Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en en tillægsdagsorden/-referat.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Erhverv og Beskæftigelse

Mandag den 19-02-2018 kl. 16:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse

7. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.01.00-A00-97-18


Administrationen indstiller, til udvalget Erhverv og Beskæftigelse at

1. Godkende dagsorden


Beslutning

1. Dagsorden godkendt

8. Årshjul EB

Sagsnummer: 00.22.00-A01-15-18


Resume

Som led i introduktion af udvalget fremlægges et årshjul for udvalgets arbejde. Årshjulet er et vejledende overblik de sager, der skal behandles i resten af 2018. Årshjulet giver også mulighed for at udvalget kan beslutte hvilke temadrøftelser udvalget ønsker i løbet af året, således at de kan blive indarbejdet i årshjulet. Teamet socialøkonomi er udpeget som første tema og det kommer til drøftelse på maj mødet


Administrationen indstiller til udvalget Erhverv og Beskæftigelse at

1. Træffe beslutninger om hvilke temaer udvalget ønsker at drøfte i 2018, således at de kan indarbejdes årshjulet

2. Godkende et vejledende årshjul for udvalgets arbejde i 2018.


Sagsfremstilling

Årshjulet er en vejledende oversigt over de sager, udvalget som udgangspunkt behandler i løbet af året. Årshjulet foreslås suppleret med eks. forslag til temadrøftelser i løbet af året. Ændringer og tilføjelser til årshjulet indarbejdes efterfølgende af administrationen.


Lovgrundlag

-


Økonomi

Inden for udvalgets ramme


Beslutning

1. Udvalget ønsker at drøfte følgende temaer i 2018: Socialøkonomi, Uddannelsestilbud til ledige, samt halv- og helårig rapport fra Borgerrådgiveren efter denne har været fremlagt og behandlet i  byrådet,

2. Vejledende årshjul for udvalgets arbejde i 2018 blev godkendt

 

Bilag

9. Dialogmøder med de faglige organisationer

Sagsnummer: 15.00.00-A00-8-18


Resume

Udvalget Erhverv- og Beskæftigelse behandler sagen for at tage stilling til, hvorvidt der skal afholdes dialogmøder med de faglige organisationer samt beslutte temaer for evt. dialogmøder

.


Administrationen indstiller til udvalget Erhverv og Beskæftigelse at

1. beslutte hvorvidt der skal afholdes dialogmøder mellem udvalget Erhverv og Beskæftigelse og de faglige organisationer

2. såfremt det besluttes at holde dialogmøder, beslutte hvilke temaer, der er relevante at drøfte på dialogmøderne.


Historik

Det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg har gennem flere år haft tradition for at afholde 1 til 2 årlige dialogmøder med repræsentanter fra de større faglige organisationer


Sagsfremstilling

Emnerne på dialogmøderne har tidligere været aktuelle arbejdsmarkedsreformer og drøftelse af beskæftigelsespolitiske strategier. Dialogen har været tematiseret og inddraget eksterne oplægsholdere om nødvendigt.

Administrationen lægger op til, at hvis udvalget vælger at holde dialogmøde med de faglige organisationer, beslutter ,hvilke emner der ønskes drøftet på kommende dialogmøder.


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsespolitik, BEK nr. 1564 af 23/12 2014


Økonomi

Inden for udvalgets økonomiske ramme


Beslutning

1. Beslutte hvorvidt der skal afholdes dialogmøder mellem Udvalget Erhverv og Beskæftigelse og de faglige organisationer

2. Såfremt det besluttes at holde dialogmøder, beslutte hvilke temaer, der er relevante at drøfte på dialogmøderne.

 

 

 

10. Drøftelse af samskabelse

Sagsnummer: 00.01.00-A00-582-18


Resume

Der lægges op til en første drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med samskabelse.


Administrationen indstiller til udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, at

1. Udvalget tager en første drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med samskabelse.


Sagsfremstilling

Af Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune fremgår det, at "Udvalget har fokus på, hvordan vi kan etablere fremtidens velfærd via samskabelse, og tilser at nye politikker, initiativer og løsninger udvikles i samarbejde med borgere, virksomheder, civilsamfund og medarbejdere". Der lægges op til, at udvalget tager en første drøftelse af, hvordan udvalget vil arbejde med samskabelse. Samskabelse forudsætter samspil med eksterne (borgere, virksomheder, foreninger m.v.) og ikke blot et samarbejde mellem f.eks. 2 fagudvalg. På baggrund af drøftelsen udarbejder administrationen en sag til drøftelse på udvalgets møde i marts, hvor udvalget skal lægge en plan for udvalgets arbejde med samskabelse.


Beslutning

1. Bo Jul Jørgensen (A) stillede følgende ændringsforslag: Samskabelse er drøftet og tages op som temadrøftelse i byrådet forud for et kommende byrådsmøde, og sagen genoptages herefter i udvalget Erhverv- og Beskæftigelse

 

For stemte: A, Ø, G (Ialt 4)

Imod stemte: (Ingen)

Undlod at stemme: V, C (Ialt 3)

 

Trine Egetved (C) begærede herefter sagen i byrådet.

11. Introduktion til økonomi/budget til Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse

Sagsnummer: 15.00.00-Ø00-1-18


Resume

Som led i introduktionsforløbet for udvalget, gives her i de vedlagte bilag en introduktion til økonomien på udvalgets område, herunder tilhørende nøglebegreber. Bilag 1 illustrerer Jobcentrets område. Bilag 2 illustrerer Byer, Ejendomme og Erhvervs område. .


Sagsfremstilling

Introduktionen giver en overordnet gennemgang af udvalgets budgetrammer, samt beskrivelse af nogle af de forhold og nøglebegreber, der kendetegner styringen af området (herunder bl.a. refusionstrappen og budgetgarantien). Hertil kommer eksempler på satser for ydelser, samt en række udvalgte cases, der illustrerer forskellige borgerprofiler, der modtager ydelser eller indsatser på udvalgets område.

 

 


Administrationen indstiller til udvalget Erhverv og Beskæftigelse at:

1. Tage introduktionen til efterretning.

 


Beslutning

1.Taget til efterretning

Bilag

12. Beskæftigelsesplan 2018

Sagsnummer: 15.00.00-G01-6-18


Resume

Administrationen forelægger Beskæftigelsesplan 2018 med henblik på, at Udvalget for Erhverv- og Beskæftigelse får mulighed for at drøfte indholdet i planen forud for endelig behandling på udvalgets møde i marts 2018

og anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om, at godkende Beskæftigelsesplan 2018

 

Beskæftigelsesplan 2018 er udarbejdet i tæt sammenhæng med Beskæftigelsesstrategi 2016 - 2018.

Strategien blev vedtaget af Byrådet den 26. oktober 2015 (Sag nr. 186). De to dokumenter er de centrale strategiske dokumenter for beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune, og giver et samlet svar på det kommende års indsats på området.

 

Beskæftigelsesplanen skal give borgerne og politikerne overblik over de primære udfordringer, samt retningen i beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesplan 2018 fastsætter samtidig strategi for indsatsen i forhold til ministerens 5 nationalt udmeldte mål for 2018.

 

 


Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen udmønter Gribskov Kommunes Beskæftigelsesstrategi 2016-18 og Beskæftigelsesministerens mål for 2018.

 

Ministermål 2018

Beskæftigelsesministeren har for 2018 udmeldt følgende landsdækkende beskæftigelsespolitiske mål:

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse

2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejds-kraft

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse

5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes

 

Beskæftigelsesministerens målsætninger er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2018.

 

Indhold i beskæftigelsesplan 2018

Planen beskriver på et strategisk plan de indsatser og projekter, der skal anvendes for de enkelte målgrupper.

Beskæftigelsesplan 2018 indeholder følgende fokusområder:

• Beskæftigelsesministerens mål for 2018

• De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer

• Strategi og mål for den borgerrettede indsats

• Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats

• Rammebetingelser for arbejdsmarkedsområdet i Gribskov Kommune: erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, demografi m.v.

 

Strategikort og igangværende projekter

Ud over udmøntningen af Beskæftigelsesstrategien fungerer Beskæftigelsesplanen også i sammenhæng med kommunens og centrets administrativt besluttede strategikort,

som bruges til at omsætte politiske visioner og beslutninger til organisatorisk retning og prioritering.

I strategikort for Center for Borgerservice og Beskæftigelse fremgår foruden strategiske pejlemærker også centrets igangværende og kommende projekter og initiativer.

Følgende tre projekter understøtter indsatsen i Beskæftigelsesplan 2018 ved at øge borgerens oplevelse af helhed i sagsbehandlingen:

 

1. Tværgående Velfærdsudviklingsprogram for familier, unge og kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer og sager i flere centre

2. Projekt Bedre ressourceforløb: modellen skal understøtte, at flere borgere kommer i relevante og meningsfyldte virksomhedsrettede indsatser, som kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

3. Projekt Udvikling i fleksjob: arbejder med en indsatsmodel, der effektivt får ledighedsydelsesmodtagere i job og hjælper personer ansat i fleksjob på ti timer eller derunder med at udvikle deres arbejdsevne.

 

Orientering til det Regionale Arbejdsmarkedsråd

Efter vedtagelse i Byrådet sendes Beskæftigelsesplanen til orientering til det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). RAR skal bl.a. medvirke til større koordinering og samarbejde på tværs af kommuner, og derfor er rådene interesseret i at kende indholdet i Beskæftigelsesplanen.

 

Rådet kan rette henvendelse til kommunerne med bemærkninger til planen – hvorefter kommunen kan vurdere, hvorvidt bemærkningerne giver anledning til justeringer.

 


Administrationen indstiller at udvalget Erhverv og Beskæftigelse

1. Drøfter indholdet i Beskæftigelsesplan 2018 med henblik på endelige behandling af planen på udvalgets møde i marts 2018


Beslutning

. 1. Taget til efterretning

Bilag

13. Ny Forberedende Grunduddannelse (FGU)

Sagsnummer: 15.00.00-G01-8-18


Resume

Samtlige partier i Folketinget indgik d. 13. oktober 2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Aftalen udgør grundlaget for det lovforslag, der ventes endeligt vedtaget i juni 2018.

 Aftalen indebærer reform af de forberedende tilbud til unge, der af forskellige årsager ikke kan tage den lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Med aftalen forenkles de eksisterende forberedende tilbud og omlægges til en samlet Forberedende Grunduddannelse (FGU).

og der skabes mere sammenhæng i den kommunale ungeindsats.

Sagen forelægges parallelt til orientering i Udvalget for Erhvervs- og Beskæftigelse og Udvalget for Børn og Familie

 

I september 2017 besluttede hhv. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget (sag nr.47), Social- og Sundhedsudvalget (sag nr.74), og Børneudvalget (sag nr.56),

at administrationen skulle udarbejde en samlet ungestrategi for Gribskov Kommune.

Strategien vil inddrage regeringens udspil og sikre implementering af den kommende reform for forberedende tilbud til unge.

 


Sagsfremstilling

 

Udfordringer:

Mere end hver fjerde ung i Gribskov Kommune har i en alder af 21 år ikke gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter afslutningen af folkeskolen, hvilket er over landsgennemsnittet.

Ca. 3 procent af en ungdomsårgang er ti år efter folkeskolen ikke startet på en ungdomsuddannelse. Når der alligevel er omkring en fjerdedel af de unge,

der i en alder af ca. 21 år ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skyldes det, at mange af dem, der er startet på en uddannelse, er faldet fra igen.

Gribskov Kommune havde i december 2017 i alt 172 (fuldtids) borgere på uddannelseshjælp. I december 2016 var det samme tal i alt 198 på uddannelseshjælp

 

FGU Målsætninger og indhold:

 Målgruppen for FGU er unge ledige under 25 år uden en ungdomsuddannelse.  

Målet med FGU er at give de unge kompetencer til at gå i gang med en ordinær uddannelse. Sekundært er det målet at gøre de unge parate til at indgå i ufaglærte jobs.

 

Aftalen om "bedre veje til uddannelse og job” samler med FGU de eksisterende forberedende tilbud, som produktionsskoler, kombineret ungdomsuddannelse (KUU),

erhvervsgrunduddannelsen (EGU), almen voksenuddannelse (AVU),

ordblindeundervisning for voksne samt forberedende voksen-undervisning (VUC) - som alle integreres i den nye FGU-uddannelse. Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU)

er således ikke en del af den nye aftale. 

Den nye uddannelse indeholder elementer af produktionsskolernes værkstedspædagogik, kombineret med VUC’s almenundervisning.

En aktiv involvering af erhvervslivet i uddannelsens praktikforløb, skal ruste de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse.

FGU bliver dermed hovedvejen for de unge, der ikke opfylder adgangskrav til erhvervsuddannelserne (EUD) eller til gymnasiale uddannelser.  

Forløbstiden på FGU er op til 2 år og vil på samme måde, som det i dag er tilfældet, variere på produktionsskolerne og på KUU.

 

Der vil være 3 spor på skolerne, der alle kombinerer teori og praksis:

1. Almengrunduddannelse: praksisorienteret undervisning i almene fag

2. Produktionsgrunduddannelse: skoleundervisning & værkstedsundervisning med reel produktion af varer som mål. Undervisningen er rettet mod bestemte erhverv og linjer på EUD.

3. Erhvervsgrunduddannelse: virksomhedspraktik med praktikaftale i EGU på ordinære arbejdspladser, samt skoleundervisning,

 

FGU og kommunale perspektiver

Aftalepartierne er blevet enige om at forankre den forberedende grunduddannelse i statsligt selvejende institutioner, hvor kommunerne bidrager til finansieringen.

 

Der oprettes ca. 30 FGU moder-institutioner, der under sig har ca. lokale 60 FGU-skoler (satellitter).  

Det er moderinstitutionen, der lægger den overordnede linje og ramme for de enkelte skoler. Moderinstitutionen har hermed det øverste ledelsesansvar for de underliggende skoler.

Der skal være lokal pædagogisk ledelse på alle skoler, men det er institutionen som ansætter medarbejderne.

For hver institution er der én bestyrelse (med repræsentanter for bl.a. stat, kommuner og uddannelsesinstitutioner).

Moderinstitutionen håndterer det tværgående budget og regnskab.

 

Kommunerne er en central aktør i etableringen af de nye FGU-skoler. Kommunekontaktrådene (KKR) har igangsat en lokal & regional proces om udarbejdelse af dækningsområder for FGU

og placering af institutioner og skoler. Undervisningen påbegyndes fra august 2019.

Med den nye FGU, får Gribskov mulighed for at etablere ny almen undervisning i kommunen, hvilket kan medvirke til at fastholde lokale unge i uddannelse.

I dag foregår en stor del af den uddannelsesforberedende undervisning via Almen Voksenuddannelse (AVU) - og Forberedende Voksenuddannelse (FVU) på VUC centre i Hillerød, Frederiksværk og Helsingør.  

At FGU bliver lokal forankret betyder en bedre mulighed for et samlet og koordineret kompetenceforløb i forhold til målgruppen. De unge kan i forløbet bibeholde deres lokale netværk og nemmere få adgang til potentielle arbejdsgivere

med senere mulighed for praktikplads eller og/eller ordinær ansættelse.

 

Med ”aftalen om bedre veje til uddannelse og job” får kommunerne et mere entydigt organisatorisk ansvar for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats

 i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.  

Kommunerne skal med reformen skabe en sammenhængende koordineret ungeindsats hvor:

• Det er den kommunale ungeindsats, der finder de unge der er i målgruppen til FGU

• Uddannelses- og erhvervsvejledning tager afsæt i UU’s opgaveportefølje,

• Den kommunale ungeindsats skal have en opsøgende funktion til at tilvejebringe virksomhedspraktik, herunder koordinere med jobcentrenes arbejde.

• Den kommunale ungeindsats har ansvaret for at tildele en gennemgående kontaktperson til de unge, der af personlige og sociale grunde har brug for det

 

 


Administrationen indstiller, til udvalget Erhverv og Beskæftigelse at

1.Tage orienteringen  til efterretning


Beslutning

1. Orienteringen taget til efterretning

14. Vandrehjem i Gilleleje

Sagsnummer: 01.00.00-G14-6-18


Resume

Udvikling, By og Land og økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning i byrådet om godkendelse af den videre proces for arbejdet med at etablere et vandrehjem i Gilleleje. Sagen sendes til orientering i Erhverv- og Beskæftigelse samt Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi. Begge udvalg skal ligesom Udvikling, By og Land også udpege hver et medlem til deltagelse i workshop(s) 

 

I forbindelse med Budgetaftale 2017 blev det aftalt, at der skal arbejdes med muligheden for at etablere et vandrehjem i Gilleleje.

Økonomiudvalget blev på mødet d. 28.08.2017 forelagt en sag om administrationens arbejde med at afklare muligheden for at etablere et vandrehjem i Gilleleje.

På mødet d. 18.12.2017 besluttede byrådet, at der arbejdes videre med at afdække en placeringsmulighed for vandrehjemmet på Stationsområdet i Gilleleje med den tilføjelse, at der skal ske borgerinddragelse via afholdelse af et borgermøde, og området bag Gillelejehallen ønskes inddraget i de mulige placeringsmuligheder.

Meddelelse fra Plan- og Miljøudvalgets møde 07.12.2017: Orientering om mulighed for etablering af campinghytter bag Gillelejehallen og autocamperplads  i synergi med hallen så man kunne bruge køkken og badefaciliteter fælles er screenet planmæssigt. Er en mulighed med ændring af plangrundlag.

 


Administrationen indstiller til udvalget Erhverv og Beskræftigelse:

 

1. at tage sagen til orientering

2. at udpege medlem fra Erhverv og Beskæftigelse til deltagelse i workshop(s)

 


Sagsfremstilling

Administrationen har arbejdet videre med at afklare mulighederne for at etablere et vandrehjem ved stationsområdet i Gilleleje og er pt. i gang med yderligere analyser af dette areal. Blandt andet er det ved at blive afklaret, hvilke konsekvenser det har, at der er konstateret forurening på arealet. Til det videre arbejde er vi desuden blevet anbefalet, at der udarbejdes en businesscase i forhold til vandrehjemmet. Businesscasen skal beskrive det turismepotentiale, der er forbundet med at etablere et vandrehjem i Gilleleje - beskrive koncept, give svar på målgrupper, finansieringsbehov, markedssituationen og analysere forventede effekter for investorer (afkast) mv.

 

Businesscasen skal dels bruges i relation til en kommende udbudsproces, og dels være med til at tiltrække investorer.  Men den skal også være med til at belyse de potentialer, etableringen af et vandrehjem har, i forhold til at skabe vækst og understøtte den positive udvikling, der er inden for turisme og erhverv i Gilleleje. Endelig kan opbakning og involvering af lokale tænkes ind i tilblivelsen af businesscasen.  

 

Den videre proces i forhold til at udarbejde businesscasen består af tre trin.

 

1. Vision og koncept: Det første punkt er at fastlægge vision og koncept(er) for vandrehjemmet.

2. Marked og økonomi: Når vision og koncept er fastlagt, arbejdes der videre med at analysere markedet og økonomien i forbindelse med vandrehjemmet.

3. Forankring og handlingsplan: Det sidste trin består i at beskrive den videre forankring og en konkret handleplan i forbindelse med vandrehjemmet.  

 

Centralt i det videre arbejde med at etablere et vandrehjem i Gilleleje og få udarbejdet businesscasen er at sikre en bred inddragelse af interessenter i form af politikere, erhvervsliv og borgere i processen. Erfaringen er, at velfungerende vandrehjem formår at blive en integreret del af det lokale miljø.

 

En god businesscase rummer en klar vision samt beskrivelse af et eller flere sammenhængende koncepter for, hvad der skal kendetegne et vandrehjem. En af hovedaktiviteterne i trin 1 er derfor at afholde workshop(s), hvor der arbejdes med at udvikle og definere den overordnede vision og koncepter for vandrehjemmet i Gilleleje. Det foreslås, at deltagerne på denne workshop er et medlem fra henholdsvis Udvikling, By og Land, Erhverv- og Beskæftigelse samt Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi såvel som centrale stakeholders og lokale ambassadører.

 

Trin 3 omhandler forankring og beskrivelse af vandrehjemmet, og forud for dette trin lægges op til at afholde det tidligere besluttede borgermøde. På borgermødet vil der være mulighed for at præsentere vision og koncepter for vandrehjemmet, samt tage en dialog om vandrehjemmet med afsæt i dette.

 

Administrationen er i dialog med relevante aktører, der kan byde ind på udarbejdelsen af businesscasen og facilitere afholdelse af workshop(s) samt borgermøde. Det forventes af workshops, borgermøde og færdig businesscase kan foreligge i andet kvartal 2018. 


Økonomi

Det anbefales, at udgiften på 150.000 kr. til businesscasen, workshop(s) og borgermøde finansieres af reservpuljen under økonomiudvalget.


Beslutning

1. Orienteringen taget til efterretning, med den bemærkning at udvalget ønsker man indtænker det socialøkonomiske aspekt og anbefaler man genovervejer processen

2. Formanden for udvalget Erhverv og Beskæftigelse udpeges som deltager i workshop

15. Meddelelser

Sagsnummer: 00.01.00-A00-97-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering, bliver det behandlet under dette punkt.

 

KL afholder JobCamp i dagene 8. 9. og 10. november 2018. Interessen for deltagelse skal afdækkes

 


Administrationen indstiller, at udvalget for Erhverv og Beskæftigelse at

1. tage orientering til efterretning


Beslutning

1. Tiltrådt

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen