarbejdelse af relevante oplæg.

Historik

Ældre, Social og Sundhed den 22. oktober 2018:

 

1. Besluttet administrationens oplæg vedr. midler til Holbohave.

2. Besluttet, at administrationen udarbejder oplæg til udvalgets næste møde om, hvordan de øvrige 900.000 kr. kan anvendes på demensområdet.

 


Sagsfremstilling

Budgetaftalen for 2019-2022 tog afsæt i det administrative budgetoplæg behandlet på Økonomiudvalget d. 27. august 2018, pkt. 161, og af Byrådet d. 3. september 2018, pkt. 168. Efterfølgede er der i den politiske behandling af budgettet besluttet en række ændringer. Det er ændringer, der dels ændrer de enkelte udvalgs budgetter, dels sætter en ramme for et arbejde med Fremtidens kommune. Det sidste indebærer en fælles indsats på tværs af alle udvalg.

 

Rammen for den indgåede aftale er et langsigtet perspektiv, hvor der skal tænkes i nye løsninger af kommunes opgaver på tværs af kommunen og med øget inddragelse af samarbejdspartnere. Der skal fokuseres på kerneopgaven samtidig med, at tingene gøres enklere, mere smidigt og løses for færre ressourcer.

Afsættet for aftalen er at sætte en overordnet ramme, som skal konkretiseres i fagudvalgene, således at der sikres den afgørende faglige og politiske forankring.

 

 

Ændringer på udvalget for Ældre, Social og Sundhed område  

   

 

 

Med dette afsæt skal fagudvalget drøfte, hvordan udvalget vil arbejde med udmøntning af budgetaftalens elementer for udvalgets område.

Administrationen har følgende forslag til, hvordan udvalget for Ældre, Social og Sundhed kan arbejde med udvalgets emner.

  • Der er afsat 5,0 mio. kr. til øget demensindsats fra 2020. Det foreslås, at 3.848.000 kr. afsættes til drift af Holbohave og 252.000 kr. afsættes til ejendomsdrift og grøn/hvid vedligeholdelse af Holbohave. Det foreslås, at midlerne lægges på delrammen Pleje og træning, hvor Holbohaves driftsbudget ligger. Ejendoms- og vedligeholdelsesmidlerne vil i fbm. Budget 2020 teknisk blive flyttet til Økonomiudvalget, da dette udvalg administrerer ejendomsdrift.

 

Udvalget kan bl.a. overveje følgende spørgsmål:

  • Hvordan udvalget tænker de resterende midler til øget demensindsats udmøntet. Såfremt ovennævnte forslag fra administrationen godkendes, resterer der 900.000 kr. af puljen Øget demensindsats.

 

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed kan derudover præcisere rammerne for, hvordan administrationen kan understøtte udvalget i processen med at udmønte budgetaftalens øvrige elementer f.eks. med udarbjdelse af relevante oplæg.

 

   

Tværgående ændringer

 

 

Ny organisation er som udgangspunkt et anliggende for Økonomiudvalget. Fagudvalgene vil blive inddraget, når der foreligger mere konkrete planer.

 

Ændringerne "Kloge m2", "Samtænkning af dobbeltfunktioner" og "Yderligere konkurrenceudsættelse" er som udgangspunkt placeret under Økonomiudvalget.

Administrationen udarbejder oplæg på potentialerne i og mulige gevinster ved de to førstnævnte.

 

 Administrationen sikrer realisering af den besluttede reduktion vedr. ansættelsesudsættelser. 

 

  

Ændringer på ordinære anlæg

 

Nedenfor er vist den for udvalget relevante ændring på ordinære anlæg.

 

  

 

 

Sundhedshuset er placeret under Økonomiudvalget, fordi borgerhuset er med, men udvalget for Ældre, Social og Sundhed har ligeledes en andel i projektet. 

Jf. budgetaftalen 2019-2022 er der brug for nogle væsentlige investeringer i de kommende mange år som et led i at sikre velfærden og arbejde med kloge m2. Der er i budgetaftalen afsat midler til at etablere et Sundhedshus fra 2019, der rummer en samling af en række af vores sundhedsfaglige områder for at sikre en ordentlig velfærd, stærke faglige miljøer og afledte synergier. Sundhedshuset skal indeholde en akutfunktion, hjemmesygeplejen, tandklinik og genoptræning. På lang sigt påbegyndes et borgerhus for at samle forskellige borgeraktiviteter som f.eks. bibliotek, samling og effektivisering af administration på én matrikel. 

 

Høringssvar fra Ældrerådet tilføjet ved protokollering


Lovgrundlag

LBK nr 1031 af 06/07/2018 (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse)

 


Beslutning

Ældrerådet, den 22. oktober 2018:

ÆR har ønske om at blive inddraget fra starten af planlægningen (den såkaldte programmering) af Sundhedshuset.

35. Ældre, social og sundhed - plan for arbejdet i perioden - Pkt. 95 ÆSS den 22.10.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 29.00.00-G01-8-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt udvalget ønsker at afholde temamøde med det formål at udarbejde en arbejdsplan for udvalgets arbejde på ældre-, social- og sundhedsområdet for resten af byrådsperioden.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,
  1. at afgive høringssvar til, om der skal afholdes temamøde med det formål at udarbejde arbejdsplan for udvalgets arbejde med ældre, social og sundhed i resten af byrådsperioden.

Historik

Ældre, Social og Sundhed den 19. november 2018:

1. Besluttet at afholde et sådant temamøde.


Sagsfremstilling

Ved starten af en ny byrådsperiode har fagudvalgene i Gribskov kommune traditionelt set gennemført en temadrøftelse med fokus på, hvad udvalgene ønsker at arbejde med henover den kommende byrådsperiode. Af forskellige årsager har dette ikke fundet sted i udvalget for Ældre, Social og Sundhed. Derfor får udvalget denne dagsorden for at tage stilling til, hvorvidt et sådant møde skal prioriteres.

 

Formålet hermed vil være, at udvalget får taget en grundig drøftelse af de politiske prioriteringer på området og udarbejdet en art arbejdsplan for perioden. Administrationen kan derefter koble til strategiske pejlemærker for koncernen og lægge en plan for, hvornår der arbejdes strategisk bedst med de forskellige emner. Ældrerådet kan eventuelt inviteres ind i processen på et senere tidspunkt.

 

Høringssvar fra Ældrerådet tilføjet ved protokollering

 


Lovgrundlag

LBK nr 1031 af 6. juli 2018 om kommunernes styrelse § 21.

Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune af 3. april 2018 §14.


Økonomi

Beslutning under dette dagsordenspunkt har ingen økonomiske konsekvenser.


Beslutning

Ældrerådet, den 15. november 2018:

Ældrerådet forventer at komme med i processen på et tidligt tidspunkt.

36. Midler til demensindsats - udmøntning - Pkt. 100 ÆSS den 19.11.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 27.36.00-A00-3-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at træffe beslutning om anvendelse af de afsatte budgetmidler til demensområdet.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,

1. at afgive høringssvar til, hvordan de 900.000 kr. på demensområdet skal udmøntes.


Historik

Ældre, Social og Sundhed den 19.november 2018:

1. Udvalget ønsker at udsætte sagen, indtil der har været en dialog med pårørende til demente.

 

Natasha Stenbo Enetoft (V) fraværende.


Sagsfremstilling

Baggrund

I den seneste budgetaftale blev der afsat 5 millioner kr. til demensområdet. Heraf er de 4,1 millioner kr. afsat til drift af Holbohave. Det betyder, at der er 900.000 kr., som ikke er udmøntet på demensområdet. Da demensområdet hører under Ældre, Social og Sundheds udvalgsområde, skal udvalget træffe beslutning om den konkrete udmøntning af de 900.000 kr. indenfor demensområdet.

 

Formål

På baggrund af erfaringerne fra bl.a. demensdagen, arbejdet med demensstrategi, udtrykt behov fra plejecentrene og hjemmeplejen m.fl., opleves et generelt behov for at styrke demensområdet i alle led af plejesektoren. Styrkelsen skal dels sikre opkvalificering af den enkelte medarbejders demensfaglige viden og dels sikre etablering af netværk internt på plejecentrene og i hjemmeplejen og på tværs af enhederne. Der ønskes endnu dygtigere og flere demensfagligt stærke medarbejdere på plejeområdet, som hele tiden kan imødegå og håndtere de demensfaglige udfordringer, de møder, på den bedste og mest korrekte måde. Personalet skal løbende kunne udvikle sig selv og hinanden fagligt via et højt fagligt kvalificeret miljø og stærke netværk.

 

Der er masser af gode erfaringer i kommunen at tilrettelægge en samlet indsats efter. Viden skal opkvalificeres via kompetenceudvikling af personalet, der er mange gode praktiske erfaringer og viden om metoder at hente fra Holbohave, og der er allerede gode erfaringer med at etablere netværk internt i og på tværs af enheder, bl.a. fra etablering af netværket på Holbohave. Et kompetenceløft af viden, etablering af netværk og udbredelse af de gode erfaringer fra Holbohave vil sikre et mere samlet og styrket demensområde, som ikke alene er båret af ganske få kræfter. Området skal gerne på sigt kunne bære og udvikle sig selv.

  

Forslag 

Administrationen anbefaler, at der arbejdes ud fra, at følgende aktiviteter/leverancer sikres udbredt til alle plejecentre og deres dagtilbud i perioden 2019-2021, hvorefter der tages fornyet stilling til udmøntning af midlerne:

 

  • Fokus på gode aktiviteter for demente, f.eks. ved at udarbejde et katalog over mulige aktiviteter, som kan danne grundlag for inspiration for personalet.
  • At der arbejdes ud fra et dagsskema i alle demenstilbud.
  • Evt. indkøb af "grejboks", som kan anvendes til demensvenlige aktiviteter, og som kan udlånes til dag- og plejecentre.
  • At der oprettes pårørende-netværk på demensafsnit (f.eks. på Helsingegårdens Solstien).
  • At der etableres erfa-netværk plejecentre imellem, samt evt. frikøb af medarbejder til ovenstående.
  • At der er et øget fokus på on-site træning – sidemandsoplæring, så gode erfaringer udbredes bedre ved nyansættelser.
  • Oprettelse af pulje som frontmedarbejdere på relevante afdelinger kan søge (teknik, frikøb, m.v.). 

 

Til udvalgets møde i januar 2019 vil administrationen give udvalget en sag, der redegør for midlernes udmøntning i perioden 2019-2021, herunder med beskrivelse af resultatmål/ønskede effekter for de enkelte aktiviteter, der er nævnt ovenfor.

 

Høringssvar tilføjet ved protokollering

 


Lovgrundlag

LBK nr. 254 af 20/03/2014, Lov om Social Service § 79.


Økonomi

Der er 250.000 kr. tilbage i budgetaftalen for 2018-2021 målrettet området og derudover 900.000 kr. fra den seneste budgetaftale.


Høringsperiode og høringsparter

Ældrerådet på møde den 15. november 2018. Høringssvar er ikke modtaget inden udsendelse af dagsorden, hvorfor det forelægges på mødet.


Beslutning

Ældrerådet den 15. november 2018:

Ældrerådet anbefaler, at der snarest udarbejdes en demensstrategi for Gribskov kommune, og at der afsættes midler til gennemførelsen af denne, og at midlerne udmøntes så tæt på de demensramte som muligt. Demenskoordinatoren bør være en fast stilling som en del af kommunens ordinære budget.

 

Ældrerådet lægger vægt på

  • at der sættes ind med kompetenceudvikling af medarbejderne både på plejecentrene og i hjemmeplejen
  • at arbejdet med at etablere flere dagcenterpladser, som det blev italesat ifm. budgetbehandlingen, igangsættes
  • at der arbejdes med pårørendegrupper evt. i samarbejde med frivilligcentrene 

37. Ældre- og plejeboliganalyse 2018 - Pkt. 101 ÆSS den 19.11.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 03.00.00-P10-1-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får i denne sag ældre- og plejeboliganalyse 2018 til orientering. Plejeboliganalysen er blevet fremlagt årligt og analyserer behovsudviklingen i forhold til kapaciteten af permanente plejeboliger og fleksible, rehabiliterende pladser. I år udvides analysen efter et politisk ønske med en analyse af ældreboligkapaciteten.

