Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

18. september 2019: Offentlige information om enkelte lukkede dagsordenpunkter på Børn, Idræt og Familie 23.09.2019 og Udvikling, By og Land 17.09.2019 bliver ikke vist i referaterne. Punkterne fremgår dog korrekt i Økonomiudvalgets dagsorden 23.09.2019.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Børn, Idræt og Familie

Tirsdag den 13-08-2019 kl. 17:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse

30. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-P35-2-19


Administrationen indstiller til udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. At godkende dagsorden.

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK (Kommunestyrelsesloven) nr 47 af 15.01.2019 § 20


Beslutning
  1. Tiltrådt med den ændring, at dagsordenspunkt nr. 32 om kompensationsmodel for deltidspladser tages af dagsorden og skal indgå som en del af den kommende budgetproces.

31. Lokaletilskud - ændring af retningslinier

Sagsnummer: 18.15.12-G00-2-19


Resume

Udvalget Børn, Idræt og Familie og udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi får sagen til beslutning. Sagen omhandler ændring af retningslinier for lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde jf. folkeoplysningslovens kap. 7.


Administrationen indstiller til Udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. at godkende ajourførte retningslinier for lokaletilskud.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Gribskov Kommune giver lokaletilskud til 32 foreninger (både idræts- og kulturelle foreninger). Lokaletilskud bevilges én gang årlig. Lokaletilskud dækker primært udgifter til klubhuse med omklædning, aktivitetslokaler, rideklubber og spejderhytter.

Der ydes tilskud med 75% af driftsudgifterne til foreningernes lokaler. Dog er satsen for kommunens rideklubber på 65% til deres børn- og ungemedlemmer.

 

Idrætsrådet har i sit møde den 27. februar 2019 nedsat en arbejdsgruppe, som skulle gennemgå retningslinierne for lokaletilskud. Samtidig skulle arbejdsgruppen afholde møde med ridelubberne, idet ønsket om at ændre retningslinierne for lokaletilskud udspringer af nye ansøgninger fra rideklubber. Mødet med rideklubberne har været afholdt i foråret 2019.

Arbejdsgruppen ajourførte retningslinierne for lokaletilskud, og disse har været forelagt Idrætsrådet i deres møde den 11. juni 2019.

 

Sagens forhold 

Arbejdsgruppen har arbejdet med følgende principper for tilskud til nye foreninger:

 

Godkendelse af nye foreninger kan kun ske hvis:

  • lokaleudgifterne ikke overstiger niveauet af driftsudgifterne hos de foreninger, der allerede får tilskud
  • at lokaleudgifterne står i rimelige forhold til deltagerne eller lokalets anvendelse i øvrigt jf. Folkeoplysningslovens § 26.
  • at rideklubber stiller heste til rådighed for medlemmerne.
  • at det samlede udbud af foreningsaktiviteter med lokaletilskud skal være geografiske og varierede tilbud.

 

Her var der enkelte ændringer og tilføjelser. De er nu skrevet ind i bilaget/forslaget til retningslinier for lokaletilskud. Ændringerne er i forslaget skrevet med rød skrift, så man tydeligt kan se ændringerne. Udgået tekst er blot overstreget.

 

Gribskov kommune kan undlade at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, såfremt Byrådet kan anvise et egnet offentligt lokale. Det er nye lejemål, egen hal, som ikke tidligere har fået lokaletilskud samt udvidelse af aktiviteter, som medfører væsentlige merudgifter for kommunen.

 

Forslag til retningslinier for lokaletilskud fremlægges både Udvalget Børn, Idræt og Familie og Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi til endelig godkendelse.

 

Administrations vurdering og anbefaling:

Administrationen vurderer, at det ved hjælp af de nye principper bliver nemmere at tage stilling til, om nye foreninger skal have mulighed for at opnå lokaletilskud.

Administrationen anbefaler, at begge udvalg godkender forslag til ændrede retningslinier.

 


Lovgrundlag

LBK nr. 1115 af 31/08/18 (Folkeoplysningsloven) § 25.


Økonomi

Der er ingen yderligere økonomi i forbindelse med ajorføring af retningslinierne.


Beslutning
  1. Sagen udsættes med henblik på at administrationen præciserer retningslinjerne.

Bilag

32. Deltidspladser kompensationsmodel

Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-18


Resume

Udvalget Børn og Familie får sagen til beslutning. Sagen omhandler beslutning af kompensationsmodel til daginstitutioner samt beslutning om antallet af deltidspladser i de kommunale og selvejende daginstitutioner.


Administrationen indstiller til udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. At fastholde den nuværende tildelingsmodel til institutionerne.
  2. At beslutte at mindst én daginstitution i hvert distrikt skal tilbyde deltidspladser udover den periode, hvor en eller begge forældre er på barsel eller orlov.

Sagsfremstilling

Baggrund

 

I sidste halvår af 2018 har rammerne for og antallet af deltidspladser i kommunens dagtilbud været udgangspunkt for en række dagsordenspunkter til udvalget Børn og Familie. Baggrunden for sagerne har blandt andet været en lovændring, der har betydet, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselloven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud til børn i husstanden.

 

I november har bestyrelserne i kommunens dagtilbud og bestyrelsen i dagplejen været inviteret til at afgive høringssvar om blandt andet bestyrelsernes holdning til muligheden for at alle dagtilbud, tilbyder deltidspladser udover de lovpligtige i forbindelse med forældres barsel.

 

På udvalgsmødet i Børn og Familie den 26. november 2018 blev det besluttet at ændre det nuværende deltidstilbud på 25 timer til 30 timer om ugen, samt at prisen skulle reguleres efter det nye timetal. Det blev ligeledes besluttet, at deltidspladser skulle tilbydes i alle institutioner og hos alle dagplejere i den periode, hvor en eller begge forældre er på barsel eller orlov. Udover denne periode skulle deltidspladser ikke tilbydes i dagplejen. Flertallet ønskede endvidere at beslutte, at alle daginstitutioner skulle tilbyde mindst to deltidspladser ud over de lovpligtige, og at forældrebestyrelsen i den enkelte institution skulle fastlægge antallet af deltidspladser ud over to, samt hvordan tiderne fordeles på dagen. Vestre begærede dog sagen i Byrådet i forbindelse med behandling af sidst nævnte beslutningspunkt 5. 

 

På byrådsmødet den 10. december 2018 besluttede Byrådet at tilbagesende punkt 5 til udvalget Børn og Familie med henblik på at beregne, hvordan der kan laves en kompensationsmodel til institutionerne for den mindre forældrebetaling, således at kommunen kan tilbyde et ubegrænset antal deltidspladser i de kommunale institutioner.

 

Sagens forhold

   

Hvis det besluttes at gøre antallet af deltidspladser ubegrænset, frygter dagtilbuddene at mange børn, som i dag er i institution på heltid, skifter til deltid. Hvis mange børn gør dette, kan det reducere kommunens tilskud til institutionerne, som kan falde mere end institutionerne har mulighed for at spare på personaleressourcer på de færre børnetimer, der skal leveres.

 

Hvor mange forældre, der vil havde mulighed for og lyst til at vælge et deltidstilbud til deres børn er afhængigt af åbningstiden for deltidstilbuddet. Administrationen vurderer, at det er realistisk at antage at forældrene til cirka 5 % af børnene i dagtilbud vil udnytte muligheden for at flytte deres børn til et billigere deltidstilbud. Denne andel svarer til 6 dagpleje børn (0-2 år) , 14 vuggestue børn (0-2 år)  og 40 børnehavebørn (3-5 år),

 

 

Beregninger

 

Tildeling: tabel 1 viser, hvad den nuværende tildelingsmodel vil betyde økonomisk for dagtilbuddene, hvis et barn går fra fuldtid til deltid. Bilag 1 viser samme tal for X antal børn op til 50.

 

 Tabel 1

 

Reduceret tildeling til dagtilbuddet per barn per år

Et vuggestuebarn (0-2 år) fra fuldtid til deltid

48.303

Et børnehavebarn (3-5 år)fra fuldtid til deltid

24.719

 

 

Forældrebetalingstakst: Tabel 2 viser den reducerede forældrebetalingstakst, når et barn går fra fuldtid til deltid. Bilag 2 viser samme tal for X antal børn op til 50.

 

Tabel 2

 

Reduceret forældrebetalingstakst per barn per år

Et dagplejebarn fra fuldtid til deltid

11.628

Et vuggestuebarn (0-2 år) fra fuldtid til deltid

13.716

Et børnehavebarn (3-5 år) fra fuldtid til deltid

  7.664

 

 

Kompensationsmodeller

Hvis institutionerne, samlet set, skal kompenseres helt eller delvist for den reducerede bevilling, kan der arbejdes med forskellige modeller.

 

Model A: Institutionerne får fuld kompensation, når et barn går fra fuldtid til deltid.

Dette vil betyde en årlig merudgift på

  • 62.019 kr. per vuggestuebarn (0-2 år)
  • 32.363 kr. per børnhavebarn (0-3 år)

 

Hvis 5 % af forældrene vælger deltidsplads i stedet for fuldtidsplads vil model A betyde en merudgift for adminstrationen på 2.162.786 kr. årligt. De 5 % svarer til, at 14 vuggestue børn (0-2 år) og 40 børnehavebørn (3-5 år) er på deltid.

 

 

Model B: Institutionerne bliver kompenseret delvist.

Institutionen tildeles kompensation for deltidsbørn svarende til kompensation for et fuldtidsbarn minus den reducerede forældrebetalingstakst.

Dette vil betyde en årlig merudgift for kommune på  

  • 34.587 kr. per vuggestuebarn (0-2 år)
  • 17.075 kr. (0-3 år) per børnhavebarn (0-3 år)

 

Hvis 5 % af forældrene vælger deltidsplads i stedet for fuldtidsplads vil model B betyde en merudgift for adminstrationen på 1.167.218 kr. årligt. De 5 % svarer til, at 14 vuggestue børn (0-2 år)  og 40 børnehavebørn (3-5 år) er på deltid .   

 

Bilag 3 viser merudgiften per barn op til 50  børnehavebørn og 35 vuggestue børn for model A og B.

 

Model C: Fastholdelse af den nuværende tildelingsmodel til institutionerne.

Den nuværende tildelingsmodel fastholdes for deltidsbørn og den enkelte institution beslutter, selv hvor mange deltidspladser de vil tilbyde ud over de lovpligtige i forbindelse med barsel og orlov.

 

  

Deltidspladser i dagplejen.

Tildelingsmodellen for dagplejen er baseret på antallet af dagplejere og ikke antallet af børn. Dagplejerne er fuldtidsansatte, derfor er det ikke muligt at reducere udgifterne/tildelingen, medmindre der ansættes deltidsdagplejere.  Hvis der er plads til de ekstra deltidsbørn hos de nuværende deltidsdagplejere vil det medføre en reduceret forældrebetalingstakst på 11.628 kr  per barn årligt  (forudsat at barnet tidligere har haft en fuldtidplads i dagplejen).

 

Hvis det er nødvendigt at ansætte en deltidsdagplejer på 30 timer, vil lønudgiften være 297.017 kr.  per deltidsdagplejer.

 

Den reducerede forældrebetalingstakst per deltidsbarn i dagplejen er 11.628 kr.

 

Ansætte af deltidsdagplejere forudsætter 1) at forældrene er villige til at transportere deres børn længere - da der er formodeligt ikke er deltidsbørn nok i de enkelte distrikter til at ansætte deltidsdagplejere lokalt 2) at der er forældre nok, der ønsker deltidsdagpleje i det samme/et centralt fastlagt tidsrum og 3) forhandlinger med FOA.

 

Tidligere erfaringer fra Gribskov Kommune og Sønderborg Kommune tyder på, at få eller ingen forældre ønsker deltidspladser under ovenstående forudsætninger.  

  

  

Høring

 

I november har bestyrelserne i kommunens dagtilbud og bestyrelsen i dagplejen været inviteret til at afgive høringssvar om blandt andet bestyrelsernes holdning til muligheden for at alle institutioner, herunder dagplejen, tilbyder deltidspladser udover de lovpligtige i forbindelse med forældres barsel.

 

Flertallet ønskede ikke, at alle dagtilbud skulle tilbyde almindelige deltidspladser. En institution påpegede, at det vil skabe mere utryghed og merarbejde, især for de mindre institutioner. Gilbjerg Børnehuse ønskede, at antallet af deltidspladser i eget distrikt blev maksimalt fire, og at disse fordeles med to i hvert af de huse, der har kort åbningstid. Tre institutioner ønskede, at alle institutioner og dagplejen skulle tilbyde deltidspladser i et begrænset antal. I høringssvarene gav flere bestyrelser udtryk for, at de var bekymrede for de økonomiske konsekvenser og den økonomiske usikkerhed, der kan være forbundet med en stor andel af deltidspladser i de enkelte institutioner. Flere dagtilbud nævnte de ekstra administrative opgaver, som deltidspladserne kan medføre. Tre institutioner gav udtryk for, at de ønskede, at der på forhånd bliver fastlagt en tidsramme inden for hvilken deltidsbørnene kan benytte dagtilbuddene.

 

  

Administrationens vurdering og anbefaling

 

Med udgangspunkt i institutionernes høringsvar og kommunens nuværende økonomiske situation anbefaler administrationen udvalget Børn, Idræt og Familie at fastholde den nuværende tildelingsmodel for deltidsbørn samt at beslutte, at mindst én daginstitution i hvert distrikt skal tilbyde deltidspladser udover den periode, hvor en eller begge forældre er på barsel eller orlov.

 


Lovgrundlag

Lov nr. 554 af 29/05/2018 §27b


Økonomi

Jf.sagsfremstillingen


Høringsperiode og høringsparter

Bestyrelserne i kommunens dagtilbud og bestyrelsen i dagplejen har været inviteret til at afgive høringssvar om de seks indstillingspunkter samt  bestyrelsernes holdning til muligheden for at alle institutioner, herunder dagplejen, tilbyder deltidspladser udover de lovpligtige i forbindelse med forældres barsel.

 

Høringsperioden løb fra den 30. oktober til den 13. november 2018.

 

Høringssvarene og indstillingspunkterne er vedlagt som bilag 2 til dagsordenspunktet. 


Beslutning

1-2: Jf. godkendelse af dagsorden besluttede udvalget at punktet tages af dagsorden og skal indgå som en del af den kommende budgetproces.

Bilag

33. Åbningstider for deltidspladser i daginstitutioner

Sagsnummer: 28.00.00-A00-614-18


Resume

Udvalget får sagen til beslutning. I Gribskov Kommune er alle deltidspladser på 30 timer om ugen.Udvalget skal med afsæt i et forslag fra dagtilbudslederne beslutte tidsrummet for åbningstiden for deltidspladser i daginstitutioner.


Administrationen indstiller til Børn, Idræt og Familie:
  1. At godkende 30 timers deltidsplads i daginstitutioner indebærer en åbningstid dagligt i tidsrummet mellem kl. 8.00-15.00. I særlige tilfælde kan dagtilbuddet give dispensation til et andet tidsrum.  

Sagsfremstilling

Udvalget besluttede på mødet den 4. juni, at administrationen i samarbejde med dagtilbudslederne skulle udarbejde et forslag til rammen for åbningstiden for deltidspladser i daginstitutioner.

Ledelsesgruppen på dagtilbudsområdet har på et møde den 20. juni drøftet og besluttet et forslag til en fælles ramme for åbningstiden for en deltidsplads fordelt dagligt i tidsrummet fra kl. 8.00 til 15.00 (35 timer om ugen). Det betyder, at en familien med en deltidsplads på 30 timer tidligst kan aflevere barnet kl. 8.00 og senest kan hente barnet kl. 15.00.

Ledergruppen foreslår endvidere, at der i helt særlige tilfælde kan gives dispensation, hvis forældrene har behov for et alternativt tidsrum. Det er op til det enkelte dagtilbud at behandle ansøgninger om dispensation.

 

Ledergruppen ønsker med dette forslag både at tilgodese forældrenes behov for fleksible institutioner og tage hensyn til barnets mulighed for at deltage i dagtilbuddets pædagogiske aktiviteter.

 

 


Lovgrundlag

LBK nr. 176 af 25/02 2019 (Dagtilbudsloven).


Beslutning
  1. Tiltrådt med følgende ændring: Formuleringen "I særlige tilfælde kan dagtilbuddet give dispensation til et andet tidsrum" ændres til "Dagtilbudslederen kan give dispensation til et andet tidsrum".

34. Tilsyn på dagtilbudsområdet

Sagsnummer: 28.06.08-A00-1-18


Resume

Udvalget får sagen til beslutning. Sagen handler om, at udvalget skal drøfte og give input til en kommende justering af Gribskov Kommunes tilsynskoncept på dagtilbudsområdet. Sagen skal ses i sammenhæng med en udsendelse på TV2 om kritiske forhold i udvalgte dagtilbud i Københavns Kommune, som på landsplan har skabt interesse for tilsyn i dagtilbud. I Gribskov Kommune besluttede udvalget et nyt tilsynskoncept i 2016, som blev tilpasset ny lovgivning i 2017. Tilsynskonceptet er vedlagt sagen som bilag. Administrationen afventer nationale tiltag om tilsyn i dagtilbud og vil i forlængelse heraf lægge forslag til justeringer af det nuværende koncept op til politisk behandling.


Administrationen indstiller til Udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. At drøfte Gribskov Kommunes tilsynskoncept på dagtilbudsområdet med henblik på at give input til en kommende justering af konceptet.

Sagsfremstilling

Sagens forhold

Gribskov Kommune er forpligtede til at føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene efter dagtilbudsloven. Det indebærer også tilsyn med, at den pædagogiske praksis lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser på området og til de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Foruden det pædagogiske tilsyn føres der også tilsyn med økonomi, sundhed, legeplads, bygninger og sikkerhed.

 

Dagtilbudsområdets tilsynskoncept

Tilsynskonceptet beskriver, mål, rammer og organisering for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet. Konceptet omfatter alle typer af dagtilbud,- både kommunale, selvejende og private daginstitutioner samt kommunal og privat dagpleje. Konceptet er tilgængeligt på Gribskov Kommunes hjemmeside. Der er krav om at selve tilsynskonceptet skal være tilgængeligt på hjemmesiden, mens der ikke er lovkrav om at tilsynsrapporter skal være tilgængelige på hjemmesiden.

 

I Gribskov Kommune ligger ansvaret for gennemførelsen af tilsynet hos centerchefen i Center for Børn og Unge (CBU). Tilsynet understøttes i praksis af konsulenter i Velfærdssekretariatet samt lederen af dagplejen og dagplejekonsulenterne.

 

Nationale tiltag / kommunale tiltag

KL har i forlængelse af den nye dagtilbudslov, herunder den styrkede pædagogiske læreplan, planlagt temamøde i august om tilsyn i dagtilbud. Administrationen deltager også i netværk om læreplaner sammen med andre kommuner, hvor det forventes, at tilsyn skal drøftes i sensommeren 2019. Herudover afventer administrationen eventuelle nye nationale politiske tiltag om tilsyn.


Lovgrundlag

LBK nr. 176 af 25/02 2019 (§5) (Dagtilbudsloven).


Beslutning
  1. Udvalget afgav input til administrationen. Administrationen reviderer tilsynskonceptet i henhold til udvalgets input og forelægger et nyt koncept for udvalget på et kommende møde.

Bilag

35. Fokus på Børne og Unge demokrati i Gribskov Kommune

Sagsnummer: 00.01.00-A00-56-19


Resume

Udvalget Børn, Idræt og Familie får sagen til beslutning. Udvalget skal drøfte og evt. komme med input til, hvordan Gribskov Kommunes fremadrettet skal definere sit fokus på børne og unge demokrati.


Administrationen indstiller til Udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. At drøfte og beslutte hvordan Gribskov Kommune fremadrettet skal definere sit fokus på børne og unge demokrati.

Sagsfremstilling

Baggrund

I Gribskov Kommune er der en lang tradition for inddragelse af børn og unge i tværgående fælleselevråd og i den politiske dialog. BIF har ønsket at drøfte, hvordan Gribskov Kommunes fremadrettede skal definere sit fokus på børne og unge demokrati.

 

Sagens forhold

Arbejdet med børne og unge demokrati er forankret i Gribskov Kommunes Ungdomsskole. Der er fem hovedelementer i arbejdet:

 

  • Fælleselevrådet  Fælleselevrådet består af børn og unge fra Gribskov Kommunes folkeskoler og er opdelt i det lille og store fælleselevråd, Det lille fælleselevråd går fra 3. til  6. klasse og består af 20 elever. Det store elevråd går fra 7.-9. klasse og består af 16 elever. Der afholdes både adskilte møder for det lille og det store fælleselevråd og fællesmøder samlet for de to elevråd. Det er fælleselevrådet, der står for planlægning af et årligt Børnebyrådsmøde og en årlig Børne- Ungehøring. Møderne understøttes af medarbejdere fra ungdomsskolen.

 

  • Børnebysrådsmøde: Der afholdes Børnbyrådsmøde hvert år i november måned. Børnebyrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus og der inviteres to repræsentanter fra hver af kommunens 5. klasser. På mødet skal der uddeles i alt 90.000 kr. og det sikres, at alle skoler får del i beløbet. Inden mødet afgiver de lokale skolers elevråd ønsker til, hvad man ønsker sig at bruge en sum penge på, som kan gøre skolen til et lidt bedre sted at være. Det er Børnebyrådets opgave at fordele pengene mellem skolerne. Udvalget Børn, Idræt og Familie deltager til Børnebyrådsmødet, og processen styres af Ungdomsskolen.

 

  • Børne- Ungehøring: Der er afsat 40.000 kr. til afholdelse af Børne- Ungehøringen. Deltagerne er elevrådsrepræsentanter fra alle skoler. Fælleselevrådet vælger et overordnet tema for høringen fx motivation, sundhed. fællesskaber eller de sociale medier, Børne- Ungehøringen afholdes hvert år i marts måned i Gribskov Kultursal og har altid en for børnene kendt oplægsholder der rammesætter dagen. Der bliver serveret frokost til deltagerne. Udvalget Børn, Idræt og Familie, skoleledelse og centerledelse deltager i høringen. Resultaterne fra høringen fremlægges og diskuteres på et temamøde i Byrådet.

 

  • Ungdomsrådet: Ungdomsrådet består af 8 unge i alderen 13 - 21 år. Ungdomsrådet arbejder med demokrati og ungeindflydelse. Rådet er høringsberettigede i kommunale projekter, der omhandler unge og deres muligheder i kommunen, som f.eks. Børne- og Ungepolitik, trafikpolitik, boliger til unge, ungeevents osv. I 2019 har Ungdomsrådet haft et møde med Byrådet, hvor de unge havde mulighed for at fortælle om deres ønsker og muligheder for fremtiden i Gribskov Kommune. Dette møde var en stor succes, og man ønsker at dette kan blive en fast begivenhed som Børne- Ungehøringen og Børnebyrådsmødet.

 

  • Demokratiprisen: Demokratiprisen uddeles hvert år til til en afgangselev fra Gribskov Gymnasium. Prisen tilfalder en elev, der gennem aktiviteter, deltagelse eller dialog har kvalificeret sig som en ung, der gennem demokratiske processer arbejder for at fremme børn og unges interesser i Gribskov Kommune.

 

Administrationen foreslår, at udvalget f.eks. drøfter om:

  • man ønsker at gøre et møde mellem Ungdomsrådet og Byrådet til en fast årlig begivenhed.
  • man ønsker at indføre initiativret for fælleselevrådet, som derved fx årligt kan forelægge 1-2 sager til det politiske niveau.
  • man ønsker at livestreame Børnebyrådsmøderne
  • man ønsker at opstarte en proces, der inddrager fælleselevrådet eller andre børn og unge i at definere kommunens fremadrettede fokus på børne og unge demokrati.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen nr 695 af 23/06/2014


Økonomi

Sagen kan have økonomiske konsekvenser, afhængigt af hvilke tiltag udvalget ønsker iværksat.


Beslutning
  1. Udvalget besluttede at administrationen i udvikling af børne- og ungedemokrati skal arbejde med:
  • Livestreaming af børnebyrådsmødet
  • Fælleseleverråd som høringspart når materiale vedr. børn og unge sendes i høring
  • At undersøge hvordan Fælleselevråd kan forelægge sager for udvalget  
  • Der skal være et fast årlig møde mellem Ungdomsrådet og Byrådet
  • Demokratiprisen skal opdeles i 2 priser: Henholdsvis en pris på 2500 kr. til elever i folkeskolealderen og en pris på 2500 kr. til unge på ungdomsuddannelserne.

 

Initiativerne skal evalueres i år 2021.

36. Budget 2020-2023 - orientering om revideret tidsplan og proces

Sagsnummer: 00.30.00-S00-3602-18


Resume

Udvalget Børn, Idræt og Familie får på mødet en orientering om den revidere tidsplan for budget 2020-2023, som Økonomiudvalget beslutter på ekstraordinært udvalgsmøde 12. august 2019.


Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede 30. april 2019 en proces for budget 2020- 2023. Processen forudsatte, at aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen forelå før sommerferien. Aftale om kommunernes økonomi er nemlig afgørende for budgetarbejdet.

 

Grundet folketingsvalget er aftalen endnu ikke vedtaget. Regeringen og KL har aftalt, at forhandlingerne gennemføres i august måned. Samtidig har Indenrigsministeren meddelt, at tidsfristen for vedtagelsen af det kommende års budget er udsat fra 15. oktober til 5. november

 

Derfor skal Økonomiudvalget revidere den tidligere besluttede budgetproces.

 

 

Udvalget får orienteringen om den reviderede proces på mødet, da Økonomiudvalget først træffer sin beslutning dagen før mødet i udvalget Børn, Idræt og Familie.

 


Administrationen indstiller til Børn, Idræt og Familie
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning.

37. Status og input i forhold til samskabelsescasen "Bedre udnyttelse af kommunens idrætsfaciliteter incl. skolernes, både i dag- og aftentimerne til glæde for alle"

Sagsnummer: 00.16.00-G01-2-19


Resume

Udvalget Børn, Idræt og Familie forelægges sagen til beslutning. Sagen omhandler samskabelsescasen på Idrætsområdet.


Administrationen indstiller til Børn, Idræt og Familie:
  1. at udvalget giver input til det fremtidige arbejde med samskabelsescasen

Sagsfremstilling

 

Baggrund:

Det tidligere udvalg for Forebyggelse og Idræt besluttede, at samskabelsscasen på idrætsområdet skulle omhandle bedre udnyttelse af kommunens idrætscaciliteter incl. skolernes, både i dag- og aftentimerne til glæde for alle. Arbejdsgruppen, som arbejder med casen består af repræsentanter fra Idrætsrådet, idrætsforeninger, de selvejende haller, skoleledelsen og administrationen.

 

Sagens forhold

 

Foreløbigt arbejde i arbejdsgruppen:

Der har været afholdt to møder i arbejdsgruppen, og man er kommet vidt omkring. Her gives en status på, hvad man i gruppen har drøftet.

  • Nye tildelingsmodeller
  • Medlemmer contra fordelte timer i hallerne
  • Booking og afbooking af tider, der ikke benyttes
  • Geyr på lokaler
  • Fremmødestatistik
  • Kameraer i udvalgte haller
  • Skolernes brug af hallerne

 

Foreningerne er glade for den model, som der er i dag, hvor fordelingen foregår på fordelingsmøder. De syntes, det fungerer godt, og at der er tillid til, at foreningerne selv kan finde ud af fordeling, og at lokalerne udnyttes tilfredsstillende. Derfor finder arbejdsgruppen, at der er behov for politisk medvirken i arbejdsgruppen, for at skabe nye retninger for arbejdet med samskabelsescasen.

  

Skolelederne har haft en snak omkring brugen af skolehallerne. De kan være bekymrede for, om ændringer i brugen af idrætsfaciliterer giver for lidt tid/plads til skolernes anvendelse af idrætshallerne i dagtimerne. Omvendt er nogle selvejende haller bekymrede for tomme haller i dagtimerne, fordi skolen ikke kan belægge tiderne.

 

Der er stor forskel på mulighederne for idrætsforeningernes brug af hallerne i dagtimerne, afhængig af om der er tale om selvejende haller eller om der er tale om kommunale haller; men begge steder er dialogen mellem skole og idrætsforening vigtig.

Der er ønske fra en del idrætsforeninger om at kunne benytte idrætshallerne til formiddagsaktiviteter, f.eks. formiddagsbadminton el.lign.

 

Arbejdsgruppen mener, at der skal kigges nærmere på Retningslinier for brug af kommunale lokaler og udendørs anlæg i Gribskov Kommune. Resultatet af casen skal indarbejdes i disse retningslinier.

 

Der er også i arbejdsgruppen blevet talt om, hvordan man giver plads til nye foreninger i idrætshalerne. Det er der p.t. ikke givet et entydigt svar på; men gruppen har været inde på, at idrætsforeningerne kan benytte hallerne uanset tilhørsforhold (ikke kun i "egen" hal).

 

Flere af idrættens repræsentanter mener ikke, at der er tomme idrætshaller i tiden efter kl. 16:00, hvor det er fritidsbrugerne, der benyter hallerne. De mener, udnyttelsesgraden er i orden.

  

Administrationens anbefaling:

Administrationen anbefaler, at udvalget giver input til det videre arbejde om bedre udnyttelse af kommunens idrætscaciliteter incl. skolernes, både i dag- og aftentimerne til glæde for alle.

 


Lovgrundlag

LBK nr. 1510 af 14/12/2017 (Folkeskoleloven)

LBK nr. 1115 af 31/08/2018 (Folkeoplysningsloven) kapitel 6


Økonomi

Der er ikke afsat midler til arbejdet med samskabelsescasen.


Beslutning

Afstemning om beslutningsforslag ved Natasha Stenbo Enetoft (V):

 

Udvalget har følgende input til arbejdet med modellen:

  • Den skal ikke give foreningerne mere administration
  • Den skal optimere anvendelsen af idrætsfaciliteterne
  • Den skal være baseret på en medlemsstyret tildeling, hvor drenge og piger tæller lige
  • Den skal ikke være baseret på overvågning af idrætsfaciliteterne

 

Udvalget Børn, Idræt og Familie skal afholde et fællesmøde med arbejdsgruppen, Idrætsrådet og repræsentanter fra Idrætsrådet i Høje Tåstrup Kommune, som har erfaringer med lignende arbejde.

 

Desuden udpeges Allan Nielsen (A), Pernille Kromann Sams (G) og Natasha Stenbo Enetoft (V) til at deltage i arbejdet med samskabelsescasen i arbejdsgruppen.

 

For: Natasha Stenbo Enetoft (V), G, A, O (5)

Imod: Knud Antonsen (V) (1)

Unlod at stemme: (C) (1)

 

Beslutningsforslaget tiltrådt.

38. Idrætsrådets anbefalinger i forhold til prioritering af fremtidige anlægsarbejder på idrætsområdet

Sagsnummer: 18.13.00-G01-3-19


Resume

Udvalget Børn, Idræt og Familie får sagen til efterretning. Udvalget orienteres om Idrætsrådets anbefalinger i forhold til prioritering af fremtidige anlægsarbejder på idrætsområdet.


Sagsfremstilling

Idrætsrådet har i den seneste tid arbejdet med idrættens fremtidige prioriteringer inden for anlægsarbejder. Idrætsrådet har i forbindelse med deres dialogmøder med idrætsforeningerne i marts måned erfaret, at der er flere ønsker fra idrætsforeningerne om fremtidige anlægsarbejder.

For at skabe overblik har Idrætsrådet oplistet omfanget/ønskerne om fremtidige anlægsarbejder fra idrætsforeningerne.

Ønskerne er skrevet i tilfældig rækkefølge, dog undtaget pkt. 1, som har førsteprioritet.

 

  1. Renovering og tilbygning af Vejby Idrætshus
  2. Tennishal til tennisklubber i Helsingeområdet
  3. Svømmehal - stort pres på eksisterende svømmehal og behov for mere haltid, evt. ny foreningssvømmehal
  4. Balkon i Kampsportscenter
  5. Foreningsfitness i Esrum
  6. Det videre arbejde med samlet idrætsområde i Gilleleje
  7. Ramløse Havn: Kajak, Natur og OutdoorCenter i forbindelse med Nationalparken.

 


Administrationen indstiller til Udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
  1. Taget til efterretning.

39. Udformning af kvalitetsrapporten 2018 / 19

Sagsnummer: 17.01.00-A50-1-19


Resume

Det daværende udvalg for Børn og Familie udtalte i foråret 2019 ønske om at få indflydelse på, hvilke områder den kommende kvalitetsrapport for dagtilbud og skoler i Gribskov Kommune skal omfatte.

Bekendtgørelse om kvalitetsrapport i folkeskolen stiller krav om nogle af områderne, og de tidligere år har Gribskov Kommunes mål på området også ligget til grund for de valgte områder.

Udvalget for børn, idræt og familie skal beslutte, hvilke yderligere oplysninger udvalget ønsker skal indgå i kvalitetsrapporten 2018 / 2019

 


Administrationen indstiller til udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. At beslutte, hvilke yderligere oplysninger, udvalget ønsker indgår i kvalitetsrapporten 2018 / 2019.

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Det daværende Børne- og Familieudvalg udtalte i foråret 2019 ønske om at få indflydelse på, hvilke områder den kommende kvalitetsrapport for dagtilbud og skoler i Gribskov Kommune skal omfatte.

Bekendtgørelse om kvalitetsrapport i folkeskolen stiller krav om nogle af områderne, og de tidligere år har Gribskov Kommunes mål på området også ligget til grund for de valgte områder.

 

Sagens forhold

 

Folkeskoleloven beskriver, at Byrådet skal udarbejde en kvalitetsrapport, der giver en vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau. Kvalitetsrapporten skal fra 2016 - 2017 udarbejdes hvert andet år. Senest 31. marts i lige kalenderår skal kvalitetsrapporten vedtages i Byrådet. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling på et mere oplyst grundlag, som sikrer forbedrede beslutningsvilkår. Der findes ingen krav om udarbejdelse af kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet.

 

Kvalitetsrapporten 2016 / 2017 omfattede for første gang status for både dagtilbud og skoler, idet Gribskov Kommune havde og fortsat har fokus på, at dagtilbud er fundamentet for den videre udvikling i folkeskolen.

 

Kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau skal som minimum foretages på baggrund af nedenstående oplysninger, og derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, hvilke yderligere oplysninger, de ønsker indgår i kvalitetsrapporten.

 

1) Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger:

  • Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.
  • Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable.
  • Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

 

2) Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger:

  • Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
  • Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test.
  • Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.

 

3) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger:

  • Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.
  • Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
  • Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
  • Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.

 

4) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling.

 

5) Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

 

6) Til brug for en særskilt vurdering af målsætningen om fuld kompetencedækning, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 7, skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.

 

7) Med henblik på belysning af kommunens arbejde med inklusion skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

 

Resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor.

 

Der findes ikke nationale mål for dagtilbudsområdet, og der er derfor udelukkende taget udgangspunkt i de tre kategorier indenfor dagtilbudsområdet, hvor administrationen i Gribskov Kommune har tilgængelige resultatdata, og hvor der er opstillet kommunale mål.

 

I forbindelse med behandling af Kvalitetsrapporten i Udvalget for Børn og Familie i februar 2018 opfordrede udvalget til, at det skulle undersøges, om det var muligt at blive fritaget for at udarbejde en Kvalitetsrapport. Dette blev undersøgt, men det var kun muligt, hvis Gribskov Kommune i samarbejde med en anden kommune ville søge om frikommuneforsøg med andre evalueringsformer. Da programmet "Effektorienteret ledelse og faglighed" netop var sat i gang ved udgangen af skoleåret 2016 / 2017, var det ikke relevant at påbegynde et samarbejde om et nyt eller endnu et evalueringsprogram.

 

Siden skoleåret 2017 / 218 har programmet "Effektorienteret ledelse og faglighed" været i gang, og der er blevet gennemført test og indrapporteret resultater som anført i programmet. Det vil derfor nu være muligt at udarbejde en kvalitetsrapport med disse resultater. Det vil bl.a. være muligt at skaffe et nemt overblik over resultaterne fra de nationale test, som kan belyse, hvorvidt alle elever bliver så dygtige, som de kan ved at sammenholde andelen af elever med "gode" resultater og andelen af de "allerdygtigste" elever i de nationale test. Resultaterne vil sammenligne den enkelte skoles resultater med kommunens og landets resultater i dansk og matematik.

 

Administrationens vurdering

 

Da læringsdialogerne, som er en del af programmet "Effektorienteret ledelse og faglighed", tager udgangspunkt i de testrapporter, som vil kunne trækkes ind i kvalitetsrapporten, vil det være naturligt at benytte disse rapporter i det omfang, de viser den progression, læringsdialogerne handler om.

 

Administrationens anbefaling

 

Administrationen anbefaler udvalget Børn, Idræt og Familie at beslutte, hvilke yderligere oplysninger, udvalget ønsker skal indgå i Kvalitetsrapporten 2018 / 2019 til belysning af status og udvikling på Gribskov Kommunes folkeskoler.


Lovgrundlag

Folkeskoleloven. LBK nr. 1510 af 14/12/2017

Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen LBK nr 1510 af 14/12/2017. BEK nr. 698 af 23/06/2014


Økonomi

Udgifterne til udarbejdelse af Kvalitetsrapporten er afholdt indenfor udvalgets ramme.

 


Beslutning
  1. Udvalget besluttede at sende sagen tilbage til administrationen med henblik på at udarbejde oplæg til udformning af en progressionsrapport.

40. Ny tildelingsmodel for skolerne

Sagsnummer: 00.30.02-P00-1-18


Resume

Børn, Idræt og Familieudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet skal sendes i høring. Formålet med den nye model er at få en enkel og gennemskuelig tildelingsmodel, der sikrer mere ens vilkår for skolerne uafhængigt af størrelse.


Administrationen indstiller til udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. At forslag til ny tildelingsmodel for skolerne sendes i høring og indgår som del af høringsmaterialet til budgetprocessen for 2020-2023.

Sagsfremstilling

Baggrund

Gribskov Kommune fordeler de økonomiske midler til folkeskolerne ud fra en økonomisk tildelingsmodel. Børneudvalget besluttede grundprincipperne i den nuværende model for økonomisk tildeling til den almene undervisning i 2012. Den nuværende model blev besluttet for at tilpasse den økonomiske tildeling til en ny skolestruktur med færre og større skoler, der trådte i kraft fra skoleåret 2012/2013. Skolernes størrelse lå dengang fra 430 til 1100 elever. Tildelingsmodellen er efterfølgende justeret, men grundprincippet om tildeling efter elevtal er stadig det bærende princip.

 

I dag ligger skolernes størrelser fra 125 til 850 elever. Den nuværende tildelingsmodel medfører vanskelige økonomiske forudsætninger for de mindste skoler og matrikler. Udvalget har derfor ønsket at se på fordelingen af de økonomiske midler mellem skolerne.

 

På mødet i udvalget Børn og Familier den 26. november 2018 blev udvalget præsenteret for den nuværende tildelingsmodel og for principper for alternative modeller med inspiration fra tildelingsmodellen i Allerød Kommune. Administrationen har efterfølgende arbejdet videre med en enkel og gennemskuelig model, der sikrer mere ens økonomiske vilkår for skolerne uafhængigt af skolernes størrelse.

 

Sagens forhold

Nedenfor beskrives de væsentligste principper i Gribskov Kommunes nuværende tildelingsmodel samt forslag til ny tildelingsmodel, herunder de økonomiske konsekvenser for de enkelte skoler.

 

Nuværende tildelingsmodel

Tildelingen til den almene undervisning er alt overvejende baseret på skolens elevtal. En mindre del tildeles efter antallet af medarbejdere og under en tiendedel tildeles som forskellige grundbeløb til skoler og matrikler.

 

Modellen giver et stort økonomisk incitament for skolerne til at tiltrække og fastholde elever. Den understøtter i høj grad det frie skolevalg med beslutningskompetence på skolerne til at danne det antal klasser, skolen finder optimalt.

 

Modellen tager i begrænset omfang højde for de meget forskellige økonomiske forudsætninger for at drive store og små skoler og matrikler. De mindste skoler og matrikler har vanskeligt ved at klare sig inden for de nuværende rammebetingelser og den nuværende økonomiske tildeling.

 

Forslag til ny tildelingsmodel

Tildelingen til den almene undervisning baserer sig i den foreslåede model på en grundtildeling til hver skole. Grundtildelingen dækker lønudgiften til en skoleleder, en sekretær og en pedel. Hertil kommer tildeling til kontorhold, skolebestyrelse mv. En ekstra matrikel udløser en ekstra halv grundtildeling. De resterende midler fordeles efter elevtal. Tildelingen pr. elev er opdelt i en tildeling vedrørende undervisning, drift og øvrige forhold.

 

Modellen er enkel og gennemskuelig og giver en større økonomisk sikkerhed til de mindste skoler og matrikler, samtidig med at modellen fastholder et betydeligt økonomisk incitament for skolerne til at tiltrække og fastholde elever.

 

Elementerne i den nye model fremgår af bilaget til denne sag.

 

Det skal bemærkes, at hverken den nuværende eller den foreslåede tildelingsmodel indeholder tildeling efter antal klasser, da ønsket er at få en enkel og gennemskuelig model. En tildeling efter klassetal vil nødvendiggøre, at beslutningskompetencen til at fastsætte antallet af klasser skal flyttes fra skolerne til centralt niveau. Uden klassetildeling har det med den foreslåede model været muligt at opstille en model, hvor skolerne får mere ens økonomiske vilkår uafhængigt af størrelse.

 

Med forslaget til ny tildelingsmodel fordeles præcis samme beløb til skolerne som i den nuværende model. Den samlede tildeling til skolerne til den almene undervisning udgør 148,5 mio. kr. i skoleåret 2019/2020. Modellen indebærer imidlertid en omfordeling mellem skolerne, der i højere grad tilgodeser en øget grundbevilling pr. skole og matrikel.

 

Den økonomiske omfordeling mellem skolerne er vist i tabellen nedenfor. Opgørelsen er foretaget i juni 2019 gældende for skoleåret 2019/2020.

  

I kr.

Bjørnehøjskolen

Gilbjergskolen

Gribskolen

Nordstjerneskolen

Ramløse Skole

Sankt Helene Skole

Total

Samlet tildeling

            24.705.423

         41.380.422

     25.880.218

                30.807.381

           6.050.861

                  19.681.878

 148.506.182

Forskel

                  -99.292

                 45.560

         -248.714

                       -51.259

              518.395

                       -164.689

 0 

 

Med den foreslåede model vil to skoler få tildelt et større budget i forhold til i dag, mens fire skoler vil få tildelt et mindre budget. Den skole der oplever den største forbedring af sin økonomi er Ramløse Skole, der med den nye model vil få tilført 518.395 kr. mere end hidtil. Den skole der oplever den største forringelse af sin økonomi er Gribskolen, der med det nye forslag vil få tildelt 248.714 kr. mindre end efter den nuværende model, svarende til knap 1 procent af budgettet.

  


Lovgrundlag

LBK nr. 1510 af 14/12/2017 (Folkeskoleloven)


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for kommunens samlede økonomi. Den nye tildelingsmodel indeholder en økonomisk omfordeling mellem skolerne og har således økonomiske konsekvenser for den enkelte skole, som beskrevet i sagsfremstillingen.


Høringsperiode og høringsparter

Såfremt udvalget beslutter at sende den nye model i høring, vil den indgå som del af det samlede høringsmateriale i forbindelse med budgetprocessen for 2020-2023.

 

Undervejs i høringsprocessen vil modellen blive kvalificeret af skolernes ledelser.

 


Beslutning
  1. Udvalget besluttede at punktet tages af dagsorden. Tildelingsmodel skal indgå som et af emnerne i den kommende budgetproces.

Bilag

41. Mulighed for FO tilbud for elever i 6. klasse

Sagsnummer: 28.12.00-P08-1-19


Resume

Udvalget Børn og Familie får sagen til beslutning. Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Sisse Krøll Willemoes (G) og Natasha Stenbo Enetoft (V), og omhandler iværksættelse af forsøgsordning omkring FO tilbud til elever i 6. klasse.


Administrationen indstiller til udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. At tage stilling til, om administrationen skal udarbejde forslag til behandling i udvalget.

Sagsfremstilling

På baggrund af en henvendelse fra en elev på Sankt Helene skole (se bilag), afdeling Tisvilde ønsker vi at stille følgende forslag:

 

Der iværksættes en forsøgsordning for skoleåret 2019-20, hvor elever i 6. klasse i folkeskolerne i Gribskov Kommune kan fortsætte i FO tilbud på den egen skole, hvis de ønsker det. Forældrebetalingen fastlægges til samme takst som elever i 5. klasse.

Ordningen evalueres i foråret 2020, hvor det politiske udvalg får indblik i antal af elever, som har tilvalgt ordningen samt erfaringer med ordningen fremlægges.

 


Lovgrundlag

LBK nr 47 af 15/01/2019 (Kommunestyrelsesloven) § 11


Beslutning

Ændringsforslag ved Natasha Stenbo Enetoft (V):

 

Der iværksættes en forsøgsordning for skoleåret 2019-20, hvor elever i 6. klasse i folkeskolerne i Gribskov Kommune kan fortsætte i FO tilbud på den egen skole, hvis de ønsker det. Forældrebetalingen fastlægges til samme takst som elever i 5. klasse. Ordningen evalueres i foråret 2020, hvor det politiske udvalg får indblik i antal af elever, som har tilvalgt ordningen samt erfaringer med ordningen fremlægges.

 

For: V, G, A, O (6)

Imod: C (1)

 

Ændringsforslag tiltrådt.

Bilag

42. Styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbud

Sagsnummer: 28.00.00-A00-595-18


Resume

Udvalget får sagen til orientering. Sagen handler om en status på de understøttende tværgående initiativer, der er planlagt i forbindelse med implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet. Den 1. juli 2018 trådte nye lovbestemmelser om den styrkede pædagogiske læreplan i kraft. I Gribskov er der valgt en tilgang, hvor vi med afsæt i de nye lovbestemmelser genbesøger indsatsområderne i den pædagogiske praksis, herunder afdækker kompetencebehov blandt ledere og medarbejdere. Den første udgave af den nye styrkede læreplan skal være tilgængelig i hvert dagtilbud i sommeren 2020. Implementeringen af den styrkede læreplan vil i de kommende år være udgangspunktet for at styrke den faglige kvalitet i dagtilbuddene i Gribskov.


Sagsfremstilling

Sagens forhold

Den nye styrkede pædagogiske læreplan består af tre overordnede dele; 1) Et pædagogisk grundlag, 2) seks læreplanstemaer og 3) to pædagogiske læringsmål for hvert læreplanstema.

 

Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark. De centrale elementer er:

  • Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig selv.
  • Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  • Legen. Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  • Læring. Læring skal forstås bredt og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  • Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for.
  • Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  • Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  • Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
  • Sammenhæng med Børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

 

Der er fortsat seks læreplanstemaer og hvert læreplanstema indeholder en indholdsbeskrivelse, så der nu for første gang er en fælles forståelse af, hvad der ligger i de forskellige temaer. Hvert af de seks læreplanstemaer indeholder to pædagogiske mål, som udtrykker sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes læring. Det pædagogiske arbejde skal ske inden for og på tværs af de seks temaer som er:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Social udvikling
  • Kommunikation og sprog ,
  • Krop sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab

 

Implementeringsproces i Gribskov

I sensommeren 2018 blev der nedsat en arbejdsgruppe blandt dagtilbudsledere, der fik til opgave at pege på, hvilke tværgående fokuspunkter, der skulle være udgangspunktet for implementeringen af den nye læreplan, herunder pege på kompetenceudviklingsbehov. Gruppens forslag blev præsenteret for og justeret af den øvrige ledelsesgruppe. Herefter kunne lederne og udvalgte medarbejdere tilmelde sig mindre grupper, som stod for den mere detaljerede planlægning af de tværgående initiativer. F.eks. gav to ledere sammen med administrationen input til og udarbejdede rammen for kompetenceudvikling om tilknytning mellem voksen/barn på 0-2 års området, mens tre andre ledere meldte sig til en gruppe, der sammen med en logopæd og administrationen skulle genbesøge sprogindsatsen på dagtilbudsområdet osv. Følgende tværgående initiativer i 2019 og 2020 understøtter foreløbigt implementeringen af den styrkede læreplan:

  • Kompetenceudvikling for medarbejdere og ledelsen
  • Tværgående fælles arrangementer
  • Læreplanstemaer
  • Videndeling og sparringsrum

 

Kompetenceudvikling

  • Pædagogisk personale på 0-2 års området: Forløb om "tilknytning i dagtilbud" ved Tea Thyrre Sørensen, der arbejder med pædagogik og neuropsykologi i dagtilbud (efterår 2019)

Vi styrker medarbejdere i hhv. vuggestuer, dagplejen og sundhedsplejens faglige fundament i forhold til viden om og handlemuligheder over for børns tilknytning. Der er tilmeldt 80 pædagogiske medarbejdere og medarbejdere fra sundhedsplejen samt 40 dagplejere.

 

  • Pædagogisk personale på 3- 6 års området: Forløb med DGI omkring leg og bevægelse (efterår/vinter 2019/2020)

Vi styrker medarbejdere i børnehavernes faglige fundament omkring leg og bevægelse. Både hvad angår teori samt værktøjskassen af lege og deres kobling til barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

 

  • Pædagogisk personale 0-6 års området: Temadag og introduktion til metode vedr. "formidling af svære budskaber" (efterår 2019)

Koblet til Gribskovmodellen sætter dagtilbudsområdet fokus på børn i udsatte positioner og samarbejdet med forældrene, bl.a. ved at klæde personalet kommunikativt på til den svære samtale med forældre.

 

  • Ledelse: 12-12 seminar om faglig ledelse med særlig fokus på evalueringskultur og læringsmiljøer (juni 2019)

Den styrkede læreplan sætter fokus på den faglige ledelse og stiller nye krav til lederen af dagtilbuddet. Sammen med ekstern udviklingskonsulent og foredragsholder Dorthe Filtenborg fik dagtilbudslederne gode greb til den ledelsesmæssige understøttelse af læringsmiljøer af høj kvalitet samt udviklingen af en evalueringskultur,

 

Tværgående arrangementer

  • Fyraftensarrangement om indholdet i den nye styrkede pædagogiske læreplan ved Dorthe Filtenborg (maj 2019).

Ca. 250 ledere og medarbejdere fra Gribskovs dagtilbud var samlet i Kultursalen, hvor rammer og indhold i den styrkede læreplan blev præsenteret såvel som deltagerne fik konkrete forslag til implementeringsprocessen.

  • Fyraftensarrangement om leg (under planlægning til november).

Udover forløb for medarbejderne i børnehaver omkring leg (jf. kompetenceudvikling), sætter vi også fokus på "legens funktion" generelt for den samlede personalegruppe ved et fyraftensarrangement i efteråret.

  • Temamøde om faglig ledelse og kvalitet ved Søren Voxted (januar 2020).

I sommeren 2019 udkommer forsker i offentlig ledelse Søren Voxteds bog om faglig ledelse i dagtilbud. Vi starter 2020 med et temamøde om faglig ledelse i dagtilbud, herunder koblingen til kvalitetsbegrebet og hvordan vi kan sikre, at der ledes "på kvalitet" i vores dagtilbud.  

 

Læreplanstemaer

Vi vil løbende justere og videreudvikle, hvilke tværgående initiativer, der kan understøtte den faglige udvikling i den pædagogiske praksis med afsæt i læreplanstemaerne. Området har pt. særlig opmærksomhed på:

  • Sprogindsatsen

Sammen med logopæd-teamet har vi genbesøgt sprogindsatsen. Fremadrettet vil der bl.a. blive etableret sprognetværk i distrikterne, hvor et af omdrejningspunkterne er den tidligere opsporing. Herudover er logopæderne i gang med at udvikle forskellige sprogpakker, som dagtilbuddene kan bestille efter behov.

 

  • Krop, sanser og bevægelse

Opdatering af læreplanstemaet "krop, sanser og bevægelse" inkluderes i kompetenceudviklingsforløbet om leg og bevægelse.

 

  • Natur, udeliv og science

I samarbejde med Gribskovs naturvejleder sikrer vi. at de tiltag og aktiviteter som naturvejlederen udbyder fremadrettet kobles til læreplanen og de pædagogiske mål for læreplanstemaerne. Herudover vil naturvejlederen understøtte og hjælpe dagtilbudsområdet med at udfolde "science" i børnehøjde.

 

Videndeling og sparingsrum

  • Inspirationsoplæg på ledermøder

     På de brede ledermøder skiftes dagtilbuddene til at stå for et inspirationsoplæg for den øvrige ledergruppe. Et emne kunne for eksempel være: "hvordan inddrager vi bestyrelsen i arbejdet med læreplanen?"

 

  • Sparringsnetværk

Der er etableret sparringsnetværk, hvor lederne fra 3-4 dagtilbud mødes og deler erfaringer fra implementeringsprocessen. Et emne kunne eksempelvis være: "ejerskab blandt medarbejderne læreplanen mellem medarbejderne".


Administrationen indstiller til udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. At tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
  1. Taget til efterretning.

43. Berigtigelse af protokol

Sagsnummer: 00.22.00-P35-2-19


Resume

Udvalget Børn, Idræt og Familie får sagen til orientering. Sagen omhandler berigtigelse af protokollen vedrørende punkt 12 om godkendelse af dagsorden, som blev behandlet på udvalgets møde 4. juni.


Sagsfremstilling

Jonna Præst har gjort opmærksom på, at hun i protokollen fra udvalgsmødet 4. juni fejlagtigt er anført som fraværende under behandling af dagsordenspunktet. Jonna Præst var til stede under behandlingen.


Administrationen indstiller til udvalget Børn, Idræt og Familie:
  1. At tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning.

44. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-P35-3-19


Sagsfremstilling
  • IDRÆTSMØDE konferencen 2019 jf. bilag
  • Orientering om sager på vej til behandling i udvalget på kommende møder

Administrationen indstiller til udvalget Børn, Idræt og Familie
  1. At tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.

 

Administrationen orienterede om status på Ramsager 33, om status på skolebyggeri i Gilleleje læringsområde samt om "Fars legestue".

 

Udvalget besluttede at forlænge bookingen af udvalgsmøder fra 17.30 - 24.00 frem for 17.30 - 20.00.

 

Natasha Stenbo Enetoft (V) orienterede om en forældrehenvendelse vedrørende kommende skoledagbehandlingstilbud i Blistrup.

 

Mødestart:17.30

Møde slut: 22.15.

Bilag

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen