Sofie Jordan er ny chef for dagtilbud og skoler

Publiceret 08-03-2024

Sofie er 49 år og bor i Espergærde. Hun kommer til Gribskov fra en chefstilling i Allerød Kommune.

Vi byder velkommen til Sofie Jordan, som er ny centerchef i Center for Dagtilbud og Skoler i Gribskov Kommune.

Sofie er uddannet psykolog, og for godt halvandet år siden færdiggjorde hun en master i Public Governance.

Hun kommer fra en stilling som chef for Tværfagligt Kompetencecenter i Skole og Dagtilbud i Allerød Kommune. Desuden har Sofie bred erfaring med sig i bagagen, blandt andet som dagtilbudschef, sekretariatsleder og organisationspsykolog og med at lede udviklingen af tværorganisatorisk samarbejde.

Sofie er 49 år og bor til daglig i Espergærde med sin familie.

Hun har første arbejdsdag i Gribskov Kommune mandag den 11. marts.