 

Udvalget får endvidere sagen til beslutning om, hvorvidt administrationen skal arbejde videre med at udarbejde en plan for udvidelse af plejeboligkapaciteten i 2022, og at denne fremlægges

til politisk behandling i første halvår 2019. Planen skal indeholde en vurdering af den eksisterende plejeboligkapacitet i forhold til behovsudviklingen fx i form af en vurdering af de eksisterende centres driftsøkonomi og egnethed til at håndtere behovsudviklingen ikke mindst i forhold til borgere med demens.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,
  1. at afgive høringssvar til forslag om at administrationen skal arbejde videre med at udforme en plan for udvidelse af plejeboligkapaciteten
  2. at afgive høringssvar til at denne plan skal indeholde en vurdering af den eksisterende plejeboligkapacitet i forhold til behovsudviklingen

Historik

Ældre, Social og Sundhed den 19. november 2018:

 

1. Tiltrådt med beslutning om, at administrationen skal undersøge mulighederne for et friplejehjem nærmere.

2. Tiltrådt.

 

Natasha Stenbo Enetoft (V) fraværende.

 


Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har tidligere fået forelagt årlige kapacitetsanalyser, der belyser det fremtidige behov for permanente plejeboliger og midlertidige pladser.

 

Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt den seneste plejeboliganalyse den 15. august 2017. På udvalgets efterfølgende møde den 19. september 2017 blev der fremlagt en ældreboliganalyse - og det var udvalgets ønske, at de to analyser fremover skulle fremlægges samlet.

 

Ældre- og plejeboliganalyse 2018 er vedlagt som bilag til denne sag. Ældre- og plejeboliganalyse 2018 indeholder - som de tidligere plejeboliganalyser - en kapacitetsanalyse, som dels afdækker det fremtidige behov for permanente plejeboliger (plejeboligprognose), og dels vurderer kapacitetsudviklingen af midlertidige pladser. I år er analysen udvidet med en vurdering af ældreboligkapaciteten.

 

Ældreboliger - kapacitetsudvikling

Gribskov Kommune har anvisningsret til 303 ældreboliger, der er beliggende spredt rundt omkring i kommunens byer og lokalsamfund. Der er ikke længerevarende tomgang i disse ældreboliger, og de nuværende ældreboliger kan derfor ikke anvendes til at dække manglende kapacitet på plejeboligområdet. Opførelse af ældreegnede boliger og seniorboliger (som fx på Møllebakken i Helsinge og i Bavne Ager i Gilleleje) imødekommer et behov for denne boligtype, og de vil kunne virke i retning af, at kapacitetspresset på plejeboliger mindskes.

 

Plejeboligprognose 2018 - permanente boliger

Gribskov Kommune råder over 310 plejeboliger, som kommunen kan anvise borgere til.

 

Ældre- og plejeboligprognosen 2018 viser, at behovet for plejeboliger vil være stigende i de kommende år, jf. bilag. Frem til ibrugtagningen af de 72 friplejeboliger i Bavne Ager i Gilleleje i november måned 2019 - og den ventede udvidelse af Ellen Mariehjemmet med 10 friplejeboliger (tidligst i 2020) - kan det ventes, at ventelisten for borgere, der er visiteret til en plejebolig, kan komme op på 80-90 borgere. Dette peger på, at kapacitetspresset vil være på et fortsat højt niveau - og overskride det niveau på ca. 30 borgere, der har været opfattet som et acceptabelt niveau.

 

På den korte bane - frem til udgangen af 2019 - må der således forudses et betydeligt pres på kommunens plejeboligkapacitet. Siden slutningen af 2017 har kommunen ikke kunnet honorere garantiforpligtelsen for de borgere, der er blevet visiteret til en plejebolig, og som ønsker en plejebolig stillet til rådighed inden for 2 måneder. Med udsigten til en voksende venteliste i perioden frem til, at de 72 nye friplejeboliger i Gilleleje står klar i november måned 2019, må det ventes, at kommunen fortsat vil have vanskeligt ved at leve op til garantiforpligtelsen.Aktuelt (per 31. oktober 2018) er der 41 borgere på garantiventelisten, heraf har kommunen ikke kunnet honorere garantiforpligtelsen for 26 borgere.

 

Plejeboligprognosen viser endvidere, at der på den lidt længere bane vil være behov for at udvide kapaciteten af permanente plejeboliger i 2022 – selv med etableringen af op til 82 friplejeboliger i 2019-20. På det tidspunkt må det forventes, at antallet af borgere på ventelisten igen vil overstige det accepterede niveau i Gribskov Kommune på ca. 30 borgere med yderligere 25-30 borgere.

 

Kapacitetsudviklingen - midlertidige pladser

Der er en høj udnyttelsesgrad på kommunens 47 midlertidige pladser, og i perioder ligger belægningsprocenten på 100. Yderligere oplysninger om kapacitetsudviklingen på kommunens midlertidige pladser ses i bilaget.

 

Kapacitetspresset har været særligt udtalt siden august 2016 og hænger primært sammen med den stadig hastigere udskrivning af borgere efter endt sygehusophold. Endvidere er der eksempler på, at borgere har ventet i flere måneder på en plejebolig både i Gribskov Kommune og i andre kommuner, mens de har opholdt sig på enten Toftebo eller de midlertidige pladser på Trongården. Kapacitetsudfordringerne på de permanente plejeboliger giver altså et afledt kapacitetspres på de midlertidige pladser.

 

Administrationens vurderinger og anbefalinger

Administrationen vurderer, at ældre- og plejeboliganalysen giver grundlag for følgende indsatser:

 

Ældreboliger - indsats på kort sigt

I forbindelse med byudviklingsområdet Møllebakken opføres der 113 almene boliger. Kommunen vil få anvisningsret til 25 % af disse boliger. Administrationen skal i den kommende tid sammen med boligselskabet fastlægge, hvorledes anvisningsretten skal udmøntes - og hvor stor en del af anvisningerne, der skal ske efter reglerne om anvisning af ældreboliger.

 

Plejeboliger - indsats på kort sigt

Ældre- og plejeboliganalyse 2018 viser, at ventelisten til plejeboliger vil være voksende i de kommende år. Indtil friplejehjemmet i Bavne Ager er klar til indflytning i november 2019, må det ventes, at kommunen vil have svært ved leve op til garantiforpligtelsen til at stille en permanent plejebolig til rådighed inden for to måneder til de borgere, der har ønsket at stå på garantiventelisten.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at Byrådet på sit møde den 16 .april 2018 besluttede at følge anbefaling fra Ældre og Omsorg om at konvertere seks midlertidige pladser til tre permanente boliger på Trongården. Ældre, Social og Sundhed anbefalede på temamødet d. 22. oktober 2018 om den boligstrategiske handleplan, at byggeriet skulle sættes i bero indtil friplejehjemmet i Bavne Ager er færdigt. På den baggrund behandlede Økonomiudvalget d. 5. november 2018 en sag, om enten af fastholde beslutningen om konverteringen eller at byggeriet skulle sættes i bero. Økonomiudvalget valgte at anbefale Byrådet, at byggeriet skal sættes i bero.

 

Nedbringelse af tomgangsperiode - frigivelse af kapacitet

I forbindelse med sidste års plejeboliganalyse blev der fremlagt beregninger, som viste, at den gennemsnitlige tomgangsperiode (fra fraflytning/dødsfald og til indflytning) på de fem plejecentre var syv uger (50 dage) i såvel 2015 som i 2016. På den baggrund besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 7. november 2017, at administrationen i et samarbejde med plejeoperatørerne og boligselskaberne skulle søge at nedbringe tomgangsperioderne i forbindelse med indflytning af ny borger. Dette emne er blevet taget op på styringsdialogmøderne med boligselskaberne og på dialogmøde med Boligkontoret Danmark, der administrerer de kommunalt ejede plejecentre. Endvidere har der været afholdt et fællesmøde mellem boligselskaberne, boligkontoret, ledelserne for plejecentrene og kommunens boligvisitation. I den forbindelse er der udarbejdet en procedurebeskrivelse, så alle involverede har kendskab til roller og ansvar, hvorved unødige forsinkelser undgås. Endvidere er der udarbejdet en pjece, som udleveres til alle kommende plejeboligbeboere og deres pårørende.

 

Den gennemsnitlige tomgangsperiode er nedbragt til knap 5 uger, hvorved der er frigivet plejeboligkapacitet svarende til ca. 4 boliger. Administrationen vil fortsat have fokus på at nedbringe den gennemsnitlige tomgangsperiode. Konkret arbejdes der for, at skifteretten accepterer en procedure, der sikrer, at bohavet kan flyttes på depot på forsvarlig vis af et professionelt flyttefirma (under anvendelse af fotodokumentation, så der ikke efterfølgende kan rejses ansvarspådragende krav). Denne indsats ventes at kunne nedbringe den gennemsnitlige tomgangsperiode yderligere, hvorved der kan frigives kapacitet, svarende til en udvidelse af kapaciteten med 2-3 boliger. Hermed vil nedbringelse af tomgangsperioden bidrage til, at kommunen i højere grad kan leve op til garantiforpligtelsen.

 

Plejeboliger - indsats på mellemlangt sigt

Plejeboliganalyse 2018 viser endvidere, at ventelisten - selv med udvidelsen af antallet af friplejeboliger i 2019 - må forventes at overskride det accepterede niveau på 30 borgere i løbet af 2021, senest i 2022. Dette peger på, at der allerede på nuværende tidspunkt vil skulle udarbejdes planer for udvidelse af plejeboligkapaciteten i 2022 eller snarest derefter.

 

En udvidelse af plejeboligkapaciteten rummer muligheden for at optimere og tilpasse kapaciteten på eksisterende plejecentre, fx ved at udfase dyr driftskapacitet eller ved at ombygge dele af de eksisterende plejecentre, så de eksempelvis bliver mere egnede for borgere med demens.

 

Administrationen vurderer, at der skal udarbejdes en plan for udvidelse af plejeboligkapaciteten i 2022, og at denne fremlægges til politisk behandling i første halvår 2019. Planen skal indeholde en vurdering af den eksisterende plejeboligkapacitet i forhold til behovsudviklingen, fx i form af en vurdering af de eksisterende centres driftsøkonomi og egnethed til at håndtere behovsudviklingen ikke mindst i forhold til borgere med demens.

 

Midlertidige pladser - indsats

En del af kapacitetspresset på de midlertidige pladser vil i princippet kunne afhjælpes ved at nedbringe de gennemsnitlige opholdstider. Eftersom en stigende andel af borgerne på Toftebo og Trongården venter på en plejebolig, er det imidlertid vanskeligt at sikre dette fuldt ud, men administrationen arbejder fortsat med så vidt muligt at nedbringe de gennemsnitlige opholdstider ved bl.a. at optimere arbejdsgange og øge indsatsen for udskrivning til eget hjem med støtte.

 

I forbindelse med åbningen af friplejehjemmet vil presset på de midlertidige pladser aftage, og der vil evt. være overkapacitet - med mindre udviklingen i det nære sundhedsvæsen indebærer, at de pladser der anvendes til venteophold, fremover anvendes til rehabilitering, genoptræning eller andre formål.

 

Opsamlende om administrationens vurderinger og anbefaling

I tiden frem til åbningen af friplejehjemmet på Bavne Ager skal der være fokus på at afbøde virkningerne at den stigende venteliste til plejeboliger, først og fremmest i form af, at der fortsat arbejdes på at

  • nedbringe tomgangsperioden, så der frigøres kapacitet svarende til 2-3 plejeboliger.

 

Eftersom der vil opstå et kapacitetspres på plejeboliger i 2022 og i årene derefter, bør der allerede nu indledes en grundig planlægning af den indsats, der skal sikre en udvidet plejeboligkapacitet i 2022, evt. i kombination med optimering og tilpasning af de eksisterende pleejcentre.Administrationen foreslår på denne baggrund, at der

  • fremlægges en politisk sag om plan for udvidelse og optimering af plejeboligkapaciteten i løbet af foråret 2019.

 

Derudover arbejder administrationen for at

  • præcisere anvisningskriterierne for de almene boliger på Møllebakken, så der tages hensyn til behovet for ældreboliger
  • nedbringe opholdstiderne på de midlertidige pladser i det omfang, det er muligt

 

Høringssvar tilføjet ved protokollering

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. LBK nr. 1116 af 2. oktober 2017 (særligt §§ 5, 54, 54 a, 57, 58 a-c, 59) og senere ændringer af forskriften.

Bekendtgørelse af lov om social service. LBK nr. 1114 af 30. august 2018 og senere ændringer af forskriften.

Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger. LBK nr. 228 af 9. marts 2016 og senere ændringer af forskriften.

Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. BEK nr. 1324 af 10. december 2014 og senere ændringer af forskriften.

Lov om friplejeboliger. LBK nr. 1062 af 26. oktober 2017 og senere ændringer af forskriften.


Beslutning

Ældrerådet den 15. november 2018:

Ældrerådet mener, at det er katastrofalt, at Gribskov kommune ikke lever op til sin garantiforpligtelse vedr. plejepladser.

 

Bilag

38. Sundhedshus i Gribskov Kommune - idefase og tidsplan - Pkt. 102 ÆSS den 19.11.2018 - Høringssvar fra Ældrerådet

Sagsnummer: 00.00.00-A00-3681-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at afgive input til den overordnede retning for et kommende sundhedshus i Gribskov Kommune. Udvalget skal endvidere give input til vidensopbyggende aktiviteter og tidsplan. Dette mhp. at administrationen kan igangsætte detailplanlægning af projektet.


Administrationen indstiller til Ældrerådet,
  1. at afgive input til den overordnede retning for et kommende sundhedshus i Gribskov Kommune
  2. at afgive input til vidensopbyggende aktiviteter
  3. at afgive input til tidsplan

Historik

Ældre, Social og Sundhed den 19. november 2018:

 

1.-3. Input givet. Besluttet, at administrationen planlægger et dialogmøde med civilsamfund samt Ældreråd og Handicapråd om sundhedshuset så hurtigt som muligt.

 

Natasha Stenbo Enetoft (V) fraværende.

 


Sagsfremstilling

På sit møde d. 28.05.18 besluttede udvalget for Ældre, Social og Sundhed at igangsætte en proces med vurdering af mulighederne for etablering af en ny fysisk lokalitet omfattende flere af/alle af følgende funktioner: Friplejehjem, hjemmesygeplejen, evt. fremtidig kommunal andel af hjemmeplejen, sygeplejeklinik, akutfunktion, midlertidige pladser og genoptræning i Gribskov Kommune.

 

Med budgetforliget blev det konstateret, at der er

"brug for, at vi laver nogle væsentlige investeringer i de kommende mange år som et led i at sikre velfærden og arbejde med kloge m2. Konkret er der afsat midler til at etablere et Sundhedshus fra 2019, der rummer en samling af en række af vores sundhedsfaglige områder for at sikre en ordentlig velfærd, stærke faglige miljøer og afledte synergier. Sundhedshuset skal indeholde en akutfunktion, hjemmesygeplejen, tandklinik og genoptræning".

 

Administrationen fremlægger på den baggrund nu første bud på en række centrale elementer, som kan indgå i udvalgets vidensopbygning frem mod en beslutning om vision for og deraf følgende indhold og funktioner i et kommende GK sundhedshus. Vedlagt som bilag er notat udarbejdet af arbejdsgruppe på tværs af bygninger, økonomi og sundhed, som

  • tegner et billede af GK's nære sundhedsvæsen aktuelt
  • de udfordringer, vi står overfor
  • hovedtyper af sundhedshuse, og hvad andre har gjort
  • oversigt over mulige funktioner i et GK sundhedshus, mulige synergieffekter og centrale overvejelser ift. placering, fleksibilitet m.v.

 

GK nære sundhedsvæsen aktuelt

Alle de kommunale sundheds- og sygdomsbehandlingstilbud betegnes samlet ”Det Nære Sundhedsvæsen”. Det Nære Sundhedsvæsen (primærsektoren) er den del af sundhedsvæsnet, der er tættest på borgerne, som er nemmest tilgængeligt for borgeren, og som løser alle de ikke-specialiserede sundheds- og sygdomsmæssige behov, som borgerne har. De specialiserede behov dækkes på sygehuse, hos speciallæger m.fl. (i sekundærsektoren). Udvalget får her et samlet overblik over de indsatser, aktiviteter og bygninger, som udgør det nære sundhedsvæsen i GK i dag. Samtidig beskrives de udfordringer, som vi står over for.

 

Typer af sundhedshuse

I det årti, der er gået siden kommunalreformen, har en lang række kommuner valgt at etablere forskellige former for sundhedshuse . Det konkrete indhold i de enkelte sundhedshuse udspringer i høj grad af lokale forhold og historik. Et sundhedshus kan således i varierende grad udgøre én eller flere af følgende modeller:

  • en ramme for at samle kommunale sundhedstilbud på samme matrikel, f.eks. inden for træning, forebyggelse, rehabilitering og sundhedsfremme
  • en ramme for at udvikle samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen omkring funktioner, der med fordel kan ligge lokalt
  • en ramme for at udvikle samarbejdet med praksissektoren, f.eks. ved at leje lokaler ud til relevante sundhedsprofessionelle med ydernummer
  • en ramme for at udvikle samarbejde med andre aktører, både frivillige foreninger, civilsamfund og relevante private udbydere

 

Arbejdsgruppen har indhentet information om eksempler på sundhedshuse fra andre kommuner. Kriterier for eventuel yderligere research og/eller besøgsture kan fastlægges nærmere og kan f.eks. være 1) nybyggeri, 2) huse med overvejende kommunale funktioner – herunder integration af fleksible pladser og genoptræning, 3) sundhedshuse som ’kraftcenter’ – med plads til frivillige, private og samarbejde også med kommunale funktioner uden fast placering i centeret.

 

Mulige funktioner i et GK sundhedshus, mulige synergieffekter og centrale overvejelser ift. placering, fleksibilitet m.v.

På baggrund af gennemgang af aktuelle udfordringer og inspiration fra sundhedshuse andre steder skitseres i bilaget mulige funktioner i et kommende sundhedshus, og forhold af betydning for synergi, placering m.v. skitseres.

  

Den videre proces - administrationens anbefalinger

Det er administrationens anbefaling, at udvalget på baggrund af nærværende og yderligere vidensopbygning i en første idefase frem mod et kommende sundhedshus drøfter og beslutter en retning/vision for et kommende sundhedshus. En sådan vision kan efterfølgende danne afsæt for beslutninger om indhold og funktioner i huset.

 

Yderligere vidensopbygning kan ske f.eks. i form af temadrøftelse, besøgstur m.v.

 

Rækkevidde af idé-fase skal ses i lys af overordnet tidsplan. Vedlagt som bilag er to versioner af en overordnet tidsplan, som rækker frem mod hhv. første spadestik og ibrugtagning med udgangen af indeværende byrådsperiode og som viser, hvordan det samlede forløb kan se ud. Som det fremgår, forudsætter en ibrugtagning af et sundhedshus i indeværende byrådsperiode, at afklaring af, hvilke funktioner der skal indgå i huset, er afsluttet inden udgangen af 2018, hvilket ikke vurderes som realistisk. Baseret på almindelig erfaring og projektgang i lignende projekter vil en fuld etablering af et kommende sundhedshus tidligst kunne ske 3.5 - 4 år fra nu. De to versioner er således ikke endelige, men kan tjene som afsæt for en vurdering af omfang af idefase og drøftelse af forventninger til den samlede proces.

 

Der bør i idéfasen sikres tid og mulighed for involvering af og samskabelse med borgere, råd og interessenter generelt.

 

Høringssvar tilføjet ved protokollering

Ældrerådet anbefaler, at følgende indgår i overvejelserne:

  • Hvilke funktioner skal huset indeholde
  • Kommunen er arealmæssig stor, og derfor må overvejelserne være, om der skal være flere ”sundhedshuse”, og hvor de placeres

 

Ældrerådet forventer at blive inddraget i den indledende vidensopbygning.


Lovgrundlag

LBK nr 191 af 28/02/2018 om Sundhedsloven, afsnit IX

LBK nr 102 af 29/01/2018 om Social Service, afsnit V


Økonomi

 Budgetterede udgifter, 1000 kr, ifølge budgetaftale 2019-2022.

 

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Alle år

Sundhedshus og Borgerhus (kloge m2)

 2.500

2.500

35.000

 

42.000

15.000

50.000

50.000

197.000

 

I forbindelse med beslutning om udmøntning af værdighedsmidler 2018 afsatte det daværende Social- og Sundhedsudvalg på mødet den 19. september 2017 100.000 kr. til at arbejde med scenarier for mulighederne for at etablere et kommunalt sundhedshus.


Høringsperiode og høringsparter

Punktet er ikke i høring.


Beslutning

Ældrerådet den 15. november 2018:

Ældrerådet ønsker at blive inddraget i planerne om Sundhedshus tidligst muligt.

Bilag

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen