Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

Bemærk: Fra marts 2020 overgår vi til nyt system for visning af dagsordner og referater.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Udvikling, By og Land

Tirsdag den 14-01-2020 kl. 17:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-4-19

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At godkende dagsorden
Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.

Lovgrundlag

LBK (Kommunestyrelsesloven) nr 47 af 15.01.2019 § 20

Beslutning
  1. Godkendt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

2. Forberedende beredsskabskommission - stedfortræder

Sagsnummer: 14.00.03-A00-1-19

Resume

Sagen handler om, hvad der skal ske, hvis et medlem af forberedende beredskabskommission bliver forhindret i at varetage hvervet i en længere periode.

Borgmesteren indstiller til Udvikling, By og Land:

1. beslutte at besætte en ledigbleven plads i overensstemmelse med § 28 i kommunestyrelsesloven

Sagsfremstilling

Den forberedende beredskabskommission er nedsat af Byrådet. Kommissionen består af borgmesteren som formand, formanden for Udvikling, By og Land samt fem medlemmer, som blev udpeget af udvalget Udvikling, By og Land (jævnfør udvalgsbeslutning på punkt 265 i 2019). Denne sag handler om, hvad der skal ske, hvis et medlem af forberedende beredskabskommission bliver forhindret i at varetage hvervet i en længere periode.

 

Paragraf 28 i kommunestyrelsesloven siger, at hvis et medlem af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende har forfald i mindst 1 måned eller udtræder, besættes pladsen af den gruppe, der har indvalgt medlemmet,

 

Lovgrundlag

LBK nr 47 af 15.01.2019 (Kommunestyrelsesloven) §28

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen.

Medlemmer af den forberedende beredskabskommission modtager ikke vederlag for arbejdet i kommissionen.

Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

3. Redningsberedskab Gribskov Kommune

Sagsnummer: 14.00.05-A00-1-19

Resume

Byrådet besluttede den 12.11.2019 (Lukket pkt. 152, Udtræden af Frederiksborg Brand og Redning), at Gribskov Kommune udtræder af Frederiksborg Brand og Redning med udgangen af 2020. Det blev derudover besluttet, at der nedsættes en Forberedende Beredskabskommission.

 

Sagen behandles i Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget med henblik på at anbefale en beslutning til Byrådet om de videre skridt ift. model for det fremtidige Beredskab i Gribskov Kommune.

 

Forud for sagens behandling er sagens temaer drøftet i den forberedende Beredskabskommission, som har givet anbefalinger.

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

 

  1. at etableres et kommunalt brandberedskab eller
  2. at brandberedskabet sendes i EU udbud og at der udarbejdes kommunalt kontrolbud på opgaven
  3. at der etableres kommunal indsatsledelse
  4. at der etableres et kommunalt forebyggende beredskab
  5. at Hovedstadens Beredskab (om muligt) også fremover varetager funktionen som vagtcentral
  6. at det administrative beredskab tilpasses det operative beredskab jf. beslutningen vedr. pind 1 og 2
  7. at stillingen som Beredskabschef opslås, således at vedkommende kan indgå i der forberedende arbejde
  8. at en ekstrahering af det relevante fra den aktuelle Risikobaserede dimensionering danner grundlag for overgangsplan for den risikobaseret dimensionering af beredskabet i Gribskov kommune idet der sker tilpasning ift. Kommunens tilkøb
  1. at give anlægsbevilling og frigive rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. i 2020 til afholdelse af konsulentudgifter, aflønning af beredskabschef mv. i forbindelse med etableringen af det fremtidige beredskab.
Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 12.11.2019, at Gribskov Kommune udtræder af Frederiksborg Brand og Redning med udgangen af 2020. På baggrund af denne beslutning, er arbejdet med genetablering af beredskabet i Gribskov Kommune igangsat, idet der er behov for at træffe en række beslutninger for forhold og beredskabsopgaver, som skal udføres eller implementeres inden hjemtagelsesdatoen.

 

Der er lagt op til en faseopdeling af processen

 

  1. En overordnet opstilling af modeller for det fremtidige beredskab i Gribskov Kommune, med en kort beskrivelse, samt fordele og ulemper, som vurderes relevante for, at Gribskov Kommune kan træffe en beslutning om organiseringen af det fremtidige beredskab.
  2. Uddybning af de, af Gribskov Kommune, valgte modeller for de enkelte arbejdsopgaver, samt opstart af forarbejder til planer (beredskabsplan og plan for risikobaseret dimensionering). Formøder med Beredskabsstyrelsen om videre proces ift. hjemtagelsen.
  3. Fase 3 afhænger af fase 1, og tilrettelægges når denne er afklaret.

 

Ved nærværende dagsorden er der fokus på fase 1, idet beslutninger i denne fase danner baggrund for den videre proces.

 

I forbindelse med arbejde i forlængelse af beslutningen om udtræden af Frederiksborg Brand og Redning, er der truffet beslutning om nedsættelse af en Forberedende Beredskabskommission pr. 01.12.2019. Medlemmer til den Forberedende Beredskabskommission udover Borgmesteren er udpeget ved et møde i Udvikling By og Land den 26.11.2019 (pkt. 265, Valg af medlemmer til forberedende beredskabskommission). Den Forberedende Beredskabskommission har afholdt møde den 07.01.2020 , og drøftet overordnede modeller for det fremtidige beredskab i Gribskov Kommune.

 

Beskrivelse

I overskrifter kan de temaer som gennemgår og som der skal træffes beslutning om, skitseres som følger:

 

Organisation:

  • ? Beredskabskommission.
  • ? Beredskabschef.
  • ? Øvrigt fastansat personale.
  • ? Øvrig organisering af beredskabet:

o  Forebyggende opgaver:

  • ? Byggesagsbehandling: BR18 og BL.
  • ? Brandsyn.
  • ? Kommunal beredskabsplanlægning.
  • ? Kampagner.

o   Operative opgaver:

  • ? Indsatsledelse: Vagtform, aflønning ol.
  • ? Beredskab: Brandstationer, bemanding, køretøjer, drift, vedligehold ol.
  • ? Vagtcentral.

 

Risikobaseret dimensionering herunder dialog med Beredskabsstyrelsen.

 

Administrative opgaver, som Løn, ODIN (Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem) ol.

 

Andre ikke lovkrævede opgaver:

o   ”Synergi opgaver”, som brandslukningsmateriel, kurser ol.

 

 Modeller for det fremtidige beredskab i Gribskov Kommune

 

Det operative beredskab

Det operative beredskab omfatter brandstationer, køretøjer, bemanding, vagtformer o.l.

 

Brandberedskab

Brandberedskabet taget udgangspunkt i den risikobaserede dimensionering af det kommunale beredskab. I praksis vil det sige driften og dimensioneringen af de to eksisterende brandstationer i hhv. Gilleleje og Helsinge.

 

Brandberedskabet kan varetages ved følgende modeller:

  1. Kommunalt beredskab
  2. Udliciteret entrepriseberedskab
  3. Samarbejdsberedskab
  4. Kombinationer

 

Ad 1) Kommunalt beredskab

Ved Kommunalt beredskab forstås et kommunalt drevet beredskab. Modellen er meget udbredt, og har den fordel, at kommunen har fuld indflydelse med og ansvar for opgaverne - og hvem der varetager dem. Beredskabet vil være en del af den kommunale organisation, og kommunen kan råde over beredskabet.

 

Ad 2) Udliciteret entrepriseberedskab

Der findes modeller, hvor man helt eller delvist kan udlicitere beredskabet. Modellen giver en fordel i forhold til, at man helt eller delvist fjerner en administrativ opgave i forhold til administrationen af beredskabet, herunder personale- og lønadministration, vagtplanlægning, efteruddannelse mv., ren brandmand, køretøjsvedligeholdelse m.v.. Der er dog visse ulemper i forhold til f.eks. tilsyn af det operative beredskab mv.

 

Eneste tilbudsgiver på markedet vurderes at være Falck.

 

Denne model har før Gribskov Kommunes indtræden i Frederiksborg Brand og Redning været anvendt, idet vi netop havde kontrakt med Falck.

 

Ad 3)  Samarbejdsberedskab

Ved Samarbejdsberedskab (ikke § 60), indgås der et samarbejde mellem Gribskov Kommune og et andet beredskab i en eller flere tilstødende kommuner/beredskaber. Konkret er der således geografisk muligt at indgå samarbejdsberedskaber med Beredskabet i Helsingør og/eller Frederiksborg Brand og Redning

 

Samarbejdsberedskaber kan give mulighed for at anvende et naboberedskabs etablerede organisation, herunder særlige kompetencer/beredskaber, som ren brandmand, øvelsesorganisation, højderedning og lign. Dette forudsætter dog at begge beredskaber ønsker at indgå i et samarbejde. Dette giver naturligvis enten mulighed for at anvende en eksisterende organisation til at drive dele af beredskabet, hvilket kan medføre en økonomisk fordel. Eller også kan man på den måde skabe en øget robusthed af beredskabet i ekstraordinære situationer eller ved længerevarende sygdom mv.

 

Ad 4) Kombinationer

Det er naturligvis muligt, at vælge kombinationer af ovenstående og eks. udbyde visse delopgaver og varetage andre i samarbejder.

 

Afrundende bemærkninger

Etableringen af et kommunalt drevet beredskab eller et samarbejdsberedskab kræver ikke et udbud og kan etableres som en blivende organisation eller som en overgangsorganisation inden et eventuel efterfølgende udbud. Ved at starte beredskabet op som et kommunalt beredskab vil vi opnå et mere indgående kendskab til beredskabet i forbindelse med udarbejdelsen af et udbudsmateriale, samt for at give et kontrolbud. Dette skal også ses i lyset af, at der kun kan forventes, at der er en enkelt leverandør, som byder på opgaven.

 

Etableringen af et udliciteret beredskab medfører, at det operative beredskab skal i udbud. Dette indebærer, at kommunen har overblik over om hele det operative beredskab eller hvilke dele af det operative beredskab, som skal udliciteres. Samtidig betyder omfanget, at et udbud vil være omfattet kravene til et EU-udbud idet tærskelværdien overskrides.

 

Vurdering

Beslutning om model for brandberedskabet er helt grundlæggende for det videre arbejde med hjemtagning/genetablering af beredskabet i Gribskov Kommune, idet det ift. flere parametre danner ramme for det videre. Umiddelbart er det kommunale beredskab eller det udliciterede entrepriseberedskab de modeller som ligger først for. Ved det kommunale beredskab har vi mulighed for at tilrettelægge opgavevaretagelsen som vi ønsker, og der vil være mulighed for bred synergi til den øvrige kommunale organisation. Endelige har erfaringer fra andre kommuner vist, at der er god økonomi i denne løsning, men det er naturligvis afhængigt at det fastsatte serviceniveau.

 

Det udliciterede entrepriseberedskab er det 'vi kommer fra', og som vi tidligere i Gribskov Kommune har haft positive erfaringer med. Der er desværre begrænset konkurrence på området, og hvis denne model vælges kan det være en mulighed i første omgang at etablere et kommunalt beredskab, hvilket vil skabe bedre grundlag for at beskrive opgaven og gennemføre kontrolbud.

 

Såfremt det besluttes, at beredskabet skal udbydes, skal opgaven som nævnt sendes i EU-udbud. Det vil lægger et markant tidspres, idet det normalt tager et år at gennemføre et EU-udbud. Evt. udbud skal således iværksættes straks, og det vil været nødvendigt at anvende ekstern konsulent til opgaven. Det vurderes at opgaven kan gennemføres til ikrafttrædelse, men med en forceret tidsplan og forhøjet risiko på tidsplanen, og vil give en udgift i størrelsesordenen kr. 500.000, som afholdes af det afsatte anlægsbudget.

 

Såfremt der arbejdes videre med det kommunale beredskab vil det være oplagt, at afdække samarbejdsmuligheder med vores naboer

 

Modellerne vurderes at have hver deres styrker, og kan alle anbefales. Der vil dog være større tids- og procesrisiko knyttet til et eksternt udbud.

 

I Frederiksborg Brand og Redning er der et supplerende frivilligt beredskab. De frivillige brandmænd er ikke hjemmehørende i Gribskov Kommune, men har naturligvis fungeret bredt i Frederiksborg Brand og Rednings område. Det vurderes derfor ikke, at der vil følge frivillige brandmænd med ved udskillelsen. Det er naturligvis muligt at rekruttere frivillige brandmænd, men vil udgør en særskilt opgave, som det i givet fald vil være oplagt/hensigtsmæssigt først at afdække og evt. løfte når det operative beredskab er hjemtaget/genetableret.

 

Indsatsledelse

Indsatsledelsen kan varetages ved følgende modeller:

  1. Kommunal indsatsleder
  2. Entrepriseberedskabs indsatsleder
  3. Samarbejdsberedskabs indsatsleder

 

Ad 1)  Kommunal indsatsleder

Dette er den mest udbredte model. Indsatslederen er i et direkte ansættelsesforhold til kommunen (beredskabet). Modellen har den fordel, at kommunen/beredskabet har fuld indflydelse på, hvem der ansættes. Herudover fører indsatslederen også tilsyn med det operative beredskab, hvilket kan være helt uvildigt. Endelig kræves det også af indsatslederen, at denne har et grundigt kendskab til den kommunale organisation i tilfælde af en hændelse har indvirkning på denne.

 

Denne model har før Gribskov Kommunes indtræden i Frederiksborg Brand og Redning været anvendt

 

Ad 2) Entrepriseberedskabs indsatsleder

Der findes modeller, hvor man helt eller delvist kan tilkøbe indsatsleder funktionen i tilfælde af, at det operative beredskab skal udliciteres. Denne model giver en fordel i forhold til, at man fjerner helt eller delvist en administrativ opgave i forhold til administrationen af indsatsledervagten, personale- og lønadministration, vagtplanlægning, efteruddannelse mv. Der er dog visse ulemper i forhold til, at det stiller øget krav til fx tilsyn af det operative beredskab mv.

 

Ad 3) Samarbejdsberedskabs indsatsleder

Såfremt Holdlederne på de 2 brandstationer er uddannet til at kunne varetage den tekniske ledelse på skadestedet giver det mulighed for en lidt længere responstid for indsatslederen. Det kan give mulighed for at anvende et naboberedskabsindsatsleder. Dette forudsætter dog at begges beredskabers risikobaserede dimensionering er tilpasset dette ønske.

 

Dette giver mulighed for at have en fælles indsatsleder for 2 kommuner, hvilket vil medføre en økonomisk fordel. Alternativt kan man på den måde skabe en øget robusthed på indsatsledervagten i ekstraordinære situationer eller ved længerevarende sygdom mv.

 

Afrundende bemærkninger

I forbindelse med udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering, herunder serviceniveauet for indsatsledervagten, kan der foretages en vurdering af mulighederne for valget af model for indsatsledervagten. Det er vigtigt at have fokus på, hvem der i praksis kan varetage indsatsledervagten pr. 01.01.2021, idet at der ved et behov for nyansættelser er risiko for, at der tager tid at få den eller disse igennem en indsatslederuddannelse. Det bør også vurderes om det er medarbejdere på området i forvejen som kan uddannes til at varetage funktionen, det kunne eks være relevant for de to stationsledere, som begge er bosat i Kommunen.

 

Vurdering

Indsatsledelsen vurderes at være en funktion, som ses i stor sammenhæng til den overordnede ledelses, hvor det eks. ses hensigtsmæssigt at Beredskabschefen også er indsatsleder. Samtidig giver det stor værdi at funktionen ses i sammenhæng med tilsynsfunktionen. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt, at der arbejdes videre med en kommunal indsatsledelse. Parallelt kan det evt. være hensigtsmæssigt at afdække mulighederne for at sikre en supplerende robusthed ved et samarbejdsberedskabs indsatsledelse.

 

Den Forberedende Beredskabskommission støtter dette, og foreslår supplerende at der evt. i et i udbud kan indhentes option/pris på tilkøb af indsatsledelse.

 

Det forebyggende beredskab

Det forebyggende beredskab kan opdeles i lovpligtige og frivillige opgaver.

 

De lovpligtige opgaver består i brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. I forbindelse med de lovpligtige opgaver skal der være opmærksom på, at der til disse knytter sig et formelt uddannelseskrav.

 

For så vidt angår byggesagsbehandling kan disse opdeles i 4 typer: 1) Teknisk byggesagsbehandling efter beredskabsloven (tekniske forskrifter), 2)? Assistance til bygningsmyndigheden til sagsbehandling efter nærmere aftale, 3) Lejlighedstilladelser (festivaler og andre udendørsarrangementer) og 4) Fyrværkeritilladelser.

 

De frivillige opgaver er ikke klart definerede, men den nuværende risikobaserede dimensionering indeholder et idekatalog over mulige tiltag: 1) Opsætning og vedligeholdelse af røgalarmer hos ældre og udsatte borgere i samarbejde med Social, Sundhed og Ældre. 2) Øget fokus på ”farlige objekter” (symbolmål): Større arrangementer f.eks. by-, sommer- og havnefester, lejre, koncerter m.v. anmeldes til myndigheden jf. gældende lovgivning. Beredskabet er i dialog med Politi og øvrige myndigheder, herunder sundhedsvæsen, kommune, andre lokale myndigheder og lign., for at sikre at planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementet gennemføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig indsats. 3) Udbyggelse af kursusmuligheder i elementær brandbekæmpelse m.m. for institutioner og skoler m.fl. og 4) Oparbejdelse af en større og bedre sikkerhedskultur blandt kommunernes børn og unge.

 

Det vurderes, at Frederiksborg Brand og Redning kun i yderst begrænset omfang har gennemført frivillige opgaver i Gribskov Kommune, og der vil derfor primært være fokus på de lovpligtige opgaver i det følgende.

 

Det forebyggende beredskab kan varetages efter følgende modeller:

  1. Kommunalt forebyggende beredskab
  2. Forebyggende samarbejdsberedskab

 

Ad 1) Kommunalt forebyggende beredskab

Denne model medfører, at opgaven løses af eget ansat personale. Normalt sker det ved, at det er fastansat personale, der skal løse opgaven.

 

De frivillige forebyggelsesopgaver, som vælges afhænger normalt af ens organisation, og kan består i eks. oplysningskampagner i samarbejde med kommunens kommunikationsafdeling (fx oplysning forebyggelse af grillulykker eller ukrudtsbrænder, julebrande osv.).

 

Ad 2)  Forebyggende samarbejdsberedskab

Der kan indgå et samarbejde med en eller flere kommuner. Samarbejdet kan tilpasses og være mere eller mindre formaliseret,

 

Afrundende bemærkninger

Det forebyggende arbejde er en kommunal opgave, som udgøres af lovpligtige og frivillige opgaver. Kommunen skal beslutte om de lovpligtige opgaver skal løses ved udelukkende at anvende egne beredskabsmedarbejder eller der skal forsøges at lave et samarbejde med et anden kommunalt beredskab.

Derudover skal kommunen beslutte ambitionsniveauet af de frivillige opgaver og om de ønskes løst af kommunen, da det har indflydelse på antallet af medarbejdere på det forebyggende område.

 

Vurdering

Det forebyggende beredskab etableres oplagt som et kommunalt forebyggende beredskab, således at der sikre mulighed for en vis robusthed i den kommunale administration, og således at medarbejderressourcer kan udnyttes optimalt. På visse områder kan der evt. indgås uformelle samarbejder.

 

Vagtcentral

Opgaven omkring vagtcentral omhandler overordnet to primære beredskabsfunktion: Udkald af brandmandskabet, brandfolk, herunder indsatsleder og Administration af alarmoverførelse af kommunens ABA-anlæg (private og offentlige)

 

Driften af vagtcentral kan ske efter følgende modeller:

  1. Kommunal vagtcentral
  2. ?Samarbejdsaftale vagtcentral
  3. ?Udliciteret beredskabs vagtcentral
  4. ?Kombinationer

 

Ad 1)  Kommunal vagtcentral

Kommunen varetager selv hele vagtcentral-funktionen. En kommunal vagtcentral vil kunne foretage udkald af brandmandskab til både eget beredskab, samarbejdsberedskab og udliciteret beredskab.

 

Ad 2) Samarbejdsaftale vagtcentral

Kommunen etablere et samarbejde med en eller flere etablerede vagtcentraler, som varetager opgaven. Dette kan være både kommunale eller private vagtcentraler. Vagtcentralens placering er ikke afgørende. Det er muligt at finde de samarbejdspartnere, som giver den mest optimale service for kommunen. En samarbejdsvagtcentral vil kunne foretage udkald af brandmandskab til både eget beredskab, samarbejdsberedskab og udliciteret beredskab. Denne løsning er den mest anvendte for beredskaberne i Danmark.

 

Ad 3) Udliciteret beredskabs vagtcentral

I forbindelse med udlicitering af beredskabet kan vagtcentral-funktion være en del ydelsen. Derved kan det operative firma varetage udkald af mandskabet og forestår alarmoverførelsen af kommunens ABA-anlæg. En udliciteret vagtcentral vil kunne foretage udkald af brandmandskab til både eget beredskab, samarbejdsberedskab og udliciteret beredskab.

 

Denne model har før Gribskov Kommunes indtræden i Frederiksborg Brand og Redning været anvendt, idet Falck varetog opgaven.

 

Ad 4) Kombinationer

En kombination af vagtcentral er primært en opdeling i udkald til brand og servicering af ABA-kunder, hvor den mest fordelagtige af modellerne i ovennævnte modeller kan vælges.

 

Vurdering

På nuværende tidspunkt varetager Hovedstadens Beredskab funktionen som vagtcentral. Det er vurderingen, at dette fungere godt, og at det vil være sårbart at flytte denne opgave, som er essentiel. Samtidig vil det ikke være økonomisk rentabelt at etablere kommunal vagtcentral.

 

Den Forberedende Beredskabskommission støtter denne vurdering, og drøftede muligheder bredt

 

Det administrative beredskab

Det administrative beredskab omfatter den administrative ledelse og evt. øvrigt administrativt personale. En del af opgaverne vil typisk løses af kommunens stabsfunktioner med input fra beredskabet.

 

Det administrative beredskab kan varetages ved følgende modeller:

  1. ?Kommunalt beredskab.
  2. Samarbejdsaftale beredskab.
  3. ?Kombination.

 

Ad 1.) Kommunalt beredskab

Et eksempel på en organisation, der vil kunne løse samtlige opgaver vil kunne bestå af:

  • ?Beredskabschef. Primære opgaver er: Økonomistyring, udvikling og strategi, tilsyn, personaleledelse, afholdelse af beredskabskommissionsmøder osv.
  • ?Beredskabsinspektør ansvarlig for operativt beredskab.
  • ?2 (vice)beredskabsinspektører til forebyggelse og planlægning.
  • ?1 administrativ medarbejder. Denne skal løse opgaver omkring input til lønadministration, sekretariatsfunktion for Beredskabschef, aftale brandsyn osv.

 

Ovenstående alene for at give et indtryk af opgavens omfang, idet visse opgaver som nævnt vil kunne varetages i stabsfunktionerne

 

Ad 2.) Samarbejdsaftale beredskab

Hvis det operative beredskab er udliciteret vil en række administrative opgaver på administrative område reduceres. En organisation, der vil kunne løse opgaverne vil kunne bestå af:

  • ?Beredskabschef (tilsynsførende for det operative beredskab)
  • ?2 (vice)beredskabsinspektører til forebyggelse og planlægning
  • ?0,5 administrativ medarbejder.

 

Ovenstående alene for at give et indtryk af opgavens omfang, idet visse opgaver som nævnt vil kunne varetages i stabsfunktionerne. Opgaverne er forud for indtræden i Gribskov Kommune blevet varetaget af en Beredskabschef og en Viceberedskabschef.

 

Ad 3.) Kombination

En mulighed er ligeledes at samarbejde med en nabokommune omkring de administrative opgaver. Dette skal ses i sammenhæng med de beskrevne modeller i de tidligere afsnit omkring det operative og forebyggende beredskab.

 

Vurdering

Det administrative beredskab planlægges med baggrund i beslutning om det operative beredskab. Det vurderes umiddelbart, at ovenstående estimater er 'på den sikre' side ift. de erfaringer vi tidligere har haft med beredskabet, men der er sket ændringer i opgaven siden den overgik til Frederiksborg Brand og Redning - og beror jo i øvrigt på en nærmere definition af serviceniveau mv.

 

Uanset model skal vi have en Beredskabschef. Det vurderes hensigtsmæssigt snarest muligt at besætte stillingen som beredskabschef, således at vedkommende kan indgå i det forberedende arbejde.

 

Den Forberedende Beredskabskommission støtter dette, og lægger vægt på en skarp profil for den kommende beredskabschef med fokus på styring og sikker drift.

 

Ledelse

I et kommunalt beredskab består den politiske ledelse af beredskabskommission, hvor borgmesteren skal være formand. Denne udpeges af Byrådet således at den er fungerende pr. 1/1 2021.

 

Hertil kommer at der skal være en administrativ ledelse bestående af en beredskabschef. Denne skal ligeledes have en stedfortræder fx som en viceberedskabschef eller en beredskabsinspektør.

 

Ledelsesopgaven er afhængig af, hvilken model for det operative beredskab der vælges. Hvis der vælges et kommunalt beredskab, så forøges personaleledelsen væsentligt, da man så har en organisation med ca. 5 administrative medarbejder samt ca. 40-50 brandmænd. Hvis der vælges en model med entrepriseberedskab er der alene personaleledelse for de administrative medarbejdere samt evt. deltidsansatte indsatsledere. Hertil kommer en øget tilsynsopgave med entrepriseberedskabet.

 

Hvis der vælges en model med kommunalt operativt beredskab vil det formentligt kræve, at der skal være en operativ leder til at supplere Beredskabschefen. Hvis der vælges en model med entrepriseberedskab vil Beredskabschefen kunne varetage ledelsesfunktionen alene og det vil formentlig være tilstrækkelig med at udpege en stedfortræder blandt det øvrige administrative personale (fx en erfaren indsatsleder).

 

Administrative planer

De administrative planer består af:

  1. Den Kommunal beredskabsplan (plan for fortsat drift) og
  2. Plan for risikobaseret kommunalt beredskab.

 

Ad 1.) Kommunal beredskabsplan (plan for fortsat drift)

Samtlige statslige myndigheder, kommuner, regioner samt enhver organisation med ansvar for samfundskritiske funktioner bør have en beredskabsplan. Beredskabsplanen er et praktisk redskab, som kommunens ledelse og medarbejdere kan bruge, når ekstraordinære hændelser skal håndteres. Planen skal beskrive, hvordan den overordnede krisestyring skal foregå, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke længere slår til.

 

Gribskov Kommune har (og skal have) en beredskabsplan, og i forbindelse med hjemtagelsen af beredskabet skal der foretages en revision af planen, således at planen er ajourført i forhold til ændringerne af beredskabet.

 

Ad 2.) Plan for risikobaseret kommunalt beredskab

Kommunen er iht. dimensioneringsbekendtgørelsen BEK 1085 af 25/10/2019 forpligtet til at identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af redningsberedskabet (risikoprofil). Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. På grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel.

 

Risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab. Med andre ord er denne plan det værktøj, som kommunen skal bruge som udgangspunkt på at fastlægge og udvikle det beredskab man ønsker.

 

Forslag til plan og senere revisioner heraf skal efter behandling i beredskabskommissionen sendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelsen på et møde. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode.

 

Gribskov Kommune skal, i forbindelse med hjemtagelsen af beredskabet, udarbejde en plan for det kommunale redningsberedskab. Gribskov Kommune bør tidligt i processen for hjemtagelsen udarbejde en plan for udarbejdelsen/revisionen af planen, idet planen vil danne grundlaget for beredskabet og dermed hjemtagelsen af dette.

 

De efterfølgende faser

Fase 2 består, som tidligere nævnt, af en uddybning af de valgte modeller for de enkelte arbejdsopgaver, samt opstart af forarbejder til planer, konkret beredskabsplan og plan for risikobaseret dimensionering.

 

Idet vi har en godkendt beredskabsplan for Gribskov Kommune, vil opgaven alene bestå i en gennemgang og konsekvensrettelse af redaktionel karakter i forbindelse med udtrædelsen.

 

Ift. Den Risikobaserede dimensionering vil trin 1 være at få aftalt en køreplan for overgangen med Beredskabsstyrelsen (tilsynsmyndigheden). Det kunne oplagt være at få aftalt, at man tager udgangspunkt i en overgangsplan i forbindelse

med udtrædelsen. Det kræver en gennemgang af den nuværende plan mhp. en ekstrahering af det relevante fra denne til overgangsplanen samt den tidligere plan for den risikobaseret dimensionering af beredskabet i Gribskov kommune.

 

Den Forberedende Beredskabskommission bemærker, at der lægges vægt på et fastholdt serviceniveau inkl. tilkøb.

 

Trin 2 vil derefter være, at man derefter får påbegyndt en processen med en risikobaseret dimensionering. Det er en proces, hvor det kan være hensigtsmæssigt med involvering af interessenter som fx: Beredskabskommission, medarbejdere, brandmænd, virksomheder osv. Det er også i opstarten af denne fase, at visioner, udvikling, økonomiske rammer mv. skal fastlægges for det fremtidige beredskab.

 

Dernæst skal der i denne fase ske dialog med Beredskabsstyrelsen om videre proces ift. hjemtagelsen.

 

Fasen er planlagt til gennemførelse i 1. kvartal.

 

Fase 3 afhænger af fase 1, og tilrettelægges når denne er afklaret.

 

Oplæg til fase 3 forventes primo februar.

 

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af beredskabsloven, LBK nr 314 af 03/04/2017

Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab, BEK nr 1085 af 25/10/2019

 

Økonomi

Der er i budget 2020 afsat kr. 3 mio. i hver at årene 2020 og 2021 til hjemtagning/genetablering af Redningsberedskabet i Gribskov Kommune.

 

I nærværende sag søges kr. 3 mio. vedr. 2020 frigivet mhp. afholdelse af konsulentudgifter, aflønning af beredskabschef mv.

 

Driftsbudgettet udgør kr. 6,875 mio. fordelt på et grundbeløb på kr. 6,152 mio. og kr. 0,720 mio. til tilkøbsydelser.

 

Beslutning
  1. Udgår
  2. Anbefaling tiltrådt

        3. - 9. Anbefaling tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

4. Godkendelse af udtrædelsesaftale, Frederiksborg Brand og Redning

Sagsnummer: 14.12.00-G01-1-20

Resume

Beredskabskommissionen for Frederiksborg Brand og Redning har i sit møde den 29. november 2019 godkendt:

  • procesplan for Gribskov Kommunes udtræden af Frederiksborg Brand og Redning pr. 31. december 2020
  • udkast til udtrædelsesaftale med Gribskov Kommune inkl. bilag,
  • at procesplan og udkast til Udtrædelsesaftale med bilag fremsendes Gribskov Kommune til godkendelse i løbet af december måned 2019.

 

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale Økonomiudvalg og Byråd:
  1. at tiltræder udkastet til udtrædelsesaftale med bilag
  2. at giver borgmesteren mandat til at foretage de nødvendige justeringer inden for rammerne af overdragelsesaftalen, samt
  3. at borgmesteren gives mandat til at underskrive den endelige Udtrædelsesaftale med bilag. 

 

Sagsfremstilling

Beredskabskommissionen for Frederiksborg Brand og Redning godkendte i sit møde den 29. november 2019 en procesplan med henblik på Gribskov Kommunes udtræden af Frederiksborg Brand og Redning pr. 31. december 2021.

 

Procesplanen indebærer bl.a. at der skal indgås udtrædelsesaftale mellem Frederiksborg Brand og Redning og Gribskov Kommune om overdragelse af aktiviteter, medarbejdere, aktiver og forpligtelser.

 

Advokatfirmaet Horten har på vegne af Frederiksborg Brand og Redning udarbejdet udkast til dels en udtrædelsesaftale, der skal indgås mellem FBBR og Gribskov Kommune, dels udkast til bilag i form af:

  • Oversigt over medarbejdere, der overdrages, samt aktiver og passiver, der udtages af Gribskov Kommune fra Frederiksborg Brand og Redning (under udarbejdelse)
  • Rapport over de økonomiske konsekvenser ved Gribskov Kommunes udtræden af selskabet opgjort periodiseret pr. 30. juni 2019 (Udarbejdet af PwC)

 

Derudover vil følgende bilag senere blive udarbejdet:

  • Notat om håndtering af feriepengeforpligtelsen (afventer generel afklaring om de kommunaløkonomiske konsekvenser af den nye ferielov)
  • Endelig opgørelse over de økonomiske konsekvenser ved Gribskov Kommunes udtræden af selskabet (afventer FBBR’s 2020-regnskab)

 

Udtrædelsesaftalen regulerer overdragelsen af FBBR’s opgaver til Gribskov Kommune.

 

Overdragelsen omfatter den af FBBR hidtil drevne beredskabsvirksomhed i Gribskov Kommune, som er omfattet af beredskabsloven med dertil knyttede aktiviteter og omfatter samtlige aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser (kendte som ukendte), herunder eventualforpligtelser og historiske forpligtelser, der er tilknyttet beredskabsvirksomheden, uanset om disse specifikt fremgår af Udtrædelsesaftalen eller ej medmindre andet særskilt er reguleret i Udtrædelsesaftalen.

 

Alle opgørelser er udarbejdet pr. 30. juni 2019 og foreligger derfor alene i udkast. De vil skulle konsekvensrettes, når FBBR’s 2020-regnskab foreligger.

 

Ifølge udtrædelsesaftalens punkt 9.1 indgås aftalen på betingelse af, at hhv. Gribskov Kommune og de 5 øvrige ejerkommuner endeligt godkender vilkårene for Kommunens udtræden af FBBR.

 

Imidlertid er det nødvendigt at Udtrædelsesaftalens principper godkendes i Gribskov Kommune nu, idet udtrædelse ellers ikke vil kunne behandles/godkendes i ankestyrelsen så betids, at udtrædelse kan ske med udgangen af 2020.

 

Der lægges derfor op til:

  • at Byrådet tiltræder udkastene
  • at Byrådet giver borgmesteren mandat til at foretage de nødvendige justeringer inden for rammerne af Udtrædelsesaftalen, samt
  • at borgmesteren gives mandat til at underskrive den endelige Udtrædelsesaftale med bilag. 
Økonomi

Det vurderes, at omkostningerne til økonomisk og juridisk rådgivning vil andrage ca. 1 mio. kr. for det samlede FBBR. Omkostningerne afholdes i 2020 og vil derfor påvirke regnskabsresultatet for 2020 og dermed den samlede afregning med Gribskov Kommune ved udtrædelsen.

 

Med baggrund i opgørelsen pr. 30. juni 2019 vil Gribskov Kommune ved udtræden skulle overtage aktiver for ca. 15,0 mio. kr., afløse fælles leasingforpligtelser for 1,1 mio. kr., overtage leasinggæld for 15,0 mio. kr., overtage feriepengekapital og -forpligtelse for 0,3 mio. kr. og modtage andel af egenkapital for 0,2 mio.kr.

 

Der bliver herved tale om en netto kontant afregning på 0,6 mio kr. som Gribskov Kommune efter denne opgørelse vil skulle indbetale til FBBR. Det skal understreges, at denne opgørelse vil forskyde sig inden Gribskov Kommune, træder ud – bl.a. som følge af den løbende afvikling af leasinggælden og afskrivningen på selskabets aktiver. Selskabets resultater i perioden frem til Gribskov Kommunes udtræden vil påvirke egenkapitalen – bl.a. med omkostningerne ved udskillelsesprocessen jfr. ovenfor. Udviklingen i begge disse parametre er så usikker, at det ikke er muligt at give et retvisende skøn over et senere afregningsbeløb.

 

Beslutning
  1. Anbefaling tiltrådt - med forbehold for afklaring af ejerforhold vedr. redningsbåd

 

         2. - 3. Anbefaling tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

5. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for boliger på Rishøjvej 1, Annisse Nord - igangsættelse

Sagsnummer: 01.02.05-P16-13-19

Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 29 og forslag til lokalplan 501.02 for opførelse af boliger på Rishøjvej 1 i Annisse Nord.

 

Administrationen har modtaget et projektforslag for rækkehuse på Rishøjvej 1 i Annisse Nord. I gældende kommuneplanramme for området kan der opføres række- og dobbelthuse på grunde med minimum 500 m2 pr. boligenhed, hvilket projektforslaget ikke kan overholde. Derfor forudsætter projektets realisering et kommuneplantillæg. I gældende byplanvedtægt for området, er matriklen udlagt til butiksformål med tilhørende bolig. Derfor forudsætter projektets realisering en ny lokalplan.

 

Sagen blev tidligere behandlet af UBL den 26.11.2019. De dele af dagsordenpunktet der er nye ift. behandlingen den 26.11.2019 er skrevet med kursiv.

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at igangsætte forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag for boliger på Rishøjvej 1, Annisse Nord, samt at godkende principper for lokalplanforslag.
Historik

Sagen blev behandlet af UBL den 26.11.2019, hvor det blev besluttet at sagen sendes retur til administrationen for yderligere afklaring.

Sagsfremstilling

Sagen omhandler igangsættelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for boliger på Rishøjvej 1 i Annisse Nord, matr.nr. 5ey, Annisse By.

 

Ansøgningen

Projektforslaget indeholder 9 lejeboliger i form af rækkehuse. Bebyggelsen opføres i én etage, med tætte tilbageskrånende ydervægge i sort naturskifer, og indvendig adgangs- og gårdfacade med filset/pudset murværk. Bebyggelsen har et areal på ca. 780 m², som giver en bebyggelsesprocent på ca. 31 %. Omgivende opholdsarealer tilplantes med græs. Den fælles parkeringsplads udføres med fast belægning i form af græsarmering.

 

Rækkehusene indrettes med 3 og 4 opholdsrum på henholdsvis 80/91 m², alle med åbent køkken og adgang til privat udvendigt opholdsareal, beliggende på begge sider af bygningen.

 

Bygningen opføres som lavenergihus iht. 2020 klassificeringen. Til opvarmning og forbrug etableres varmepumpeanlæg med vandbåren varmefordeling baseret på jord og/eller luftvarme. Varmeanlæg kan suppleres med ca. 50 m² solvarmepaneler placeret på sydvendt facade - f.eks. til opvarmning af brugsvand i sommerperioden.

 

En del af ejendommen er omfattet af en V2-forurening (en konstateret og kortlagt forurening). Det forurenede område bliver ikke direkte berørt, da byggefeltet er udenfor dette område. Det forurenede område vil blive udlagt som parkeringsplads således at det er tilgængeligt for yderligere oprensning hvis det bliver aktuelt i fremtiden. Der etableres to parkeringspladser pr. boligenhed.

 

 

Situationstegning af planforslaget for Rishøjvej 1 i Annisse Nord. I lokalplanforslaget vil der blive stillet krav om at al byggeri skal holdes minimum 2 meter fra det V2-kortlagte område, dette gælder også for udhuse.

 

Eksisterende forhold

Planområdet ligger centralt i Annisse Nord på en bar grund der er ”omringet” af vejene Rishøjvej, Thorsmosevej og Helsingevej. Mod syd grænser grunden op mod en parcelhusgrund. Selve arealet har tidligere været en købmand og tankstation, men fremstår i dag som en tilgroet grund, der primært bliver brugt som genvej mellem Helsingevej og Rishøjvej.

 

Området omkring Rishøjvej 1 som det ser ud i dag. Det blåskraveret område er V2-forureningen, som al byggeri skal holdes minimum to meter fra

 

Ejendommen består af matriklen 5ey, Annisse By, Annisse og er ca. 2.500 m2 stor. Ejendommen er ejet af bygherre.

I det nordvestlige hjørne af planområdet (det blåskraveret område på kortet ovenover) er der en V2-kortlagt forurening som skyldes, at der tidligere har ligget en dagligvarebutik med tilhørende tankstation på grunden. Det er tidligere blevet undersøgt, at forureningen er stabil/aftagende.

 

Planforslaget ligger centralt i Annisse Nord, hvor det er ”omringet” af primært boligbebyggelse. Helt tæt på ligger der parcelhuse, mens der lidt længere væk (mod vest) både er andre rækkehuse samt skole og børnehave. Mod nordøst ligger der et mindre grønt areal som kan tilgås via stisystemet, hvor der også er en mindre mose/sø. Nærområdet er primært parcelhuse, men med et meget blandet arkitektonisk udtryk - nogle er opført med udvendig træbeklædning, nogle huse har fladt tag, nogle huse er i 1½ etage.

 

Gældende planforhold

Området er omfattet af kommuneplanramme 4.B.02 (boligområde Annisse Nord) i Kommuneplan 2013-25. Nedenstående punkter i rammen er relevante for planforslaget:

  • Området er boligområde. Indenfor område 4.B.02 og 4.B.04 må der opføres i alt én dagligvarebutik på max. 1.000 m2.
  • Den maksimale bebyggelsesprocent for række- og dobbelthuse er 40.
  • Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 500 m2 pr. bolig.
  • Max. 2 etager for række- og dobbelthuse.
  • Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende.

 

I Kommuneplan 2013-25’s retningslinjer for parkeringsnorm, står der for tæt-lav bebyggelse, at der skal være 2 parkeringspladser pr. bolig.

 

Ifølge kommunens oversvømmelseskort, er matriklen oversvømmelsestruet ved en 100-årshændelse i 2050. En nærmere analyse af udpegningen viser dog, at størstedelen af oversvømmelsen indenfor planafgrænsningen er lavere end 5 cm og ingen steder over 10 cm - se oversvømmelseskort nedenunder. Det er derfor vurderet, at det ikke er nødvendigt at stille krav i forhold til afværgeforanstaltninger.

 

Planafgrænsningen og de oversvømmelsestruede arealer. Farven indikerer vanddybden på det pågældende sted ved en 100-årshændelse i 2050

 

For området gælder i dag Partiel byplanvedtægt nr. 15 for Helsinge Kommune. I henhold til §2 stk. 5 i byplanvedtægten, må der på matriklerne 5ex, 5ey og 5fq kun opføres bygninger til de for kvarterets daglige forsyning nødvendige butikker. Der kan i tilknytning hertil opføres én bolig.

 

Planlægningsmæssig vurdering

I den gældende kommuneplanramme for området, skal der minimum være 500 m2 grund pr. boligenhed. I det ansøgte planforslag foreslås op mod 9 rækkehuse på en ca. 2.500 m2 stor matrikel, hvilket derfor kræver et kommuneplantillæg for at kunne realiseres.

 

Det ansøgte projekt ligger på en matrikel, der i nuværende byplanvedtægt for området er udpeget til butiksformål. I det ansøgte planforslag lægges der op til rækkehuslejligheder. Der skal derfor tilvejebringes en ny lokalplan for at kunne realisere det ønskede projekt.

 

Projektet vurderes, at være et godt supplement til det eksisterende boligudbud i Annisse Nord, der i høj grad er præget af fritliggende enfamilie parcelhuse. Det ansøgte leverer lejeboliger på ca. 80-90 m2.

 

Det vurderes på baggrund af fremsendte materiale, at projektet har en sådan arkitektonisk værdi, at det vil passe naturligt ind i området. Blandt andet på grund af materialevalg for byggeriet og fordi de omkringliggende boliger har forskellige udtryk selvom det primært er fritliggende enfamilieshuse. Projektet vil udfylde en tom matrikel midt i Annisse Nord, og dermed give området et mere færdigudviklet udseende uden at skabe udsigtsgener for naboer, da rækkehusene bliver i 1 etage.

 

Det skal i lokalplanen sikres at afstandskravet på 2,5 meter til skellinjer overholdes.

 

Jordforurening

Den V2-kortlagte jordforurening på ejendommen, som skyldes en benzinforurening fra en tidligere tankstation, vurderes ikke at udgøre nogen sundhedsrisiko ved en realisering af planforslaget. Denne vurdering baserer sig på, at de tre overordnede hensyn der er ved en V2-kortlagt forurening er tilgodeset. De tre hensyn er:

  1. En evt. senere oprensning må ikke blive unødvendig dyrere. Derfor friholdes forureningsarealet inklusiv en bufferzone på to meter for al form for byggeri.
  2. Der må ikke foretages ændringer på forureningsarealet, som fremmer nedsivning ift. de nuværende forhold. Da der i dag er græs på arealet, vil en parkeringsplads med fast belægning i form af græsarmering ikke fremme nedsivning ift. de nuværende forhold.
  3. Kontaktrisiko: den øverste del af jorden skal være dokumenteret ren, hvis der ikke anlægges fast belægning. Da der i projektforslaget lægges op til en parkeringsplads med fast belægning/græsarmering, vil der ikke være nogen kontaktrisiko. I lokalplanen kan der stilles krav om dokumentation for at topjorden er ren som betingelse for ibrugtagning, hvis der ikke anlægges fast belægning.

 

Bygherre har siden sidste behandling frafaldet ønsket om, at udmatrikulere det V2-kortlagte jordforureningsareal. Sagen behandles derfor nu som en samlet matrikel, hvilket betyder at bebyggelsesprocenten kan beregnes ud fra hele arealet.

 

Interessenter

Udover bygherre, vurderes de primære interessenter at være beboerne omkring planområdet i Annisse Nord samt grundejerforeninger.

 

Delegation af beslutningskompetence

Byrådet har d. 3. september 2019 besluttet at uddelegere beslutningskompetencen til administrationen, således at det som udgangspunkt er administrationen der godkender lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse og endeligt vedtager den færdige lokalplan, med mindre der i høringsperioden er indkommet væsentlige høringssvar.

Såfremt der indkommer væsentlige høringssvar, skal planen forlægges for Udvikling, By og Land til endelig vedtagelse.

Udvikling, By og Land kan i forbindelse med igangsættelsen fremsætte ønske om at beslutningen om offentliggørelse af lokalplanforslaget skal behandles i udvalget.

 

Forventet tidsplan

Der skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt gennemføres en miljøscreening, hvor det vurderes om planerne skal miljøvurderes.

Det forventes at et forslag til nyt plangrundlag kan sendes i 4 ugers høring i løbet af anden kvartal 2020. Herefter kan planerne endelig vedtages. Der vil ikke blive holdt borgermøde.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for Rishøjvej 1 igangsættes og udarbejdes med udgangspunkt i følgende principper:

  • At give mulighed for op til 9 rækkehuse
  • At der etableres 2 parkeringspladser pr. bolig iht. kommuneplanens parkeringsnorm for tæt-lav bebyggelse
  • At al byggeri holdes minimum 2 meter fra det udpegede V2-forureningsareal
  • At der sikres en bebyggelsesafstand på 2,5 meter til skel
  • At hegn skal være levende hegn
  • At der ikke gives mulighed for fremtidig udstykning

 

Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018 § 15

Kommuneplan 2013-25

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25/10/2018

Høringsperiode og høringsparter

Der gennemføres høring i forlængelse af evt. vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag. Planforslagene sendes i høring i 4 uger. Relevante for denne høring vil være naboer, evt. grundejerforening.

Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

6. Igansættelse af Lokalplan 340.03 for Sommerhusområde ved Smidstrup

Sagsnummer: 01.02.05-P16-16-19

Resume

Udvikling, By og Land forelægges beslutning om igangsættelse af lokalplanudarbejdelse for Sommerhusområdet ved Smidstrup.

 

Lokalplanen er en forlængelse af at Udvikling, By og Land på møde den 08.10.2019 besluttede at lovliggøre byggeri på Nellikevej 4, Smidstrup, der ligger væsentlig tættere på skel end byggeretten i Bygningsrelement 2018.

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at igangsætte udarbejdelse af lokalplan 340.03 for Sommerhusområde ved Smidstrup med de anbefalede principper.

Sagsfremstilling

Baggrund

Udvikling, By og Land har på møde den 08.10.2019 lovliggjort en tilbygning til et sommerhus, et brændeskur samt et skur på Nellikevej 4, Smidstrup, 3250 Gilleleje. Alle bygninger ligger tættere på skel end afstandskravene i byggeretten i Bygningsreglement 2018 (BR18).

 

I forbindelse med ovenstående beslutning blev det samtidig besluttet, at der skal udarbejdes en lokalplan for området omkring Nellikevej 4, der giver mulighed for placering af byggeri tættere på skel end byggeretten tillader; i lighed med det tilladte byggeri på Nellikevej 4.

 

Formålet med at lave lokalplanen er at afgrænse det område hvor der gives mulighed for at placere byggeri tæt på skel i lighed med beslutningen på Nellikevej 4, samt at opstille bestemmelse for byggeriets mindste afstand til skel. 

 

Afgrænsning af lokalplanen

Lokalplanen kommer til at omfatte området der er afgrænset af den røde streg på kortet nedenfor. Lokalplanen er afgrænset ud fra en vurdering af hvilket område afgørelsen på Nellikevej 4 har præcedensvirkning for.

 

Præcedensvirkning er vurderet ud fra hvilket område der ligner Nellikevej 4. I vurderingen indgår følgende parametre:

  1. Samme zoneforhold.
  2. Grundens udformning.
  3. Bebyggelsesstruktur.
  4. Terrænnets udformning.
  5. Afgrænsning af grundejerforeninger.
  6. Eksisterende lokalplaner.

 

Lokalplanområdet er afgrænset mod vest at byzoneområde i Smidstrup, mod nord af Smidstrup Strandvej, mod nordøst af allerede lokalplanlagt sommerhusområder og Udsholt renseanlæg (lokalplanlagt), mod øst af afgrænsningen af sommerhusområdet og mod syd af Hångendrupvej.

 

Hele området ligger i et forholdsvist fladt terræn, og er et varieret sommerhusområde med meget blandet bebyggelse i forskelligartede materialer og farver. Området har dog et relativt ensartet udstykningsudtryk, hvor mange af grundene er ens udformet (som rektangler) og forholdsvis tæt bebygget.

 

Arealet omfatter 864 sommerhusgrunde på et 123 ha stort areal. Det hele ligger i sommerhusområde.

 

 

Formålet med lokalplanen

Lokalplanen skal fastlægge placering af fremtidigt byggeri i forhold til skel til naboer. Dermed bliver indholdet primært de bebyggelsesregulerende bestemmelser.

 

Udformningen af bestemmelserne bliver i stil med følgende:

  • Beboelsesbygninger kan placeres indtil 1 meter fra naboskel.
  • Udhuse, skure, drivhuse, carporte og lignende sekundære bygninger kan placeres 0,5 meter fra naboskel.
  • Der kan opføres 14 meter sekundære bygninger i en afstand af 0,5 -5 meter fra naboskel

 

Bestemmelserne om særlige afstande gælder ikke ved skel til vej og sti, idet der her skal holdes 5 meter til skel. Derudover bliver BR18's højdekrav for byggeri i skelbremme i sommerhusområder indarbejdet i bestemmelserne.

 

Gældende planlægning

Der er flere steder i lokalplanområdet der i kommuneplanen er udpegede til at være oversvømmmelsestruede ved en 100-års hændelse i 2050. Derfor kommer lokalplanen til at indeholde bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger, hvis der skal bygges på disse oversvømmelsestruede arealer.

 

Natur der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven er Tinkerup Å, en mindre mose i den nordlige del samt 2 mindre søer midt i området. Der er ligeledes flere private vandløb i området. Disse og andre naturforlold vil blive gennemgået i en miljøscreening og kommer til at fremgå af lokalplanens redegørelse.

 

Lokalplanområdet er omfattet af ramme 5.S.01 i kommuneplanen der beskriver rammer for lokalplanlægning i området. Disse bestemmelse omhandler grundstørrelse, etage antal og bygningshøjder. Lokalplanens kommende bestemmelse er i overensstemmelse med ramme 5.S.01 i kommuneplanen.

 

Planmæssig vurdering

Almindeligvis er fokus i kommunens planlægning og myndighedsbehandling af byggesager at skabe og understøtte sommerhusområder præget af åbne beplantningsområder mellem byggeri på nabogrunde. Kommuneplanens redegørelse for sommerhusområder i kapitel 1.7 fremhæver at retiningslinjerne her har til hensigt at fastholde sommerhusområdernes særlige identitet og rekreative karakter, så områderne ikke får karakter af boligområde. Denne lokalplan vil tillade at byggeri kommer tæt på naboskel, hhv. 1 m for beboelsesbygninger og 0,5 m for sekundære bygninger som skure og drivhuse mv. og dermed er der risiko for at sommerhusområdet kommer til at opleves kompakt med tæt bebyggelse. Afstandskravene i denne lokalplan kommer til at afvige fra øvrige lokalplaner for sommerhusområder i kommunen. Sommerhusområder der ikke er lokalplanlagt administreres udfra BR18 og det er kommunens praksis at håndhæve afstandskravene i byggeretten, dermed er der grundlag for at dette sommerhusområde udvikler en synligt større tæthed i bebyggelse end kommunens øvrige sommerhusområder.

 

Afstandskrav til skel i BR18, tilgodeser bla. at risiko for brandspredning mellem bygninger på nabogrunde. Afstandskrav sikrer at der altid er mindst 5 m mellem beboelsesbygninger på nabogrunde. Afviges der fra denne minimumsafstand mellem to nabobeboelsesbygninger, kan konsekvensen være at der i forbindelse med behandling af byggesager skal stilles særlige brandkrav til bygningers konstruktioner og materialer. Fra 01.01.2020 vil der med yderligere udgangspunkt i BR18 blive stillet krav til ansøger om at levere dokumentation fra en certificeret brandrådgiver i forhold til den nye bebyggelse der kommer til at ligge nærmere nabobebyggelse end 5 m.

 

Det vurderes at denne lokalplan vil begrænse præcedensvirkningen til lokalplanens område.

 

Interessenter

Forslaget sendes i 4 ugers høring til alle indenfor området og de nærmeste naboer. Der kan derudover afholdes et offentligt informationsmøde i høringsperioden.

 

Forventet tidsplan

Forslaget kan sendes i 4 ugers høring i første kvartal 2020 hvis lokalplanen bliver politisk igangsat midt i januar 2020. Efter afsluttet høringsperiode behandles høringssvar og afhængig af disses karakter kan lokalplanen vedtages endeligt administrativt eller politisk. Dermed forventes lokalplanen at kunne vedtages endeligt midt i første halvår 2020.

 

Delegation af beslutningskompetence

Byrådet har den 03.09.2019 besluttet at uddelegere beslutningskompetencen til administrationen, så det som udgangspunkt er administrationen der godkender lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse og endelig vedtager den færdige lokalplan, med mindre der i høringsperioden kommer væsentlige høringssvar. Såfremt der kommer væsentlige høringssvar skal planen forlægges for Udvikling, By og Land til endelig vedtagelse.

 

Udvikling, By og Land kan i forbindelse med igangsættelsen fremsætte ønske om, at beslutningen om offentliggørelse af lokalplanforslaget skal behandles i udvalget.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at udarbejdelse af lokalplan 340.03 Sommerhusområde ved Smidstrup igangsættes og udarbejdes med udgangspunkt i følgende principper:

  • Geografisk afgrænsning som beskrevet ovenfor.
  • Formålet er at fastsætte bestemmelser for byggeriets afstand til naboskel.

 

Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse n2 287 af 16.04.2018 §§ 15, 24.

Bygningsreglement 2018, §§ 179, 180 og 181.

Gribskov Kommuneplan 2013-25

Økonomi

Lokalplanområdet dækker 864 matrikler, som indeholder ca 2.800 servitutter.

Normalt vil der af en lokalplan undgå servitutredegørelse, med angivelse om servitutten aflyses med lokalplanen, da indhold er uforeneligt.

Grundet omfanget for nærværende sag, er det ikke en opgave der kan løftes internt i Gribskov Kommune.

 

Gribskov Kommune har en udgift til den servitutredegørelse der kommer til at indgå i lokalplanen.

Servitutredegørelsen vil i dette tilfælde koste 114.000 kr. eksklusiv moms.

Derudover kan udgiften til en eventuel efterfølgende påteging forventes at være ca. 3 gange større.

 

En juridisk granskning af hvad absolut minimumskrav er i forhold til håndtering af områdets servituter kan evt begrænse opgaven og økonomien.

Høringsperiode og høringsparter

Forslaget sendes i 4 ugers høring til alle indenfor området og de nærmeste naboer.

Der kan afholdes et offentligt informationsmøde i høringsperioden.

 

Beslutning

1.

For stemte: A, C, G, V (8)

 

I mod stemte: O, Ø og og Bo Jul Nielsen (3)

 

Anbefaling tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

7. igangsættelse af tillæg til Rammelokalplan nr. 512.20 til Troldebakkerne

Sagsnummer: 01.02.05-P16-26-19

Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af udarbejdelse af forslag til lokalplan nr. 516.04 som er tillæg til del af Rammelokalplan nr. 512.20 for Troldebakkerne

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan nr. 516.04 som tillæg til del af Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne.
Sagsfremstilling

Rammelokalplanen for Troldebakkerne fastsætter, at udstykning skal ske på baggrund af kommende lokalplaner og kan således ikke ske på baggrund af rammelokalplanen.

Udstykning af klynger eller delområder til videresalg kræver derfor yderligere lokalplanlægning. Sagsbehandlingstiden hos Geodatastyrelsen for godkendelse af en udstykningssag er i øjeblikket omkring 5 måneder.

I forbindelse med salg ønsker administrationen, at kunne gennemføre proces for udstykning uden at det er afhængigt af de kommende byggeretsgivende lokalplaner i området, da det vil medføre uønsket ventetid.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt at udarbejde et tillæg til rammelokalplanen med bestemmelse om udstykning for det kommunalt ejede areal. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at overføre det kommunalt ejede område til byzone, således at det i de første byggerier ikke kræver landzonetilladelse f.eks. at kunne opstille skurvogne til en byggeplads, hvor arealet stadig er beliggende i landzone.

 

Forventet tidsplan

Med igangsættelse af lokalplanarbejdet i januar forventes det, at tillæg til lokalplan vil kunne sendes i høring i 4 uger i slutningen af februar 2020.
Da ændringerne er af teknisk karakter forventes det ikke at afholde borgermøde

 

Delegation og beslutningskompetence

Byrådet har den 03.09.2019 besluttet at uddelegere beslutningskompetencen til administrationen, så det som udgangspunkt er administrationen der godkender lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse og endeligt vedtager det færdige tillæg til lokalplan, med mindre der i høringsperioden er indkommet væsentlige høringssvar. Såfremt der indkommer væsentlige høringssvar skal planen forelægges Udvikling, By og Land til endelig vedtagelse. De indholdsmæssige ændringer i tillægget til rammelokalplanen er af teknisk karakter, vedrørende tilladelse til udstykning og zonestatus, og administrationen vurderer således at planen kan delegeres selvom planen omhandler kommunalt ejet jord.

 

Administrationen anbefaler:

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes tillæg til rammelokalplanen for det areal der ejes af Gribskov Kommune med henblik på at give mulighed for udstykning og overførsel til byzone.

 

 

Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse 27 af 16/04/18

Rammelokalplan nr. 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge

Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen

Høringsperiode og høringsparter

Tillægget til rammelokalplanen sendes i høring i 4 uger

Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

8. Igangsættelse af tillæg til Lokalplan 315.20

Sagsnummer: 01.02.05-P16-27-19

Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af udarbejdelse af tillæg til Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje, der vil være en mindre ændring af den gældende Lokalplan.

 

Ændring består i tilføjelse af etagebebyggelse i anvendelsesbestemmelser for delområde 1.

 

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at igangsætte udarbejdelse af tillæg til Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager ved Gilleleje
Sagsfremstilling

Sagen handler om igangsættelse af en såkaldt lokalplan af mindre betydning, for ældreboliger ved Bavne Ager ved Gilleleje. Der udarbejdes mindre ændring til gældende lokalplan, idet der gives mulighed for etagebyggeri. Der ændres ikke i tilladt bebyggelseshøjde.

 

Baggrund

Gældende Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje er godkendt af Byrådet 30.10.2017. Lokalplanen indeholder to delområder, hvor der i det ene kan opføres plejecenter og i det andet helårsboliger, som boliger og fælleshuse i form af tæt/lav boligbebyggelse i op til 2 etager.

 

Ansøgningen

Bygherre ønsker at opføre et seniorbofælleskab på 24 boliger i 2 etager. Seniorbofællesskabet er målrettet beboere fra 50 år og opefter. Det er afgørende, at boligerne kan indrettes efter skærpede tilgængelighedskrav, så beboerne kan blive boende i sin bolig selvom de i løbet af deres seniorliv skulle blive gangbesværede eller kørestolsbrugere.

 

Der kan ikke etableres det ønskede antal boliger på delområdet, hvis det skal anlægges i én etage. Derfor er der behov for at udnytte muligheden for at bygge i to etager. Tæt/lav bebyggelse giver dog kun mulighed for lodret lejlighedsskel. Men det er ikke muligt at designe en tilgængelig bolig i to etager med intern trappe. For at der kan etableres seniorbofællesskab på delområdet, er der derfor behov for, at bebyggelsen kan indrettes med vandret lejlighedsskel med elevatoradgang til boligerne på 1 etage.

 

Bebyggelsens udtryk vil dog fremstå som en tæt-lav boligbebyggelse. Det eneste, der vil afsløre, at der er tale om en etageboligbebyggelse, er svalegangen, der giver adgang til boligerne på 1 sal. Selv elevatoren integreres i bygningskroppene. I det hele taget vil bebyggelsen opfylde de bygningsregulerende bestemmelser i gældende lokalplan.

 

Eksisterende forhold

Lokalplanområdet er del af området ved Bavne Ager i sydlige del af Gilleleje, hvor flere delområder er udviklet inden for de seneste år. Ved Bavne Ager er der, ud over plejecenteret, tæt-lav og etagebyggeri i op til to etager.

 

Området har vejadgang fra Parkvej.

 

Lokalplanen omhandler del af matriklerne 5ct, 3ar og 18 alle Fjellenstrup By, Gilleleje.

 

 

Lokalplanens delområde 1, hvor de nye boliger ønskes opført er beliggende nord for det nye plejecenter.

 

 

Gældende planforhold

Området er i dag omfattet af Kommuneplanramme 2.B.23 boligområde Bavne Ager. Rammebestemmelsen giver mulighed for opførelse af bebyggelse i to etager og en maksimal bygningshøjde på 8,5m.

Området er beliggende indenfor Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje.

 

Delegation af beslutningskompetence

Byrådet har d. 3. september 2019 besluttet at uddelegere beslutningskompetencen til administrationen, således at det som udgangspunkt er administrationen der godkender lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse og endeligt vedtager den færdige lokalplan, med mindre der i høringsperioden er indkommet væsentlige høringssvar. Såfremt der indkommer væsentlige høringssvar, skal planen forlægges for Udvikling, By og Land til endelig vedtagelse.

Udvikling, By og Land kan i forbindelse med igangsættelsen fremsætte ønske om at beslutningen om offentliggørelse af lokalplanforslaget skal behandles i udvalget.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen vurderer, at tilføjelsen med etagebyggeri i anvendelsesbestemmelsen, men fastholdelse af højde på to etager og maksimalt 8,5 m er af mindre betydning, men kræver udarbejdelse af tillæg til gældende plan, da der ikke kan dispenseres fra planens anvendelsesbestemmelser.

 

Administrationen vurderer, at ændringen er af en sådan karakter, at der kan udarbejdes lokalplantillæg af mindre betydning, der i henhold til Planlovens §24 stk. 6 kan have en høringsperiode på minimum to uger.  

 

Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018 § 15

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje

Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune

Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

9. Kulturelt samlingspunkt i Græsted

Sagsnummer: 82.00.00-G01-20-19

Resume

Ifølge budgetaftalen skal der etableres et kulturelt samlingspunkt i Græsted.

 

Etableringen sker først og fremmest ved, at Stads- og Lokalhistorisk Arkiv flytter dele af sine arkivalier ned i kælderen under en af skolens fløje, hvilket giver mulighed for, at frivilligcentret flytter fra sin nuværende lokalisering til de rømmede lokaler i Lokalhistorisk Arkiv. Hermed skabes et nyt samlingspunkt for de frivillige, der er knyttet til henholdsvis frivilligcentret og arkivet.

 

Ældre, Social og Sundhed og Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi får sagen forelagt for at få en status over administrationens arbejde med at involvere de berørte parter, først og fremmest frivilligcenteret og Stads- og Lokalhistorisk Arkiv, i idéfasen.

 

Udvikling, By og Land, Økonomiudvalget og Byrådet får sagen forelagt for at frigive midler til etablering af kulturelt samlingspunkt i Græsted.

Administrationen indstiller til:

Ældre, Social og Sundhed samt Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi at

 

  1. tage status-redegørelsen til efterretning

 

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte at

 

  1. give anlægsbevilling og frigive rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til kulturelt samlingspunkt i Græsted, finansieret af anlægsprojektet "Optimering af m2, frivilligcenter, bibliotek. m.v."

 

Historik

 
Ældre, Social og Sundhed , 7. januar 2020, pkt. 11:

1. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede d. 2. april 2019 at igangsætte en afdækning, der bl.a. skulle se på mulighederne for at styrke et kulturelt samlingspunkt i Græsted Bymidte omkring BLIK og Stads- og Lokalarkivets bygninger. Af sagsfremstillingen fremgår det, at etableringen af det kulturelle samlingspunkt hviler på en idé om at udnytte ”Det Gule Hus” på Græsted Stationsvej 8 i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Det understreges, at afdækningen bør ske i tæt samarbejde med samarbejdspartnere, som fx frivilligcentret.

 

Ifølge budgetaftalen for 2020-2023, godkendt af Byrådet den 29. oktober 2019, skal der etableres et kulturelt samlingspunkt i Græsted, hvor frivilligcentret rykker ind på BLIK og Arkivet. I budgetaftalen er der afsat 5 mio.kr. i 2020 til "Optimering af m2, frivilligcenter, bibliotek m.v.". Heraf forventes 3 mio. kr. anvendt til kulturelt samlingspunkt i Græsted,

 

På denne baggrund handler denne sag om dels at give en statusredegørelse for den foretagne afdækning sammen med samarbejdspartnere, dels at redegøre for det økonomiske overslag for skitseprojekt om etablering af kulturelt samlingspunkt, som der nu søges om anlægsbevilling til, finansieret af anlægsprojektet "Optimering af m2, frivilligcenter, bibliotek. m.v."

 

Statusredegørelse for afdækning af mulighederne for at etablere et kulturelt samlingspunkt

Administrationen arbejdede i foråret og sommeren 2019 sammen med frivilligcentret, Lokal- og Stadsarkivet, BLIK og Græsted skole om at afdække mulighederne for at etablere et kulturelt samlingspunkt i Græsted Bymidte.

 

I afdækningsfasen bidrog samarbejdspartnerne med ideer og forslag til indretning af "Det Gule Hus" og den tilstødende pavillonbygning. De frivillige fra såvel frivilligcentret som arkivet blev taget med på råd og præsenterede den nedsatte arbejdsgruppe for deres ideer til indretning. Ledelse og medarbejdere fra både frivilligcentret og arkivet har ligeledes været involveret i afdækningen og med at opstille og bearbejde indkomne ideer og forslag. I forløbet blev skolens og bibliotekets ledelse ligeledes involveret.

 

Afdækningen mundede ud i et skitseprojekt med følgende hovedtræk:

 

  • Hovedparten af de arkivalier, der i dag opbevares i "Det Gule Hus" og den tilstødende pavillonbygning, flyttes ned i kælderen under en af skolens fløje. Skolen stiller lokaler til rådighed i overgangsfasen, så arkivets personale har god tid til at katalogisere materiale og til at flytte dette ind på deres blivende plads i selve arkivet.
  • Lokal- og Stadsarkivet samler sine aktiviteter i "Det Gule Hus", mens frivilligcentret indretter sig i den tilstødende pavillonbygning.
  • Ombygning af "Det Gule Hus" og den tilstødende pavillonbygning, herunder ændring af ankomstområde i det kommende frivilligcenter, etablering af en rampe til kørestolsbrugere og handicaptoiletter i den midterste del af bygningen til gavn for såvel frivilligcentrets som arkivets brugere.
  • Behovet for større mødelokaler til både frivilligcentret og arkivet kan dækkes af lokaler i BLIK. Skolen stiller køkken og mødesal til rådighed for særlige arrangementer.

 

Afdækningen har ikke omfattet overvejelser om den fremtidige anvendelse af Holtvej 8, hvor frivilligcentret har til huse i dag. Det har været en præmis for afdækningen, at frivilligcentret ikke vil kunne være på Holtvej 8 på sigt, da det vil kræve yderligere dispensation for anvendelsen af bygningen til dette formål.

 

Overslag over anlægsudgifterne til skitseprojektet

Administrationen har udarbejdet et budgetoverslag for ovennævnte skitseprojekt.

 

Budgetoverslaget godtgør, at ovennævnte skitseprojekt kan udføres for 3 mio. kr.

 

Budgettet omfatter:

  • Flytning af arkivalier
  • Ombygning af "Det Gule Hus" og den tilstødende pavillonbygning, herunder
    • renovering af pavillonbygningen
    • ændring af ankomstområde og etablering af tekøkken i det kommende frivilligcenter
    • etablering af en rampe til kørestolsbrugere og handicaptoiletter
    • nedtagning og opsætning af enkelte vægge for at øge anvendeligheden af rummene
    • maling af rummene
  • Flytning af frivilligcenter

 

Administrationens vurdering og anbefaling

I arbejdsgruppen har der været stor opbakning til etableringen af et kulturelt samlingspunkt i Græsted, og de frivillige i såvel frivilligcentret som i arkivet er enige i de muligheder, som samlokaliseringen rummer. Samtidigt får de frivillige adgang til bedre og større mødefaciliteter på biblioteket og på skolen.

 

På denne baggrund kan administrationen anbefale, at skitseprojektet føres ud i livet, og at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til anlægsprojektet.

Lovgrundlag

Kommunestyrelsesloven, LBK nr, 47 af 15/01/2019

Økonomi

Ifølge budgetaftalen for 2020-2023 er der afsat 5. mio. kr. i 2020 til "Optimering af m2, frivilligcenter, bibliotek m.v.". Med denne sag frigives 3 mio. kr. til kulturelt samlingspunkt i Græsted. Der resterer dermed 2 mio. kr. i ikke-disponerede midler.

Beslutning

2. Anbefaling tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

10. Landzonesag Hvilebækvej/Rørmosevej, opstilling af telemast

Sagsnummer: 01.03.03-G01-1231-19

Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Der søges om tilladelse til opsætning af en 36 m høj mobilmast i landzone. To positioner er foreslået.

 

Sagen har været drøftet på udvalgsmødet den 26.11.19. Punktet fremlægges på ny med supplerende afsnit i kursiv til præcisering af forholdene vedrørende ansøger og dækningsbehov. Dagsorden og bilag er i øvrigt uden ændringer.

 

Firmaet LE34 Tele A/S søger om masten som rådgiver for teleselskabet Hi3G (det teleselskab, der bl.a. ejer selskaberne '3' og 'Oister').

Hi3G har via dækningskort oplyst, hvor der efter teleselskabets beregninger mangler dækning, og der er indtegnet, hvilke ejendomme (5 stk) som ligger indenfor dette område. Se vedlagte bilag.

I sagsfremstillingen er der redegjort for , at ansøger har afsøgt , hvor der er mulige mastepositioner og interesserede lodsejere. Det har ikke været muligt at finde andre ejendomme end Hvilebækvej 10 med dækningsmulighed kombineret med ejers tilsagn om en mast. Derfor er begge de foreslåede positioner på samme ejendom.

 

Udvikling, By og Land har kompetencen til at godkende nye master.

 

Administrationen vurderer, at den ansøgte position 1 ved Rørmosevej er en markant ændring i områdets fremtræden, og at position 2 ved Egebjergvej er en landskabeligt bedre løsning. Der bør ses på forpligtelsen til at varetage almenvellets interesser med en veludbygget infrastruktur, og ud fra en samlet afvejning anbefaler administrationen, at der arbejdes for en landzonetilladelse til en mast i området med den landskabeligt mindst indgribende placering.

 

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At der arbejdes for en masteplacering ved Egebjergvej, og
  2. At ansøgningen sendes i naboorientering forud for endelig stillingtagen.

  

Historik

 

Udvikling, By og Land, 26. november 2019, pkt. 280:

Sagen sendes retur til administrationen for yderligere sagsbehandling

 

Bo Jul Nielsen fraværende

Sagsfremstilling

Områdets karakter og plangrundlag

Hvilebækvej 10 er en landbrugsejendom på godt 24 ha, hvor ejer har foreslået 2 positioner jævnfør kortbilag. Forslag 1 til masteposition er et markareal langs Rørmosevej, 650 m væk fra hovedmatriklen med bebyggelse. På stedet er der en transformerstation, men herudover er der ubebyggede dyrkningsflader på begge sider af Rørmosevej. Forslag 2 til masteposition er et markareal langs Egebjergvej, godt 300 m væk fra hovedmatriklen med bebyggelse, men ret tæt på skelbeplantning og bygninger til en af de ejendomme, som masten skal dække. Position 1 ligger omtrent 7 meter højere i terrænet end position 2.

 

Ejendommen er ifølge kommuneplanen en del af et bevaringsværdigt landskab og kulturmiljø med specifik geologisk bevaringsværdi. Ejendommen ligger i et åbent landbrugslandskab med spredt bebyggelse. Den nærliggende Alsønderup Engsø indgår i Natura 2000-område134 og ligger knap 900 m hhv. 450 m øst for positionerne. Selve naturtyperne på udpegningsgrundlaget bliver pga. afstanden ikke påvirket af en antennemast, og administrationen vurderer, at fuglearterne på udpegningsgrundlaget generelt ikke vil blive væsentligt forstyrret ved opsætning af en mast, hvor der i øvrigt findes bebyggelse og infrastruktur.

 

Sagens forhold

Der søges om en ny antenneposition til Hi3G mobilnet. Anlægget omfatter en 36 m høj gittermast, samt en teknikkabine med et areal på 8 m2, der placeres ved mastens fod. Alle Hi3G antenner vil blive monteret diskret direkte på masten uden brug af fremstrakte bærerør. Hi3G vil med dette anlæg være i stand til at tilbyde mobiltelefoni til områdets beboere, erhvervsliv og besøgende i overensstemmelse med Energistyrelsens statslige retningslinjer. Teleselskabernes dækningskrav er både gældende i forhold til areal og i forhold til dækning af borgere, og uden tilladelse til denne ansøgte telemast vil Hi3G ikke se sig i stand til at opfylde disse dækningskrav. Bilag med oversigtsfoto viser de 5 ejendomme, der er omfattet.

Den ansøgte mast er dimensioneret således, at den også vil kunne bære andre operatører med antenneanlæg af tilsvarende omfang. Ved at samle flere operatører på masterne tilgodeses borgernes og kommunens ønsker om at begrænse antallet af master i landskabet.

 

Hi3G bestræber sig på at benytte eksisterende høje bygninger eller skorstene som antenneplacering, så nye master undgås. Det har ikke været muligt i dette område. Ansøger har været i kontakt med mange grundejere, som har afvist at placere sendeanlægget tæt på deres bygninger og i de fleste tilfælde har de efterfølgende afvist at placere en mast på deres ejendom. Flere placeringer hos positive grundejere er ikke brugbare, da der med den anviste placering ikke har kunne opnås den nødvendige dækning i henhold til Statens licenskrav. Ejer af Hvilebækvej 10 har indvilliget i opsætning af en mast, og som udgangspunkt er der valgt en placering tæt på en eksisterende transformerstation, således at masten placeres nær eksisterende tekniske anlæg. Efter administrationens dialog med ansøger er der indsendt det alternative forslag 2 på samme ejendom, som landskabeligt virker bedre indpasset, og som ejer såvel som teleselskab kan acceptere.

 

Vurdering og anbefaling

I vurderingen af ansøgninger efter § 35 skal der ske en afvejning af overordnede hensyn, herunder samfundsmæssige interesser og landskabelige hensyn.  

 

Ansøger begrunder sin ansøgning med, at et velfungerende telekommunikationsnetværk er en naturlig del af infrastrukturen i dag, og den ansøgte mast er en nødvendig udvikling af områdets infrastruktur. Det er af samfundsmæssig positiv betydning, at der er adgang til mobilnetværk for både private og for offentlige myndigheder. Et evt. eksisterende bredbåndsnet etableret igennem fiber eller kobber har sine styrker i stor båndbredde til beboere, men har den store svaghed, at det er begrænset til primært at servicere områdets faste beboere. Eksempelvis benytter forsyningsvirksomheder, hjemmepleje, landbrug og en lang række andre erhverv sig af mobile netværk til at tilgå centrale systemer, der er nødvendige for en moderne drift. Disse aktører har behov for at kunne tilgå et netværk via mobile tjenester. Endelig har beredskabet også behov for et velfungerende mobilt netværk til effektivt at kunne finde frem og hjælpe skadelidte.

 

Administrationen anerkender, at disse argumenter må tillægges vægt, og at dækningskortet viser, at det er påkrævet med en mast i det aktuelle område.

 

Samtidig skal konstruktioner såsom telemaster, der ikke er en naturlig del af det åbne land, indpasses bedst muligt i landskabet. Vi vurderer umiddelbart, at den ansøgte placering ved Rørmosevej ikke er optimal da masten ikke knytter sig til hverken anden bebyggelse, træbevoksninger eller tilsvarende, der kan gøre den mindre synlig i det åbne land. Placeringen nær et andet teknisk anlæg i form af en transformerstation er ikke en tilstrækkelig argumentation for indpasning. Position 2 langs Egebjergvej er en landskabeligt bedre løsning idet masten placeres ind mod eksisterende beplantning, 7 meter lavere i terrænet samt trukket væk fra Rørmosevej, hvor den ville kunne opleves meget markant ved kørsel tæt op ad mastefoden.

 

I beslutningen indgår overvejelsen om, hvilke parametre der skal have størst vægt; de landskabelige forhold eller almenvellet og den samfundsmæssige gevinst der er ved at få en mast op.  

Administrationen anbefaler, at der arbejdes for en mast i området ved Egebjergvej, da mulighederne i området er afsøgt, og da det er denne løsning indenfor ejendommen, som repræsenterer den bedst mulige indpasning og som kan løfte behovet for fuld dækning i området. Administrationen anbefaler, at ansøgningen med den reviderede placering ved Egebjergvej sendes i naboorientering forud for endelig stillingtagen.

 

Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35, stk. 10 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.04.2018 med senere ændringer

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

 

Økonomi

Det vurderes, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.

 

Høringsperiode og høringsparter

Såfremt udvalget er positiv overfor det ansøgte, skal projektet sendes i 14 dages naboorientering. Hvis der indkommer nabobemærkninger af væsentlig betydning for sagen, vil disse efter partshøring blive fremlagt for udvalget som grundlag for endelig beslutning i sagen.

 

Beslutning

Ændringsforslag fra A:

Masten placeres ikke i det åbne land

 

Udvalgsformand Pernille Søndergaard erklærede siig inhabil i sagen efter As ændringsforslag.

Udvalget var enige i dette og Brian Lyck Jørgensen overtog formandsrollen under sagens videre behandling.

 

Udvalget besluttede at udsætte sagen for yderligere afklaring af placeringsmuligheder.

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

11. Implementering af budgetaftalen på vejområdet

Sagsnummer: 05.00.00-Ø00-2-19

Resume

Sagen forelægges Udvikling, By og Land, Økonomiudvalget og Byrådet mhp at redegøre for implementering af budgetaftalen på vejområdet. Sagen skitserer den kommende proces for anlægsprojekterne. Der skal træffes beslutning om videre proces samt eventuel frigivelse af anlægsmidler.

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land

 

  1. at man i 2020 arbejder videre med hhv. Løgelandsvej og cykelsti langs to strækninger på Valbyvej
  2. at drøfte vilkår for evt. særlige pulje, hvor lokalråd mv. kan søge om tilskud til lokale forskønnelsesprojekter

 

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale overfor Økonomiudvalg og Byråd:

 

  1. at give anlægsbevilling og frigive rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr., af det afsatte rådighedsbeløb i 2020 på 7,6 mio. kr. til nye cykel- og gåstier, til projektering af cykelsti langs Valbyvej samt administration, trafiktællinger og analyser ifm. kommende anlægsprojekter.
  2. at give anlægsbevilling og frigive det afsatte rådighedsbeløb i 2020 på 1,013 mio. kr. til ny vej mellem Græsted og Gilleleje til VVM, museumsundersøgelser, bygherrerådgivning og projektudbud som totalentreprise.
  3. at give anlægsbevilling og frigive rådighedsbeløb på 1,11 mio. kr., af det afsatte rådighedsbeløb til  Forskønnelse By og Land på 3,0 mio. kr. i 2020, til tidligere besluttede indsatser (jf. bilag) på 0,56 mio. kr., udskiftning af træer Helsinge gågade på 0,4 mio. kr., samt renovering af Byport Gilleleje på 0,15 mio. kr.
  4. at give anlægsbevilling og frigive rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr., af det afsatte rådighedsbeløb til Forskønnelse By og Land på 3,0 mio. kr. i 2020 (1,89 mio. kr. hvis punkt 3 vedtages), til en særlig pulje, hvor lokalråd mv. kan søge om tilskud til lokale forskønnelsesprojekter.
Sagsfremstilling

Budgetaftale

 

Følgende indgår i budgetaftalen for 2020

 

"Ét samlet Gribskov i forhold til infrastruktur. Der anlægges en ny vejføring mellem Græsted og Gilleleje med opstart i 2021. Vejen går fra Græsted til Pårup langs banen. Der budgetteres i trafiksikkerhed og trafikløsninger omkring Kildevej. Konkret skal der arbejdes med en bedre trafikløsning af den nuværende rundkørsel ved Hillerød forlængelsens ophør. Der skal afdækkes og etableres en mere trafiksikker ramme omkring Kildevej samt trafikregulering i Gilleleje Hovedgade. Budgetpartierne er enige om at prioritere cykel- og gåstier, så vi binder vores kommune endnu mere sammen."

 

 

 

Udgifter til administration af anlægsprojekterne er indarbejdet i overslagspriser for projekterne og indgår således ifm. frigivelse af midler. Trafiksikkerhedsprojekterne omkring Kildevej og motorvejens forlængelse i 2021 forudsætter trafiktællinger og analyser, som foreslås iværksat i 2020. Midler hertil foreslås frigivet fra anlægsprojektet stier, da der ikke er afsat midler på de andre anlægsprojekter i 2020. 

 

Stier 

 

Budgettet for 2020 til stier er i alt 7,615 mio. kr. i 2020

 

Udvalget har den 19.11.2018, sag nr. 287 besluttet en række forslag til videre arbejde indenfor de afsatte budgetmidler til stier. Nedenstående tiltag er endnu ikke er gennemført, og det foreslås at der arbejdes videre med disse:

  • Cykelsti langs Valbyvej
    • hhv. Laugøvej til Bukkarvej (2,2 mio. kr.)
    • Løgelandsvej til Vibelandsej (3,2 mio. kr.)
  • Krydsning af Idrætsvej v/ Gilbjergskolen, afd. Parkvej (1 mio. kr.)
  • Løgelandsvej permanent lukning/cykelvej (0,1 mio. kr.)

 

De angivne priser er anslået i stiplanen, de skal kvalificeres og omfatter ikke udgifter til arealerhvervelse. Arealbehovet vil blive fastlagt ifm. projektering.

 

Administrationen anbefaler, at man i 2020 arbejder videre med hhv. Løgelandsvej og cykelsti langs Valbyvej. Projekt om krydsning af Idrætsvej skal ses i sammenhæng med skoleprojektet og afventer dette.

 

Cykelsti langs Valbyvej

Projektering vil blive forelagt udvalget med prisoverslag for anlægsarbejdet mhp beslutning om udbud af anlægsarbejdet. Forventeligt inden sommerferien 2019.

 

Ifm. projektering anbefales det, at der ses på muligheden for at skabe forbindelse til Troldebakkerne og kommende trinbræt ved Tisvilde banen. Desuden bør man se på mulighederne for at bløde trafikanter kan krydse Valbyvej ved hhv. Bukkarvej ved det nye trinbræt ved Troldebakkerne, hvorfra man kan komme videre ind på stiforbindelsen til Helsinge, via stibroen over Helsingørvej. Der er dog pt. ikke disponeret stiplanmidler til denne forbindelse.

 

Tids- og aktivitetsplan:

 

2020

1 kvartal: Frigivelse af anlægsmidler til udarbejdelse af anlægsforslag med økonomioverslag og forventning til arealbehov.

2. kvartal: Projektforslag forlægges til UBL´s godkendelse. Projektering påbegyndes og der indledes dialog med berørte lodsejere. Projektet VVM screenes og screenes for kulturarv i samarbejde med Museum Nordsjælland.

3. Kvartal: Projektering udføres og anlægsarbejdet udbydes. Arealbehov fastsættes endeligt og ekspropriationsproces påbegyndes. Anlægspris fastsættes og der foretages frigivelse af anlægsbudget.

4. kvartal: Indledende dele af anlægsarbejdet forventes påbegyndt

 

2021

Frigivelse af 2021 anlægsbudget og udførelse af anlægsarbejde.

 

Krydsning af Idrætsvej v/Gilbjergskolen afd. Parkvej:

Projektet indarbejdes i skoleprojektets afslutning i sammenhæng med skoleprojektets disponering for forbedring af adgangsforhold og parkering. Konkret anlægsforslag og budgetfrigivelse forlægges udvalget ifm. skoleprojektets afslutning.

 

Løgelandsvej - permanent lukning/cykelvej:

Administrationen skal have dialog med Naturstyrelsen om mulighed for etablering af p-plads i skoven ifm. spærring af Løgelandsvej. Efterfølgende skal der være dialog med politiet inden sagen forelægges udvalget mhp. beslutning om spærring af Løgelandsvej.

 

Øvrige cykel og gangstier:

Projekt med Søborg Sø, naturgenopretningsprojekt og fredningsforslag Esrum søs omgivelser( Esrum søsti), indgår i kommunens stiarbejde i 2020. Projekterne er stadigt i planlægningsfase. Og behovet for anlægsmidler er uafklaret.

 

Administrationen anbefaler

  • at man i 2020 arbejder videre med hhv. Løgelandsvej og cykelsti langs Valbyvej
  • at der frigives 2 mio. kr. fra anlægsprojektet stier til projektering af cykelsti langs Valbyvej samt administration, trafiktællinger og analyser ifm. kommende anlægsprojekter.

  

Ny vej Græsted-Gilleleje

 

Der er afsat 1 mio. kr. i 2020.

 

Der foreligger udkast til  VVM redegørelse, som skal opdateres og sendes i høring og indarbejdes i vejprojektet i 2020. Cowi er rådgiver på VVM-delen.

Der er tidligere lavet forundersøgelser ift. historiske interesser.  Der er dog ikke lavet konkrete undersøgelser. Der skal være dialog med Museum Nordsjælland om krav og proces for videre undersøgelser og forventede udgravninger. De foreliggende undersøgelser viser, at Museet har interesse for lokaliteten. Museets videre arbejde skal betales af kommunen og kan muligvis koordineres med udførelse i anlægsfasen.

Behovet for arealerhvervelse til projektet er ikke opgjort. Arealbehovet vil blive fastlagt ved projektering.

 

Tids- og aktivitetsplan:

 

2020

1. kvartal: Frigivelse af anlægsmidler for VVM redegørelse og indgåelse af bygherrerådgiveraftale (Evt. begrænset som juridisk rådgivning)

2. kvartal: VVM redegørelse gennemføres under gl. aftale med Cowi og der fastlægges plan og proces for museumsundersøgelser

3. kvartal: Udbud af projektet som totalentreprise

4. kvartal: Projektering og påbegyndelse af ekspropriationsprocedure

 

 2021

1. kvartal: Frigivelse af 2021 anlægsbudget og gennemførelse af arealekspropriation

2. kvartal: Opstart anlægsarbejdet med henblik på afslutning ultimo 2021.

 

Videre tidsplan kendes først efter indgåelse af kontrakt med totalentreprenør.

 

Administrationen anbefaler

  • at projektet udføres som totalentreprise, hvor kommunen entrerer med en bygherrerådgiver
  • at der frigives 1 mio. kr. til VVM, eventuelle museumsundersøgelser samt bygherrerådgivning og fastlæggelse af behov for arealerhvervelse

 

Trafiksikkerhed Kildevej og Trafikløsning for motorvejens forlængelse

 

Der er afsat penge i 2021-2022 generelt til sikkerhed på strækningen og til en bedre løsning for tilslutning til Hillerødvej.

Det forudsætter nærmere faglig vurdering og analyse af trafiktal, bilistadfærd og konkrete uheld på strækningen. Midler hertil foreslås frigivet fra anlægsprojektet stier, da der ikke er afsat midler på de respektive projekter i 2020. 

 

Forskønnelse af by og land

Ifm. budgetaftalen 2020-2023 er forskønnelse af By og Land ændret fra puljemidler på driftsbudgettet til anlægsmidler.

Udvalget kan løbende disponere over puljen efterhånden som der kommer relevante forslag og idéer. Anlægsmidlerne skal dog frigives for hvert enkelt tiltag.

 

Udvalget har tidligere truffet beslutninger vedr. midler til Forskønnelse af By og Land. Beslutningen har dog drejet sig om driftsmidler. Og man skal derfor på ny tage stilling, nu hvor budgettet til Forskønnelse af By og Land er anlægsmidler. Oversigt er vedlagt som bilag.

 

Supplerende kan man foreslå følgende:

 

  • Træerne i Helsinge gågade er løbende blevet udskiftet fra japanske kirsebærtræer til hvidtjørn. Udskiftningen er sket løbende i det omfang, der var plads i driftsbudgettet. Man kunne vælge at skifte alle de resterende træer i 2020 under puljen til forskønnelse. Forventet udgift ca. 400 tkr.

 

  • Byport på Bonderupvej (Gilleleje) er nedtaget i efteråret 2019 af sikkerhedsmæssige årsager. Såfremt en ny skal opsættes, må der afsættes 150 tkr, som kunne tages fra puljen til forskønnelse.

 

  • Man kan lave en pulje på f.eks. 0,8 mio. kr., hvor lokalråd m.v. kan søges tilskud til lokale forskønnelsesprojekter,   

 

Administrationen anbefaler

  • at der frigives midler fra forskønnelsespulje til hhv. 560 tkr. til tidligere besluttede indsatser (jf. bilag), 400 tkr. til udskiftning af træer Helsinge gågade, 150 tkr. til renovering af Byport Gilleleje
  • at eventuel pulje til ansøninger om tilskud defineres nærmere, inden der åbnes for ansøgninger

 

Gilleleje trafikregulering Hovedgaden

 

Der er afsat penge i 2021 til trafikregulering på Hovedgaden ifm. nyt museum i Gilleleje hvor adgangsforhold skal sikres. Placering er dog endnu ikke afklaret.

Nærmere plan og anmodning om frigivelse af anlægsmidler forlægges, når placering er afklaret.

Beslutning
  1. Tiltrådt. Det præciseres at den løsning der arbejdes med ift. lukning af Løgelandsvej omfatter at vejen lukkes ift. vejregisteret – selvom det i praksis bliver muligt at passere spærringen via p-pladsen i skoven.
  2. Tiltrådt med bemærkning om at trafiksikring i Gilleleje udføres uanset placering af museum

 

  1. Anbefaling tiltrådt
  2. Anbefaling tiltrådt
  3. Anbefaling ikke tiltrådt. Udvalget anbefaler anlægsbevillinger og frigivelse af rådighedsbeløb på 0,56 mio. kr. til tidligere besluttede indsatser.
  4. Anbefaling tiltrådt i det beløbet ændres til 1,35 mio kr. 

 

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

12. Miljøsag: Valbyvej 57 - Miljøgodkendelse og afgørelse om ikke miljøvurderingspligt til opbevaring af spildevandsslam på Valbyvej 57, Helsinge

Sagsnummer: 09.00.00-G01-10-19

Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning.

Der søges om godkendelse til at anvende en eksisterende gyllebeholder på Valbyvej 57, 3200 Helsinge til oplagring af stabiliseret spildevandsslam fra offentlige rensningsanlæg.

 

Udvikling, By og Land har kompetencen til at godkende miljøgodkendelsen med tilhørende VVM screening af projektet.

 

Administrationen vurderer, at det ansøgte anlæg kan drives uden væsentlige gener eller risiko for omgivelserne, når godkendelsens vilkår overholdes og anbefaler derfor, at der gives miljøgodkendelse til oplagring af spildevandsslam i gyllebeholder på ejendommen Valbyvej 57, Helsinge.

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der meddeles miljøgodkendelse til Dansk Biogødning A/S, til opbevaring af spildevandsslam i gyllebeholder på ejendommen Valbyvej 57, 3200 Helsinge, på de i miljøgodkendelsen nævnte vilkår. På baggrund af VVM screeningen skal der ikke udarbejdes VVM redegørelse for projektet.
Sagsfremstilling

Baggrund

Virksomheden Dansk Biogødning A/S har den 4. oktober 2019 søgt om godkendelse til at anvende en eksisterende gyllebeholder på Valbyvej 57, 3200 Helsinge til oplagring af stabiliseret spildevandsslam fra offentlige rensningsanlæg. Dansk Biogødning A/S har lejet beholderen af ejeren af ejendommen.

 

Opbevaring af spildevandsslammet skal ske, indtil det kan bringes ud på landbrugsjord jf. slambekendtgørelsen.

Tilførsel af spildevandsslam til gyllebeholder med 30 tons pr. dag eller derover er omfattet af krav om miljøgodkendelse (anlæg til opbevaring af spildevandsslam og andet stabiliseret organisk affald er omfattet af punkt K212 på listen over godkendelsespligtige virksomheder jf. bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen, og er således omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, idet spildevandsslammet bl.a. ønskes udbragt på jord tilhørende andre ejendomme). Der udarbejdes derfor en miljøgodkendelse med tilhørende VVM screening af projektet.

 

Planforhold og beliggenhed

Beholderen er beliggende på ejendommen Kurregård, Valbyvej 57, 3200 Helsinge. Den 3700 m2 gyllebeholder er beliggende i landzone. Beholderen er placeret vest på ejendommen.

Beholderen er placeret i en afstand af ca. 100 meter fra ejendommens beboelsesbygningen, som på nuværende tidspunkt ikke er beboet. De to nærmeste beboelsesejendomme er beliggende i en afstand af ca. 280 og 460 meter henholdsvis øst og sydøst for ejendommen.

 

Gribskov Kommune vurderer, at benyttelse af beholderen til slam frem for gylle er i overensstemmelse med planforholdene. Der skal ikke meddeles landzonetilladelse til beholderen, da det er en eksisterende beholder, som er en overflødiggjort landbrugsbygning, der må anvendes til andre lagerformål. Opbevaring af slam er sidestillet med opbevaring af gylle, idet slam kan anvendes til jordbrugsformål.

 

Indretning og drift 

Oplagring af spildevandsslam sker med henblik på udbringning til anvendelse som jordforbedringsmiddel og gødning på landbrugsjord. Gyllebeholderen skal bruges til opbevaring af stabiliseret spildevandsslam (slam fra behandling af byspildevand ABC-slam, primært A-slam), evt. andet stabiliseret organisk slam med et tørstofindhold på omkring 20-28%. På renseanlægget ledes det til lukkede containere, der fragtes til oplagringstanken på Valbyvej 57, 3200 Helsinge.

 

Dansk Biogødning A/S forventer, at der modtages omkring 3500 tons slam årligt. Der kan maximal oplagres 3000 tons ad gangen. Stabiliseret spildevandsslam modtages fra Gribvand forsyning, Skovgårdsvej 1, 3200 Helsinge. Slammet er defineret som affald og er klassificeret til slam fra behandling af byspildevand.

 

Slammet opbevares maksimum 1 år på anlægget.

 

Der vil løbende ske påfyldning af slam. Efter endt påfyldning vil slammet blive opbevaret uden ekstra behandling, indtil det køres ud på landbrugsjord. Slammet læsses via rampe i gyllebeholderen. Når beholderen tømmes sker spredningen direkte på landbrugsjord i henhold til slambekendtgørelsen.

 

Vilkår

Miljøgodkendelsen gives på en række vilkår. For opbevaring af spildevandsslam i gyllebeholder har Miljøstyrelsen udarbejdet standardvilkår som indgår i miljøgodkendelsen.

 

Der er i miljøgodkendelsen stillet vilkår i forhold til:

  • Generelle forhold
  • Indretning og drift
  • Luftforurening
  • Støj
  • Egenkontrol

 

De væsentligste forureningskilder i forbindelse med opbevaring af spildevandsslam er vurderet til at være støj og lugt.

 

For at sikre de omboende mod væsentlige støjgener er der stillet krav om overholdelse af faste tidspunkter, hvor der må ske på- og aflæsning af slam. Der er derfor stillet vilkår om, at støj skal begrænses mest muligt. Påfyldning/tømning af tanken må kun ske på hverdage mellem kl. 07.00-18.00 samt lørdag 07.00-14.00. Kommunen vurderer, at støjniveauet ikke væsentligt bliver ændret fra tidligere landbrugsaktivitet, hvor beholderen blev anvendt til gylle. Aktiviteterne omkring slambeholderen er i sammenligning med, hvad der betegnes for almindelig landbrugsdrift.

 

For at afhjælpe evt. lugtgener er der stillet vilkår om, at hvis der ikke sker aktivitet i forbindelse med af- og pålæsning i mere end 7 dage, skal der ske overdækning. Anlægget må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.

 

Lugtgener vil være begrænset, da der er overdækning af beholderen med snittet halm med et minimum 10 cm tykt befugtet lag for at sikre, at der ikke opstår lugtgener i omgivelserne, som overskrider de grænseværdier for lugt der er fastsat af Miljøstyrelsen. Når slammet køres fra forsyningen til tanken, vil der i forvejen være etableret flydelag ovenpå. Når slammet tippes af vognen ned i tanken, vil det kun ramme et lille område/punkt af tankens samlede overflade, hvilket betyder at størstedelen af flydelaget fortsat vil være intakt. Samtidigt er slam tungere end halm/flydelaget og erfaringsmæssigt synkes/presses slammet ned gennem halmen og halmen flyder ovenpå.

 

Under overdækningen af snittet halm vil slammet danne et naturligt flydelag, da tørstofindholdet er relativ højt. Det minimerer fordampning og derved lugtgener. Lugtbelastningen forventes ikke at være større, end hvad der ellers vil kunne forventes fra en landbrugsejendom i drift.

 

Det er Gribskov Kommunes vurdering, trods den korte afstand på ca. 100 meter til beboelsesbygningen og 280 meter til nærmeste nabo, at slamopbevaringen ikke vil medføre væsentlige lugtgener hos naboer.

Hvis Gribskov Kommune modtager klager i forbindelse med lugt, vil kommunen kunne stille krav om gennemførelse af lugtbegrænsende foranstaltninger.

 

Kommunen vurderer, at slamopbevaringen ikke vil medføre væsentlige lugt- eller støjgener hos naboer. Det er Gribskov Kommunes samlede vurdering, at virksomheden med overholdelse af vilkår i denne miljøgodkendelse vil kunne drives inden for rammerne af gældende miljølovgivning.

 

Afgørelse om ikke miljøvurderingspligt

Opbevaring af affaldsprodukter herunder spildevandsslam er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2 afsnit 11d. Virksomheden har anmeldt en VVM-screening af anlægget efter Miljøvurderingslovens § 2 og bilag 5 med henvisning til bekendtgørelsens § 17. Gribskov Kommune har gennemgået screeningen og har vurderet, at anlægget ikke er omfattet af VVM pligt.

 

De miljømæssige konsekvenser ved etablering af anlæg til opbevaring af spildevandsslam er blevet vurderet. Det er vurderet, at anlægget ikke vil resultere i væsentlige miljøpåvirkninger, og der derfor ikke er miljøvurderingspligt.

 

Miljøgodkendelse med vilkår og afgørelse om ikke miljøvurderingspligt fremgår af bilag: Udkast – Miljøgodkendelse til Valbyvej 57, 3200 Helsinge og afgørelse om ikke miljøvurderingspligt.

 

Vurdering og anbefaling

Det vurderes, at der er taget stilling til de væsentligste indsigelser via udkastet til miljøgodkendelse, samt at Dansk Biogødning A/S har bidraget med forslag, der kan nedtone projektets påvirkning af omgivelserne.

Administrationen anbefaler en miljøgodkendelse til det ansøgte.

 

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven – lovbekendtgørelse nr. 681 af 02/07/2019 om miljøbeskyttelse

Godkendelsesbekendtgørelsen – bekendtgørelse nr. 1317 af 20/11/2018 om godkendelse af listevirksomhed

Standardvilkårsbekendtgørelsen - bekendtgørelse nr. 1474 af 12/12/2017 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed

Miljøvurderingsloven (VVM bekendtgørelsen) – bekendtgørelse nr. 1225 af 25/10/2018 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Slambekendtgørelsen – bekendtgørelse nr. 1001 af 27/06/2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Høringsperiode og høringsparter

Udkast til miljøgodkendelse og VVM afgørelsen har været 2 uger i høring hos Dansk Biogødning A/S samt hos nabo, som ligger mindre end 300 meter væk fra beholderen. Der er indkommet bemærkninger fra naboen. Naboen kommenterer primært lugt- og støjgener. En sammenfatning af bemærkning samt partshøringssvar fremgår af bilag 1.

Beslutning

Sagen udsættes mhp. yderlige afklaring

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

13. Prioritering af udbedring overløb fra Gribvand Spildevands kloaknet

Sagsnummer: 06.00.00-G01-126-18

Resume

Der har i behandlingen af Gribvand Spildevands kvartalsrapporter i Udvikling, By og Land været politisk fokus på overløbene i kloaksystemet. Denne sag giver et overblik over antal overløb, udledte mængder samt de natur- og miljøkonsekvenser overløbene giver i kommunens forskellige vandsystemer. Sagen giver administrationens prioritering af overløbene og lægger op til en beslutning om tidsrammen for indsatsen mod overløbene.

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at beslutte Gribvand Spildevand A/S tidsplan for indsatsen mod fælleskloakerede overløb

 

eller

 

  1. at bede Gribvand Spildevand A/S om at udarbejde en skærpet tidsplan, ledsaget af afledte økonomiske konsekvenser, for en hurtigere indsats på de prioriterede overløb, prioritet 1, 2 og 3. Tidsplanen behandles på UBL marts 2020.
Sagsfremstilling

Hvad er fælleskloakerede overløb

I fælleskloakerede områder løber både spildevand og regnvand i samme ledning. Flere større områder i kommunen er fælleskloakeret, se bilag 1 - de mørkerøde områder. Fælleskloakerede områder har ofte gamle ledninger og har ofte ikke den nødvendige kapacitet til at modtage større regnmængder. Så når det regner tilpas meget, vil der ske overløb af opspædet spildevand til vandløb, søer og kyst. Opspædet spildevand indeholder organisk stof, kvælstof, fosfor og bakterier.

 

I vandløbene betyder udledning af organisk stof, at der kan ske både fiskedød og bunddød, da nedbrydning af organiske stof bruger alt ilt i vandet. For kystvande og søer sker det samme, men her har næringsstofferne også stor betydning, da øget næring giver øget vækst af mikroalger og trådalge, der når de nedbrydes, bruger ilt. De store søer og Kattegat er dog mere robuste i forhold til udledning af organisk stof og næringsstoffer, men bakterier kan udgøre et problem for badegæster.

 

Fælleskloakerede overløb i Gribskov Kommune

Der er 50 fælleskloakerede overløb i Gribskov Kommune, se bilag 1 - pink pletter. Overløb i fælleskloakerede områder kan sjældent helt undgås, men hyppigheden kan reduceres markant, hvis man bygger bassiner, som feks. det store rørbassin under Helsinge - tunnellen, eller vælger at separatkloakerer ejendomme dvs. adskiller spildevandet og regnvandet, så det afledes i hver sin ledning.

 

Overløbene fordeler sig med 14 til Arresø, 1 til Pandehave Å, 7 til Esrum Å, 14 til Søborg Kanal/Kattegat, 5 til Højbro Å og 6 til Ammendrup å og 3 til Pøle Å, som begge ender i Arresø.

 

Af de 50 overløb har 8 nyere tilladelser fra hhv. 2005, 2007, 2011 med krav til bassin, 32 overløb har meget gamle tilladelser tilbage fra Hovedstadsrådet i 1985 og 1987, kun enkelte har bassiner. De sidste 10 har ingen tilladelse. Gribvand Spildevand har indsendt ansøgninger om tilladelse til overløbene, alle med anlæg af bassin så der maksimalt kommer overløb hvert 5. år. Tilladelserne fra administrationen afventer dog beslutning om tidsplan for arbejdet med at minimere antallet af overløb i nærværende sag.

 

Udledte mængder organisk stof og næringsstoffer fra overløb

I bilag 2 ses mængderne af udledt organisk stof, kvælstof og fosfor fra overløbene samlet per vandsystem. Mængderne er et' bedste bud', da der mangler mere præcise beregninger, som Gribvand arbejder på at kunne levere primo 2020. Det kan ses i tabellen, at overløbet ved Ålykkevej til Esrum Å står for ca. 50 % af den samlede udledning fra overløb i kommunen og at det er ret få overløb der står for hovedparten af de udledte mængder.

 

Prioritering af indsatsen i vandløbssystemer, Kattegat og Arresø

Administrationen har arbejdet med en prioritering af indsatsen i vandløb, Arresø og det kystnære Kattegat. Der er forskel på, hvor robust et vandområde er i forhold til forurening og selv mindre udledninger kan være fatale for et lille vandløb med gydebanker. Der er også forskel på, hvor stort potentiale vandsystemerne har for at få og/eller opretholde en fin natur- og miljøkvalitet. Samtidig er der statslige bindende miljømål, der skal opfyldes jævnfør vandområdeplanerne. I dag er der ingen af ovennævnte vandløbssystemer der opfylder målet om god økologisk tilstand, kun enkelte strækninger i Tobro Å og Siegers Å opfylder målet. Arresø har dårlig økologisk tilstand, mens det kystnære Kattegat har en moderat økologisk tilstand.

 

Administrationen har prioriteret indsatsen mod overløb som følger: (overløbene er markeret med gul cirkel på bilag 3).

 

Esrum Å har en fin natur- og miljøkvalitet, er omfattet af Natura2000 beskyttelse og har en fin fiskebestand. Samtidig udgør den et kulturelt element ved Esrum Kloster. Der er dog mange overløb i Esrum Å, specielt overløbet ved Ålykkevej giver store mængder spildevand til åen.

 

Næste prioritet er en række overløb i spidsen af små fine vandløb, som vi mener skal have bedre forhold og beskyttelse mod forurening, da selv små udledninger kan skade bunddyr og fiskebestandene. Det er overløbet i toppen af Saltruprenden, som er et fint vandløb med en selvreproducerende havørredbestand og fine gydebanker (Søborg Kanal systemet). Overløbet i toppen af Essedalsrenden, som er et fint vandløb med en selvreproducerende havørredbestand og fine gydebanker. Overløbene i Tinghuse Å og Nejlingevandløbet der leder til Tinghuse Å (Pøle Å systemet). Tinghuse Å har en selvreproducerende bækørredbestand og er omfattet af indsatser i vandområdeplanen. Endelig overløbene i spidsen af Tannemose Å, Møngegrøften og Tobro Å (Højbro Å systemet), nedstrøms disse er der en selvreproducerende  havørredbestand.

 

Næste prioriteringer er resten af overløbene i Esrum Å for at sikre, at vandløbet bevarer sin fine natur- og miljøkvalitet. Herefter Højbro Å systemet, Tinghuse Å/Pøle Å/Ammendrup Å systemet og Søborg Kanal. Administrationen har ikke haft fokus på overløb til kysten, da den kystnære del af Kattegat er et robust farvand med så stor fortynding, at overløb ikke vil have væsentlig betydning for natur- og miljøkvaliteten. Der kan dog opstå overskridelser af badevandskvaliteten, selvom dette sker sjældent. Heller ikke overløbene til Arresø er prioriteret i første omgang. Arresø er også en rimelig robust recipient der i forvejen har et højt næringsstofniveau. På sigt skal overløbene reduceres og der er allerede meget fine tiltag fra grundejerforeningerne langs Arresø, der frivilligt frakobler regnvandet i store områder så de fælleskloakerede overløb fjernes.

 

Gribvands tidsplan

Gribvand har lavet en investeringsplan for indsatsen mod fælleskloakerede overløb (bilag 4), som har været fremlagt for bestyrelsen for Gribvand Spildevand A/S den 11. april 2019. Gribvand mener ikke at administrationens 1. prioritet, overløbet ved Ålykkevej til Esrum Å kan laves før 2023, og det kun hvis der omprioriteres fra andre opgaver. Gribvand ser ikke, at der kan ske yderligere indsats mod fælleskloakerede overløb før 2026.

 

 

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25/11/2019

Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1317 af 4/12/2019

Økonomi

Indsatsen mod overløb betales af Gribvand Spildevand A/S

Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Udgår

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

14. Forberedelse af salg af ejendom - Lukket

Offentlig beslutning

Uudvalget videregav sin anbefaling til Økonomiudvalget

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

 

 

15. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-4-19

Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.

Administrationen orienterer om sager der forventes på dagsorden til de kommende møder

 

Orientering vedr. belastning med næringssalte og organisk stof som følge af udspredning af slam (vedlagt som bilag 1)

 

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at tage orienteringen til efterretning
Beslutning

Møde start:17:34

Møde slut: 19:45

 

Konservatives gruppe bestemte i forbindelse med fravær af Jesper Behrensdorff (C), at Lars Nielsen (C) som medlem af Byrådet indtræder i Udvikling, By og Land og deltager i udvalgsmøde den 14. januar 2020 (§ 28, stk. 2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).

 

Venstres gruppe bestemte i forbindelse med fravær af Jannich Petersen (V), at Sean Rask Crawford (V) som medlem af Byrådet indtræder i Udvikling, By og Land og deltager i udvalgsmøde den 14. januar 2020 (§ 28, stk. 2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).

 

  1. Taget til efterretning

 

Administrationen orienterede om ansøgning om nedrivning af sommerhus i Tibirke Bakker

Administrationen orienterede om projekt vedr. nyt museum i Gilleleje (vedlagt som bilag 2)

Administrationen uddelte notat vedr GribVand og grundvandssænkning (vedlagt som bilag 3)

Administrationen orienterede om rabatordninger for kolllektiv trafik

 

Bent Hansen spurgte til mængder af slam på kommunalt ejede jorder

Brian Lyck Jørgensen spurgte til lokalplan 555.06

Knud Antonsen spurgte til valg af entreprenører ved kommunale arbejder

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

16. Forslag til Nationalparkplan 2020-2026

Sagsnummer: 01.00.00-A00-11-19

Resume

Udvalget for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen handler om Forslag til Nationalparkplan 2020-2026, som er sendt i offentlig høring fra 4. december 2019 til 26. februar 2020. Nationalparkplanen danner rammen for nationalparkfondens arbejde i perioden 2020-2026. Det er aftalt i borgmesterkredsen i nationalparkens bestyrelse, at hver kommune sender høringssvar.

 

Udvalget Udvikling, By og Land får sagen til orientering med henblik på at forberede udvalgets fremtidige arbejde med Nationalparkplanen.

Administrationen indstiller

til udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende vedlagte høringssvar fra Gribskov Kommune som sendes til Nationalparkbestyrelsen

 

til udvalget Udvikling, By og Land

2. at tage orienteringen til efterretning

Historik

 

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, 7. januar 2020, pkt. 4:

1. Godkendt med præcisering om at vigtigheden af at skabe en større geografisk sammenhæng fremhæves samt at fortællingen om kongernes brug af søerne til fiskeri tilføjes.

 

Udvalget fremhævede at der i det fremtidige arbejde skal være fokus på fortællingen af kulturhistorien.

 

Fraværende: Kim Valentin (V), Jørgen Simonsen (V) og Jesper Behrensdorff (C).

 

 

Sagsfremstilling

Forslag til Nationalparkplan 2020-2026

Forslag til Nationalparkplan 2020-2026 for Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev sendt i høring den 4. december 2019 frem til den 26. februar 2020.

Alle med interesse i nationalparkens udvikling kan sende høringssvar til sekretariatet for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Forslag til Nationalparkplan samt udkast til høringssvar for Gribskov Byråd er vedlagt som bilag til sagen. Høringsbrev og høringsliste der fulgte med forslaget til Nationalparkplan er vedlagt til yderligere orientering.

 

Borgmester Anders Gerner Frost, som repræsenterer Gribskov Kommune i Nationalparkfondens bestyrelse, har sammen med den øvrige bestyrelse, godkendt forslaget.

 

Planen er bygget op i tre kapitler:

  • "Hvad har vi?" - beskriver de værdier der findes i nationalparken
  • "Hvad kan vi?" - beskriver lovgivning og de rammer, som nationalparken skal arbejde indenfor
  • "Hvad vil vi?" - beskriver indsatser og projekter, som nationalparken vil arbejde med i de kommende år

 

Formålet med planen er at skabe et fundament for udvikling af nationalparken inden for disse områder:

Forslaget indeholder forslag til indsatser, der skal bidrage til at realisere de målsætninger, der fremgår af bekendtgørelsen om Nationalpark Kongernes Nordsjælland inden for emnerne:

  • Natur
  • Kulturhistorie
  • Friluftsliv
  • Geologi og landskab
  • Formidling, undervisning og forskning
  • Lokalsamfund, erhverv og turisme

 

Nationalparken bygger bl.a. på de mange ideer, som borgere, foreninger, institutioner, kommuner og andre interesserede har bidraget med. Indsatserne i planen kan kun realiseres gennem frivillig aftaler.

 

Nationalparkplanen er kulminationen på 13 års arbejde med etalering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Byrådet har løbende været inddraget i beskrivelser og forslag - senest med inspirationsmøde for Byrådet den 3. april.Her præsenterede Gribskov Kommune-medlemmer af af Nationalparkbestyrelsen og Nationalparkrådet nogle af de ideer og forslag som de ville sende ind.

    

Nationalparkernes hovedformål er at styrke og udvikle naturværdierne, men nationalparkfonden har ønsket også at styrke arbejdet med områdets særlige kulturhistorie. Derfor vil projekter med fokus på biologisk mangfoldighed og kulturarven fra kongernes og klostrenes historie blive prioriteret højt, men der vil blive igangsat projekter inden for alle seks målsætninger i planperioden 2020-2026. Projekter, der understøtter flere formål samtidig, prioriteres højt og biologisk mangfoldighed indtænkes så vidt muligt i alle projekter.

 

Udsnit af forslag til indsatser i forslag til Nationalparkplanen:

 

  • Centralt besøgscenter

Formidling bliver et centralt element i indsatsen. Det er hensigten, der ikke iværksættes projekter, uden at der er taget stilling til formidling. Det er en målsætning, at formidlingen udvikles i fællesskab med de mange aktører i nationalparkens område. Der skal placeres et centralt besøgscenter i forbindelse med Esrum Kloster og Møllegård i Gribskov Kommune og arbejdes for, at der etableres mindst én formidlingsindgang i hver af nationalparkens øvrige kommuner.

  •  Geografisk sammenhæng

Forslaget til nationalparkplan indeholder også en forventning om, at der i planperioden 2020-2026 vil blive igangsat et arbejde for at skabe bedre geografisk sammenhæng i nationalparken. Det følger af bekendtgørelsen, da nationalparken i dag fremstår noget fragmenteret. Grænserne fastlægges formelt af miljøministeren. Arbejdet vil have fokus på mindre justeringer, der evt. kan gennemføres i planperioden, og på en mere langsigtet proces for at udvide nationalparken.

  • Natur, kultur og friluftsliv

Forslaget rummer forslag som eksempelvis: levested for løgfrøer ved Arresø, overvintring for flagermus i bunkers, vandhuller til padder i Tisvilde Hegn, fugletårne og sheltere ved Arresø, snorkelsti i Esrum sø, understøtte Frederiksborghesten genindføres på engene omkring Esrum Kloster og vange i Gribskov Kommune.

  • Lokalsamfund, erhverv og turisme

Forslaget rummer forslag som eksempelvis: Frivillighed - inddrage frivillige til fx formidling og naturpleje, partnerskaber og lokal erhvervsudvikling - udvikling af partnerskabsprogram til brug af nationalparkens logo til markedsføring, synliggørelse af erhvervspartnere, etablere og faciliterer et erhvervsnetværk, bæredygtig turisme - skabe bæredygtige oplevelsespakker som fx at understøtte Esrum-Tisvildevejen, bidrage til at udvikle nationalparken som en bæredygtig turistdestination i samarbejde med Visit Nordsjælland.

 

 Videre proces

Den endelige Nationalparkplan 2020-2026 forventes vedtaget af nationalparkbestyrelsen senest 1. juli 2020. 

 

Administrationen anbefaler at det fremtidige arbejde med Nationalparkplanen drøftes yderligere på udvalget for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi og udvalget for Udvikling, By og Erhverv når Nationalparkplanen er vedtaget.

 

 

Lovgrundlag

Nationalparkplanen er udarbejdet på grundlag af nationalparkloven (LBK 120/2017) og bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland (bkg. 71/2018).

 

Økonomi

Der er ikke med planforslaget taget stilling til finansiering af de foreslåede indsatser. Nationalparken har på finansloven en årlig grundbevilling på ca.8,1-9,2 mio kr. til drift af sekretariatet samt projekter. Gennemførelse af de foreslåede indsatser vil således kræve supplerende ekstern finansiering fra myndigheder, private fonde mm. Gribskov Kommune kan vælge at indgå samarbejde om udvalgte projekter og yde medfinansiering.    

Høringsperiode og høringsparter

Forslag til Nationalparkplan 2020-2026 for Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev sendt i høring den 4. december 2019 frem til den 26. februar 2020.

Alle med interesse i nationalparkens udvikling kan sende høringssvar til sekretariatet for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Beslutning

2. Taget til efterretning

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

17. Kommuneplantillæg 24 - endelig vedtagelse

Sagsnummer: 01.02.15-P16-1-19

Resume

Forslag til Kommuneplantillæg 24 for Esbønderup Sygehus har været i offentlig høring fra den 3. oktober til den 29. november 2019. Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning overfor byrådet.

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1.  at vedtage tillæg 24 til Kommuneplan 2013-25 med indarbejdelse af ændringer som foreslået i vedlagte bilag med hvidbog.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommuneplantillæg 24 har til formål at fastlægge den fremtidige anvendelse af det tidligere Esbønderup Sygehus samt at bringe overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplan 327.02 for boliger og erhverv på der tidligere Esbønderup Sygehus.

 

Planforslaget har været i høring i perioden 3. oktober til 29. november 2019 samtidig med forslag til lokalplan 327.02 for boliger og erhverv på det tidligere Esbønderup sygehus.

 

Der er i perioden indkommet 5 indsigelser til forslag til lokalplan 327.02 og kommuneplantillæg 24.

 

Hovedpunkterne i de indkomne indsigelser drejer sig om:

  • Bemærkninger til eksisterende bebyggelse i rammeområde 6.C.06
  • Indsigelse mod at planforslagene giver mulighed for, at der på bygningerne i lokalplanens delområde 1 kan opføres en tagetage så en af bygningerne kan blive op til 17,5 meter høj, selvom bygningerne ligger indenfor kirkebyggelinjen, hvor byggeri ikke må være højere end 8,5 meter.
  • Forslag om, at der ikke gives mulighed for at forhøje bygningen tættest på kirken, men i stedet at opføre tæt/lav bebyggelse.
  • Indbliksgener for naboerne mod nord (Nørrevej 4 og Nørrevej 6) fra vinduer, kviste og altaner på Bygning A, B og C.
  • Indsigelse mod legeplads nord for bygning A, B og C
  • Indsigelse mod placering af parkeringsplads nord for bygning A, B og C
  • Indsigelse mod gadelygter og belysning i gavle mod nord på bygning A, B og C af hensyn til gener fra ejendommene Nørrevej 4 og Nørrevej 6.
  • Bekymring over gener fra billygter og andet lys på parkeringspladsen ud mod Sygehusvej, herunder placering af udkørslen til Sygehusvej.
  • Indbliksgener hos Sygehusvej 9 fra lejlighederne ud mod Sygehusvej, herunder fra vinduer i tagetagen på bygning A
  • Forslag om at begrænse højden af bygning A til 13 meter
  • Bekymring for gener fra belysning i lokalplanområdet
  • Indsigelse mod begrænsning af himmelkig fra ejendommene på den anden side af Sygehusvej når bygning A bliver højere
  • Forslag om at bevare træer langs facaden på bygning A

 

 Behandling af indkomne høringssvar samt administrationens anbefalinger til ændringer kan ses i bilaget med hvidbog

  

Kommuneplantillæggets formål og indhold

Kommuneplantillæg nr. 24 er udarbejdet parallelt med forslag til lokalplan 327.02 for boliger og erhverv i det tidligere Esbønderup Sygehus. Med tillæggets vedtagelse bringes overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen.

I kommuneplantillægget ændres rammebestemmelserne for området og afgrænsningen af rammeområdet, så rammeområdet omfatter samme område som lokalplan 327.02 for boliger og erhverv på det tidligere Esbønderup Sygehus. Kortet nedenfor viser de nuværende rammeområder 6.D.03 og 6.C.05. Med vedtagelsen af dette kommuneplantillæg ændres afgrænsningen af disse områder så 6.D.03 som i dag alene omfatter matr. 2c udvides til også at omfatte matr. 2a. Den nye afgrænsning er vist med rød steg på kortet nedenfor.

 

 

 

Den nye kommuneplanramme fastholder områdets zonestatus som byzone.

 

Området kan anvendes til blandet boliger og erhverv, her boligformål samt erhverv som kan forenes med boligformål, fx vandrehjem, kursusvirksomhed med overnatning og kontorfællesskaber med tilhørende fælles faciliteter og rekreative formål.

Bebyggelsesprocenten fastsættes til 95 for området som helhed. (I lokalplanen er det fordelt med 110 procent i delområde 1 og 60 procent i delområde 2)

Bebyggelse må maximalt være i 3 etager med udnyttet tagetage og med en maksimal bygningshøjde på 17,5m.

En del af området vidner om en kulturhistorisk arv. Lokalplaner for området skal sikre at de kulturhistoriske bevaringsværdige træk fastholdes. Rammeområdet er omfattet af Kommuneplanens retningslinjer 2.29 -13 –2.37-13 for kulturhistoriske bevaringsværdier. Retningslinjerne fastholdes. Ejendommen er endvidere beliggende indenfor kirkebyggelinjen, fordi den ligger mindre end 300 meter fra Esbønderup Kirke. Byggeri med en højde på over 8,5 meter kræver derfor dispensation fra kirkebyggelinjen jf. Naturbeskyttelseslovens §19.

 

Indholdet af rammeområde 6.C.06 fastholdes, men da afgrænsningen af rammeområdet ændres, får rammeområdet af tekniske årsager nyt nummer og hedder nu rammeområde 6.C.06.  

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at tillæg nr. 24 vedtages uden ændringer.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse 287 af 16. april 2018

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Høringsperiode og høringsparter

Forslag til kommuneplantillæg 24 har været i offentlig høring fra den 3. oktober til den 29. november 2019.

Inden udarbejdelse af Forslag til Kommuneplantillæg 24 blev der indkaldt forslag og ideer til kommuneplantillægget fra den 8. april til den 6. maj 2019. I forbindelse med for-høringen kom der 5 høringssvar, der har indgået i arbejdet med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Der blev den 24. april holdt et borgermøde om det nye plangrundlag, hvor bygherres ideer for den nye anvendelse blev præsenteret og der var mulighed for at komme med spørgsmål og forslag.

Beslutning
  1. Anbefaling tiltrådt

 

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

18. Lokalplan 327.02 for boliger og erhverv på det tidligere Esbønderup Sygehus - endelig vedtagelse

Sagsnummer: 01.02.05-P16-24-18

Resume

Lokalplan 327.02 for boliger og erhverv på det tidligere Esbønderup Sygehus har været i offentlig høring fra den 3. oktober til den 29. november 2019. Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning overfor byrådet.

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1.   at vedtage Lokalplan 327.02 for boliger og erhverv på det tidligere Esbønderup Sygehus med indarbejdelse af ændringer som foreslået i vedlagte bilag med hvidbog

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Lokalplan 327.02 for boliger og erhverv på det tidligere Esbønderup Sygehus, blev igangsat af Udvikling, By og Land den 19. marts 2019

 

Udvikling, By og Land behandlede endvidere den 28. maj 2019 planens principper og besluttede at lokalplanen skulle give mulighed for ændring af tagkonstruktionen, så der kan indrettes boliger i tagetagen, dog skulle der arbejdes med at begrænse bygningshøjden og med at begrænse indbliksgener for naboerne.

 

Lokalplan 327.02 erstatter dele af den eksisterende lokalplan 27.5 for den nordøstlige del af Kirke Esbønderup og lokalplan 27.17 bevarende lokalplan for Esbønderup, der gælder hhv. for den nordlige og den sydlige del af ejendommen.

 

Lokalplanen er udarbejdet blandt andet med input fra borgermøde, der blev holdt på sygehuset den 24. april 2019, samt de høringssvar der kom ind i forbindelse med idéindkaldelsen til kommuneplantillæg 24.

 

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at det tidligere Esbønderup Sygehus som i dag står tomt, kan omdannes og indrettes til boliger og erhverv. Samlet set ønskes der mulighed for at indrette 120 - 150 boliger

i de eksisterende bygninger som lejligheder med en størrelse på mellem 30-150 m2. Lokalplanområdet deles op i 2 delområder. Kortet herunder viser delområderne.

 

 

Delområde 1 kan anvendes til boligformål med tilhørende fællesfaciliteter og varmecentral. Der kan endvidere etableres en tagetage på bygningerne i delområde 1, hvor der kan indrettes boliger.

I delområde 2 kan der indrettes boliger og erhverv, som kan forenes med boligformål f. eks. vandrehjem, kursus og kontorfællesskaber med tilhørende fælles faciliteter. De nye boliger får adgang fra Sygehusvej og Toftebovej.

Der skal anlægges 1½ parkeringsplads pr. bolig samt 1 parkeringsplads pr. 50 m2 erhverv. Gårdhaverne mellem bygningerne fastholdes som fælles grønne områder til leg og ophold.

 

Hele lokalplanområdet er omfattet af kirkebyggelinjen fordi det ligger mindre end 300 meter fra Esbønderup Kirke. I forbindelse med den efterfølgende byggesagsbehandling vil der også skulle tages stilling til en ansøgning om dispensation fra kirkebygelinjen.

 

Hovedpunkter i høringssvar

Der er i perioden indkommet 5 høringssvar til planforslaget.

 

Hovedpunkterne i de indkomne høringssvar drejer sig om:

  • Bemærkninger til eksisterende bebyggelse i rammeområde 6.C.06
  • Indsigelse mod at planforslagene giver mulighed for, at der på bygningerne i lokalplanens delområde 1 kan opføres en tagetage så en af bygningerne kan blive op til 17,5 meter høj, selvom bygningerne ligger indenfor kirkebyggelinjen, hvor byggeri ikke må være højere end 8,5 meter.
  • Forslag om, at der ikke gives mulighed for at forhøje bygningen tættest på kirken, men i stedet at opføre tæt/lav bebyggelse.
  • Indbliksgener for naboerne mod nord (Nørrevej 4 og Nørrevej 6) fra vinduer, kviste og altaner på Bygning A, B og C.
  • Indsigelse mod legeplads nord for bygning A, B og C
  • Indsigelse mod placering af parkeringsplads nord for bygning A, B og C
  • Indsigelse mod gadelygter og belysning i gavle mod nord på bygning A, B og C af hensyn til gener fra ejendommene Nørrevej 4 og Nørrevej 6.
  • Bekymring over gener fra billygter og andet lys på parkeringspladsen ud mod Sygehusvej, herunder placering af udkørslen til Sygehusvej.
  • Indbliksgener hos Sygehusvej 9 fra lejlighederne ud mod Sygehusvej, herunder fra vinduer i tagetagen på bygning A
  • Forslag om at begrænse højden af bygning A til 13 meter
  • Bekymring for gener fra belysning i lokalplanområdet
  • Indsigelse mod begrænsning af himmelkig fra ejendommene på den anden side af Sygehusvej når bygning A bliver højere
  • Forslag om at bevare træer langs facaden på bygning A 

 

 Behandling af indkomne høringssvar samt administrationens anbefalinger til ændringer kan ses i bilag1 hvidbog.

 

Lovgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse 287 af 16. april 2018

Lov om Naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse 240 af 13. marts 2019

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget har været i høring fra den 3. oktober til den 29. november 2019.

Beslutning
  1. Anbefaling tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

19. Visions- og helhedsplan for Idrætsfaciliteterne omkring Gilbjergskolen, Gilleleje

Sagsnummer: 04.08.00-G01-3429-18

Resume

Udvalgene Børn, Idræt og Familie og Udvikling, By og Land får sagen til beslutning. Udvalgene skal afgive input til administrationens videre arbejde med vision- og handleplanen for idrætsfaciliteterne i Gilleleje. På baggrund af udvalgenes input vil administrationen arbejde videre med et beslutningsforslag, som forventes forelagt på februarmøderne. Udvalget Børn, Idræt og Familie fik forelagt sagen på udvalgsmøde 19. november 2019, hvor det blev besluttet at udskyde behandlingen af sagen til et senere møde.

Administrationen indstiller til udvalgene Børn, Idræt og Familie og Udvikling, By og Land:
  1. At drøfte og give input til hvordan administrationen skal arbejde videre med visions- og handleplanen for idrætsfaciliteter i Gilleleje
Historik

 
Børn, Idræt og Familie, 7. januar 2020, pkt. 2:

  1. Udvalget besluttede, at administrationen skal arbejde videre med at søge fonde til at kunne realisere scenarie 1. Udvalget ønsker en orienterende opfølgning på arbejdet om ca. et halvt år.

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

I budget 2018-2021 er der afsat 6,0 mio. kr. til nye idrætsfaciliteter i Gilleleje omkring Gilbjergskolen afdelingen Parkvej og idrætsarealer omkring Gilleleje Boldklub. Den 5. februar 2019 (pkt.5) godkendte Byrådet frigivelse af 255.000 kr. af afsatte anlægsmidler til udarbejdelse af en visions- og helhedsplan for idrætsfaciliteter i Gilleleje.

 

Der har været to arbejdsgrupper i gang med at udvikle idrætsfaciliteter omkring Gilbjergskolen afdeling Parkvej. Den første gruppes arbejde har været til orientering i Kultur og Idrætsudvalget d. 7. november 2017 (pkt. 73). Efterfølgende blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra foreninger, Gilbjergskolen og kommunale forvaltninger, som i samarbejde med Serban Cornea og Link Arkitektur gennemførte 3 workshops, hvor lokale borgere blev inddraget. På denne baggrund er nærværende visions- og helhedsplan for idrætsområdet i Gilleleje udarbejdet. Visions- og helhedsplanen blev præsenteret d. 28. august 2019 og er vedlagt som bilag.

 

Sagens forhold 

3 scenarier

I visions- og helhedsplanen formidles arbejdsgruppens ønsker og behov for nye idrætsfaciliteter i Gilleleje. Planen skitserer to scenarier til hhv. 30,5 mio. kr. og 18 mio kr., hvor man udover renovering af eksisterende bygninger, flytning af parkeringsområdet og etablering af nyt indgangsparti bygger henholdsvis en multihal eller en lethal. Scenarie 1 og 2 kræver tilførsel af eksterne midler.

 

Administrationen præsenterer et scenarie 3, hvor de resterende 5,8 mio. kr., som er afsatte anlægsmidler for 2018-2021 bruges til at renovere de eksisterende bygninger, flytning af parkeringsområde samt starte på etablering af de skitserede udefaciliteter.

 

Scenarie 1:
Renovering af eksisterende bygninger, flytning af parkeringsområdet og etablering af nyt indgangsparti samt en multihal, estimeret til at koste 30,5 mio. kr.

 

Scenarie 2:
Renovering af eksisterende bygninger, flytning af parkeringsområdet og etablering af nyt indgangsparti samt en lethal, estimeret til at koste 18 mio. kr.

 

Scenarie 3:
Renovering af eksisterende bygninger, flytning af parkeringsområdet og etablering af nogle af de skitserede udefaciliteter, estimeret til at koste 5,8 mio. kr.

 

Disponering af arealer

Visions- og helhedsplanen tager hensyn til de aftaler, der er indgået i hhv.1984 og 1996 med Gilleleje Boldklub om brugen af området, herunder placering af tennisfaciliteter.

Aftalen omkring tennisfaciliteterne på Østre Allé 30 i Gilleleje omhandler en klausul, hvor kommunen har retten til området, hvis plejehjemmet Bakkebo i fremtiden skal udbygges.

Lovgrundlag

Gribskov kommunes Idrætspolitik, 2013

Økonomi

I budgetaftalen for 2018 - 2021 er der afsat i alt 6 mio. kr. til understøttelse af idrætsmulighederne i forbindelse med Gilleleje Læringsområde.

Her af er der frigivet 255.000 kr. af de afsatte anlægsmidler til udarbejdelse af visions- og helhedsplanen. Der er heraf brugt 200.000 kr, til visions- og helhedsplanen, og de resterende 55.000 kr. skal om nødvendigt bruges til ekstern rådgivning i forbindelse med en fondsansøgning.

Beslutning
  1. Udvalget tilslutter sig beslutningen fra Børn, Idræt og Familie. Der ønskes at der på et tidligt tidspunkt indledes dialog med Gillelejehallen om fremtidige muligheder.

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

20. Ny multibane i Helsinge mellem Nordstjerneskolen og Helsinge Hallerne

Sagsnummer: 04.08.10-G01-1-19

Resume

Udvalget Børn, Idræt og Familie behandler sagen for at anbefale Økonomiudvalget placering af ny multibane i Helsinge. Udvalget Udvikling, By og Land får sagen til orientering. Udvalget Børn, Idræt og Familie fik første gang forelagt sagen på udvalgsmøde 19. november 2019, hvor det blev besluttet at udskyde behandlingen af sagen til et senere møde.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med bygning af springhallen i Helsinge blev den eksisterende multibane nedtaget, da den lå, hvor springhallen er placeret. Der er ikke siden etableret en ny multibane. Såvel Nordstjerneskolen som Helsinge Hallerne har siden haft et stort ønske og behov for en multibane. Begge har peget på en placering på den gamle svømmehalsgrund, der ligger imellem de to institutioner, og hvor begge parter kan drage nytte af den.

 

Gillelejehallen har for Idrætsrådets anlægsmidler i 2017 fået bevilliget og købt en multibane, som endnu ikke er sat op, da den ønskede placering ikke kunne godkendes. Derfor er multibanen nu opmagasineret hos leverandøren, og afventer at der findes en ny placering.

 

Sagens forhold 

Helsinge Hallerne har tilbudt at købe multibanen og opsætte på ovennævnte placering. Hvis kommunen finder en anden anvendelse af grunden på et senere tidspunkt, vil banen kunne flyttes for anslået 30.000 kr. Helsinge Hallerne har tilbudt at stå for vedligehold af græsarealet mv., hvis multibanen etableres. Forpligtigelsen for græsslåning overgår da fra kommunen til Helsinge Hallerne.

 

Idrætsrådets vurdering

 Idrætsrådet har behandlet punktet på sit møde den 4. december 2019 og kan tilslutte sig administrationens indstillinger.

 

 

Multibanen placeres inden for den røde markering.

 

Økonomi 

Gilleleje Hallen fik i 2017 200.000 kr. i tilskud til multibane fra Idrætsrådets anlægspulje. Ved Helsinge Hallernes køb af banen vil beløbet tilbagebetales til Gribskov Kommune.

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Det vurderes, at det ikke er muligt at finde en placering for en ny multibane i nærheden af Gillelejehallen. Helsinge Hallerne har tilbudt at købe multibanen og etablere den på en egnet placering ved Nordstjerneskolen/Idrætsanlægget i Helsinge. Derfor anbefales det, at godkende etableringen af multibanen. Det anbefales endvidere, at de tildelte midler til multibanen betales tilbage til kommunen, og at de indgår i etablering af udefaciliteterne i Gilleleje idrætsområde på Parkvej. Når det ligger fast, hvad der skal etableres, kan midlerne bringes i brug - eventuelt til en ny multibane. Det vil indgå i den samlede vurdering af idrætsfaciliteterne (jf. sag om Visions- og helhedsplan for Idrætsfaciliteterne omkring Gilbjergskolen, Gilleleje, på indeværende udvalgsmøde for Børn, Idræt og Familie).

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At tage orienteringen til efterretning
Beslutning
  1. Taget til efterretning

 

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

21. Udlejning af egen helårsbolig

Sagsnummer: 01.07.10-G01-1-19

Resume

Folketinget har med ikrafttræden 1.5.2019 vedtaget en lov, der giver ret til korttidsudlejning af egen helårsbolig i 70 dage pr. kalenderår også i byer, hvor der er vedtaget en lokalplan med helårsboligpligt. Loven giver kommunerne mulighed for at tillade udlejning i op til 100 dage.

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet (tilrettet ved protokollering af Udvikling, By og Lands møde).

Byrådet kan beslutte at antallet af udlejningsdage skal øges fra 70 dage og til et antal på maksimalt 100 dage.

 

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at der i Gribskov Kommune tillades udlejning af egen helårsbolig på op til 100 dage.
Sagsfremstilling

Folketinget vedtog i april 2019 nogle ændringer i lov om sommerhuse og campering til ikrafttræden 1. maj 2019, bl.a. vedrørende en ret til korttidsudlejning af helårsboliger.

Denne mulighed vil have betydning for administrationen af bopælspligtreglerne, men den vil ikke lempe kravet om bopælspligt.

 

Lovændringen

Den mest iøjnefaldende ændring er navnet på loven, der nu hedder lovbekg. om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål mv. i stedet for lov om sommerhuse og campering.

Loven bestemmer, at en ejer eller en lejer kan korttidsudleje sin helårsbolig til ferie- og fritidsbolig mv. i 70 dage pr. kalenderår. Udlejningen skal omfatte hele boligen.

 

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve den maksimale tidsgrænse for udlejningen fra 70 dage og op til maksimum 100 dage pr. kalenderår. Dvs. der kan også træffes beslutning om at grænsen skal være f.eks. 80 eller 90 dage. Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke bestemme, heller ikke i en lokalplan, at grænsen skal være mindre end 70 dage.

 

Beslutter kommunalbestyrelsen et højere maksimum skal beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende beslutte at nedsætte antallet af maksimumdage med virkning fra et kommende kalenderår.

 

Efter 1.1.2021 gælder, at udlejningen skal ske gennem et bureau for at udnytte muligheden for 70- 100 dages udlejning. Administrerer ejer eller lejer selv udlejningen nedsættes grænsen til 30 dage.

 

Reglerne håndhæves af erhvervsministeren, men loven giver kommunerne en række muligheder for at samkøre registre, indhente oplysninger hos forsyningsselskaber mv. for at hjælpe ministeren med tilsynet. Der er endnu ikke udarbejdet en vejledning med det nærmere omfang af kommunernes opgaver i forbindelse med tilsynet.

 

De nye regler udstrækker som nævnt perioden til kalenderåret. I forhold til administration af bopælspligt vil der nu, som før 1. maj være fokus på, om en bolig rent faktisk tjener som helårsbolig. Sagsbehandleren kan nu med hjemmel i loven indhente væsentlig flere oplysninger om den reelle brug af ejendommen.

Det kan ikke afvises, at der vil være en større interesse for at købe helårsboliger med proforma folkeregistertilmeldinger, når den lovligt kan udlejes i 70-100 dage. Det kan betyde flere kontrolsager både af helårsboligstatus og den faktiske lejeperiode. Det er ikke muligt at give et bud på, i hvor stort omfang muligheden for kortidsudlejning af egen helårsbolig vil blive benyttet.

 

Kommunen har pligt til at anmelde ulovlige forhold til erhvervsstyrelsen, men der er ikke pligt til at føre opsøgende tilsyn.

 

Feriehusudlejernes Brancheforening oplyser, at det fra turistbranchen ses som en meget velkommen mulighed for at øge antallet af overnatningspladser på et marked, hvor der mangler overnatningskapacitet til at tilgodese den nuværende efterspørgsel.

Fra folketingets side har det været et ønske at skabe incitamenter til at lovliggøre de nuværende udlejninger også i skattemæssig henseende. Brancheforeningens brev til borgmesteren er vedlagt som bilag.

  

Lovgrundlag

LOV nr. 368 af 9. april 2019 om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om midlertidig regulering af boligforholdene og byggeloven

 

Høringsperiode og høringsparter

Ingen nabohøring, men beslutning om op til 100 dage skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og beslutningen skal meddeles erhvervsministeren.

Beslutning
  1. Anbefaling tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

22. Forebyggende indsats mod alkohol i trafikken

Sagsnummer: 81.34.10-I00-1-19

Resume

Omkring hver femte trafikdræbte i Danmark mister livet i en spiritusulykke. På trods at, at accepten for spirituskørsel samt antallet af døde og alvorligt skadede som følge af spiritusulykker er faldet markant, vurderes forebyggelse af spirituskørsel fortsat som et hovedindsatsområde i dansk trafiksikkerhedsarbejde. Nærværende sag omhandler et feasibility studie igangsat af Politiet om muligheden for at undersøge gennemførbarheden af tre forebyggende indsatser.

 

Udvikling, By og Land får sagen til beslutning mhp. om Gribskov kommune skal indgår i projektet som forsøgskommune

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at Gribskov Kommune indgår som forsøgskommune i projektet
Sagsfremstilling

Politiet har igangsat et feasibility studie af tre Forebyggende Indsatser mod Alkohol i Trafikken (FIAT). Det overordnede formål med projektet er at undersøge gennemførbarheden (feasibility) af tre forebyggende indsatser mod alkohol i trafikken (FIAT), i politikredse i Danmark.

 

Formålet med alle tre indsatser er at formidle kontakt mellem relevante borgere, som politiet allerede kender, og den kommunale alkoholbehandling. Indsatserne er uafhængige af hinanden, således at en politikreds kan udføre én, to eller alle tre indsatser. Nordjyllands Politikreds deltager i alle tre indsatser og har foreløbig fået interesseretilkendegivelser fra to kommuner. Derudover har fire andre politikredse vist stor interesse for at deltage. Nordsjællands politi foreslår, at Gribskov Kommune indgår i projektet som forsøgskommune.

 

De tre indsatser i projektet er:

  1. Borgertips
    Borgere, der endnu ikke er taget i at køre spirituskørsel, men er mistænkt for at køre i påvirket tilstand, på baggrund af Borgertips. Målet med indsatsen er at hjælpe borgeren i alkoholbehandling før vedkommende evt. bliver taget og sigtet for spirituskørsel.
  2. Sigtede
    Borgere, der netop er blevet sigtet for spirituskørsel efter §53. Formålet med indsatsen er, at etablere kontakt mellem borgeren og den kommunale alkoholbehandling umiddelbart efter borgeren er blevet sigtet for spirituskørsel, og derved forsøge at mindske risikoen for spirituskørsel og andre alkoholproblemer fremadrettet.
  3. Recidivister
    Personer, der er sigtet for spirituskørsel mindst 1 gang inden for de seneste 90 dage, samt mindst 2 gange inden for de seneste 5 år (dvs. recidivister). Disse identificeres gennem politiets register.

 

Som en del af projektet skabes kontakt mellem relevante borgere og den kommunale alkoholbehandling.

 

Nordsjællands politi foreslår, at Gribskov Kommune indgår i projektet, idet vi ligger relativt højt i statistikkerne for spirituskørsel.

Beslutning
  1. Tiltrådt

 

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

23. Retningslinjer for plakater i lysmaster

Sagsnummer: 05.14.07-A21-1-19

Resume

Udvalget behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af plakatregulativ

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At igangsætte arbejdet med udkast til plakat-regulativ.
  2. At udkast til plakat-regulativ fremlægges til godkendelse i Udvikling, By og Land

 

Sagsfremstilling

Kommunen modtager hvert år ca. 50 ansøgninger om tilladelse til at ophænge plakater langs kommunens veje. Dertil kommer et ukendt antal ejendomsmæglerskilte og plakater som ophænges uden tilladelse.

 

Tilladelse søges digitalt via virk.dk og meddeles altid med vilkår, der retter sig imod trafiksikkerheden, herunder størrelse, omfang og placering.

 

Skiltene bliver kontrolleret i det omfang kommunen modtager konkret henvendelse om et forhold, men der er ikke afsat resurser til at kontrollere om vilkår generelt følges.

 

Regelgrundlag

Der er kommet ny bekendtgørelse vedr. råden over vej. Her af fremgår, at kommunen kan beslutte generelle retningslinjer bl.a. til ophængning af plakater, så plakater som opsættes i overensstemmelse med retningslinjerne, ikke behøver forudgående tilladelse. Formålet med reglerne er at sikre trafikafvikling og trafiksikkerhed.

 

Af bekendtgørelsen fremgår: "Vejmyndighederne kan for de offentlige veje, der hører under deres administration, træffe beslutning om, at visse former for særlig råden over vejareal, som falder ind under de kategorier, der er oplistet i stk. 3, ikke kræver tilladelse efter lov om offentlige veje m.v. § 80, stk. 1." (Bilag1)

 

Roskilde, Vordingborg, Thisted og Sønderborg kommune, har vedtaget generelle retningslinjer for ophængning af plakater langs vejene. Det er deres erfaring, at retningslinjerne er med til at nedbringe det samlede resurseforbrug, med at administrereplakatophængning langs kommunernes veje.

 

Kommunen kan som følge af bekendtgørelsen § 1 Stk. 3 vedtage lokale retningslinjer for opsætningen af plakater, ejendomsmæglerskilte, byggeskilte, bannere, beach-flag, m.v.

Ifølge bekendtgørelsen er der mulighed for at reglerne skal gælde for et nærmere bestemte geografiske områder, i nærmere perioder eller for nærmere tidsrum.

 

Håndhævelse
Vejmyndigheden har ifølge LOV § 81 stk.3 ret til straks og uden forudgående påbud at fjerne plakater for den pågældendes regning, når plakater eller skilte er til ulempe eller til fare for færdslen. F.eks. hvis de spærrer eller virker distraherende og afleder trafikanternes opmærksomhed fra færdslen.

 

Vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer

  • at et regelsæt vil spare administrative resurser
  • at man har mulighed for at vedtage forskellige regler for ophængning af midlertidige plakater i forskellige områder, perioder, tidsrum, eller for enkelte vejstrækninger.
  • at det bliver hurtigere og mere enkelt for arrangørerne, at hænge plakater korrekt op, i forbindelse med cirkus, foreninger og andre midlertidige arrangementer

 

Administrationen anbefaler udvalget at igangsætte udarbejdelse af et regelsæt for ophængning af midlertidige plakater på de offentlige veje i Gribskov Kommune.

Lovgrundlag

Vejloven (LOV nr 1520 af 27/12/2014)

Benkendgørelse om særlig råden over vejareal (BEK nr 1475 af 03/12/2015)

Beslutning

1. - 2. Tiltrådt

 

Lars Nielsen deltog som stedfortræder for Jesper Behrensdorff

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Jannich Petersen

Bilag

24. Nedlæggelse af tunnel under banen ved Tranekærvej

Sagsnummer: 05.03.06-G01-2-18

Resume

Lokaltog ønsker at nedlægge en tunnel under banen, der i dag er ubenyttet. Udvalget skal tage stilling til om det er i konflikt med kommunens planer for udvikling af området.

 

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at kommunen ikke har nogen bemærkninger ift. Lokaltogs nedlæggelse af tunnel under banen.
Sagsfremstilling

Nuværende forhold:

Administrationen er blevet kontaktet af Lokalbanen. De ønsker at nedlægge deres tunnel under banen, som ligger i forbindelse med vores tunnel (Bro 86) under Tranekærsvej. Ingen af tunnelerne bruges i dag til noget. Banens tunnel trænger til vedligehold. Lokaltog ønsker ikke at bekoste den krævede vedligeholdelse, hvis tunnelen ikke skal anvendes. De anmoder os derfor om at få lov til at nedlægge deres bygværk.

 

Tunnel under Tranekærsvej blev etableret ifm. anlæggelse af Tranekærvej som forberedelse til en eventuel stiforbindelse.

 

Da Lokalbanen i 2002 nedlagde overgange på Gribskovbanen har Græsted-Gilleleje kommune sammen med Lokalbanen og Vejdirektoratet besluttet at etablere et tunnelrør under Tranekærsvej i forlængelse af et eksisterende tunnelrør under banen. Det blev dengang vurderet, at det eksisterende tunnelrør under banen - efter rørlægning af Bedsmose Å - kunne udnyttes som stitunnel. Man lod derfor opføre et tunnelrør i forlængelse af den eksisterende tunnelbygning under banen, så man havde muligheden for at omdanne forbindelsen til en eventuel stiforbindelse under banen og den nye vej Tranekærsvej som blev opført langs banen. Tunnelåbningen på østsiden af Trankærsvej har siden etableringen været afdækket med jernplader.

 

Adgangsforhold

I dag kan banen krydses ved Ålekistevej og ved Parkvej, men ikke på strækningen imellem. Da man for ca. 20 år siden nedlagde flere overgange langs banen blev Tranekærvej bygget som erstatningsvej for at skabe ny adgang til de ejendomme, der fik deres overgange nedlagt,

Den oprindelige tanke med tunnelrøret under banen og Tranekærvej var, at kunne sikre en mulig trafikforbindelse for bløde trafikanter mellem Græsted og Gilleleje.

I dag, med planerne om den nye vej til Gilleleje, vil Pårupvej i fremtiden blive mindre trafikeret og mere cykelegnet.