Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en en tillægsdagsorden/-referat.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Byråd

Mandag den 18-06-2018 kl. 19:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

121. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.04-G01-2-18


Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at godkende dagsorden

 


Sagsfremstilling

Forud for byrådsmøder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr 2 af 04.01.2018 § 8


Beslutning

Allan Nielsen (A) erklæret inhabil på punkt 137 (Forhandling om lærernes arbejdstid). Bo Jul Nielsen (A) erklæret inhabil på punkt 144 (Kulturhavn Gilleleje). Morten Ulrik Jørgensen (G) erklæret inhabil på punkt 151 (Ny alkoholbevilling - udeservering).

 

Herfeter dagsorden godkendt inklusive tillægsdagsorden.

122. Kommunens obligationsbeholdning

Sagsnummer: 00.15.15-A01-2-18


Åben overskrift

Kommunens obligationsbeholdning


Resume

Kommunens obligationsbeholdning, som administreres af Danske Bank Asset Management, har i en årrække givet et godt afkast. Men administrator, har løbende gjort opmærksom på, at det må forventes, at afkastet vil være faldende. Det faldende afkast skal ses i sammenhæng med det vedvarende lave renteniveau. Udvalget bedes derfor om at tage stilling til Kommunens obligationsbeholdning, herunder beholdningens størrelse, dens sammensætning, risiko, sammenhængen til den løbende likviditet, samt træk på Kommunens kassekredit.


Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:
  1. at obligationsbeholdningen holdes uændret eller
  2. at de 2 obligationsdepoter sammenlægges med henblik på ændring af investeringsprofilen eller
  3. at obligationsbeholdningen afvikles

 

Hvis Byrådet beslutter indstillingens punkt 2 at beslutte samtidig:

  1. at investrelingsprofilen ændres, så både erhvervsobligationer og aktier kan indgå med op til 20%, dog tilsammen maksimalt 30% af den samlede portefølje
  2. at den Finansielle Strategi ændres

Historik

 
Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 116:

  1. Anbefales ikke.
  2. Anbefales.
  3. Anbefales ikke.
  4. Anbefales.
  5. Anbefales.

Sagsfremstilling

 Baggrund

Jf. Danske Bank Asset Management, som forvalter kommunens obligationsbeholdning, udgør markedsværdien pr. 31.03.2018 i alt 304,5 mio. kr. Obligationsbeholdningen indgår i Kommunens løbende likviditet. Obligationsbeholdningen er derfor ikke frie midler, der kan anvendes til finansiering af diverse udgifter.

 

Formålet med obligationsbeholdningen, er at opnå en forrentning, der er højere end den, der kan opnås ved almindelig indestående på kassebeholdningen. Kommunen opnår en rentegevinst fordi kassekreditrenten er lavere end den rente, der kan opnås ved investeringer i obligationer. Denne metode, hvor den løbende likviditet bruges til at generere renteindtægter, er gængs i andre kommuner.

 

I nedenstående skema er vist afkast af obligationerne sammenlignet med renteudgiften ved træk på kassekreditten i 2015, 2016 og 2017. Tilsvarende er vist forventningen til afkast og renteudgift i budgetperioden 2019-2022. Danske Bank Asset Management vurderer, at det årlige afkast af obligationsbeholdningen i 2019-22 vil udgøre ca. 0,6%, svarende til ca. 1,8 mio. kr. årligt med den nuværende værdipapir sammensætning.År, mio. kr.

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Afkast, obligationsbeholdning

1,4

5,5

5,1

1,8

1,8

1,8

1,8

1,8

Renteudgift til bank

-0,5

-0,4

-0,9

 -0,6

 -0,7

 -0,7

 -0,6

 -0,6

I alt, rentegevinst

0,9

5,1

4,2

 1,2

 1,1

 1,1

 1,2

 1,2

  

Som det fremgår har det være muligt at opnå en stor rentegevinst gennem årene ved at placere en del af Kommunens likviditet i obligationer. Det vurderes, at det også fremadrettet (om end vanskeligere, jf. nedenfor) vil være muligt at opnå en gevinst. Danske Bank Asset Management forventer en langsom stigning i det generelle renteniveau. Det anses derfor for sandsynligt, at det også i budgetperioden vil være muligt at opnå en rentegevinst, da det vurderes at renten på kassekreditten og de generelle obligationsrenter til en vis grad vil følges ad.

 

Da det ikke er muligt at forudsige den fremtidige renteudvikling (og særligt udviklingen i specifikke renter), kan der forekomme situationer, hvor der ikke længere kan opnås en rentegevinst, eller endda situationer, hvor obligationsinvestering vil medfører tab. For at minimere denne risiko er Kommunens obligationsbeholdning sammensat på en sådan måde, at sandsynligheden for tab er meget lille. Det grundlæggende princip i forvaltningen af obligationerne bygger derfor på at bevare værdien (kapitalbeskyttelse), og i mindre grad opnåelse af høj forrentning,

 

Obligationsdepoter

Obligationsbeholdningen er, jf. Kommunens Finansielle Strategi, opdelt i 2 depoter: Ét med meget lav risiko, og ét med lav risiko.

 

Depot 1 med den meget lave risiko, har en markedsværdi på 200,0 mio. kr. Porteføljen er udelukkende investeret i danske realkreditobligationer med kort løbetid/varighed (0-2 år, primært rentetilpasningsobligationer og variabelt forrentede obligationer med og uden renteloft). Renteudviklingen har betydet, at mange obligationer har givet afkast tæt på nul i 1. kvartal 2018. Porteføljen er investeret med en renterisiko lidt over neutral. Depotet har i 1. kvartal 2018 givet et afkast på 0,11%, svarende til 0,2 mio. kr. Siden januar 2010 har depotet givet et samlede afkast på 16,8%.

 

Depot 2 har en markedsværdi på 104,5 mio. kr. Der er investeret som overstående, men desuden også i begrænset omfang (ca. 20%) i "Emerging markets debt", dvs. statsobligationer, der er udstedt af Stater i "de nye økonomier", samt investeret i såkaldte "High yield-obligationer" (Erhvervsobligationer), som er obligationer udstedt af større erhvervsvirksomheder. Depotet har en løbetid/varighed på 3-4 år. Afkastet har i 1. kvartal 2018 været -0,4%, svarende til -0,4 mio. kr. Siden juni 2014 har depotet givet et samlede afkast på 8,1%.

 

Se bilag "Depot 1 pr. 31.03.2018" og "Depot 2 pr. 31.03.2018" for nærmere detaljer om depoternes indehold af værdipapirer, deres afkast, risiko mv., samt  Danske Bank Asset Management forventninger til markedsudviklingen. På mødet vil repræsentant fra Danske Bank Asset Management uddybe og opdatere.

 

Budgetudfordring

Som redegjort for er Kommunens likviditet investeret i meget sikre obligationer. Dvs. i værdipapirer, der er meget kurssikre, således at likviditeten er sikret, og altid kan realiseres. "Prisen" for dette er en lav forrentning. Afkastet af depoterne skal ses i sammenhæng med udviklingen i renterne. Da depoterne alene er investeret i obligationer, er det kun muligt at få et afkast, der ligger meget tæt på udviklingen i renteniveauet. Og da det forventes, at renterne vil være lave, så vil afkastet af de nuværende investeringer være lavt.

 

Netop denne problemstilling medfører en udfordring i forhold til budgettet. Administrationen følger derfor, i et tæt samarbejde med Danske Bank Asset Management, løbende udviklingen i afkast, og arbejder med at afdække muligheder for at optimere og ændre Kommunens muligheder med den løbende likviditet. Som et led i den proces, blev det eksempelvis sidste Sommer (BY 19.06.17) besluttet, at overfører 50 mio. kr. fra depot 1 til depot 2, for at øge andelen af Kreditobligationer, og dermed forsøge at øge afkastet. De skitserede forslag herunder er en fortsættelse og opfølgning på disse bestæbelser. Forslagene spænder fra at forsætte med de nuværende obligationsporteføljer, til at sammenlægge de 2 depoter, og samtidig ændre investeringsprofil, og til helt at afvikle investeringerne. Forslagne/mulighederne er ikke udtømmende, og kan anvendes enkeltvis, eller indgå i diverse kombinationer.

 

  1. Obligationsbeholdningen beholdes uændret. Den nuværende opdeling og sammensætning af de 2 depoter forsætter uændret. Dette alternativ er det mest "sikre" forstået sådan, at risikoen her er mindst. Til gengæld giver denne porteføljesammensætning også det mindste afkast. Det må således påregnes, i de kommende år, at depot 1, som er langt det største, og udgør ca. 2/3 af værdipapirene, kun vil kunne give et afkast på tæt på 0%, eller endog negativt afkast. Skemaet herunder viser forskellen mellem det forudsatte budget og de forventede renteindtægter af Kommunens likvide aktiver ved valg af denne mulighed:

 

År, mio. kr.

2019

2020

2021

2022

I alt

Budgetteret afkast af likvide aktiver incl. renteudgift til bank

3,6

3,6

3,6

3,6

14,4

Forventet afkast af obligationsbeholdningen

1,8

1,8

1,8

1,8

7,2

Mindreindtægt ift. budget

1,8

1,8

1,8

1,8

7,2

 

Som det fremgår  vil der i hvert af årene 2019-2022 komme til at mangle 1,8 mio. kr. årligt, svarende til i alt 7,2 mio. kr. i forhold til budgettet.

 

 

  1. Sammenlægning af de 2 depoter og ændring i investeringsprofilen. Der gås bort fra tankegangen om at operere med 2 forskellige depoter, med hver deres varighed, og hver deres papirsammensætning. I stedet oprettes ét samlet depot. Samtidig ændres værdiparpirsammensætningen i det nye depot. Dette kunne være en andel på 0-20% af Kredit-/ Erhvervsobligationer, svarende til op til 60 mio. kr. (mod de nuværende ca. 14 mio. kr. i depot 2, svarende til ca. 14%), samt 0-20% aktier, svarende til op til 60 mio. kr. Dog således, at de 2 grupper af værdipapirer tilsammen ikke kan udgøre mere end maksimalt 30% af den samlede portefølje, svarende til maksimalt ca. 100 mio. kr. Resten af depotet, mellem 200-300 mio. kr., vil, som nu, komme til at bestå af korte og dermed sikre obligationer (danske Stats- og realkreditobligationer). Den større mængde Kredit-/Erhvervsobligationer, samt aktier vil kunne give et større afkast. Danske Bank Asset Management vurderer, at det årlige afkast på lang sigt af en sådan portefølje vil blive 1,2%, svarende til 3,6 mio. kr. Det vurderes, at det forventede højere afkast kan opnås uden en væsentlig forøgelse af risikoen, idet porteføljen vil blive spredt på flere værdipapirtyper. Ofte udvikler de forskellige værdipapirtyper sig forskelligt og kan bidrage til en risikospredning. Samlet vurderes det dog, at risikoen forøges lidt når afkastmålsætningen også gør det. Der er selvfølgelig ingen "garanti" for positivt, og/eller højere afkast. Dette skal dog holdes op i mod mulighederne med de nuværende investeringer, der med de nuværende renter, giver et meget lavt afkast. Med det forventet afkast på 3,6 mio. kr. vil det nuværende budget holde:

 

År, mio. kr.

2019

2020

2021

2022

I alt

Budgetteret afkast af likvide aktiver incl. renteudgift til bank

3,6

3,6

3,6

3,6

14,4

Forventet afkast af obligationsbeholdningen

3,6

3,6

3,6

3,6

14,4

Mindreindtægt ift. budget

0

0

0

0

0

 

 

  1. Obligationsbeholdningen afvikles helt. Det vurderes, at det administrative arbejde, og risikoen ved obligationsinvestering ikke står mål med afkastet. De frigjort midler placeres på Kommunens bankkonto. Denne mulighed vil medfører, at der spares renteudgifter til banken på i alt 2,6 mio. kr., men samtidig mistes afkast fra obligationerne på i alt 7,2 mio. kr. i budgetperioden 2019-2022, svarende til en nettoudgift på 4,6 mio. kr. Som det fremgår af nedenstående skema bliver budgetudfordringen i alt 19,0 mio. kr.:

 

År, mio. kr.

2019

2020

2021

2022

I alt

Sparet renteudgift til bank

-0,7

-0,7

-0,6

-0,6

-2,6

Mistet afkast af obligationer

1,8

1,8

1,8

1,8

7,2

Budgetteret afkast af likvide aktiver

3,6

3,6

3,6

3,6

14,4

Mindreindtægt ift. budget

4,7

4,7

4,8

4,8

19,0

 

 

Danske Bank Asset Management er af den opfattelse, at både mulighed 1 og 2 må betegnes som investeringer med ”lav risiko”, og ikke er anderledes end andre kommuners måde at investere likviditet på.

 

Kommunens Finansielle Strategi

Kommunens nuværende Finansielle Strategi fastlægger, at likviditetsstyringen opdeles i:

  • et samlede likviditetsberedskab, dvs. midler, der umiddelbart kan anvendes (kontant indskud i bank, trækningsfaciliteter i bank og korte obligationer), og
  • midler der ikke indgår i det samlede likviditetsberedskab, dvs. midler, der ikke umiddelbart er tilgængelige, med som kan gøres likvide på kort tid (obligationer med længere løbetid, herunder Erhvervsobligationer)

 

Derfor er, som redegjort for, Kommunens obligationsinvesteringer fordel i 2 depoter.

 

Mulighed 2 ovenfor, med samlægning af de 2 hidtidige depoter, kræver at den Finansielle Strategi ændres, således at der kun opereres med èt likviditetsberedskab, som kan dække Kommunes behov for likviditet. Likviditetsberedskabet opnås ved, at den nye samlede portefølje, som skitseret i mulighed 2, for en meget stor dels vedkommende (mellem 70 og 100%) kommer til at består af meget likvide obligationer, som umiddelbart kan realiseres (ligesom det i gælder i dag for depot 1). En ændring i den Finansielle Strategi på baggrund heraf, vil derfor ikke medfører nogen egentlig ændring i forhold til det nuværende likviditetsberedskab og den nuværende praksis.

 

 


Økonomi

Jf. sagsfremstiling og bilag


Beslutning
  1. Ikke tiltrådt.
  2. Tiltrådt.
  3. Ikke tiltrådt.
  4. Tiltrådt.
  5. Tiltrådt.

 

Bilag

123. Afsluttende behandling af årsregnskabet 2017

Sagsnummer: 00.32.10-S00-1-18


Åben overskrift

Afsluttende behandling af årsregnskabet 2017


Resume

Denne sag handler om endelig godkendelse af årsregnskab 2017 efter revisionens gennemgang.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at årsregnskabet for 2017 for Gribskov Kommune endeligt godkendes.

 


Historik

 Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 118:

  1. Anbefales.

 


Sagsfremstilling

Gribskov Kommunes årsregnskab har været forelagt Byrådet den 16.04.18. Efterfølgende har kommunens eksterne revision BDO gennemgået regnskabet, med henblik på endelig godkendelse i Byrådet.

 

Kommunernes Revision har fremsendt Beretning nr. 23 - vedrørende årsregnskabet 2017.

 

Revisionsberetningen, som tidligere er udsendt til Byrådets medlemmer via Bølgen den 1.6 2018, vedlægges som bilag.

 

 

Den uafhængige revisors påtegning til Byrådet i Gribskov Kommune.

Vi har revideret årsregnskabet for Gribskov Kommune for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2017. Årsregnskabet, jf. siderne 5-74 i "Revisionsberetning nr. 23 vedrørende årsregnskabet 2017", omfatter regnskabsoversigt, bemærkninger til regnskabsoversigt, fagudvalgenes mål og evaluering, anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og obligatoriske oversigter.

 

Revisionens konklusion om Årsregnskabet.

Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2017 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

 

Revisionens supplerende oplysning om forståelse af revisionen.

Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. medtaget det af Byrådet godkendte resultatbudget for 2017 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2017. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision.

 

Revisionspåtegning.

I forbindelse med revisionens revidering af årsregnskabet, er der korrigeret i enkelte tabeller der ikke har betydning for årsregnskabets endelige resultat. Den udførte revision af regnskab 2017 har på den baggrund ikke givet anledning til bemærkninger.

 


Lovgrundlag

Styrelseslovens §45, LBK nr. 2 af 04/01/2018 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4.


Økonomi

Jf. sagsfremstilling og bilag


Beslutning
  1. Tiltrådt.

Bilag

124. Økonomisk Styringsgrundlag (Kasse- og regnskabsregulativ

Sagsnummer: 00.32.02-P24-1-18


Resume

Sagen handler om kommunens økonomiske styringsgrundlag (tidligere Kasse- og regnskabsregulativ).


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet::
  1. at godkende det ajourførte Økonomiske Styringsgrundlag (Kasse- og regnskabsregulativ) for Gribskov Kommune.

 


Historik

Økonomiudvalget, den 11. juni 2018, pkt.119:

  1. Anbefales.

 


Sagsfremstilling

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om kommunens økonomiske styringsgrunlag (tidligere Kasse- og regnskabsregulativ).

 

Det nuværende styringsgrundlag blev sidst revideret og godkendt af Byrådet den 26. oktober 2015.

 

Efter styrelseslovens §42, stk. 7, fastsætter kommunalbesyrelsen de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et styringsgrundlag, hvori der beskrives forretningsgange inden for kommunens kasse- og regnskabsvæsen.

 

Formålet med styringsgrundlaget er bl.a. at beskrive den praksis, der udøves inden for kommunens kasse- og regnskabsvæsen, og fastlægge foreskrifter for hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange. Styringsgrundlaget har således bl.a. til hensigt at sikre korrekt administration inden for kommunens kasse og regnskabsvæsen, at sikre åbenhed med de økonomiske og almindelige administrative forhold og at sikre et betryggende internt tilsyn.

 

Det økonomiske styringsgrundlag har inden det forelægges politisk, været stilet til kommunens eksterne revisor BDO med henblik på sparing og rådgivning.

 

Efter politisk behandling vil der i administrationen blive iværksat en proces for at få implementeret det reviderede styringsgrundlag i organisationen. Som tidligere praksis vil der kun blive forelagt ændringer politisk, såfremt det påvirker det overordnede Økonomiske Styringsgrundlag, næste gang vil være efter implementering af løn- og økonomisystem med kontraktstart 1. januar 2020.  

 


Lovgrundlag

LBK nr. 2 af 4. januar 2018 (Kommunestyrelsesloven) §42, stk. 7


Økonomi

Jf. sagsfremstilling og bilag


Beslutning
  1. Tiltrådt.

Bilag

125. Ansøgning om kommunal garanti til lån Gilleleje Fjernvarme

Sagsnummer: 00.15.15-A01-1-18


Åben overskrift

Ansøgning om Kommunal garanti til lån


Resume

Formålet med sagsfremstillingen er, at få Byrådets bevilling af kommunal garanti til lån på 8,0 mio. kr., som ønskes optaget af Gilleleje Fjernvarme, i forbindelse med projektforslag for Bavne Ager Vest (godkendt af byrådet 16. april 2018). Lånet optages som et fastforrentet 25-årigt annuitetslån hos KommuneKredit.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:
  1. at der gives en garanti til Gilleleje Fjernvarme på 8,0 mio. kr. i forbindelse med optagelse af et 25-årigt annuitetslån med fast rente
  2. at garantien gives under forudsætning af, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen
  3. at garanti gives på betingelse af, at der ikke indkommer klager vedrørende projektforslaget og vedrørende afgørelsen om, at projektet ikke skal miljøvurderes
  4. at der opkræves en løbende garantiprovision på p.t. 0,5% p.a. af garanteret restgæld (dog kun forholdsmæssigt for 2018)

 


Historik

 

Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 121:

1. - 4. Anbefales.


Sagsfremstilling

Jf. bilag har Gilleleje Fjernvarme har d. 3. maj 2018 ansøgt om kommunal garantistillelse til lån på 8,0 mio. kr. Der ansøges om garanti til et 25-årigt annuitetslån med fast rente, se bilag: "Låneforslag". Lånet skal finansiere ovennævnte projekt for Bavne Ager Vest, samt i forbindelse hermed, en renovering/udvidelse af værkets ledningsnet, og etablering en ny lagerhal/flytning af værksted. Værket er desuden i gang med en undersøgelse af selve værkets kapacitet, som forventes færdig primo 2019.

 

Kommunes afgørelse om endelig godkendelse af projektforslag for udvidelse af fjernvarmeforsyning til Bavne Ager Vest er offentliggjort den 16.05.2018. Klagefristen er derfor sat til 12.06.2018. Samtidig med offentliggørelse af godkendelse af projektforslaget har kommunen offentliggjort afgørelse om, at projektet ikke skal miljøvurderes. Klagefristen for denne afgørelse er ligeledes den 16.06.2018. Det anbefales derfor, at der gives garanti på betingelse af, at der ikke indkommer klager til de to afgørelser.  

 

Kommunen har mulighed for at yde garanti til diverse forsyningsselskabers låneoptagelse. Der er tidligere givet garanti til fjernvarmeværker mv. Den kommunale garanti omfatter det fulde lånebeløb, herunder evt. kurstab. En afgivelse af kommunal garanti for lån til kollektive varmeforsyningsanlæg kan ske, uden at det påvirker den kommunale låneramme, jf. § 2, stk. 1, nr. 5 i lånebekendtgørelsen.

 

Der er tidligere givet følgende garantier til lån optaget af forsyningsvirksomheder:

 

Selskab

Restgæld maj 2018, mio. kr.

Helsinge Fjernvarme

62,6

Vejby-Tisvilde Fjernvarme

33,2

Græsted Fjernvarme

17,2

Gilleleje Fjernvarme

38,1

Gribvand Spildevand A/S

184,5

I alt

335,6

 

Med denne ansøgning, samt ansøgning fra Udsholt Vandværk på 12,5 mio. kr., som behandles på dette møde, bliver den samlede garanti givet til lån optaget af forsyningsselskaber 356,1 mio. kr.

 

Kommunen opkræver provision af denne type garantier. Jf. lovgivningen skal provisionen fastsættes ud fra markedsvilkår. Provisionssatsen udgør pt. 0,5 % p.a. Med en garantiprovision på 0,5% bliver provisionen for et garanteret lån på 8,0 mio. kr. 40.000 kr. det første år.

 

Provisionen for 2018 bliver dog forholdsmæssig mindre, idet provisionen opkræves fra den dato, hvorfra lånet er garanteret.

 

Provisionen opkræves løbende, dvs. årligt ud fra den aktuelle garanterede restgæld. 


Lovgrundlag

BEK nr. 1580 af 17/12/2013, bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen), § 2, stk. 1, nr. 5 og § 12.


Økonomi

Som nævnt søges der om garanti for et annuitetslån på 8,0 mio. kr. med en løbetid på 25 år og med fast rente.

 

En beslutning om godkendelse af garanti vil medføre en tilsvarende stigning i de samlede afgivne kommunale garantier, og dermed øge risikoen for denne del af den kommunale økonomi.

 

Dette er baggrunden for, at der opkræves provision af den stillede garanti. Provisionen er en betaling til kommunen for at påtage sig en risiko. Provisionen kan tillige opfattes som en forsikringspræmie mod tab på garanteret lån.

 

Den årlige provision vil udgøre 0,5% af den garanterede restgæld i det pågældende år.

 


Beslutning

1. - 4. Tiltrådt.

Bilag

126. Ansøgning om kommunal garanti til lån, Udsholt Vandværk

Sagsnummer: 00.15.15-1-18


Resume

Formålet med sagsfremstillingen er, at få Byrådets bevilling af kommunal garanti til lån på 12,5 mio. kr. (byggekredit og egentlig finansiering), som ønskes optaget af Udsholt Vandværk. Lån optages i KommuneKredit. Den endelige finansiering foretages med et 40-årigt annuitetslån med fast rente. 


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:
  1. at der gives en garanti til Udsholt Vandværk på 12,5 mio. kr. i forbindelse med optagelse af byggekredit
  2. at garantien efterfølgende overføres til nyt 40-årigt annuitetslån med fast rentet i forbindelse med den endelige finansiering
  3. at garantien gives under forudsætning af, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen
  4. at der opkræves en løbende garantiprovision på p.t. 0,5% p.a. af garanteret restgæld (dog kun forholdmæssigt for 2018)

Historik

 
Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 122:

1. - 4. Anbefales.


Sagsfremstilling

Jf. bilag har Udsholt Vandværk har d. 15. maj 2018 ansøgt om kommunal garantistillelse til lån på 12,5 mio. kr., der ønskes optaget til finansiering af renovering af værket. Der ansøges om garanti til både byggelån, og den efterfølgende endelige finansiering. Den endelige finansiering foretages med et fastforrentet lån med en løbetid på 40 år. Lån optages i KommuneKredit. Se bilag: "Låneforslag", side 2 og 4.

 

Baggrund

I slutningen af 2015 blev der rejst spørgsmål om værkets tilstand. Bestyrelsen besluttede derfor en gennemgang af værket for at få afklaret dets tilstand. Resultatet viste, at en renovering er påkrævet på mange punkter for at opretholde drikkevandssikkerheden. Totalt blev det anslået, at der skulle anvendes ca. 8,5 mio. kr. til renovering af boringer og vandvæket. Arbejdet med renovering af boringerne har budt på flere problemer, da anvendt materiale/udstyr i boringerne var i kritisabel tilstand. Det har været nødvendigt med 2 erstatningsboringer samt udskiftning af 6 råvandsledninger til 2 boringer. Dette har betydet, at der har været flere udgifter end budgetteret til boringerne, hvor der er anvendt ca. 1 mio. kr. ekstra. Endvidere er budgetoverslag vedrørende iltningstårn revideret, hvorefter der forventes et merforbrug på 2,8 mio. kr. Dette giver et samlet forventet forbrug til renovering af vandvæket på 12,5 mio. kr.

 

Kommunen har mulighed for at yde garanti til forsyningsselskabers låneoptagelse, herunder vandselskaber omfattet af vandsektorloven, jfr. § 16, stk. 1. Der er tidligere givet garanti til fjernvarmeværker og vandværker. Den kommunale garanti omfatter det fulde lånebeløb, herunder evt. kurstab. En afgivelse af kommunal garanti for lån til vandselskaber omfattet af vandsektorloven kan ske, uden at det påvirker den kommunale låneramme, jf. § 3, stk. 3 i lånebekendtgørelsen.

 

Der er tidligere givet følgende garantier til lån optaget af forsyningsvirksomheder:

 

Selskab

Restgæld maj 2018, mio. kr.

Helsinge Fjernvarme

62,6

Gilleleje Fjernvarme

38,1

Vejby-Tisvilde Fjernvarme

33,2

Græsted Fjernvarme

17,2

Gribvand Spilevand A/S

184,5

I alt

335,6

 

Med denne ansøgning, samt ansøgning fra Gilleleje Fjernvarme på 8,0 mio. kr., som behandles på dette møde, bliver den samlede garanti givet til lån optaget af forsyningsselskaber 356,1 mio. kr.

 

Kommunen opkræver provision af denne type garantier. Jf. lovgivningen skal provisionen fastsættes ud fra markedsvilkår. Provisionssatsen udgør pt. 0,5 % p.a. Med en garantiprovision på 0,5% bliver provisionen for et garanteret lån på 12,5 mio. kr. 62.500 kr. det første år.

 

Provisionen for 2018 bliver dog forholdsmæssig mindre, idet provisionen opkræves fra den dato, hvorfra lånet er garanteret.

 

Provisionen opkræves løbende, dvs. årligt ud fra den aktuelle garanterede restgæld.

 


Lovgrundlag

Lov nr. 469 af 12/06/2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold med senere ændringer (vandsektorloven), § 16, stk. 1 og stk. 3.  

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17/12/2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen), § 3, stk. 3 og § 12.


Økonomi

Som nævnt søges der om garanti for et byggelån og efterfølgende for et aftalelån på 12,5 mio. kr. med en løbetid på 40 år og med fast rente.

 

En beslutning om godkendelse af garanti vil medføre en tilsvarende stigning i de samlede afgivne kommunale garantier, og dermed øge risikoen for denne del af den kommunale økonomi.

 

Dette er baggrunden for, at der opkræves provision af den stillede garanti. Provisionen er en betaling til kommunen for at påtage sig en risiko. Provisionen kan tillige opfattes som en forsikringspræmie mod tab på garanteret lån.

 

Den årlige provision vil udgøre 0,5% af den garanterede restgæld i det pågældende år.


Beslutning

1. - 4. Tiltrådt.

Bilag

127. Frederiksborg Brand og Redning - årsregnskab 2017

Sagsnummer: 14.12.00-G01-1-18


Resume

Økonomiudvalget og Byrådet får sagen til orientering om årsregnskab 2017 for Frederiksborg Brand og Redning (FBBR).

 

Det fremgår af vedtægterne for Frederiksborg Brand og Redning, at årsregnskab og revisionsberetning skal godkendes af Beredskabskommissionen, hvorefter det forelægges ejerkommunernes økonomiudvalg og byråd til orientering.

 

Årsregnskabet samt revisionsberetningen er godkendt af Beredskabskommissionen på møde 26.04.2018. Sagsfremstilling, indstilling samt beredskabskommissionens beslutning fremgår af sagsfremstillingen herunder. Årsregnskabet samt revisionsberetninge er vedlagt som bilag.

 


Sagsfremstilling

I henhold til vedtægt for Frederiksborg Brand & Redning skal årsregnskabet for foregående år hvert år behandles og godkendes af Beredskabskommissionen senest i april måned. Regnskabet skal forelægges med revisionspåtegning.

 

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

Årsregnskabet for 2017 viser et overskud på kr. 777.897 på den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse og et overskud på kr.978.330 i det omkostningsbaserede regnskab.

 

Resultat skyldes, at der til stadighed er fokus på en stram økonomistyring af beredskabets økonomi. Der har i 2017 været et antal vakante stillinger blandt de fuldtidsansatte medarbejder, der ikke har været genbesat umiddelbart, og derfor har medført en mindre udgift i forhold til det budgetteret på løn og personaleudgifter. Ligeledes har indtægter for lovpligtige ydelser medført en merindtægt på kr. 1,2 millioner i forhold til det budgetteret, der skyldes at, der har været kørt til en øget mængde alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg, hvortil der jf. Beredskabsloven kan faktureres gebyr for blind alarm.

 

Årsregnskabets balance viser, at beredskabet har et kortfristet tilgodehavende (kassebeholdning) på kr. 2.048.000. Det kortfristede tilgodehavende er inklusiv forrentning, og placeret ved Frederikssund kommune, som stiller økonomiske og administrative systemer til rådighed for det fælles beredskab mod betaling.

 

Det kortfristede tilgodehavende ønskes henlagt til reinvesteringer i forbindelse med den kommende risikobaseret dimensionering, herunder styrkelse af materiellet for indsats ved skybrud og forhøjet vandstand langs kysterne, og i åer og vandløb.

 

Beredskabets egenkapital udgør kr.4.169.000 af balancens passiver, og er opskrevet med kr. 857.000 i forhold til årsregnskab 2016.

 

En faktura vedrørende arbejdsskadeforsikring på 176.000 for perioden 2018 er blevet bogført i årsregnskabet for 2017. Der er ikke blevet korrigeret herfor i årsregnskabet for 2017 og effekten anses for at være uvæsentlig for årsregnskabet.

 

Revisors revision af årsregnskabet for 2017 har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Indstilling:

Beredskabsdirektøren indstiller:

  • at Beredskabskommissionen godkender årsregnskabet for 2017 og fremsender dette til Økonomiudvalg og Byråd i ejerkommunerne til orientering.
  • at det kortfristede tilgodehavende henlægges til reinvesteringer i forbindelse med den kommende risikobaseret dimensionering, herunder styrkelse af materiellet for indsats ved skybrud og forhøjet vandstand langs kysterne, og i åer og vandløb.

 

Beslutning:

Beredskabskommissionen besluttede på mødet 26. april 2018:

  • at godkende årsregnskabet for 2017 og fremsender dette til Økonomiudvalg og Byråd i ejerkommunerne til orientering.
  • at det kortfristede tilgodehavende henlægges til reinvesteringer i forbindelse med den kommende risikobaseret dimensionering, herunder styrkelse af materiellet for indsats ved skybrud og forhøjet vandstand langs kysterne i åer og vandløb samt til sociale indsatser.

 


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og til Byrådet:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Orienteringen taget til efterretning.

 

Bilag

128. Oprettelse af et temaudvalget "Ældre og udbud"

Sagsnummer: 88.12.28-G01-2-18


Resume

Af konstitueringsaftale fremgår det, at der skal nedsættes et §17 stk. 4 udvalg med fokus på "Ældre og udbud". Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om at beslutte kommissorium for §17 stk. 4 udvalget samt udpege formandsskabet.

 

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed og Økonomiudvalget behandler sagen samme dag. Anbefaling fra udvalget for Ældre, Social og Sundhed tilgår Økonomiudvalget på mødet.


Administrationen indstiller til udvalget for Ældre, Social og Sundhed

 at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

  1. at godkende kommissorium for udvalget
  2. at udpege udvalgsmedlemmer
  3. at udpege formandsskabet

 

at anbefale Økonomiudvalget at beslutte

4. at tildele udvalget et arbejdsbudget på 250.000 kr. finansieret af reservepuljen under Økonomiudvalget

 


Historik

Ældre, Social og Sundhed, den 11. juni 2018, pkt. 53

Pia Foght (A) stiller følgende ændringsforslag: Udvalget anbefaler, at ÆSS får 17,4 udvalgets afrapportering til orientering, inden der træffes beslutning i ØU.

For: A, G (2)

Imod: V, O (2)

Ændringsforslag ikke vedtaget.

 

1.-4. Anbefalet.

 

 Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

 

 
Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 124:

1. Anbefalet.

2. Anbefalet at udpege medlemmer.

3. Anbefalet at udpege formandskabet.

4. Tiltrådt.

 


Sagsfremstilling

Fakta om §17 styk 4 udvalg

Byrådet kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Byrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. De særlige udvalg, der nedsættes efter §17, stk. 4, kan i modsætning til Økonomiudvalg og stående udvalg også bestå af medlemmer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen.

 

Byrådet kan ikke ved nedsættelse af særlige udvalg gøre indskrænkning i den kompetence, der i henhold til Styrelsesloven og styrelsesvedtægten er tillagt økonomiudvalget og de stående udvalg.

 

Kommissorium 

I det følgende præsenteres udkast til kommissoriet for udvalget.

 

Formål

Formålet med at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg omkring ældre og udbud er at forberede et kommende udbud af hjemmeplejen i Gribskov kommune.

 

Udbuddet skal omfatte hjemmeplejen dvs. ydelser efter Servicelovens § 83 hovedsageligt for den ældre, hjemmeboende borger.

 

Udvalgets arbejde skal resultere i en række anbefalinger, der skal danne baggrund for byrådets endelige beslutning om et kommende udbud af hjemmeplejen.

 

Opgaver

Opgaven for udvalget falder i 5 hovedtemaer, som er:

 

1. Visioner og udvælgelseskriterier

Udvalget skal undersøge, hvilke visioner og ønsker der er til hjemmeplejen i Gribskov - både blandt politikere, borgere, pårørende og leverandører. Visionerne danner baggrund for de kriterier, lægges til grund for udvælgelse af leverandører.

 

2. Kvalitetsmodel og -krav

Udvalget drøfter modeller og perspektiver for, hvordan der kan følges op på, om de politisk vedtagne kvalitetskrav faktisk leveres hos borgerne. Her vil udvalget komme ind på kontrol versus tillid, udvælgelse af kontrol- og kvalitetsparametre samt betragtninger om fordele og ulemper ved forskellige kvalitetsmodeller.

 

3. Visitation

Udvalget drøfter, hvordan der kan sammensættes en visitationsmodel, der tilgodeser behovet for gennemsigtighed i, hvordan der visiteres, så både borgere/pårørende, leverandører, myndighedsfunktionen såvel som politikere er trygge ved modellen.

 

4. Organisering - udbudsmodel

Udvalget drøfter konstruktioner for, hvordan der kan sammensættes en leverandørtilbudsvifte, der tager hensyn til kravet om frit valg for borgerne, samt i hvilket omfang der ønskes en kommunal leverandør.

 

5. Samarbejds- og styringsmodel

Udvalget drøfter, hvordan der kan sammensættes en model, der sikrer den bedst mulige dialog mellem kommunen og leverandørerne i tilfælde af usikkerheder om kvaliteten af de leverede ydelser. Hertil drøfter udvalget erfaringerne med den nuværende påbudsmodel, erfaringer fra Innovationspartnerskabet samt øvrige væsentlige erfaringer fra den nuværende kontraktstyring.

 

Arbejdsform og mødestruktur

Udvalgets opgaver spænder bredt og har en undersøgende karakter. Derfor varierer udvalget sine arbejdsformer mellem eksempelvis udvalgsmøder, temamøder, ekskursioner, dialogmøder, fokusgrupper, politikerpraktikker, gæstedeltagelse på udvalgsmøder e.l.

 

Erfaringsopsamlingen sker ved inddragelse af såvel eksterne som interne interessenter, eksempelvis borgere, der er eller har været omfattet af § 83 ydelser samt pårørende, private aktører, leverandører af hjemmepleje, videnspersoner, repræsentanter fra Ældrerådet og Handicaprådet, embedsmænd fra andre kommuner o.l.

 

Udvalget kan vælge at invitere eksterne ind i udvalget som faste observatører. Disse vil deltage på alle møder og i dialoger, men vil ikke have stemmeret.

 

Forankring og sammensætning

Udvalget skal bestå af 5 medlemmer inklusiv udvalgsformand. Medlemmerne udpeges efter gældende regler i den kommunale styrelseslov.

I den nuværende flertalsfordeling består valggruppe 1 (V1) af A, G, O, C, Ø og Betina Sølver (16 mandater) og valggruppe 2 (V2) af Venstre (7 mandater). Efter forholdstalsvalgsmetoden vil pladserne i udvalget fordele sig på følgende måde:

 

V1 (A, G, O, C, Ø og Betina Sølver)

4 pladser

V2 (V)

1 pladser

 

Hvis pladserne besættes efter forholdstalsvalgsmetoden, bedes grupperne anmelde kandidaterne til borgmesteren forud for byrådsmødet.

 

Udvalget refererer til Økonomiudvalget.

 

Funktionsperiode

Udvalget fungerer i perioden 25. juni 2018 til 24. juni 2019.

 

Udvalgsbetjening

Udvalgsbetjeningen forankres i Center for Social og Sundhed. Relevante medarbejdere fra andre centre inddrages eksempelvis Center for Koncernstyring og IT og Center for Byer, Ejendomme og Erhverv.

 


Lovgrundlag

LBK nr 2 af 04.01.2018 (Kommunestyrelsesloven) §17, stk. 4, jf. §16 stk. 2 jf.

BEK nr. 1530 af 09.12.2016 (Vederlagsbekendtgørelsen) §§ 7 og 8.


Økonomi

Vederlag

Byrådsmedlemmer modtager fast vederlag jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1.

 

Formandsvederlag udgør 10 procent af vederlaget til borgmesteren (100.379,30 kr./år)

Næstformandsvederlag udgør 4 procent af vederlaget til borgmesteren (40.151,72 kr./år)

Udvalgsvederlag til 3 medlemmer (3 x 24.000) udgør 72.000,00 kr./år

 

Samlet udgift til vederlag pr. år udgør 212.531,02 kr.

 

Økonomi

Udvalget får tildelt et arbejdsbudget på 250.000 kr. for at have mulighed for:

  • at tilkøbe ekstern konsulentbistand til facilitering af udvalgets arbejde
  • at tilkøbe ekstern ekspertise, hvis nødvendigt
  • at kunne afholde arrangementer med mange deltagere (fokusgrupper, dialogmøder eller lignende)
  • at kunne gennemføre ekskursioner, hvis nødvendigt

 

  


Beslutning
  1. Godkendt.
  2. Byrådet besluttede at udpege 6 medlemmer: Pernille Kromann Sams (G), Jonna Præst (O), Jesper Behrensdorff (C), Pia Foght (A), Birgit Roswall (V), Knud Antonsen (V)
  3. Pernille Kromann Sams udpeget som formand, Jonna Præst udpeget som næstformand.

 

129. Borgerdrevne forslag

Sagsnummer: 00.01.00-G00-3383-18


Resume

Ved byrådsmødet den  30. oktober 2017 besluttede byrådet, at borgerne i Gribskov Kommune skulle have mulighed for at sætte en sag på Byrådets dagsorden. Denne sag handler om, hvordan opgaven konkret skal løses.

 


Administrationen indstiller

til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at der iværksættes en teknisk løsning uden brug af nem-id
  2. at det kræver 1050 underskrifter fra Gribskovborgere at få en sag på dagsordenen i Byrådet.

 

til Økonomiudvalget at beslutte

3. at udgiften finansieres af reservepuljen under Økonomiudvalget.

 

  


Historik

 
Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 125:

  1. Anbefales at iværksætte en teknisk løsning uden brug af nem-id såfremt løsningen lever op til persondataforordning.
  2. Anbefales.
  3. Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at borgerne selv kan fremsætte forslag direkte til drøftelse i Byrådet, jf. styrelseslovens § 11. Et borgerdrevet forslag skal derfor formelt stilles af et medlem af kommunalbestyrelsen. Da borgmesteren er ansvarlig for den politiske dagsorden, vil det være en hensigtsmæssig administrativ løsning, at det er borgmesteren, som på vegne af borgerne fremsætter forslaget. På denne måde opnås der også en ensartet praksis for, hvordan processen for borgerdrevne forslag håndteres.

 

Når en sag er på dagsordenen har Byrådet mulighed for at drøfte det borgerdrevne forslag med henblik på stillingtagen til den videre proces, eksempelvis om sagen skal videresendes til fagudvalg med kompetencen inden for det pågældende område, om den skal til administrationen for yderligere oplysninger eller om Byrådet skal træffe beslutning m.v.

 

Kun forslag der vedrører kommunernes anliggender kan drøftes, jf. styrelseslovens § 2 og § 11. Kommunalbestyrelsen kan desuden afvise forslag, hvor der én gang er truffet beslutning, medmindre der foreligger nye oplysninger, jf. normalforretningsordenen § 3. Dette vil altid bero på en konkret vurdering.

 

Indeholder forslaget injurier og/eller personfølsomme oplysninger, jf. bl.a. straffelovens § 267 og databeskyttelsesloven, vil forslaget blive afvist.

 

Indsamling af underskrifter

 

Underskrifter kan indsamles både i fysisk og digital form. Hvad angår digitale løsninger skal Byrådet beslutte, hvorvidt man vil vægte sikkerhed eller brugervenlighed højest. En sikker løsning indebærer brug af NemID. Ved en sådan løsning opnås en høj garanti for, at en borger, der tilkendegiver sin stemme til et lokalt borgerdrevet forslag, rent faktisk er borger i Gribskov Kommune. Ulempen er, at sikre løsninger ofte opleves som mere besværlige løsninger, hvilket kan fungere som en barriere for, at borgere bidrager med deres underskrift.

 

En brugervenlig løsning vil indebære risikoen for, at forslag og underskrifter ikke kommer fra Gribskovborgere. Risikoen kan dog elimineres ved, at der foretages stikprøvekontrol .

 

Administrationen anbefaler, at der vælges en løsning med vægt på brugervenlighed, således at det bliver nemt for borgerne at engagere sig i det lokale demokrati. Det vurderes desuden, at risikoen for snyd er relativt lille. Derudover vil systematisk snyd med underskrifter med stor sandsynlighed blive opdaget. Derudover viser erfaringer fra øvrige kommuner, at det er relativt begrænset, hvor mange borgerdrevne forslag, der rent faktisk kommer på dagsordenen. En løsning med nem-id synes derfor ikke at stå mål med den risiko, det skal eliminere.

 

Det skal desuden besluttes, hvor mange underskrifter der skal indsamles, for at et borgerdrevet forslag kommer på dagsordenen. Der er valgt forskellige løsninger  i de kommuner, der allerede har etableret løsningen. Eksempelvis kræver det 1305 underskrifter i Rødovre Kommune, 2500 underskrifter på Frederiksberg, 1500 i Roskilde, 750 i Hillerød og 300 i Ringsted.

 

Antallet af underskrifter bør hverken være for højt eller for lavt, og det kan være svært at argumetere sagligt for, at antallet af underskrifter skal øges, hvis det måtte vise sig, at det er sat for lavt . Det anbefales, at det kræver det antal underskrifter, som en plads i Byrådet kræver i stemmer. Ved valget i 2017 var der i alt 24.292 afgivne stemmer. Det betyder, at en plads i Byrådet kræver 1056 stemmer (afrundet 1050). Tilsvarende bør gælde for, hvor mange underskrifter, der skal samles til et forslag.

 

 


Økonomi

Der er omkostninger til en teknisk løsning, der kan håndtere oprettelse og underskrifter. En løsning uden nem-id koster 27.500 kr. En løsning med nem-id koster 60.500 kr.

Det foreslås, at udgiften finansieres af reservepuljen under Økonomiudvalget.


Beslutning

Ændringsforslag ved Ø

Enhedslisten foreslår, at et borgerdrevet forslag kræver 500 underskrifter.

 

For: Ø, Betina Sølver (2)

Imod: O, C, G, A, V (21)

 

Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

 

Ændringsforslag ved Natasha Stenbo Enetoft (V)

Senest 1. januar 2020 vurderes der på ny, hvordan det går med borgerdrevne forslag.

 

Ændringsforslag tiltrådt.

 

1. - 2.

Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

 

Byrådet bemærker, at der er fejl i sagsfremstillingen: Borgerforslag i Rødovre Kommune kræver kun 500 stemmer.

 

130. Gribskov kommune - IT-Sikkerhedspolitik og IT-Sikkerhedshåndbog 2018

Sagsnummer: 85.15.02-A00-1-18


Resume

I denne sag fremlægges en revideret IT-Sikkerhedspolitik og IT-Sikkerhedshåndbog, der beskriver de overordnede rammer for IT-sikkerheden i Gribskov Kommune.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at tiltræde kommunens IT-Sikkerhedspolitik og IT-Sikkerhedshåndbog jf. sagsfremstillingen

Historik

 
Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 126:

  1. Anbefales.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om kommunens IT sikkerhed.

 

Baggrund

Som en del af opretholdelsen af IT sikkerheden i Gribskov Kommune skal rammerne for kommunens IT sikkerhed løbende revideres, så de er tidssvarende. Dette arbejde er nu gennemført og er vedlagt denne dagsorden til endelig vedtagelse. IT-Sikkerhedspolitikken og IT-Sikkerhedshåndbogen blev senest behandlet i marts 2016.

 

IT-Sikkerhedspolitikken og IT-Sikkerhedshåndbogen er revideret for at imødekomme de ændringer, der sker i samfundet og i trusselsbilledet, som konstant ændres, samt lovgivningen omkring persondataforordningen der netop er trådt i kraft.

 

Overordnede rammer for IT-sikkerhed i Gribskov kommune

Målene med implementering af den nye IT-sikkerhedspolitik og - håndbog er, at fortsat have fokus på:

  • at Gribskov Kommunes administration og drift i videst muligt omfang ikke påvirkes i negativ retning i tilfælde af tekniske uheld, cyberangreb, virusangreb eller andre uforudsete omstændigheder
  • at fortrolige oplysninger om borgerne opbevares forsvarligt hos Gribskov Kommune og ikke herfra havner hos forkerte steder
  • at fortrolige oplysninger om borgerne opbevares forsvarligt hos den enkelte medarbejder og ikke tilgåes af andre medarbejdere i kommunen, som ikke har brug for disse oplysninger til løsning af konkrete arbejdsopgaver
  • at medarbejderne i Gribskov Kommune i Deres anvendelse af IT udstyr overholder gældende love og regler

 

IT-sikkerhedskonceptet er en samling af dokumenter, der hver i sær bidrager til understøttelse af IT-sikkerheden i kommunen. Formålet med disse dokumenter er at samle viden og information omkring håndtering af IT-sikkerhed et centralt sted i kommunen.

IT-sikkerhedskonceptet består af en række dokumenter:

  • IT-sikkerhedspolitik (vedlagt som bilag)
  • IT- sikkerhedshåndbog (vedlagt som bilag)
  • En række kontroller, der består af IT tekniske foranstaltninger og procedurer
  • IT-beredskabsplan
  • Oversigt over kritiske IT-systemer i kommunen, samt risikovurdering af disse

 

For yderligere se vedlagte bilag.

 

 

IT-Sikkerhedspolitikken (bilag 1) og IT-Sikkerhedshåndbogen (bilag 2) til Byrådets behandling. Reglerne som er beskrevet i IT-sikkerhedshåndbogen er udmøntet i en række kontroller, der administrativt kan tilpasses i takt med udviklingen, under forudsætning af at kravene i IT-sikkerhedshåndbogen overholdes.


Lovgrundlag

 

LBK nr 977 af 09.08.2017 (Straffeloven) § 152

LBK nr 443 af 22/04/2014 (Forvaltningsloven) § 32

Lov nr. 502 af 23/05/2018 (Databeskyttelsesloven

Forordning nr. 2016/679 af 27/04/2016 (Databeskyttelsesforordningen)


Beslutning
  1. Tiltrådt.

Bilag

131. Status på frikommuneforsøg og paragraffritagelser for frikommunenetværket

Sagsnummer: 00.17.00-P08-3-18


Resume

Gribskov Kommune og de øvrige otte frikommuner i netværket ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” har fået behandlet: første, anden og tredje forsøgsansøgning i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udvalget orienteres om status på implementeringen af frikommuneforsøg under Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP), resultater og konklusioner fra VUP-evaluering og pressens positive bevågenhed.

 

Denne efterretningssag skal læses i sammenhæng med beslutningssag om frikommuneforsøg på denne dagsorden.

Deltagelse i frikommuneforsøg og forsøgsansøgninger har tidligere været behandlet politisk på Byrådet d. 14. marts 2016 (Sag nr. 34), 30.maj 2016 (sag nr. 94), og 30.januar 2017 (Sag nr. 16).


Sagsfremstilling

I oktober 2016 opnåede kommunerne: Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød status som frikommunenetværk omkring temaet ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”. Økonomi og Indenrigsministeriet har i 2017 og 2018 behandlet netværkets første, anden og tredje forsøgsansøgning (jf. bilag 1, 2 og 3). Netværket har ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om paragraffritagelser i tre ansøgningsrunder, hvor omdrejningspunktet er, at borgeren får én samlet handleplan, der rummer alle borgerens mål og indsatser:

 

  • I første ansøgningsrunde fik Gribskov Kommune mulighed for at arbejde med 1) en handleplan fremfor flere sektorspecifikke handleplaner, 2) mere fleksiblel organisering af beskæftigelsesindsatsen og 3) øget fleksibilitet i det individuelle kontaktforløb mellem sagsbehandler og borger
  • Ved den anden ansøgningsrunde fik Gribskov Kommune mulighed for at sammentænke indsatser fra Serviceloven og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  • Ved den tredje og sidste ansøgningsrunde fik Gribskov Kommune mulighed for at integrere mentoraftale i borgerens plan. Den sidste ansøgning er behandlet i Folketinget og kan tages i brug 1.7. 2018.

 

Økonomi- og Indenrigsministeriets svar ses i bilag 1, 2 og 3. Se eventuelt også bilag 4. der viser, hvad må frikommunerne i netværket på nuværende tidspunkt (maj 2018) og bilag 5. som viser et samlet overblik over frikommunenetværkets forsøgsansøgninger.

 

Byrådet godkendte den 30. maj 2016, at Gribskov Kommune indgik i frikommunenetværket. Den 30. januar 2017 godkendte Byrådet, at frikommuneforsøgene blev forankret under Velfærdsudviklingsprogrammet samt at følgende forsøg kunne igangsættes:

 

1) En handleplan

2) Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret

3) Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne

4) En sammenhængende indsats

 

Frikommuneforsøgene startede den 1. juli 2017 og kører til 1. juli 2020. Effekter af forsøgene evalueres af kommunerne i samarbejde med VIVE.

 

Organisering af frikommuneforsøgene under VUP

I Gribskov Kommune har vi valgt at fokusere på målgrupperne: 1) udsatte unge og 2) udsatte familier. Der er nedsat to teams (et unge- og familieteam), en tværgående implementeringsgruppe og endelig fungerer velfærdschefkredsen som styregruppe for programmet. I maj måned 2017 blev de første borgere taget ind under programmets to teams og disse mødes fast en gang om ugen.

 

  • Ungeteamet – Unge på vej

Der er etableret et tværfagligt ungeteam med i alt 3 socialrådgivere: en rådgiver fra Jobcenteret, en rådgiver fra Børne og Familieområdet og en rådgiver fra Social og Sundhedsområdet. Derudover bruger sagsbehandlerne faglige ressourcer fra eksempelvis Støttekontakt og Misbrugsbehandlingen. Fra d. 1. marts 2018 er der 19 udsatte unge tilknyttet teamet.

 

  • Familieteamet – En integreret familieindsats

Der er etableret et tværfaglig familieteam med i alt fem rådgivere, hvor to rådgivere stammer fra Børne- og Familieområdet, en rådgiver for fra Social- og Sundhedsområdet og to rådgivere fra Jobcenteret. Også her er fast tilknyttet forskellige faglige udførerprofiler, således at rådgiverne kan træk på faglige ressourcer fra Familiebehandling og Kompetencecentret. Fra d. 1. marts 2018 er der 20 familier tilknyttet teamet.

 

Fælles for de to VUP-teams er, at der en myndighedskompetence på tværs af de tre lovområder i henhold til forsøgenes to målgrupper, og sagsbehandlerne kan bevilge de fleste indsatser uden at skulle tilbage i deres respektive visitationsudvalg, dvs. beslutningskompetencen er tættere på. Det er et kerneelement, at der følges hyppigt op på borgernes progression, hvorfor der løbende gennemføres progressionsmålinger.

 

Målene er, at unge og familier med komplekse behov oplever:

• En mere entydig kontakt og der er færre aktører omkring borgerne

• En hurtigere og mere målrettet indsats

• Flere bliver selvforsørgende og kommer i uddannelse

• En integreret indsats som er helhedsorienteret og en bedre sammenhæng i sagsforløbene

 

Endelig har VUP en administrativ målsætning om færre udgifter til borgerne i de to målgrupper.

 

Evaluering af frikommuneforsøgene

Midtvejsevalueringen fra efteråret 2017 viser, at borgerne får stor værdi ud af frikommuneforsøgene. Følgende punkter opsummerer, hvilket udbytte borgerne får ud af at være med i VUP:

  1. Tættere kontakt med rådgiver og udfører, hyppigere opfølgning og en mere intensiv indsats. Hvor en koordinerende rådgiver leder borgeren på den rette vej. Det resulterer i tæt koordinering via hyppige og faste møder og en bedre relation ml. borgeren og rådgiveren.
  2. En plan frem for mange sektoropdelte planer. Bedre overblik for borgeren og mere samstemte og målrettede indsatser. Mere samstemte indsatser og reduktionen i antal af professionelle i berøring med familiens sag frigiver energi til de voksne, således at forældrene får større overskud til at være forældre for deres børn.
  3. Empowerment. Større fokus på borgerens ressourcer. Borgerne oplever, at der bliver lyttet til dem, der stilles realistiske krav og gives større ansvar til dem. Det er lettere for borgeren at få indflydelse, samtidigt med at der er en større palet af muligheder. Det betyder, at borgerne oplever, at der er større fremdrift i deres forløb.

 

Se evt. bilag med evalueringen fra 2017 (bilag 6).

 

Stor positiv opmærksomhed fra pressen

Frikommunenetværket og Gribskov Kommune har igennem det sidste år fået en del positiv presse fra nationale medier. Derudover har mediehuse, tænketank og forskere vist interesse for frikommuneforsøgene og Velfærdsudviklingsprogrammet, hvor følgende artikler og TV indslag er blevet publiceret:

  • I Go Morgen Danmark talte Sophie Løhde og Christian Tauby-Theill om Velfærdsudviklingsprogrammet, én handleplan og den nye sammenhængsreform
  • I TV2 Lorry var der et indlæg: Borgmestre: Mindre bureaukrati og mere fokus på borgeren
  • I Politikken havde en kronik: Lad os rydde op i den kludrede lovgivning og hjælpe udsatte borgere i stedet
  • I Danske Kommuner var artiklen: Ni borgmestre: Fokuser på at hjælpe udsatte borgere
  • Mandagmorgen: 1) Nu skal der ryddes op i millioner af handleplaner for udsatte borgere, 2) Vi bliver nødt til at tilpasse vores fagligheder til hinanden, så det hele tiden handler om borgerens behov og 3) Gribskov knækker koden: Udsatte unge får det bedre, og kommunen sparer millioner
  • VIVE: 1) 79 nye forsøg med frikommuner på vej og 2) Notatet: Frikommuneforsøg 2016-2020 - En status på forsøg, evalueringsdesign og implementeringsforhold
  • Frederiksborg Amt Avis: 1) Minister spejdede efter løsninger og 2) En samlet handleplan

 


Administrationen indstiller til udvalget:

1.      at tage orientering om svar på første, andet og tredje frikommuneforsøg til efterretning

2.      at tage orientering om status på Velfærdsudviklingsprogrammets forsøg til efterretning

 


Beslutning

1. - 2. Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

132. Frikommuneforsøg - Godkendelse af igangsættelse af frikommuneforsøg og implementeringsproces

Sagsnummer: 00.17.00-P08-3-18


Åben overskrift

Godkendelse af igangsættelse af frikommuneforsøg og den videre implementeringsproces


Resume

Udvalgene: Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse, Ældre, Social og Sundhed, Børn og Familie samt Forebyggelse og Idræt behandler sagen for at anbefale beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen handler om igangsættelse af frikommune-forsøgene under Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP), herunder proces for den videre implementering. Sagen kommer på dagsorden, fordi Gribskov Kommune og de øvrige frikommuner i netværket ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” har fået svar på netværkets ansøgninger (bilag 1, 2 og 3).

 

Sagen skal behandles i fagudvalgene (Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse d. 28. maj 2018 og Ældre, Social og Sundhed d. 28. maj 2018, Børn og Familie d. 29, maj 2018 og Forebyggelse og Idræt d. 30. maj 2018 og i Økonomiudvalget d. 11 juni 2018 og endeligt i Byrådet d. 18 juni 2018). Beslutningsssagen skal læses i sammenhæng med efterretningssag om frikommuneforsøg i denne dagsorden. 

 


Administrationen indstiller til fagudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende igangsættelse af anden rundte af frikommuneforsøg, som omhandler muligheden for at sammentænke indsatser på tværs af sektorlovgivninger og datadeling
  2. at godkende igangsættelse af tredje rundte af frikommuneforsøg, som omhandler integration af mentoraftale i én plan
  3. at tage frikommuneforsøgenes implementeringsprocessen til efterretning. 

Historik

 
Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse, 28. maj 2018, pkt. 18:

1.Tiltrådt

2.Tiltrådt

3.Tiltådt

 

Ældre, Social og Sundhed, 28. maj 2018, pkt. 47:

1.-3. Anbefalet

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Stedfortræder: Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft

 

Børn og Familie, 29. maj. 2018, pkt. 57:

1. Godkendt

2. Godkendt

3. Taget til efterretning.

 

Forebyggelse og Idræt, 30. maj 2018, pkt. 22:

1.-3. Anbefalet

 

Fraværende: Knud Antonsen (V)

Stedfortræder: Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Knud Antonsen

 

 
Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 128:

1. - 3. Anbefales.


Sagsfremstilling

Gribskov Kommune og de øvrige frikommuner i netværket ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” har fået behandlet alle tre forsøgsansøgning. Byrådet godkendte den 30. maj 2016, at Gribskov Kommune indgik i frikommunenetværket ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Den 30. januar 2017 godkendte Byrådet, at frikommuneforsøgene blev forankret under VUP samt at følgende forsøg kunne igangsættes:

1) En handleplan

2) Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret

3) Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne

4) En sammenhængende indsats

 

Igangsættelse af frikommuneforsøg

Den anden frikommuneansøgning består af to dele. Den første del angår muligheden for at sammentænke indsatser fra Serviceloven og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at kunne give borgerne i målgruppen en samlet og helhedsorienteret indsats. Den anden del omhandler datadeling mellem mellem fagområderne med henblik på lettere at kunne identificere borgere med sammensatte og komplekse behov, som kan være i målgruppen for tilbud om én plan og lette sagsbehandlingen for helhedsorienterede indsatser, der går på tværs af fagområderne. 

 

Den tredje frikommuneansøgning omhandler integration af mentoraftale i borgerens plan, således at mentorkontrakten ikke udarbejdes i særskilt dokument. Regeringen gav afslag på netværkets ansøgningerne angående optag på integrationsgrunduddannelsen (IGU), da IGU er en treårig forsøgsordning, som eksplicit er del af trepartaftalen om integration på arbejdsmarkedet.

 

Næste skridt: den videre implementering af forsøgene i 2018 - 2020

I forbindelse med frikommuneansøgningerne er kommunerne i frikommunenetværket blevet pålagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet at iværksætte løbende progressionsmålinger. Således skal kommunerne udføre progressionsmåling:1) ved opstart af borgeforløb, 2) løbende hver 6 måned og 3) ved afslutningen af borgerforløb.

 

  • Løbende måling af borgernes progression

Via progressionsmålingen får de fagprofessionelle et solidt overblik over familiens eller den unges samlede situation og bedre mulighed for løbende at følge, om borgeren er på rette vej. Samtidigt er progressionsmålingen et vigtigt dialogredskab, som muliggør at indsatsen og borgerens plan løbende kan blive justeret. Derved giver dialogen om borgerens udvikling et fælles sprog- og en referenceramme. Administrationen præsenterer resultaterne fra progressionsmålingerne på et aggregeret niveau i de relevante fagudvalg, når der foreligger resultater fra første og anden måling.

 

  • Lovmedholdelig og korrekt registrering i fagsystemerne

I forbindelse med evalueringen i efteråret 2017 besluttede styregruppen, at der løbende skal afholdes frikommune-tilsyn på VUP-sager. Begrundelsen for behovet for løbende frikommunetilsyn er, frikommunelovgivningen griber ind i flere lovgivningsområder, samtidigt med at frikommune-rådgiverne anvender paragraffer fra andre lovgivningsområder end dem, som sagsbehandlerne og rådgiverne er specialiseret indenfor. Ved frikommune-tilsyn vil fokus være på:

1) Benyttes fritagelserne i frikommune-lovgivningen tilstrækkeligt

2) Juridisk kompetenceudvikling

3) Overholdes systemkravene og journaliseringskrav i fagsystemerne

 

For at sikre en systematisk implementering af forsøgene vil der fremover periodisk udtrækkes VUP-sager som gennemgås. Dette forudsætter løbende kan trække på juridiske kompetencer i fagcentrene.

 

  • Udbredelse af best practice – ny samarbejdsmodel for borgere der går på tværs

Frikommunenetværket har givet anledning til, at regeringen har udarbejdet et lovforslag om én plan, som har til formål at understøtte kommunerne i at kunne tilbyde borgere med komplekse og sammensatte problemer en helhedsorienteret indsats – gennem én plan. Regeringen forventer, at lovforslaget bliver besluttet og allerede vil træde i kraft i løbet af 2018. Det betyder, at endnu flere borgere på tværs af landets kommuner får glæde af denne tilgang.

 

Velfærdschefkredsen har besluttet at udbrede mindset og metoder fra VUP til endnu flere målgrupper: 1) voksne på offentlig forsørgelse med komplekse behov, 2) enlige flygtninge og familier med komplekse behov samt 3) borgere med hjerneskade. Derved får flere borgere med komplekse problemer en mere helhedsorienteret og bedre koordineret indsats. Administrationen er derfor i gang med at revitalisere samarbejdsmodelen fra Fælles Borgere og videreudvikle den tilhørende arenastruktur.  

 


Lovgrundlag

Se evt bilag om: Lov om frikommunenetværk og Udkast til ny lovgivning om en plan.

 


Økonomi

Udgifterne til frikommuneforsøgene finansieres fra pulje: Omstilling og organisationsudvikling - Velfærdsudviklingsprogrammet.


Beslutning

1. - 3. Tiltrådt.

Bilag

133. Sundhedsberedskabsplan

Sagsnummer: 29.00.00-G00-91-18


Åben overskrift

Sundhedsberedskabsplan


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om at godkende Sundhedsberedskabsplanen.

Sagen blev forelagt Ældre, Social og Sundhed den 23. april 2018, men udvalget besluttede at udsætte behandlingen af punktet, så høringssvaret fra Ældrerådet kunne indgå i behandlingen.


Administrationen indstiller til udvalget for Ældre, Social og Sundhed at

1. anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende Sundhedsberedskabsplanen. 

 


Historik

Ældre, Social og Sundhed, 23. april 2018, pkt. 17:

Punktet udsættes, så høringssvar fra Ældrerådet kan indgå i behandlingen af punktet.

 


Ældre, Social og Sundhed , 28. maj 2018, pkt. 32:

1. Anbefalet.

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Stedfortræder: Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft



Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 129:

  1. Anbefalet.

Sagsfremstilling

Byrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen beskriver de indsatser, der kan iværksættes på sundhedsområdet, hvis der indtræder ekstraordinære hændelser, som sætter kommunens behandlings- og plejekapacitet under pres. Som udgangspunkt aktiveres sundhedsberedskabsplanen, når der indtræder ekstraordinære hændelser.

 

Sundhedsberedskabsplanens formål er dels at sikre, at Gribskov Kommune kan opretholde varetagelsen af de vigtigste daglige ansvarsområder og opgaver i beredskabssituationer, dels at sikre at kommunen kan varetage de ekstraordinære opgaver og behov, der vil opstå i en beredskabssituation. Varetagelse af opgaverne i en beredskabssituation skal ske gennem en koordineret og kvalificeret sundhedsmæsssig indsats. Sundhedsberedskabsplanen er i denne sammenhæng et praktisk redskab for ledere og medarbejdere for konkret håndtering af opgaver i beredskabssituationer.

 

Sundhedsberedskabsplanen er en integreret del af Gribskov Kommunes samlede beredskabsplan. Planen beskriver den nødvendige sundhedsmæssige indsats i tilfælde af en konkret beredskabssituation som f.eks. ekstremt vejr, udbrud af smitsomme sygdomme m.v. Sundhedsberedskabsplanen kan aktiveres uafhængigt af kommunens øvrige beredskab, hvis beredskabssituationen alene vedrører sundhedsområdet.

Varsler om en aktuel sundhedsberedskabssituation vil typisk komme fra f.eks. borgere, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst, Region Hovedstaden, politi, andre kommuner, praktiserende læger, leverandører på kommunens egne enheder eller lignende. Listen er ikke udtømmende.

 

Gribskov Kommunes sundhedsberedskabsplan er udarbejdet på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige vurderinger samt en lokal risiko- og sårbarhedsvurdering, som blev foretaget i november 2017. På den baggrund indeholder sundhedsberedskabsplanen indsatsplaner for følgende områder:

 

  • Ekstremt vejr.
  • Ekstraordinært udskrevne patienter.
  • Nedbrud af nødkaldeanlæg.
  • Smitsom sygdom.
  • CBRNE hændelse (hændelser med Kemiske (C), biologiske (B), radioaktive (R), nukleare (N) eller eksplosive stoffer (E), der i den konkrete situation udgør en fare).
  • Brand på plejecentre.
  • Nedbrud af IT-omsorgssystem.

 

Sundhedsberedskabsplanen beskriver krisestyringsorganiseringen, indsatsplaner i forhold til aktivering samt instrukser og actioncards, der skitserer håndteringen af den konkrete opgave. Desuden indeholder beredskabsplanen relevante kontaktoplysninger samt skabeloner og vejledninger, der løbende skal anvendes i en krisesituation.

 

Høringssvar

Ældrerådet har haft sagen i høring på møde den 23. april 2018. Ældrerådet anbefalede, at Sundhedsberedskabsplanen justeres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Hillerød Kommunes bemærkninger, hvilket administrationen allerede har gjort. Derudover havde Ældrerådet ingen kommentarer.

 


Lovgrundlag
  • Sundhedsloven (LBK nr. 1188 af 24/09/2016).
  • Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet (BEK nr. 971 af 28/06/2016).

 


Høringsperiode og høringsparter

Sundhedsberedskabsplanen har været i høring hos;

  • de omkringliggende kommuner. Der er modtaget svar fra Hillerød Kommune og Halsnæs Kommune.
  • Region Hovedstaden.
  • Sundhedsstyrelsen (rådgivningssvar).

 

Høringssvarene er vedhæftet som bilag.

Svaret fra Halsnæs Kommune er dog ikke vedhæftet, idet de blot skriver, at de ingen kommentarer har til Gribskov Kommunes Sundhedsberedskabsplan.

 

Ældrerådet havde sagen i høring på møde den 23. april 2018.


Beslutning
  1. Tiltrådt.

Bilag

134. Ny tilsynspolitik

Sagsnummer: 29.09.00-K09-62-18


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om at godkende forslag til ny tilsynspolitik.


Administrationen indstiller til udvalget for Ældre, Social og Sundhed,

1. at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende Tilsynspolitikken.

 


Historik

 Ældre, Social og Sundhed , 28. maj 2018, pkt. 34:

1. Anbefalet med bemærkning om, at Handicaprådets forslag indarbejdes i politikken.

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Stedfortræder: Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft

 


Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 130:

  1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Ældre, Social og Sundhed.

Sagsfremstilling

I henhold til lov om Social Service § 151c skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilsyn med tilbud efter Lov om Social Service § 83, som dækker personlig pleje, praktisk hjælp samt madservice. Derudover skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med hjemmesygepleje, træningsområdet, midlertidigt center m.fl. Kommunalbestyrelsen skal

revidere tilsynspolitikken mindst 1 gang årligt.

 

Kommunens tilsynspolitik er fra 2012 og skal dermed revideres. På den baggrund vedtog Social- og Sundhedsudvalget medio 2017 en tids- og procesplan for revision af tilsynspolitikken. Planen omfatter bl.a. en beslutning om at udarbejde en samlet tilsynspolitik for alle de ældre- og plejeområder, som kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med. For at få alle relevante parters ideer og ønsker til en ny tilsynspolitik indarbejdet, indeholdt planen derudover afholdelse af et dialogmøde med deltagelse af relevante repræsentanter. Dette dialogmøde blev afholdt i november 2017 med deltagelse af Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og Ældrerådet.

 

Social- og Sundhedsudvalget vedtog samtidig med tids- og procesplanen, at tilsynspolitikken, på Ældrerådets anmodning, skulle udarbejdes i et samarbejde mellem administrationen og Ældrerådet. Forslaget til ny tilsynspolitik er derfor udarbejdet i et samarbejde mellem Ældrerådet og administrationen, hvor Ældrerådet og administrationen på en række fælles møder har formuleret forslaget til ny tilsynspolitik og de supplerende bilag. Der er derfor enighed mellem Ældrerådet og administrationen om det forslag til ny tilsynspolitik, som hermed forelægges til godkendelse.

 

Forslaget til ny tilsynspolitik er udarbejdet med afsæt i dels den lovgivningsmæssige ramme, dels den politisk fastsatte ramme og dels i drøftelserne på dialogmødet, som administrationen og Ældrerådet i samarbejde efterfølgende har indarbejdet i forslaget. Udkastet til ny tilsynspolitik med supplerende materiale er vedlagt som bilag.

 

Høringssvar

Handicaprådet har haft forslaget til ny tilsynspolitik til høring på møde den 16. maj 2018. Handicaprådet har afgivet følgende høringssvar:

  • Gælder tilsynspolitikken for dagtilbud og beskyttet beskæftigelse? Og hvis ikke, hvordan fører kommunen tilsyn med de områder i dag?
  • Bemærkning til side 4. Hvorfor vælger man at skrive "Kontrolgruppen har i 2016 gennemført en dybdegående undersøgelse af leverandørernes overholdelse af diverse kontraktforhold, herunder personalets ansættelse og kompetencer" i en politiktekst?
  • Hvad betyder med jævne mellemrum? Hvert år? Hvert tiende år?
  • Kan brugertilfredshedsundersøgelser beskrives lidt mere? Det er et stort arbejde at gennemføre tilfredshedsundersøgelser, derfor kan det være vigtigt at være mere præcis.
  • Kan formuleringer om gennemførsel af audit ledsages af en formulering om læring på baggrund af audit?
  • Handicaprådet foreslår, at der indskrives en formulering i politikken om, at dialog mellem visitator og borger skal bygge på anerkendende tilgang og tillid.

Lovgrundlag

Sundhedsloven, LBK nr. 1188 af 24/09/2016.

Lov om Social service, LBK nr. 988 af 17/08/2017.


Økonomi

Der er ikke knyttet specifik økonomi til tilsynspolitikken.


Høringsperiode og høringsparter

Ældrerådet har været med til at udarbejde forslaget til ny tilsynspolitik og bakker dermed op om det.

Handicaprådet har haft forslaget til ny tilsynspolitik til høring på deres møde den 16. maj 2018.


Beslutning
  1. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

Bilag

135. Toftebo, tagrenovering

Sagsnummer: 82.00.00-G01-1722-18


Åben overskrift

Toftebo, tagrenovering


Resume

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed får punktet for at træffe beslutning om, at der anvendes 1,4 mio. kr. til renovering af taget på Toftebo.Taget er nedslidt, hvilket har givet anledning til flere vandskader. Det foreslås, at taget forsynes med nyt overpap, så tagets levetid forøges med 10 år.


Administrationen indstiller til udvalget for Ældre, Social og Sundhed at
  1. anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at der anvendes 1,4 mio. kr. af de allerede frigivne anlægsmidler vedr. plejeboligkapacitet til renovering af taget på Toftebo.
  2. beslutte, at udvalget får fremlagt en sag om behovet for bygningsændringer på Toftebo, såfremt det besluttes, at der ikke etableres midlertidige pladser på en anden lokalitet. 

 


Historik

 Ældre, Social og Sundhed , 28. maj 2018, pkt. 41:

1. Anbefalet

2. Besluttet

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Stedfortræder: Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft

 

Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 131:

  1. Anbefalet.

Sagsfremstilling

Taget på Toftebo består af et "fladt" tagpaptag, som er meget nedslidt. Der har i de senere år været flere vandskader som følge af utætheder i taget.

 

Hvis ikke taget suppleres med ny belægning (overpap) i år, helst i løbet af den forestående sommer, vil der efter al sansynlighed opstå nye utætheder i løbet af vinteren - med øgede vedligeholdsudgifter til følge.

 

Administrationen har fået foretaget en eksten vurdering af tagets tilstand. Rådigver anbefaler, at der etableres nyt overpap på den eksisterende tagflade og vurderer i den forbindelse, at tagets levetid kan forlænges med omkring 10 år.

 

Rådgiver anslår, at påsvejsning af nyt overpap på eksisterende tagflade vil koste 1.360.000 kr. (inkl. rådgiverhonorar og uforudsete udgifter).

 

Udover tagrenoveringen anbefaler rådgiver, at der foretages yderligere investeringer på i alt 2,4 mio. kr. for at holde Toftebo i drift i yderligere 5-10 år, jf. tabel:

 

Renovering og ombygning

Beløb, mio. kr.

WC/bad i fløj B

2,0

Etablering af omklædning til herrer

0,3

Mindre ændringer (linnedskur, skur til affaldscontainere og flugtvej)

0,1

I alt

2,4

Anm.: Beløbene er inkl. rådgiverhonorar og uforudsete udgifter.

 

Administrationen foreslår i anden sag, der fremlægges på Ældre, Social og Sundheds møde d. 28. maj 2018, at anvende 100.000 kr. af værdighedsmidlerne til afdækning af potentialet ved ny samlet fysisk enhed (sundhedshus, friplejeboliger m.v.). Hvis det besluttes at gå videre med èn samlet enhed vil funktionerne på Toftebo kunne indgå i en sådan konstruktion. Derfor peges i denne sag alene på at igangsætte en tagrenovering på Toftebo, da det vurderes at være så hastende, at det helst skal gennemføres i sommer. De øvrige foreslåede supplerende investeringer på op til 2,4 mio.kr. på Toftebo, vil først blive forelagt, hvis det stadig er relevant, når resultatet af afdækningen af potentialet ved en ny samlet fysisk enhed foreligger.


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes styrelse. LBK nr 2 af 04/01/2018 (Kommunestyrelsesloven).

 


Økonomi

Budgetaftalen indeholder en overførsel af i alt 12 mio. kr. til velfærdsboligområdet i 2018 og 2019, heraf er der regnet med 1,5 mio. kr. til tagrenoveringen på Toftebo.

 

I forbindelse med første budgetopfølgning, behandlet på Byrådets møde d. 14. maj 2018, blev der frigivet 8,7 mio. kr. af rådighedsbeløbet til udbygning af plejecenterkapaciteten i 2018.

 

I nærværende dagsorden foreslås det, at 1,4 mio.kr. af de således frigivne midler anvendes til tagrenovering på Toftebo.


Beslutning
  1. Tiltrådt.

136. Kunsttriennale 2019

Sagsnummer: 20.04.01-G01-1-18


Resume

Sagen forelægges for Byrådet til beslutning, fordi Økonomiudvalget anbefaler en finansiering, hvor Byrådet har beslutningskompetence.

 

Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget. Sagen handler om en ansøgning fra KunsthusUdenMure om støtte til Nordkystens Kunsttriennale 2019 på samlet 600.000 kr.


Administrationen indstiller til Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi:
  1. at anbefale Økonomiudvalget at beslutte et tilskud til Nordkystens Kunsttriennale på 300.000 kr. i 2018 finansieret af Økonomiudvalgets Reservepulje
  2. at anbefale Økonomiudvalget at beslutte, at det resterende tilskud til Nordkystens Kunsttriennale på 300.000 kr. i 2019 indgår i budgetforhandlingerne for 2019 - 2022

 

 


Historik

 

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, 30. maj 2018, pkt. 24:

1.-2. Morten Ulrik Jørgensen (G) stillede ændringsforslag om, at udvalget sender sagen videre til Økonomiudvalget uden anbefaling.

 

For stemte: V (2), G (2), C (1), Mikkel Tornehave Andersen A (1)

Imod stemte: Pia Foght A (1)

 

Ændringsforslaget blev vedtaget

 

Udvalget sender således sagen videre til Økonomiudvalget uden anbefaling.

 

Mindretalsudtalelse fra Pia Foght (A): anbefaler, at punkt 1 tiltrædes hvor finansieringen for 2018 findes i Økonomiudvalgets reservepulje

 



Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 134:

1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at give et tilskud på 150.000 kr. i 2018 finansieret af opstartspuljen til Nationalparken Kongernes Nordsjælland under forudsætning af at triennalen afholdes inden for den angivne ramme omkring ARV jf. sagsfremstillingen.

2. Udgår.

 

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Nordkystens Kunsttriennale er en kunstbegivenhed, som er etableret af institutionen KunsthusUdenMure, og begivenheden blev gennemført for første gang i 2016. Den indskrev sig forsigtigt i det internationale forum for binennaler og triennaler og var med til at sætte spot på Gribskov og nordkystens herligheder.

 

Titlen triennale signalerer, at der er tale om en begivenhed, som skal foregå hvert 3. år, og planlægning af Kulsttiennalen i 2019 er nu i gang.

 

KunsthusUdenMure har indsendt en ansøgning om støtte til den kommende triennale på i alt 600.000 kr. fordelt på 300.000 kr. i 2018 og 300.000 kr. i 2019.

 

Sagens forhold

KunsthusUdenMure er en selvejende institution med følgende 5 kulturinstitutioners deltagelse:

 

  • Esrum Kloster & Møllegaard
  • Munkeruphus
  • Tegners Museum & Statuepark
  • Museum Nordsjælland
  • Gribskov Kulturskole

 

Kunsttriennalen 2016

Mere end 88.757 gæster oplevede 20 internationale kunstnere på kulturinstitutionerne og i det offentlige rum, hvor besøgstallene lå fra 1,5 % til 30 % over de normale.

Både skoleklasser, borgere og turister oplevede workshops, omvisninger og aktiviteter, der vakte undren og moro.

Der var mange frivillige og mange lokale sponsorer, som bidrog til projektet, og der var fin pressedækning, som understøttede og synliggjorde aktivteterne.

 

Gribskov Kommune støttede Kunsttriennalen 2016 med ialt 550.000 kr.

 

Kunsttriennalen 2019

KunsthusUdenMure ønsker sommeren 2019 at søsætte den anden Nordkystens Kunsttriennale for international samtidskunst.

 

Kunstriennalen 2019 vil med udgangspunkt i den nyetablerede Nationalpark Kongernes Nordsjælland forholde sig til temaet ARV. Det er ønsket at give nye perspektiver på velkendte steder og afdække områdets usynlige lag i en markant kunstevent, der skal give stemme til kulturen og sætte vores fælles arv til debat.

 

 Perioden strækker sig over 3 måneder, samt med opstartsprojektet i efteråret 2018 med projekt HvemErMinLandsby? for fem landsbyskoleklasser og favner således meget bredt.

 

Kunsttriennalen vil finde sted på de 4 store kulturinstitutioner Esrum Kloster & Møllegård, Museum Nordsjælland, Munkeruphus og Tegners Museum & Statuepark, samt i det offentlige rum, i skoven og ved havet.

 

Visionen er at sætte vores fælles kulturarv på dagsordenen og afdække kulturlaget i Nationalpark Kongernes Nordsjælland og at engagere borgere og turister i alle aldre til at opleve kunsten.

 

Økonomi

Kunsttriennalen har et samlet budget på 2.670.800 kr.

  

Foreløbige indtægter:

Knud Højgårds Fond                                 100.000 kr.

Statens Kunstfond                                       75.000 kr.

Egenfinasiering                                              60.000 kr.

Egenfinansiering v. medarbejdertimer  742.000 kr.

 

Den øvrige finansiering forventes tilvejebragt via fondsansøgninger.

Det er vigtigt for den samlede finansiering, at fondene kan se at Gribskov kommune bakker op og støtter kunsttriennalen.

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer, at Nordkystens Kunsttriennale er en stor og markant kunstbegivenhed i Nordsjælland. Triennalen i 2016 viste med sit besøgstal, at der er et stort potentiale i en sådan kunstevent, Administrationen vurderer ligeledes, at en sådan event lever op til ønsker og visioner i kommunens Kulturstrategi og Turismestrategi.

 

Administrationen anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes.

 


Lovgrundlag

Gribskov Kommunes Kulturstrategi 2008 - 2020

Gribskov Kommunes Turismestrategi 2016-2020


Økonomi

Der ansøges om i alt 600.000 kr. fordelt på 300.000 kr. i 2018 og 300.000 kr. i 2019

 

Udgiften i 2018 på 300.000 kr. kan finansieres af Økonomiudvalgets Reservepulje

Spørgsmålet om finansiering i 2019 på 300.000 kr. må indgå i budgetforhandlingerne for budget 2019 - 2022.

 


Beslutning
  1. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.
  2. Udgår.

 

Bilag

137. Forhandling om aftale om lærernes arbejdstid

Sagsnummer: 17.01.00-A00-1-18


Resume

Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling af dagsordenspunktet på mødet i udvalget Børn og Familie den 29. maj 2018. Sagen blev forelagt for udvalget med følgende ordlyd:

 

"Udvalget Børn og Familie får sagen til beslutning. Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Socialdemokratiet og nyt gribskov, og omhandler forhandlinger med Gribskov/Halsnæs Lærerkreds om en lokal aftale omkring lærernes arbejdstid.


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. beslutte, hvorvidt administrationen skal indlede forhandlinger med Gribskov/Halsnæs Lærerkreds om en lokal aftale omkring lærernes arbejdstid, som laves inden for de gældende økonomiske rammer."

Historik

 
Børn og Familie, 29. maj 2018, pkt. 51:

 

 

Natasja Stenbo Enetoft stillede følgende ændringsforslag:

 

At behandling af punktet udskydes til udvalgets møde i september 2018.

 

For stemte. V og Betina Sølver (3)

I mod stemte. A og G (3)

Undlod  at stemme: C (1)

 

Forslaget faldt

 

Sisse Krøll Willemoes  stillede følgende forslag.

 

Når det endelig resultat af hovedoverenskomstforhandlingerne kendes indleder administrationen forhandlinger med lærerkredsen om rammen for lærernes fremtidige arbejdstid. Herunder undersøges muligheden for at indgå en lokal aftale.

Aftalen skal laves inden for gældende økonomiske rammer.

 

For stemte: A , C og G (4)

Imod stemte V (2)

Undlod at stemme: Betina Sølver

 

Natasja  Stenbo Enetoft begærede sagen i Byrådet

 

 Allan Nielsen (A) var erklæret inhabil. Mikkel Andersen (A) deltog som suppleant under behandling af punktet.

 


Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 135:

Økonomiudvalget videresender sagen til behandling i Byrådet.

 


Sagsfremstilling

 

"Anmodningen er fremsendt med følgende ordlyd:

 

 Socialdemokratiet og nytgribskov ønsker et beslutningspunkt på førstkommende børne- og familieudvalgsmøde med nedenstående beslutning:

 

Administrationen indleder forhandlinger med Gribskov/Halsnæs Lærerkreds om en lokal aftale omkring lærernes arbejdstid. Aftalen laves inden for de gældende økonomiske rammer.


Lovgrundlag

LBK nr. 2 af 04/01/2018 (Kommunestyrelsesloven) § 11"


Beslutning

Ændringsforslag ved Natasha Stenbo Enetoft (V)

Sagen sendes tilbage til fornyet behandling i børn og familieudvalget med henblik på at drøfte rammer for administrationens forhandlingsmuligheder - samt hvilke muligheder der ligger inden for den givne økonomiske ramme. Sagen besluttes i Byrådet.

 

For: V, Betina Sølver (8)

Imod: A, G, Jesper Behrensdorff (C), O, Ø (14)

Undlod at stemme: Trine Egetved (C) (1)

 

Ændringsforslag ikke tiltrådt.

 

 

Afstemning om anbefalingen fra udvalget Børn og Familie

For: A, G, C, O, Ø (15)

Imod: V og Betina Sølver (8)

 

Anbefalingen fra Børn og Familie tiltrådt. 

 

Inhabilitet og stedfortræder: Allan Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Allan Nielsen.

138. Udkast tillæg nr. 2 til spildevandsplanen - kloakering af udstykning Vejby Nordvest - Kildehøj

Sagsnummer: 06.00.05-P00-1-18


Resume

Sagen forelægges udvalget til fornyet behandling, efter at byrådet på møde 14.05.2018 besluttede at returnere sagen til udvalget.

 

Formålet med tillæg nr.2 til Gribskov Kommunes Spildevandsplan 2018-2021 er at skabe det planmæssige grundlag for offentlig kloakering af udstykningen af Vejby Nordvest - Kildehøj


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
  3. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
  4. at godkende at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og konsekvensvurdering

Historik

 

Miljø, Klima og Kyst, 25. april 2018, pkt. 41:

1.-4.

For stemte Ø, A og V (4)

Imod steme O (1)

 

Anbefalingen tiltrådt

 

O er imod udstykningen



Økonomiudvalget, 7. maj 2018, pkt. 105:

1. - 4.

For: A, C, G, V, Ø (10)

Imod: O (1)

 

Anbefalet.

 

Byrådet 14. maj 2018 pkt 106:

 

Ændringsforslag ved Venstre

Det konkretiseres i udkast til vedtægter for regnvandslauget, at regnvandslauget har samme forpligtelser for bortførelse af regnvand/drænvand som arealet har nu, og hvis der skal bortdrænes større mængder regn/drænvand på grund af befæstede arealer skal lauget påtage sig omkostninger til forbedring af nedstrømsanlæg, hvis dette viser sig nødvendigt.

 

 

Besluttet, at ændringsforslaget ikke sendes til afstemning på byrådsmødet, men at sagen sendes tilbage til behandling i fagudvalget på ekstraordinært udvalgsmøde.

 

 

Miljø, Klima og Kyst, 18. maj 2018, pkt. 50:

1. - 4. tiltrådt på møde 25.04.2018 (se historik).

 

Der blev stillet ændringsforslag om, at det henstilles til regnvandslauget at de tinglyste forpigtigelser indgår i vedtægterne for regnvandslauget

 

For stemte Ø, A og V (4)

O (1) undlod at stemme

 

Ændringsforslaget tiltrådt.

 

Kim Valentin deltog som suppleant for Natasha Stenbo Enetoft

 

 


Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 136:

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Miljø, Klima og Kyst.

 


Sagsfremstilling

Tillægget beskriver et nyt kloakopland VEJ02SN, som omfatter den nye udstykning i Vejby Nordvest - Kildehøj jf. lokalplan 555.10. Vedtagelse af lokalplanen er en forudsætning for dette tillæg. Området kloakeres for husspildevand. Gribvand Spildevand A/S etablerer stik til tilslutning af spildevand. Stikket placeres i matrikelskel. Etablering af ledningsanlæg på privat grund forestås af grundejeren i forbindelse med udstykningen og af autoriseret kloakmester.

 

Etablering af ledningsanlæg til afledning af overfladevand fra befæstede arealer og tage forestås af grundejeren i forbindelse med udstykningen og af autoriseret kloakmester. Der skal søges om tilladelse til dette hos kommunen. Drift og vedligehold varetages af et regnvandslaug bestående af grundejerene. Udkast til vedtægterne for 'Kildehøj Regnvandslaug' er vedlagt som bilag.

 

Planen er screenet efter 'Lov om miljøvurdering'. Det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet og at planen derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.


Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgøresle nr. 966 af 23. juni 2017

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017.


Økonomi

Etablering af stik til husspildevand ved matrikelgrænse forestås af Gribvand Spildevand A/S. Ledningsarbejde på egen grund udføres af grundejeren.


Høringsperiode og høringsparter

Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.


Beslutning

Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

Bilag

139. Proces for gennemførelse af kystbeskyttelsesprojekt, maj/juni 2018

Sagsnummer: 04.18.16-A01-6-18


Åben overskrift

Nordkystens Fremtid - Proces for gennemførelse af kystbeskyttelsesprojekt


Resume

Halsnæs-, Gribskov- og Helsingør kommuner samarbejder om at realisere et stort fælles kystbeskyttelsesprojekt baseret på strandfodring på nordkysten mellem Hundested og Helsingør. I 2018 bliver der udarbejdet et kystteknisk myndighedsprojekt, der beskriver anlægget i detaljer. Der skal ligeledes efterforskes efter råstofområder i Kattegat, udarbejdes miljøkonsekvensvurdering samt udarbejdes forslag til en bidragsfordeling, der fordeler udgifterne til anlægget.

 

Økonomiudvalget og Byrådet fik en orientering om projektets status på byrådsmøde den 30. oktober 2017, punkt nr. 243. Her blev der orienteret om indgåelse af rådgiverkontrakter på henholdsvis det kystteknisk myndighedsprojekt og råstofindvinding.

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. At den generelle orientering om projektet tages til efterretning.

2. At udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at kystbeskyttelsesprojektet fremmes, jf Bekendtgørelse af Lov om Kystbeskyttelse § 2a, stk. 1.

3. At udvalget godkender følgende projektmålsætninger:

  1. Anlægget skal beskytte den bebyggede del af Nordkysten mod en 50 års hændelse de næste 50 år
  2. Kystbeskyttelsens effektivitet måles på højden af strandens bagkant (ca. 2 meter)
  3. Havspejlsstigninger som følge af klimaforandringer håndteres i vedligeholdelsesfodringer

Historik

 
Miljø, Klima og Kyst, 30. maj 2018, pkt. 57:

1. Tiltrådt

2. For stemte Ø, A og V (4)
    O undlod at stemme (1)

     Anbefalingen tiltrådt

3. For stemte Ø, A og V (4)
    O undlod at stemme (1)

     Tiltrådt

 

Udvalget forventer at tidligere Byrådsbeslutning respekteres

 



Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 137:

1. - 3.

For: G, V, C, Ø, A (10)

Imod: Ingen (0)

Undlod at stemme: O (1)

 

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Miljø, Klima og Kyst.


Sagsfremstilling

Nordkystens Fremtid er et kystbeskyttelsesprojekt på Sjællands Nordkyst. Der er tale om en strækning på i alt ca. 60 km. fra Hundested til Helsingør. Kysten har været hårdt ramt af akut erosion ved de seneste ca. 10 års stormflods- og højvandssituationer. En af de største årsager til den voldsomme erosion er, at kysten har et stort underskud af sand og ral pga. kronisk erosion, der flytter materialer fra vest mod øst.

 

Gribskov, Helsingør og Halsnæs kommuner udarbejdede i 2016 et skitseprojekt, der viste, at hård kystbeskyttelse ikke alene vil kunne beskytte nordkysten mod erosion. Derfor blev det besluttet, at der skulle arbejdes for et fælles kystbeskyttelsesprojekt i form af strandfodring, hvor der konkret skal tilføres sand, grus og ral langs stranden på 7-9 såkaldte ’fodringsstrækninger’ ud for den bebyggede del af Nordkysten.

 

Projektets overordnede mål er at skabe den bedste kystbeskyttelse mod kronisk og akut erosion på 50 års sigte. Strandfodringen vil bestå af en omfattende initialfodring og efterfølgende vedligeholdelsesfodringer med ca. 5 års mellemrum de næste 30 – 50 år. Med initialfodring fodres stranden op til ca. 2 m over daglig vande.

 

For til en hver tid at have en god beskyttelse af Nordkysten, er det vigtigt, at strandenes højde følger med havstigningen. Derfor vil der i vedligeholdelsesfodringerne indregnes et klimatillæg, der tager højde for dette. Supplerende skræntfodssikring eller anden hård kystsikring indgår ikke i dette projekt, men det er forventeligt, at de forskellige kyst- og digelag vil fremsende ansøgninger til myndighedsbehandling i kommunerne om styrket skræntfodssikring.

 

Nordkystens Fremtid 2018

2018 er et planlægningsår, hvor myndighedsgrundlaget for kystbeskyttelsesprojektet skal udarbejdes. De fire primære opgaver er:

  • Det kysttekniske myndighedsprojekt, der beskriver anlægsprojektet
  • Bidragsfordeling for udgift til anlægsprojektet og den efterfølgende vedligeholdelse
  • tilladelse til indvinding af råstoffer på havet og
  • miljøkonsekvensvurdering for anlægsprojektet og råstofindvindingen.

 

Det kysttekniske myndighedsprojekt

Det kysttekniske myndighedsprojekt forventes færdiggjort medio 2018. En rådgivergruppe bestående af Niras, DHI og Hasløv og Kjærsgaard har lavet indgående undersøgelser om strandenes opbygning, sedimenttyper og standen på eksisterende skræntfodssikring. Resultaterne anviser, hvor meget sand, grus og ral, der skal fodres med for at opnå en beskyttelse svarende til målsætningen om at beskytte mod en 50 års hændelse om 50 år.

Derudover viser resultaterne, hvilke typer af materialer der er brug for, samt hvor sandet skal lægges ud for at yde den bedste beskyttelse fra dag 1. Resultaterne er blevet præsenteret for de tekniske udvalg i de 3 kommuner i slutningen af april og præsenteres for borgere forventeligt i juni.

 

Bidragsfordeling

Projektet har afventet en vejledning fra Kystdirektoratet om bidragsfordeling, som endnu ikke er færdig. Hvis den bliver færdig inden sommerferien, vil der kunne indledes politiske drøftelser af bidragsfordeling i efteråret 2018.

 

Råstofområdet

På grund af de store mængder af råstoffer, som skal bruges i projektet, ansøger projektet om et eget bygherreområde til indvinding af råstoffer. Som udgangspunkt er der 2 potentielle indvindingsområder til anlægsprojektet henholdsvis Lysegrund og Hesselø Bugt, begge i Kattegat. Orbicon, der er valgt som rådgiver til råstofopgaven udarbejder ansøgning om efterforskningstilladelse til Miljøstyrelsen, forestår efterforskningen på havet og udarbejder en tilladelse til indvinding af råstofferne.

 

Miljøkonsekvensvurdering

Det er Miljøstyrelsen, der er myndighed på udarbejdelse af Miljøkonsekvensvurderingen, eftersom der indgår 3 kommuner, og de er altid myndighed for projekter med råstoffer i havet. Bygherre, som er de 3 kommuner, har anmodet Miljøstyrelsen om udarbejdelse af en fuld miljøkonsekvens vurdering, og projektets rådgivere har igangsat arbejdet med at få afgrænset opgaven. Miljøkonsekvens arbejdet har sin første offentlighedsfase fra august 2018, hvor der er planlagt et offentligt møde.

 

Organisering

Der er nedsat en politisk styregruppe for projektet. Styregruppen er ansvarlig for økonomi, for at sikre fremdrift i projektet og forankring i de enkelte byråd. Styregruppen kan fx indgå kontrakter inden for det afsatte budget og løbende træffe beslutninger, der sikrer fremdrift i projektet, fx i forhold til risici og inddragelse af interessenter.


Lovgrundlag

Lov om kystbeskyttelse - Lovbekendtgørelse nr. 78 af 19. januar 2017, jf. lov nr. 46 af 23. januar 2018

Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse 23. januar 2018.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer - Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017

Kommunerne forventes at overtage Kystdirektoratets opgave med kystbeskyttelsen i efteråret 2018. Dialog med flere lokale kyst- og digelag har vist, at flere forventer at fremsende kystbeskyttelsesprojekter til myndighedsbehandling i efteråret 2018. Administrationen forbereder sig fagligt på dette blandt andet gennem kurser udbudt af kystdirektoratet.


Økonomi

Halsnæs, Gribskov og Helsingør bidrager med henholdsvis 1, 2 og 1 mio. kr. om året til forundersøgelserne.


Høringsperiode og høringsparter

I foråret 2017 blev der afholdt borgermøder i de 3 kommuner, hvor skitseprojektet blev præsenteret. Man har sidenhen valgt at arbejde videre med den fælles løsning at strandfodre med sand, grus og ral. Der er udarbejdet en inddragelsesplan for 2018. Der afholdes borgermøder i juni, hvor resultatet af foranalyser i det kysttekniske myndighedsprojekt ligesom projektets målsætninger præsenteres. Når kommunerne har truffet beslutningen om at fremme sagen, underrettes de ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel af projektet, jf bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse § 2a, stk. 3. VVM-processen med indkaldelse af ideer forventes at starte i august, hvor der ligeledes afholdes borgermøde. Efter sommerferien, når statens vejledning angående bidragsfordeling er vedtaget, indkaldes til drøftelser med de berørte lodsejere.


Beslutning

1. - 3.

Afstemning om anbefaling fra Økonomiudvalget

 

For: V, A, G, C, Ø, Betina Sølver (21)

Imod: Ingen (0)

Undlod at stemme: O (2)

 

Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

 

Bilag

140. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.02.15-P16-5-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at godkende forslag til tillæg til kommuneplanen til offentlig fremlæggelse.

Miljø, Klima og Kyst godkender beslutning om at lokalplan og kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1.    at godkende forslag til Tillæg nr. 15 for Troldebakkerne Helsinge og område ved trinbræt til offentlig fremlæggelse.

2.    at godkende at forslaget sendes i høring i 10 uger.

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst

3.    at beslutte at forslaget til Tillæg nr. 15 ikke miljøvurderes

 


Historik

 Udvikling, By og Land, 31. maj 2018, pkt. 139:

1.-2.  Anbefalingen tiltrådt med beslutningen om at afsnit vedr. bilag IV arter fra Rammelokalplanen tilføjes

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som supleant for Pernille Søndergaard

 

Miljø, Klima og Kyst, 30. maj 2018, pkt. 55:

3.  Tiltrådt

 

 

Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 138:

1. - 2. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.

 


Sagsfremstilling

 Sagen omhandler godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt kommuneplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Baggrund

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune knytter sig til byudviklingsprojektet Troldebakkerne nord for Helsinge og skal ses i sammenhæng med forudgående helhedsplan for området, forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge og den kommende etapeplan for udviklingen.

 

Troldebakkerne er et byudviklingsområde nord for Helsinge. Bydelen er ca. 70 hektar og vil som færdigbygget bydel indeholde omkring 700 nye boliger. Udviklingen af Troldebakkerne er en del af den strategiske dagsorden i Gribskov Kommune om, at Helsinge skal vokse fra ca. 8.000 indbyggere til 10.000. Byudviklingen blev sat i gang i 2013, hvor kommunen købte halvdelen af jorden i området. Resten er privat ejet.

 

Udvikling, By og Land igangsatte 26.04.2018 udarbejdelse af forslag til kommuneplantillægget..

 

Planforslaget har til formål at opdatere de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kommuneplanens rammebestemmelser, så de er i overensstemmelse med helhedsplanen for området. Derudover har tillægget til formål at udvide rammeområdet mellem Laugøvej og banen og ændre anvendelsesbestemmelsen til at være blandede byformål.

 

På grund af at området langs banen ændrer anvendelse, er der foretaget en ideindkaldelse i henhold til Planlovens § 23c. Der er ikke indkommet nogle ideer i høringsperioden.

 

Beskrivelse af området

Troldebakkerne er i dag et område, der dyrkes som landbrugsareal. Arealet vest for Laugøvej er udlagt til byudvikling. Den sydlige del af arealet langs banen er i dag udlagt til trinbræt og pendlerparkering. Udenfor områdets sydøstlige hjørne er den eksisterende børnehave Bøgeskovgaard.

  

Området er beliggende i landzone.

 

Ejendommen omfatter matriklerne 16a, 16b, 16h, 17a, 17c, 17f, 17h, 17k, 17l, 17m, 27b, 24b, 32, 7000g, samt del af 16d og 7000a, alle Laugø By, Helsinge.

 

Kommuneplantillæggets formål og indhold

Området ligger i dag inden for rammebestemmelserne 1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord og 1.D.15 Pendlerparkering Helsinge Nord.

 

1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord indeholder de overordnede bestemmelser for området, herunder blandt andet krav til bebyggelsesprocent og grundstørrelse.

 

1.D.15 Pendlerparkering i Helsinge Nord udlægger området til teknisk anlæg og angiver, at området skal fastholdes i landzone. I forbindelse med revision af Fingerplanen - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, er der indgået aftale med Erhvervsstyrelsen om, at området kan udvides, så det dækker et større areal, der har samme afgrænsning mod nord, som boligområdet ved Troldebakkerne. Derudover er der indgået aftale om, at området kan overgå til byzone og kan anvendes til blandede byfunktioner.

 

Helhedsplanen for Troldebakkerne betyder, at projektet ikke kan holdes inden for gældende plangrundlag, og det er derfor nødvendigt at udarbejde tillæg til Kommuneplan 2013-25. For boligområdet vil der først og fremmest være tale om mindre justeringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. For området langs banen skal anvendelsen ændres, afgrænsningen udvides, og området kan overføres til byzone i forbindelse med den nærmere planlægning for området. 

 

Kommuneplantillægget indeholder to nye rammeområder:

 

1.B.26 Boligområdet Troldebakkerne ved Helsinge og 1.BB.01 Blandede Byfunktioner Troldebakkerne.

 

Derudover indeholder kommuneplantillægget en teknisk tilpasning af udpegning til ønsket skovrejsning, idet området til pendlerparkering i dag er omfattet af område udlagt til ønsket skovrejsning.

 

Se Bilag 1 for nye rammebestemmelser og redegørelse for ændringer.  

 

Kommuneplantillæg nr. 15 er udarbejdet parallelt med forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge. Rammelokalplanen behandles på særskilt dagsorden.

 

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, idet ændringerne i forhold til det gældende plangrundlag er af mindre karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 2.

 

Delegation

Da en del af arealet er kommunalt ejet, og da kommuneplantillægget har omfattet en ideindkaldelse, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

 

Høring

Da kommuneplantillæget omhandler en kommunalt ejet ejendom, og da der har været en ideindkaldelse, sendes planforslagene i høring i minimum otte uger. Da høringsperioden ligger over sommerferien anbefaler administrationen at forlænge høringsperioden til ti uger.

  

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 for Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune godkendes til offentlig fremlæggelse. Administrationen anbefaler endvidere at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

  


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Høringsperiode og høringsparter

Forslaget til kommuneplantillæg sendes i høring i 10 uger.

 


Beslutning

1. - 2. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

Bilag

141. Forslag Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge - godkendelse til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.00.05-P16-1-18


Resume

Udvikling, By og Land, og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale beslutning til Byrådet om at godkende forslag til rammelokalplan til offentlig fremlæggelse.

Miljø, Klima og Kyst godkender beslutning om, at rammelokalplan ikke skal miljøvurderes.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge til offentlig høring

2. at forslag sendes i høring i ti uger

3. at der i forbindelse med høringsperioden, afholdes et dialogmøde om plangrundlaget og muligheden for at igangsætte midlertidige aktiviteter 

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst

4. at beslutte at forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge ikke miljøvurderes

 


Historik

 

Udvikling, By og Land, 31. maj 2018, pkt. 140:

1.-3.  Anbefallingen tiltrådt med bemærkning om, at der gives mulighed for levende hegn om de enkelte ejendomme §11.

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som supleant for Pernille Søndergaard

 

Miljø, Kima og Kyst, 30. maj 2018, pkt. 56:

4.  Tiltrådt

 



Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 139:

1. - 3. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.

 


Sagsfremstilling

 

Sagen omhandler godkendelse af forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt lokalplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Baggrund

 

Rammelokalplanen knytter sig til byudviklingsprojektet Troldebakkerne og skal ses i sammenhæng med forudgående helhedsplan for området og den kommende etapeplan for udviklingen.

 

Byrådet godkendte 13.09.2017 principper for rammelokalplanens indhold. Forslaget er udarbejdet i henhold til disse principper.  

 

Beskrivelse af området

Troldebakkerne er i dag et område, der dyrkes som landbrugsareal. Arealet vest for Laugøvej er udlagt til byudvikling. Den sydlige del af arealet langs banen er i dag udlagt til trinbræt og pendlerparkering. Udenfor områdets sydøstlige hjørne er den eksisterende børnehave Bøgeskovgaard.

 

 

Ejendommen er beliggende i landzone. Området er i dag dyrket landbrugsområde, nord for Helsingørvejen.  

 

Ejendommen omfatter matriklerne 16a, 16b, 16h, 17c, 17f, 17k, 24b, 27b, 32, 7000g, samt del af 16d og 7000a, alle Laugø By, Helsinge.

 

Rammelokalplanens formål og indhold

Rammelokalplanen omsætter helhedsplanens vision til overordnede krav til den videre udvikling. Rammelokalplanen vil gradvist blive erstattet af byggeretsgivende lokalplaner for mindre, med tiden nærmere afgrænsede etaper.

 

Helhedsplanens vision for Troldebakkerne er en organisk struktur, der dannes af boligklynger, som placeres med udgangspunkt i stedets koter og eksisterende landskab. Imellem klyngerne udvikles et fælles landskab, der med udgangspunkt i stedets eksisterende landskabelige og naturmæssige kvaliteter, består af vådområder, enge, levende hegn og frugtlunde, til gavn for beboerne og resten af byen. Stier og infrastruktur snor sig på landskabets præmisser ud og ind mellem klyngerne. Regnvand håndteres i området ud fra et samlet system, det er en integreret del af områdets natur og rekreative kvaliteter. Boligerne placerer sig i klyngerne mod landskabet og opnår derved alle en attraktiv placering.

  

Rammelokalplanen har med udgangspunkt i principper godkendt af Byrådet 13.09.2017, til formål:

  • at sikre, at området fremstår med karakter af sammenhængende landskab mellem klyngerne og at arealer mellem klynger derfor friholdes for større bebyggelse og at klyngens afgrænsning ikke markeres
  • at fastsætte placering af arealer til og principper for håndtering af overfladevand
  • at fastsætte principper for udvikling af landskabet, med fastsættelse af principper for typer af områder, samt hvilken funktion og udformning de kan have
  • at fastsætte placering af klynger og deres størrelse
  • at formulere principper for udvikling af klynger, med krav om placering af byggeri i klyngens kant, krav om fællestræk i den enkelte klynge, samt krav om etablering af nødvendig parkering og fællesarealer
  • at fastsætte placering og udformning af primær infrastruktur, herunder område til trinbræt og pendlerparkering, samt placering af stamveje gennem området på højdedrag, men på en måde, der ikke giver anledning til direkte gennemkørsel gennem området.  

 

Rammelokalplanens indhold vil danne baggrund for indhold og krav i kommende lokalplaner for området. Rammelokalplanens bestemmelser er generelt formuleret på et overordnet niveau, der giver mulighed for fortolkning i dialog med kommende bygherrer. Enkelte bestemmelser er dog forholdsvis konkrete, for at fastholde helhedsplanens visioner for området i den videre planlægning:

 

  • Klyngernes ydre afgrænsning fastlægges
  • Der stilles krav om at matrikelafgrænsningen mellem klyngen og landskabet ikke må markeres, for at sikre god visuel og funktionel sammenhæng og for at skabe en samlet karakter af boliger i et sammenhængende landskab
  • Nødvendigt bassinvolumen for håndtering af overfladevand skal etableres inden bygninger tages i brug
  • Fællesområde til brug for både beboere i Troldebakkerne og den tilstødende by udpeges
  • Krav om fællestræk i bygningers udtryk i den enkelte klynge, men der stilles ikke krav om, hvilken type byggeri der skal være hvor
  • Principper for placering og udformning af veje fastlægges

 

Se forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge i Bilag 1.

  

Forhold til gældende plangrundlag

Området ligger i dag inden for rammebestemmelserne 1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord og 1.D.15 Pendlerparkering Helsinge Nord. Helhedsplanen for Troldebakkerne betyder, at projektet ikke kan holdes inden for gældende plangrundlag, og det er derfor nødvendigt at udarbejde tillæg til Kommuneplan 2013-25. For boligområdet vil der først og fremmest være tale om mindre justeringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. For området langs banen skal anvendelsen ændres, afgrænsningen udvides og gives mulighed for, at området kan overføres til byzone i forbindelse med den nærmere planlægning for området. 

 

Kommuneplantillægget indeholder to nye rammeområder:

 

1.B.26 Boligområdet Troldebakkerne ved Helsinge og 1.BB.01 Blandede Byfunktioner Troldebakkerne.

 

Derudover indeholder kommuneplantillægget en teknisk tilpasning af udpegning til ønsket skovrejsning.

 

Kommeplantillæget behandles på særskilt dagsorden.

 

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 2. 

 

Delegation

Da en del af arealet er kommunalt ejet, og da det tilknyttede kommuneplantillæg har omfattet en ideindkaldelse, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

 

Høring

Da rammelokalplanen omhandler en kommunalt ejet ejendom, og da lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, til hvilket der har været en ideindkaldelse, sendes planforslagene i høring i minimum otte uger. Da høringsperioden ligger over sommerferien anbefaler administrationen at forlænge høringsperioden til ti uger.

 

Da rammelokalplanen omhandler et væsentligt byudviklingsprojekt i Helsinge, og da det er vigtigt at få skabt bredt ejerskab til visionen for området, anbefaler administrationen, at der i forbindelse med høringsperioden afholdes et dialogmøde om plangrundlaget og baggrunden for visionen for området. Derudover vil mødet være en oplagt mulighed for at invitere borgere og interessenter til at komme med bud på, hvordan udviklingen af området kan igangsættes med eksempelvis midlertidige aktiviteter.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge godkendes til offentlig fremlæggelse. Administrationen anbefaler endvidere at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget sendes i høring i 10 uger.

 


Beslutning

1. - 3. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

Bilag

142. Byudvikling Bavne Ager Eng - krav og ønsker til områdets udvikling

Sagsnummer: 01.02.05-P16-7-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til økonomiudvalget og Byrådet om, at forslag til krav og ønsker indgår som en del af udbudsmaterialet, når ejendommen Bavne Ager Eng i Gilleleje genudbydes til salg.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og økonomiudvalget at anbefale overfor byrådet:
  1. at godkende, at forslag til krav og ønsker for ny bebyggelse ved Bavne Ager indgår i udbudsmaterialet, når området genudbydes til salg.

 


Historik

 

Udvikling, By og Land, 31. maj 2018, pkt. 143:

  1. Anbefalingen tiltrådt med bemærkning om at 3.7 udgår

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som supleant for Pernille Søndergaard

 



Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 140:

  1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.

 


Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet den 12. marts 2018 at genudbyde byudviklingsområdet Bavne Ager Eng. I forbindelse med byrådets behandling af sagen blev det besluttet, at der skulle afholdes et borgermøde, og at der skulle udarbejdes nye krav og ønsker til områdets udvikling. Det blev desuden besluttet, at det øvrige materale til genudbudet skulle opdateres, herunder udbredelse og tilstand af naturbeskyttet vådområde på ejendommen, da det efterhånden er 2 år siden, at det oprindelige udbudsgrundlag blev udarbejet.Desuden er der i mellemtiden blevet klarhed over hvilket byggeri, der opføres vest for med plejecenter og rækkehusbebyggelse. Undersøgelserne i forhold til vådområdet forventes afsluttet i løbet af maj.

 

Arealet ved Bavne Ager Eng er 19.214 m2 stort og beliggende i den sydlige del af Gilleleje. Området ligger tæt på Gilleleje bymidte og dens tilbud af butikker og byliv, og tæt på Gilbjergskolen Parkvej og Fjellenstrup Trinbræt. Nord for området ligger dels et ældre parcelhusområde. På arealet mod vest planlægges opført et nyt plejecenter og rækkehuse. Nord og øst for er der opført et antal rækkehuse (Strandhusene) og mod syd er der et mindre antal almene etageboliger (Vibo). Syd for Parkvej ligger det fremtidige byudviklingområde Gilleleje Syd.

 

 

 

Den tidligere proces med udbud og lokalplan

Boligområdet ved Bavne Ager Eng har i 2016 været udbudt til salg, og der blev i 2017 indgået to betingede købsaftaler med hhv. et alment boligselskab og en privat investor, hvor en del af betingelserne var, at der blev vedtaget en lokalplan for det ønskede byggeri.

 

Der blev efterfølgende i 2017 udarbejdet et forslag til lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng. I forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 315.18 kom der 8 høringssvar, hvoraf flere var på vegne af et større antal borgere i nærområdet. Hovedindholdet i høringssvarene var:

 

  • Principperne i visionsnotat fra 2004 overholdes ikke (uddybes nedenfor).
  • Bebyggelsen bliver meget tæt og meget høj.
  • Der er kun få friarealer ud over vådområdet og det kan ikke bruges til boldspil og opholdsarealer.
  • Den grønne kile op mod Langdraget, som fremgår af visionsnotatet, er ikke fastholdt.
  • Søen og vådområdet indeholder væsentlige naturværdier, der skal bevares og tilstanden må ikke ændres. Der skal være en respektzone omkring søen.
  • Naturindholdet i området forringes generelt.
  • Der er planlagt for mange flere boliger på hjørnegrunden end forudsat i visionsnotatet fra 2004. 
  • Ikke al den planlagte bebyggelse fremgår af visualiseringer og kort.

 

Ved udbudet i 2016 var et visionsnotat fra 2004 "struktur for bebyggelsen på Hjørnegrunden i Gilleleje" vedlagt som en del af udbudsmaterialet, og det fremgik af forslag til lokalplan 315.18, at lokalplanen ville videreføre intentionerne i visionsnotatet. På baggrund af høringssvarene blev administrationen opmærksom på, at høringssvarene lagde mere vægt på indholdet af visionsnotatet end der var gjort i forbindelse med vurdering af projekterne i forbindelse med udbudet.

 

Visionsnotatet blev vedtaget i 2004, men flere projekter ved Bavne Ager er først udviklet i 2016 og 2017. I perioden siden vedtagelse af visionsnotatet er der blandt andet sket en udvikling af markedet, der har betydning for muligheden for at realisere projektet på Bavne Ager Eng. Der er blandt andet i dag en større efterspørgsel på mindre boliger og et politsk ønske om flere forrskellige boligstørrelser og ejerformer, men også en udfordring i forhold til grund- og ejendomsværdi i forhold til at kunne realisere projekterne. Der er i dag også et større ønske om at bo tæt ved naturområder, og naturområder som §3-området betragtes muligvis med større herlighedsværdi end tidligere.

 

Siden udbudet i 2016 er en del af området ved Bavne Ager ligeledes blevet udbygget og karakteren af det øvrige byggeri er derfor kendt nu.

 

På den baggrund besluttede byrådet den 12. marts 2018, at genudbyde området ved Bavne Ager Eng og dermed ikke at vedtage lokalplan 315.18 endeligt.

 

Når området har været i udbud, skal der på baggrund af et konkret projekt for bebyggelse udarbejdes et nyt plangrundlag.

 

Administrationens opdaterede oplæg til krav og ønsker til områdets udvikling er udarbejdet på baggrund af inputs fra de politiske drøftelser, tidligere høringssvar og forslag og ønsker fra borgermøde afholdt den 10. april 2018. Krav og ønsker erstatter dermed visionsnotatet fra 2004 i udbudsmaterialet.  

 

Borgermøde den 10. april

Der er den 10. april 2018 afholdt et velbesøgt borgermøde for naboer og andre interesserede med 60 - 70 deltagere.

 

Hovedindholdet i bemærkningerne fra borgermødet var:

  • Ønske om samme byggeri som Strandhusene, dvs. hvide rækkehuse i 1 etage og med røde tage.
  • Ønske om blandede ejerformer.
  • Ønske om boliger på 75-85 m2 + 4 værelseslejligheder.
  • Ungdomsboliger (delte meninger).
  • Ønske om mulighed for liberalt erhverv.
  • Ønske om hensyn til træer, buske, sø, fugleliv – grønne kiler – behold det grønne område og gerne udvid det – evt. udstykke vådområdet og bruge det som fælles område for hele boligområdet.
  • Opfordring til at åbne op omkring søen.
  • Ønske om sti rundt om søen + borde og bænke.
  • Hastigheden på Bavne Ager er for høj.
  • Stiforbindelse til stationen.
  • Husk rigeligt med parkeringspladser.
  • Ønske om beboerhus/fælleshus for hele Bavne Ager - giver mulighed for fællesskab.

 

Efter borgermødet fik deltagerne mulighed for at komme med supplerende skriftlige input/bemærkninger til administrationen. Der er kommet input fra Danmark Naturfredningsforening, Gilleleje lokalråd og Lis Oddershede på vegne af beboerne på Bavne Ager og nærområde. Bemærkningerne er vedlagt som bilag, og resumeres kort herunder.

 

Danmarks Naturfredningsforening ønsker grundlæggende at intentionerne i visionsnotatet skal videreføres i udviklingen af Bavne Ager Eng. Det er især visionsnotatets ønske om en grøn karakter der ønskes videreført. Desuden ønsker Danmarks Naturfredningsforening at visionsnotatet forudsætninger om ca. 140 boliger på hele Bavne Ager respekteres, og foreningen håber derfor, at det slet ikke bliver nødvendigt at bebygge området ved Bavne Ager Eng, men at området kan fastholdes som grønt område. Hvis området skal bebygges skal der være en bufferzone omkring §3-området, hvor der ikke må opføres bebyggelse.

 

Gilleleje Lokalråd har fremsendt deres høringssvar til lokalplan 315.18 igen og skriver at de for  nuværende ikke har yderligere bemærkninger. Hovedpunkterne i i høringssvaret til lokalplanforslaget var:

  • Intentionerne i visionsnotatet overholdes ikke i lokalplanforslaget. Bebyggelsen er alt for tæt og efterlader ikke plads til grønne kiler og udsyn.
  • Der er ikke udlagt tilstrækkeligt areal til leg og ophold. §3-området kan ikke anvendes som fællesareal til bebyggelsen, da tilstanden af §3-området ikke må ændres.
  • Materialevalget er alt for bredt og på ingen måde tilpasset de eksisterende boliger.
  • Ønske om en fælles grundejerforening for hele Bavne Ager området.

 

Lis Odderhede stiller en række konkrete forslag og ønsker til udviklingen af Bavne Ager Eng. De fleste forslag kom frem på borgermødet. Desuden foreslår beboerne, at det alene bliver den sydlige del af arealet der bebygges, mens den nordlige del af arealet og vådområdet fastholdes som grønt område.

   

Sø- og moseområdet

På arealet ligger et sø- og moseområde, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 om beskyttede naturtyper. Efter naturbeskyttelsesloven må tilstanden af §3-områder ikke ændres. Kommunen kan dog give dispensation. Efter praksis betyder det, at §3-området og en bufferzone omkring ikke må bebygges eller befæstes, også hvis naturområdet skal plejes kræver det en dispensation fra kommunen.

Administrationen vurderer, at der skal udlægges en bufferzone på 5 meter rundt om vådområdet, som ikke må bebygges eller befæstes.

 

Administrationen har vurderet, at der er behov for at afgrænse §3-området nærmere inden Bavne Ager Eng bliver udbudt til salg, fordi det efterhånden er 2 år siden at området sidst blev afgrænset. Afgrænsningen af §3-området sker blandt andet med udgangspunkt i en botanisk registrering. Afgrænsning af §3-området forventes afsluttet i løbet af maj 2018.

 

I forbindelse med besigtigelsen blev der fundet haletudser i vandet i vådområdet. Der er stor sandsynlighed for, at haletudserne er Spidssnudet frø, der er udbredt i regionen og som er på habitatbekendtgørelsens bilag IV om truede og fredet arter. Habitatdirektivet sikrer en generel beskyttelses af en række dyre og plantearter der er truede i EU. Beskyttelsen indbærer forbud mod ingreb mod arten og dens levesteder som kan forringe arternes levevilkår. Forbudet indebærer forbud mod følgende indgreb mod bilag IV-arterne:

  • alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af arterne i naturen.
  • forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintre eller vandrer.
  • forsætlig ødelæggelse aller indsamling af æg i naturen.
  • beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

 

Det betyder, at der i forbindelse med lokalplanlægningen og disponering af bebyggelsen skal tages hensyn til beskyttelse af arterne. Administrationen har taget kontakt til en rådgiver, der skal hjælp med at klarlægge, hvilke krav der skal stilles til byudviklingen, for at tage bedst mulig hensyn til evt. bilag IV-arter. Det forventes at rådgivernes vurdering vil være klar i løbet at juni, således at anbefalingerne kan indgå i udbudsmaterialet.

 

Krav og ønsker

Hovedtræk i administrationens forslag til krav og ønsker til udvikling af boligområdet Bavne Ager Eng fremgår nedenfor. Forslaget er vedlagt i sin helhed som bilag til sagen.

 

Boligtyper og målgrupper

Bavne Ager Eng ligger i den sydlige del af Gilleleje - tæt på byen og dens tilbud af handlemuligheder og byliv, Gilbjergskolen Parkvej og Fjellenstrup Trinbræt. Nordøst for området ligger dels et ældre parcelhusområde med byggeri i 1 etage og dels nyopførte rækkehuse i 1 etage. Øst og syd for Bavne Ager ligger der rækkehuse i 1 etage samt boliger i 2 etager. Mod vest bliver der opført plejecenter og rækkehusbyggeri i op til 2 etager.

 

På borgermødet den 10. april 2018 blev der givet udtryk for, at naboerne ønskede byggeri der ligner det eksisterende på Bavne Ager og at naboerne ikke ønskede byggeri til blandede målgrupper.

 

Administrationen foreslår, at det bliver et krav til den nye boligbebyggelse, at den opføres som tæt/lav eller etageboliger i op til 2 etager, i lighed med den eksisterende bebyggelse på Bavne Ager. Administrationen foreslår, at Byrådet fastholder hidtidige krav om at bebyggelsen skal indeholde variation i størrelser af boliger, så der bliver et bredt udbud til fx. unge, ældre og mindre børnefamilier.

 

Forslag til væsentlige ændringer i forhold til tidligere udbud gennemgås herunder.

 

Vådområdet og beplantning

Både i de skriftlige input og i flere at indlæggene på borgermødet den 10. april 2018, blev der givet udtryk for et stort ønske om, at sø- og moseområdet bevares som et grønt område til glæde for alle beboerne på Bavne Ager. For at imødekomme ønsket foreslår administrationen, at det bliver et krav, at der etableres en grussti rundt om vådområdet, hvortil der er offentlig adgang, og at det angives som et ønske, at vådområdet kan anvendes som fælles rekreativt areal for alle beboerne på Bavne Ager. Disse krav og ønsker vil sandsynligvis påvirke salgsprisen, men vil omvendt imødekomme ønsker fra mange af naboerne.

 

Både i forbindelse med høringssvarene til forslag til lokalplan 315.18 og på borgermødet, blev der givet udtryk for, at det var et ønske at bevare beplanningen i den nordlige del af arealet op mod den eksisterende boligbebyggelse. Administrationen foreslår derfor, at der udlægges mindre områder, som fortsat skal fremstå beplantet med buske og træer for at sikre en afskærmning og afstandszone op mod den eksisterende bebyggelse. Det foreslås ikke, at den eksistende beplantning bevares, men at området fortsat skal fremstå beplantet med buske og træer, så der løbende kan ske pleje og udskiftning af beplantningen.

 

Tæthed og friarealer

I forbindelse med høring af forslag til lokalplan 315.18 i efteråret 2017 fremgik det af flere af høringssvarene, at bebyggelsen ikke burde være så tæt, som der var mulighed for i lokalplanforslaget, og at der skulle sikres større friarealer/fællesarealer til den nye bebyggelse. I lokalplanforslag 315.18 var der mulighed for, at de enkelt boligerbebyggelser kunne ligge tættere på hindanden end det er tilfældet i de øvrige boligormåder ved Bavne Ager. Dette skyldtes blandt andet, at vådområdet blev medtaget ved beregning af bebyggelsesprocenten, så en stor del af friarealerne udgjordes af vådområdet, mens der var en relativ mindre andel friarealer, som var egnede til leg og spil mv. For at sikre en mindre tæthed og dermed større arealer til leg og ophold foreslår administrationen, at det bliver et krav til den nye bebyggelse, at det areal, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 ikke kan indgå i beregning af bebyggelsesprocenten. Dette betyder, at ca. 4.600 m2 af de19.214 m2 ikke kan indgå i beregning af bebygelsesprocenten. Opføres der eksempelvis alene rækkehuse i 2 etager i området, vil dette svare til et boligetagemeterareal på højest 5.115 m2, mens det i det tidligere udbud ville svare til 6.725 m2.

 

Klimasikring

På Bavne Ager Eng er der mindre områder, som er udpeget som arealer, der er i risiko for at bliver oversvømmet med regnvand ved voldsom regn (en 100 års hændelse i 2050). Udpegningen betyder, at disse dele af området ikke må bebygges, eller at der skal gennemføres afværgeforanstaltninger, hvis området alligevel bebygges. Dette er et nyt krav til lokalplanlægningen, der er vedtaget ved en ændring af planloven i januar 2018. For at sikre, at der tages hensyn til oversvømmelsesrisikoen, er der i krav og ønsker stillet krav til, at der ikke opføres byggeri på de arealer, der er i risiko for at blive oversvømmet, eller der skal gennemføres afværgeforanstaltninger. Desuden skal der redegøres for hvordan risikoen for oversvømmelse håndteres.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018.

Lov om Naturbeskyttelses, Lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017.

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bekendtgørelse 1383 af 26. marts 2016

Bekendtgørelse om udpegning og administration af naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, bekendtgørelse 926 af 17. juni 2016 (habitatbekendtgørelsen)


Økonomi

Nettoprovenu (salgsindtægter minus udgifter) vil indgå i byudviklingsrammen.


Beslutning
  1. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt med den præcisering, at Visionsnotat fra 2004 bortfalder.

Bilag

143. Almene boliger på Møllebakken, Helsinge - godkendelse af skema B

Sagsnummer: 82.00.00-G00-422-18


Resume

Byrådet vedtog den 18.12.2017 at bemyndige administrationen til at godkende Skema A, ansøgning om opførsel af 113 almene boliger på Møllebakken i Helsinge. Boligselskabet Nordsjælland har efter afholdelse af licitation fremsendt skema B til godkendelse. Sagen forelægges derfor Udvikling, By og Land samt økonomiudvalget for at anbefale en beslutning til byrådet om godkendelse af Skema B.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende skema B med ny forhøjet anskaffelsessum på 247.475.000 kr. (en forøgelse på 3.012.000 kr. ift til godkendt anskaffelsessum ved skema A)
  2. at godkende en kommunal grundkapital på 24.747.500 kr. (en forøgelse på 301.200 kr. ift skema A), finansieret af Byudviklingsrammen

 


Historik

 
Udvikling, By og Land, 31. maj 2018, pkt. 144:

1.-2.  Anbefalingen tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som supleant for Pernille Søndergaard

 



Økonomiudvalget, 11. juni 2018, pkt. 141:

1. - 2. Anbefales.

 


Sagsfremstilling

Projektet omfatter 113 boliger, med et samlet areal på 10.000 m2, samt fælleshus på 149 m2 (kunstværkstedet). Boligerne opfylder minimum energiklasse 2015. Byggeprojektet er i overensstemmelse med det projekt som byrådet tidligere har godkendt.

 

Skema A er et skema, som skal bruges til ansøgningen om støtte fra Landsbyggefonden (LBF) til alment nybyggeri eller renovering. Skema A-ansøgning omfatter, udover et økonomisk budgetoverslag over samtlige udgifter i sagen, blandt andet en projektbeskrivelse, en beskrivelse af finansieringen og af huslejen. Skema A-ansøgning skal godkendes af organisationsbestyrelsen, Kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden. Skema A for projektet blev godkendt af det tidligere byråd den 18.12.2017.

 

Skema B er et skema for ansøgningen til LBF om godkendelse af budget efter licitation. I skema B-ansøgningen dokumenteres resultatet af prisindhentning for entreprenørarbejdet. Skema B skal godkendes af organisationsbestyrelsen, kommunalbestyrelsen og af LBF. Sagen forelægges derfor nu til godkendelse.

 

Skema C er et skema for ansøgning om godkendelse af byggeregnskab. Skema C skal godkendes af organisationsbestyrelsen, kommunalbestyrelsen og LBF. Dette vil således blive forelagt, når byggeriet forventelig kan afsluttes i 2020.