Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en en tillægsdagsorden/-referat.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Børn og Familie

Tirsdag den 29-05-2018 kl. 16:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse

44. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-P35-1-18


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At godkende dagsorden

 


Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden

 

 


Lovgrundlag

LBK nr. af 04.01.2018 § 20

 


Beslutning

1. Dagsorden godkendt.

 

 

Allan Nielsen ønskede at få afklaret sin habilitet i forbindelse med punkt 51 vedrørende forhandling om aftale om lærernes arbejdstid.

Børn og Familieudvalget erklærede Allan Nielsen inhabil. Mikkel Andersen indkaldt som suppleant under behandling af punktet.

 

Natasja Stenbo Enetoft ønskede at afklaret sin habilitet i forbindelse med behandling af pkt. 9 i besparelsesforslaget angående udfasning af tilskud til pasning af eget barn.

Børn og Familieudvalget erklærede Natasha Stenbo Enetoft habil.

 

 

 Trine Egetved- Sørensen var fraværende under behandling af punktet.

 

45. Status på Effektorienteret ledelse og faglighed

Sagsnummer: 00.01.00-P20-3-18


Resume

Sagen forelægges Børn og Familie til orientering. I sagen orienteres udvalget om status på implementeringen og arbejdet med programmet Effektorienteret ledelse og faglighed.

I løbet af foråret har der været gennemført pilotprojekt på Skt. Helene Skole, Vejbyafdelingen og i Skt. Helene Børnehus. I pilotprojektet har moduler fra Rambølls platform Hjernen&Hjertet været afprøvet. Pilotprojektet har været en succes og implementeringen af effektprogrammet på børne- og ungeområdet er igangsæt. Implementeringen sker først på skole- og dagtilbudsområdet.

 

Under punktet vil skoleleder Rie Gudmand-Høyer Sørensen og dagtilbuds- og FO leder Line Blume Kjøller deltage og fortælle om erfaringer med Hjernen&Hjertet.


Sagsfremstilling

Sagens baggrund

Administrationen er i gang med at implementere programmet Effektorienteret ledelse og faglighed på hele børne- og ungeområdet. Det overordnede formål med effektorienteret ledelse og faglighed er at indfri de politiske målsætninger for børne- og ungeområdet:

  • Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge oplever faglig progression og udnytter sit potentiale uanset baggrund.
  • Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i fællesskaber.
  • Børn og unges trivsel og sundhed styrkes.
  • Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

I praksis betyder dét at arbejde effektorienteret, at have en lærings- og opfølgningskultur, hvor det er en integreret del af arbejdet med børn og unge, at følge systematisk op og lære af de resultater, der findes i testresultaterne. Viden fra målingerne bruges til at udfordre og underbygge faglige valg, både i forhold til det enkelte barn/unge, grupper, klasser, årgange eller skoler og i forhold til at videreudvikle vores metoder og vores indsatsvifte. At arbejde effektorienteret betyder altså, at de faglige valg bygger på reel viden om børn og unges udvikling og derved skaber den største effekt for børn og unge.

 

Læringsdialoger

På baggrund af den indsamlede viden vil der blive afholdt faglige læringsdialoger om barnets/den unges, gruppens, klassens, årgangens eller skolens udvikling. Dialogerne kommer til at foregå på alle niveauer, fra direktør-centerchef, centerchef-leder og mellem nærmeste leder og en medarbejdergruppe, f.eks. klasseteamet, personalet på stuen i daginstitutionen eller mellem lederen og et team. I læringsdialogerne bruges den indsamlede data til at give et styrket vidensgrundlag at handle ud fra, og til at opbygge viden om hvordan vi kan tilrettelægge og justere vores tilbud, indsatser og foranstaltninger, så de skaber størst mulig effekt for målgruppen.

 

For skole- og dagtilbudsområdet er det aftalt, at der én gang årligt samles viden ind om alle børn og unge. Denne årlige måling ligger i foråret. Skoler og dagtilbud vælger på baggrund af resultater fra denne måling hvilke børn/unge, grupper, klasser eller årgange der skal arbejdes særligt fokuseret med fremadrettet. Fokusområderne, metoder og indsatser til at nå disse mål vælges ud fra, hvad der skaber størst effekt for den enkelte eller gruppen. Der følges løbende op på alle fokusområder. Denne opfølgning kan ske enten månedsvis, kvartalsvist eller halvårigt, alt efter hvad der giver mening i forhold til indsatsen.

 

Sagens forhold

I udviklingen af effektprogrammet har der været udfordringer med at integrere testresultater til en it-platform. Dette har medført, at implementeringen af programmet har været forsinket. Administrationen har de sidste måneder arbejdet på at finde en færdigudviklet it- platform, der indeholder målemetoder, der kan afdække både faglig progression, trivsel, sundhed og sociale kompetencer.

 

Pilotprojekt

Der har de seneste måneder været gennemført et pilotprojekt på Skt. Helene Skole, Vejby og Skt. Helene Børnehuse. Her har Rambølls it-platform Hjernen&Hjertet været afprøvet. Det har været af stor betydning, at de faglige test der er anbefalet af vejlederteams har kunne integreres i it-platformen. Den overordnede evaluering af pilotprojektet er at

  • der er stor tilfredshed med brugervenligheden for medarbejdere på både test og samarbejde omkring testresultater
  • afrapporteringsmulighederne på både medarbejder- og ledelsesniveau er ikke så nuancerede, som man kunne ønske sig. Dette gælder både på individ- og gruppe niveau. Rapporterne er dog et løft i forhold til, hvilke systemer vi har i dag.
  • Alt i alt matcher Hjernen&Hjertet Effektprogrammets sigte. Der er i samarbejde med Hjernen&Hjertet på afrapporteringsområdet igangsat udvikling,

 

Målemetoder

 

 

Testprogrammet kan ses i nedenstående tabel:

Udbyder

Test/vurdering

Dagtilbud

Skole

Hjernen&Hjertet

TOPI

 

 

Hjernen&Hjertet

Alsidig udvikling

 

 

Hjernen&Hjertet

Sprogvurdering

 

 

Hjernen&Hjertet

Motorik

 

Ingen test før efteråret

Dansk Psykologisk Forlag

Matematikvurdering 0. kl.

 

Kan ikke ses i HH før efteråret

Hogrefe

Læsetest 0.-9. klasse

 

 

Hogrefe

Mat 1.-9. klasse

 

 

KMD - Elev

Fravær

 

 

 

Pilotprojekt på Skt. Helene skole, Vejbyafdeling og Skt. Helene Børnehuse

Skoleleder Rie Gudmand-Høyer Sørensen og dagtilbuds- og FO leder Line Blume Kjøller deltager og fortæller om deres erfaringer med Hjernen&Hjertet.

 

 


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Orienteringen taget til efterretning.

 

Trine Egetved- Sørensen var fraværende under behandling af punktet.

46. Fremtidig klinikstruktur i tandplejen

Sagsnummer: 29.15.00-A00-1-18


Resume

Udvalget Børn og Familie behandler sagen for at træffe beslutning. Sagen omhandler to muligheder for en fremtidig klinikstruktur i tandplejen.


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:

1.    at beslutte,

a) at begge scenarier for en fremtidig klinikstruktur i tandplejen, eller

b) at et nyt samlet børnesundhedscenter (scenarie A), eller

c) at en to-klinikstruktur (scenarie B)

sendes i høring blandt børnesundhedsområdets medarbejdere, brugere og forældre,

og

2.    at beslutte,

a) at sagen genoptages med henblik på beslutning på et ekstraordinært møde i juni måned forud for budgetforhandlingerne, eller

b) at et nyt samlet børnesundhedscenter (scenarie A) skal indgå i budgetforhandlinger 2019-22 med en udgift til etablering på kr. 33 mio. kr. og en besparelse på tandplejens drifsudgifter på kr. 1,72 mio. kr. årligt, samt at et børnesundhedscenter indarbejdes i Gribskov Kommunes ejendomsstrategi. Høringssvarene indgår i budgetforhandlingerne.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet besluttede på sit møde den 12. marts 2018 at lukke tandklinikken på Gilbjergskolen (afdeling Parkvej) og at tandplejen på den korte bane fungerer i en 2-klinikstruktur, som indrettes i de eksisterende klinikker i Græsted og Helsinge. Byrådet besluttede også, at administrationen udarbejder en businesscase for en ny klinikstruktur på den lange bane med enten 1 eller 2 klinikker.

 

Tandplejen er i dag placeret i Gilleleje, Græsted og Helsinge. Klinikken i Gilleleje lukker den 30. juni 2018 fordi byggeriet af Gilleleje læringsområde går i gang. Tandplejen bliver derefter samlet i to klinikker i en midlertidig løsning. I den midlertidige løsning vil der være forebyggelse og behandling for caries (huller i tænderne) i både Græsted og Helsinge og tandregulering (bøjletandlæge) i Græsted. Sundhedsplejen vil benytte lokaler i tandklinikken i Helsinge og have borgerrettede aktiviteter i Kongens Gave i Helsinge.

 

Der har gennem de seneste år været fremlagt flere sager i Børneudvalget og udvalget Børn og Familie vedrørende tandplejens organisering, struktur og investeringer i nyt udstyr. Sagerne har omhandlet tandplejens organisering for at kunne leve op til krav om selvstændig autoriserede klinikledere den 18.09.2017 og om tandklinikkernes behov for at investere i vedligehold og nyanskaffelser af udstyr og maskiner i forbindelse med forhandlingerne om budget 2018. Den 18.09.2017 besluttede Børneudvalget at sende sagen tilbage til administrationen for yderligere undersøgelse, så sagen om tandplejens organisering og struktur kunne genoptages senere.

 

Sagens forhold

Gribskov Kommune skal finde en løsning for fysisk placering af børnesundhedsområdet i fremtiden. Tandplejens bygninger i både Helsinge og Græsted er nedslidte. Begge tandklinikker er uhensigtsmæssigt indrettet og lever ikke op til de skrappe hygiejnekrav, der i dag stilles til tandklinikker. Noget der kan forventes at blive et problem i forbindelse med et tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Tandplejens udstyr og maskiner er nedslidte, hvilket allerede nu udfordrer driftssikkerheden. Det vil kræve store investeringer i udskiftning inden for få år. Den midlertidige løsning ikke er holdbar i mere end højst to år.

 

Den fremtidige løsning skal sikre lokaler til tandplejen, der lever op til de nutidige krav til hygiejne, sikre fagligt og økonomisk bæredygtige tandklinikker, understøtte samarbejdet inden for børnesundhedsområdet og dække brugernes behov for adgang til tandplejen og sundhedsplejen. Administrationen har udarbejdet businesscases for to scenarier for en fremtidig struktur i tandplejen og fysisk placering af børnesundhedsområdet.

 

Scenarie A - et samlet børnesundhedscenter

Tandplejen og sundhedsplejen samles på én matrikel i et samlet børnesundhedscenter på en ny placering. Gribskov Kommune høster derved både økonomiske og faglige gevinster og kan højne serviceniveauet overfor brugerne. Klinikken i Gilleleje bliver nedlagt i forbindelse med renoveringen af Gilleleje læringsområde og tandplejens bygninger i Helsinge og Græsted sælges eller kan anvendes til andre formål.

 

Kommunen ejer ikke bygninger, der er egnede til at ombygge til børnesundhedscenter. Kommunen ejer to grunde i Helsinge, der begge er velegnede til et børnesundhedscenter, der opføres som nybyggeri. De mulige placeringer er Hammerichsvej 4 eller på grunden mellem Nordstjerneskolen og Helsingehallen. Det er nødvendigt at udarbejde et nyt plangrundlag, før der kan bygges på nogen af de to placeringer.

 

Tilbagebetalingstiden for investeringen er 16 år, hvis den finansieres gennem besparelser på driften og salg af de tre bygninger, der i dag huser tandklinikkerne. Hvis værdien af de eksisterende bygninger ikke medregnes, vil tilbagebetalingstiden være fire år længere.

 

Den fulde business case for et samlet børnesundhedscenter er vedlagt som bilag på denne sag.

 

Scenarie B: En to-klinik struktur

Tandplejen og sundhedsplejen samles permanent på de to eksisterende klinikker i Græsted og Helsinge. Børnesundhedsområdet høster derved i begrænset omfang økonomiske og faglige gevinster og kan til nogen grad højne serviceniveauet overfor brugerne. Klinikken i Helsinge ombygges for at skabe plads til tandreguleringen og sundhedsplejen. Klinikken i Græsted reetableres. Klinikken i Gilleleje bliver nedlagt i forbindelse med renoveringen af Gilleleje læringsområde.

 

Tilbagebetalingstiden for investeringen er 33 år, hvis den finansieres gennem besparelser på driften og værdien af lokalerne i Gilleleje. Hvis værdien af lokalerne i Gilleleje ikke medregnes, vil tilbagebetalingstiden være to år længere.

 

Den fulde business case for en to-klinik struktur er vedlagt som bilag på denne sag.

  

Drøftelse hos medarbejderne

Medarbejderne i tandplejen og på hele børnesundhedsområdet har drøftet den midlertidige og en fremtidig klinikstruktur i tandplejen.

I overvejelserne om en fremtidig klinikstruktur har medarbejderne særligt fokus på:

  • at der kommer gode muligheder for faglig sparring
  • at der kommer gode muligheder for at hjælpe hinanden ved sygdom
  • et stort ønske om adgang til røntgen på hver klinik
  • at sundhedsplejen og tandplejen kan arbejde tæt sammen
  • medarbejderne ser flere muligheder i et samlet børnesundhedscenter end i en to-klinik struktur
  • medarbejderne opfatter en to-klinik struktur som et skridt på vejen mod én samlet klinik
  • medarbejderne er bekymrede for, at der forsat kan være problemer med at rekruttere tandplejere og tandlæger i en to-klinik struktur. Vakante stillinger skaber ventelister og serviceforringlser i tandplejen, hvilket er en belastning for alle, både borgere og medarbejdere.

 

Vurdering

Der er fordele og ulemper ved begge scenarier for en fremtidig fremtidig struktur i tandplejen og fysisk placering af børnesundhedsområdet.

 

Begge scenarier lever fuldt op til de nutidige krav til hygiejne i tandklinikkerne.

 

Udgiften til at gøre den midlertidige løsning med to klinikker i Græsted og Helsinge permanent vil være 33,4 mio. kr. Udgiften til at etablere et nyt børnesundhedscenter vil være 33 mio. kr. Et samlet børnesundhedscenter (scenarie A) kan bedst sikre fagligt og økonomisk bæredygtige tandklinikker. Tandplejen kan bedst udnytte medarbejdernes kompetencer og optimere tilrettelæggelsen af arbejdet, hvis tandplejen samles i én klinik. Tandplejen kan opnå en betydelig besparelse på driften og kan få den største udnyttelse af det meget dyre udstyr og maskiner ved at samle tandplejen i én klinik. Derfor er tilbagebetalingstiden for en investering i et nyt børnesundhedscenter (scenarie A) betydeligt kortere end ved en to-klinik struktur (scenarie B).

 

Et børnesundhedscenter understøtte i lidt højere grad samarbejdet inden for børnesundhedsområdet end en to-klinik struktur.

 

Begge scenarier letter adgangen til tandreguleringen (bøjletandlæge) for de unge, der går på de store skoler i Helsinge, på uddannelsescentret og på Gribskov Gymnasium. Tandplejens brugere i og omkring Gilleleje og Græsted vil få længere transport til et børnesundhedscenter i Helsinge (scenarie A), end de har til de lokale tandklinikker i dag. Ved en to-klinik struktur (scenarie B) vil tandplejens brugere i og omkring Gilleleje få længere transport til tandlæge end i dag.

 

Skemaet herunder giver et overblik over de mest væsentlige fordele og ulemper ved de to to scenarier for en fremtidig struktur i tandplejen og fysisk placering af børnesundhedsområdet.

 

Overblik over de to scenarier

 

Scenarie A: et samlet børnesundhedscenter

Scenarie B: en to-klinik struktur

Økonomiske gevinster på driften

Årlig besparelser på drift: 1,72 mio. kr., svarende til 10% af tandplejens budget.

På sigt mulighed yderligere besparelse ved at hjemtage specialtandpleje for fysisk og psykisk handicappede voksne og narkosebehandling særligt for helt små børn.

 

Årlig besparelse på drift: 1 mio. kr., svarende til 6% af tandplejens budget.

 

Brugeroplevelse

Fleksibilitet til at kunne færdiggøre uplanlagte behandlinger.

Optimale muligheder for at undgå aflysninger ved medarbejderes sygefravær.

Optimale muligheder for at skabe sammenhængende patientforløb.

Venteværelse kan indrettes separat for børn og voksne brugere.

 

Begrænset fleksibilitet til at kunne færdiggøre uplanlagte behandlinger i Helsinge og ikke i Græsted.

Nogen mulighed for at undgå aflysninger ved medarbejderes sygefravær, særligt i Helsinge.

Usammenhængende behandlingsforløb for nogen patienter. Da der ikke er mulighed for stor røntgen på begge klinikker skal nogle patienten have en ny tid for at få taget røntgen og derefter endnu en tid til behandling.

Serviceniveau

Optimale muligheder for fleksible åbningstider.

Optimale mulighed for akut behandling i tandklinikkens åbningstid.

 

Nogen mulighed for fleksible åbningstider.

Ingen mulighed for at etablere ekstra kapacitet til akut behandling .

Geografisk nærhed

Forebyggelse, behandling for caries og tandregulering i Helsinge.

Tandregulering i Helsinge.

Tandplejens brugere i og omkring Gilleleje og Græsted vil få længere transport til tandlæge end i dag.

Unge brugere, der går på de store skoler i Helsinge, på uddannelsescentret og på Gribskov Gymnasium får kortere transport til tandregulering.

På sigt mulighed for at hjemtage specialtandpleje og narkosebehandling, som i dag udføres i Hillerød og Frederikssund.

 

Forebyggelse og behandling for caries i Helsinge og Græsted.

Tandregulering i Helsinge.

Tandplejens brugere i og omkring Gilleleje vil få længere transport til tandlæge end i dag.

Unge brugere, der går på de store skoler i Helsinge, på uddannelsescentret og på Gribskov Gymnasium får kortere transport til tandregulering.

 

Faglighed

 

 

 

Synergi mellem tandplejen og sundhedsplejen.

Optimale forhold for at leve op til lovgivningens krav om, at der er tandlæge med autorisation på tandklinikken.

Optimale forhold for rekruttering af nye medarbejdere til tandplejen.

Optimale forhold for motivation i arbejdet for medarbejderne gennem opgaveglidning mellem medarbejdergrupperne.

 

Synergi mellem tandplejen og sundhedsplejen i Helsinge, men ikke i Græsted.

Sårbarhed i forhold til at leve op til lovgivningens krav om, at der er tandlæge med autorisation på begge klinikker.

Risiko for problemer med at rekruttere til den lille Græsted-klinik.

Kapacitet

Optimale muligheder for kapacitetstilpasning.

Nogen mulighed for kapacitetstilpasning, dog med begrænsninger hvis den lille Græsted-klinik kommer under 1500 børn, der bruger klinikken.

Økonomisk investering til etablering

Udgift til nybyggeri i Helsinge: 33 mio. kr.

Tilbagebetalingstid: 15 år

Udgift til ombygning i Helsinge og reetablering i Græsted: 33,4 mio. kr.

Tilbagebetalingstid: 33 år

 

Administrationen vurderer, at en samling af tandplejen og sundhedsplejen i ét samlet børnesundhedscenter er den løsning, der bedst fremtidssikrer tandplejen både fagligt og økonomisk.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler at etablere et nyt samlet børnesundhedscenter (scenarie A).  

 


Lovgrundlag

LBK nr. 1188 af 24.09.2016 Sundhedsloven, kapitel 37 vedr. kommunal tandpleje.


Økonomi

Sagens økonomiske konsekvenser er beskrevet i sagsfremstillingen.

Sagen fremlægges med henblik på at indgå i forhandlingerne om budget 2019-2022.


Beslutning

Børn og Familieudvalget besluttede:

 

1. a - At sende begge scenarier for en fremtidig klinikstruktur i tandplejen i høring  blandt børnesundhedsområdets medarbejdere, brugere og forældre.

 

 2. Udgår

 

Børn og Familie besluttede at genoptage sagen på mødet i august 2018 med henblik på beslutning om videresendelse til budgetforhandlinger 2019-2022

 

 

Bilag

47. Skolesvømmeundervisning

Sagsnummer: 17.02.00-A00-2-18


Åben overskrift

Skolesvømmeundervisning


Resume

Udvalget Børn og Familie får sagen til beslutning. Sagen omhandler, hvorvidt det gældende scenarie for skolesvømmeundervisning skal fastholdes eller omlægges.


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At beslutte, hvorvidt det nuværende scenarie (scenarie 1) for skolesvømmeundervisning skal fastholdes eller omlægges

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Det daværende Børneudvalg blev i Budgetaftalen for 2017-2020 opfordret til, sammen med Teknisk Udvalg og Kultur- og Idrætsudvalget, at se på muligheden for at opnå en bedre kvalitet i svømmeundervisningen og reducere udgiften til befordring, for eksempel gennem en koncentration af svømmeundervisningstimerne. Opfordringen skulle ses i lyset af, at Helsingør Kommune havde omlagt deres svømmeundervisning markant. Samtidig var der et merforbrug på bevillingen til skolekørsel, som muligvis kunne nedbringes ved en ændret tilrettelæggelse af skolesvømmeundervisningen.

 

Det daværende Børneudvalg behandlede derfor sagen om skolesvømmeundervisningen flere gange i 2017, senest på mødet d. 6. november. Her fik børneudvalget fremlagt 5 scenarier for skolesvømmeundervisning, sammen med høringssvar fra MED-systemet og skolebestyrelser og en faglig vurdering af det bedst egnede klassetrin for skolesvømmeundervisning. Disse dokumenter er vedlagt denne sagsfremstilling som bilag. Scenariernes indhold og besparelsespotentiale fremgår som følger (uddybning af de enkelte scenarier findes i bilag):

 

Scenarie

 Indhold

 Besparelsespotentiale ift. nuværende scenarie*

1 (nuværende)

Gribskovs nuværende skolesvømmeundervisning med 40 ugers undervisning af 30 min. pr. klasse

 0

2 (Helsingør)

Helsingørs model. Undervisningen samles på 2 koncentrerede uger pr. klasse

 687.000

3 (1 time, 1 klasse)

Nuværende scenarie, men med 20 ugers undervisning med 1 times undervisning pr. klasse

 365.000

4 (45 min., 1 klasse)

Som scenarie 3, men med 45 minutters undervisning pr. gang

 345.000

5 (1 time, 2 klasser)

Som scenarie 3, men med 2 klasser i vandet på en gang

 465.000

 *Besparelsen er beregnet ud fra scenariernes omkostninger til transport, fratrukket et skøn over udgiften til at tilknytte en lærer til klasserne i den tid, der er frigivet ved mindre transport.

 

På mødet d. 6. november indstillede administrationen, bl.a. på baggrund af høringssvarene, at Børneudvalget besluttede enten scenarie 3 eller 4. Børneudvalget sendte imidlertid sagen tilbage til administrationen, med henblik på at indgå i en yderligere dialog med skolerne og fagfolk på området.

 

Beslutning på mødet d. 24. april 2018

Sagen blev igen fremlagt for Børn og Familie 24. april 2018, hvor administrationen, på baggrund af dialogen med skolerne og fagfolk på området, indstillede til, at udvalget enten besluttede at fastholde nuværende scenarie, eller at vedtage scenarie 4.

 

På mødet besluttede udvalget, at punktet skulle behandles igen på mødet i maj 2018. Dette med henblik på at få belyst de erfaringer, som Helsingør Kommune har gjort sig.

Endvidere skulle administrationen have en opmærksomhed på, hvordan man kan f.eks. kan arbejde med tidlig vandtilvænning, alllerede i daginstitutioner, og eventuelt også at kunne inddrage svømmeklubber som samarbejdspartnere.

 

På den baggrund har administrationen dels været i dialog med Helsingør Kommune, og fået belyst de erfaringer, som kommunen har gjort sig. Dels har administrationen for Center for Kultur, Fritid og Turisme udarbejdet et notat om forløb for henholdsvis børnehaveklasser og børnehave, som svømmehallen forestår.

 

Sagen fremlægges således med disse nye oplysninger (se afsnit "Erfaringer fra Helsingør Kommune" samt "Forløb for børnehaveklasser og børnehave i Gribskov Svømmehal").

 

Sagens forhold

Hvilket scenarie peger skolerne og fagfolk samlet set på?

Sagen blev drøftet på skoleledermøde d. 8. marts 2018, hvor repræsentanter for henholdsvis administrationen i Center for Kultur, Fritid og Turisme og svømmehalspersonalet deltog.

De respektive scenarier blev drøftet, og der var generel enighed om, at det nuværende scenarie - scenarie 1 - er at foretrække (40 ugers undervisning, 30 min. pr. klasse). Der blev lagt stor vægt på, at det er dette scenarie, som svømmelærerne peger på, hvilket også fremgår af deres høringssvar.

De finder bl.a., at scenarie 1 giver den største langtidseffekt af undervisningen samt mulighed for at bruge tid på vandtilvænning, som er vigtigt for mange børn.

 

Nogle skoleledere gav udtryk for, at de, forud for behandlingen af sagen i november, havde udarbejdet høringssvar ud fra en antagelse om, at de skulle pege på et scenarie, hvormed der blev opnået besparelser, og at de derfor ikke havde peget på nuværende scenarie.

På mødet var der enighed om, at skal der peges på et alternativt til scenarie 1 og spares på transporten, så er scenarie 4 at foretrække. Dog blev det understreget, at dette scenarie ikke vil skabe større kvalitet i undervisningen, sammenlignet med nuværende scenarie.

 

Samlet set giver scenarie 4 mindre vandtid (25% mindre end nuværende scenarie) til børnene. På den baggrund blev der på mødet udtrykt bekymring for, hvorvidt eleverne ville opnå de mål, som der er sat for svømmeundervisningen internt i Gribskov Kommune, samt i de vejledende nationale færdigheds- og vidensmål indenfor vandaktiviterer/Idræt.

 

Imidlertid kan scenarie 4 frigive svømmehallen til andre aktiviterer, som svømmehalspersonalet f.eks. kan tilbyde til andre klassetrin på skolerne. Skolerne vil i så tilfælde selv skulle afholde udgifter til transport.

 

Det bedst egnede klassetrin for skolesvømmeundervisning

Som nævnt i afsnittet "baggrund" blev politikerne i forbindelse med behandling af sagen d. 6. november 2017 forelagt et notat omkring det bedst egnede klassetrin for skolesvømmeundervisning, udarbejdet af administrationen i Center for Kultur, Fritid og Turisme samt svømmehallens undervisere. Jf. notatet anbefaler forskningen bl.a. at flytte svømmeundervisningen fra 3.-4. klassetrin til 1.-2.-klasse med temadage og uger i vand gennem hele skoleforløbet, med henblik på opfølgning og vedligeholdelse. Svømmehallens undervisere vurderede imidlertid bl.a., at undervisningen skal forenkles og simplificeres, at det er begrænset hvor længe 2. klasses elever kan holde koncentrationen og være i 25 meter bassinet, hvor alle 4. klasseselever i dag modtager undervisning. Underviserne vurderer, at det vil kræve flere ressourcer, såvel ift. svømmehallens personale, som skal undervise, som af skolerne, som vil skulle afsætte ressourcer til ledsagelse af børnene. Samtidig vil 2. klasses elever i mindre grad kunne nå de opsatte mål for svømmeundervisning, med mindre der bliver fulgt op med flere forløb gennem skoletiden.

 

Således blev der ikke i sagsfremstillingen til mødet d. 6.november lagt op til at ændre klassetrin for svømmeundervisningen, og på mødet d. 8. marts var der fortsat enighed om, at svømmeundervisningen burde fastholdes på 4. klassetrin.

 

Eventuel forsøgsordning

På skoleledermødet d. 8. marts blev det også drøftet, at man f.eks. kan lave en forsøgsordning, hvor Nordstjerneskolen - som ikke har udgifter til transport - fastholder nuværende scenarie, mens de øvrige skoler har scenarie 4 svømmeundervisning. Herefter kan man vurdere, om scenarie 4 giver et lavere udbytte af svømmeundervisningen,

 

Erfaringer fra Helsingør Kommune

Fra august 2016 er Helsingør Kommunes skolesvømning for 5. klassetrin med 1 lektion ugentligt ændret til H2O camp for 3. og 4. klassetrin, i alt 2 uger.

Der har i 2017 været 656 elever fra 3. og 4. klassetrin på H2O campen.

H2O-camp for 3. klassetrin startede maj 2017, og igen efter sommerferien, da de samme elever var på 4. klassetrin.

H2O camp er et 2-ugers intensivt undervisningsforløb, med fokus på temaer som krop og motion, svømning, livredning, badesikkerhed og førstehjælp. H2O-camp kombinerer svømmeundervisning og understøttende undervisning. Eleverne undervises 2x dagligt i svømning af svømmeklubbens trænere (tidligere forestod skolerne selv undervisningen). Resten af dagen undervises eleverne af det pædagogiske personale fra egen skole i et lokale på en af kommunens klubber eller på skolen.

 

H2O-camp er opdelt henholdsvis i svømmeundervisning, kaldet det blå bånd, og understøttende undervisning, kaldet det grønne bånd.

Center for Dagtilbud og Skoler i Helsingør Kommune har i december 2017 fremlagt en evaluering i form af henholdsvis statistik for svømmeduelighed og elevernes evalueringer af understøttende undervisning for Børne- og Uddannelsesudvalget til orietering. Resultaterne opsummeres nedenfor, og sagsfremstillingen er vedlagt som bilag.

 

Svømmeundervisningen - det blå bånd

Målet for svømmeundervisningen er, at mindst 85% af eleverne skal kunne svømme mindst 200 meter uden stop, heraf 50 meter på ryggen. Det er den nordiske definition af at være svømmeduelig.

Efter gennemført H2O-Camp for 3.-4. klassetrin, kan 86% af elverne svømme mindst 200 meter uden stop, heraf 50 meter på ryggen.

 

Understøttende undervisning - det grønne bånd

Der er læringsmål for hvert tema for den understøttende undervisning . I 1. campuge er læringsmålene inddelt i temaerne "Svømmehallen og jeg", "Kroppen bevæger sig" og "Indledning til førstehjælp". I 2. temauge "Motion og kondition", "Førstehjælp" og "Kost og sundhed". Elevernes evalueringer af understøttende undervisning viser, at eleverne har haft lettere ved at tilegne sig nogle temaer end andre, hvilket Center for Dagtilbud og Skoler arbejder videre med i den fremadrettede tilrettelæggelse af undervisningen.

 

Administrationen for Center for Dagtilbud og Skoler i Helsingør Kommune oplyser, at der er stor tilfredshed med omlægningen til H2O-Camp blandt både skolernes medarbejdere, forældre og skolebørn. Administrationen vuderer endvidere, at udgifterne til skolesvømmeundervisningen er nogenlunde tilsvarende før. Der er opnået en besparelse på transporten, men også udgifter til kontrakten med svømmeklubberne.

 

Forløb for børnehaveklasser og børnehave i Gribskov Svømmehal

Bjørnehøjsvømning

I de sidste 5 år har Gribskov Svømmehal i samarbejde med Bjørnehøjskolen kørt et forløb med undervisning af børnehaveklasserne, som opdelt i 3 hold får svømning 3 gange pr. uge over 3 uger.

I de første 4 år har kommunens svømmeklubber stået for undervisningen, mens det i 2018 er svømmhallen/livredningstjeneste som underviser, da svømmeklubberne ikke havde ressourcerne til det.

 

Formålet med Bjørnehøjsvømning er bl.a. følgende:

  • Passe på sig selv og andre (hygiejne, regler, overblik, læse situationen, respekt for egne og andres grænser)
  • Tillid og respekt for vand (leg)
  • Glæde ved bevægelse i vand (leg)
  • Undervisningen bygger på de 4 grundelementer for: vejrtrækning, balance, bevægelse, elementskifte.
  • Socialaspekt (leg)
  • Livredning / førstehjælp i svømmehal og evt. kysten.
  • Kendskab til mindst 1 svømmestil (cr.)

 

Økonomi/ressourceanvendelse til Bjørnehøjsvømning

Bjørnehøjskolen har i 2018 betalt 10.000 kr. for alle 3 hold. Det er regnet ud fra en timeløn på 300 kr. pr. time, hvortil kommer møder og forberedelse. Der er en underviser pr.hold.

I 2018 har der været 15-16 børn på hvert hold, ledsaget af 2 lærere/pædagoger, som ikke selv har været i vandet men hjulpet med omklædning mv.

 

Svømning for Helsinge børnehus

I dag underviser svømmehallens personale også børn fra Helsinge Børnehus, som går til svømning 1x ugl i perioden fra efterårsferien frem til sommerferien. Der er 10-15 børn pr. hold, som undervises 20-30 minutter pr gang, og der er 2 voksne med fra institutionerne pr. hold, hvoraf den ene er med børnene i vandet.

 

Administrationen for Center for Kultur, Fritid og Turisme beskriver, at svømmeundervisning for såvel børnehaveklasser som børnehaven skaber glæde, masser af bevægelse og gode færdigheder, og skaber vandtrygge børn.

 

Kapacitet til flere hold

Svømmehallen har på nuværende tidspunkt kapacitet til at udvide ordningen med Bjørnehøjskolen til flere skoler, dog tidligst fra efterårsferien 2018. Med Gribskov Kommunes nuværende scenarie for skolesvømmeundervisning vil der være plads til alle, såfremt skolerne er fleksible på tid og ugedage. Såfremt scenarie 4 vedtages, vil der også kunne arbejdes med flere aldersgrupper og f.eks. flere børnehaver, dog vil længden af forløbene skulle tilpasses antallet af interesserede børnehaver.

 

Administrationens vurderering og anbefaling

Administrationen vurderer, at der er fordele og ulemper ved de forskellige scenarier. Scenarie 2 giver den største besparelse på kørslen, men ingen af høringsparterne har peget på denne model.

Helsingør Kommunes erfaringer med øget kvalitet i undervisningen kan ikke overføres direkte til Gribskov Kommune, hvor undervisningen i dag foretages af svømmehallens personale, og ikke af skolens lærere, som det var tilfældet i Helsingør før omlægningen.

 

Det skal endvidere bemærkes, at en omlægning af svømmeundervisningen vil kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser for nogle af svømmehallens ansatte. Såfremt man vælger scenarie 2, kan svømmehallen have svært ved at tiltrække personale til de færre timer. Alternativt vil der skulle etableres et samarbejde med svømmeklubberne, som eksempelvis ikke har haft ressourcerne til at afvikle Bjørnesvømning i 2018. Bemandingen af undervisningen kan således være sårbar ved valg af dette scenarie.

 

Administrationen indstillede ved sidste behandling af sagen til, at udvalget enten fastholdt scenarie 1 eller vedtog scenarie 4. Dette bl.a. på baggrund af skoleledermøde d. 8. marts 2018, hvor repræsentanter for henholdsvis administrationen i Center for Kultur, Fritid og Turisme og svømmehalspersonalet deltog. Her var der generel enighed om, at det nuværende scenarie - scenarie 1 - er at foretrække, alternativt scenarie 4.


Lovgrundlag

LBK nr. 1510 af 14/12/2017 (Folkeskoleloven)

BEK nr.185 af 05/03/2018 (Fælles Mål)


Økonomi

 

Udgifterne til svømmeundervisningen finansieres af udvalget Forebyggelse og Idræts ramme.

 

Udgifter til transport finansieres af udvalget Udvikling, By og Lands ramme

 

Derudover kan der i forbindelse med skolesvømmeundervisning være udgifter til ledsagelse af børnene til og fra svømmehallen. Skolerne har forskellig praksis i forhold til dette, men afholder selv udgiften, såfremt børnene ledsages til svømmeundervisningen. 

 

Fastholdelse af nuværende scenarie vil ikke nedbringe merforbruget på kørslen på området for børn og unge, mens omlægning til et af de øvrige scenarier vil nedbringe udgifterne med mellem 345.000-687.000 kr. Merforbruget var i 2017 på ca. 600.000 kr. Såfremt udvalget ikke beslutter at omlægge skolesvømmeundervisningen, vil de 600.000 kr. skulle findes i andre besparelser på området for børn og unge.

 

Beslutningen vil af hensyn til skolernes og svømmehallens planlægning ikke kunne effektueres før skoleåret 2019/2020,

Uanset beslutning om valg af scenarie vil nedbringning af udgifterne, ved omlægning af skolesvømmeundervisningen, ikke kunne effektueres i 2018.


Høringsperiode og høringsparter

De 5 scenarier for skolesvømmeundervisning var forud for behandlingen af sagen i november 2017 i høring hos skolebestyrelser og LU på de enkelte skoler, LU for bl.a. svømmehal samt FU Børn/Unge og Kultur/Fritid/Turisme. Det daværende Kultur- og Idrætsudvalg gav endvidere deres bemærkninger til sagen. De samlede høringssvar fremgår som bilag.


Beslutning

 

Børn og Familieudvalget beder om en beregning på "vandtilvænning" i dagtilbuddene samt en undersøgelse af, hvad kapaciteten er i svømmehallen, såfremt der også skal være plads til vandtilvænning.

 

Sagen genoptages igen på møde i august eller september

 

 

Bilag

48. Genåbning af budget 2018-2021 BF

Sagsnummer: 00.30.00-G01-4-18


Resume

Denne sag handler om fagudvalgets håndtering af opgaven vedr. håndtering af de økonomiske udfordringer, som fagudvalgene fik stillet fra Byrådet jvf. beslutning den 12. marts 2018. Sagen er en fortsættelse af sagerne om 'Genåbning af budget 2018-2021' fra de tidligere udvalgsmøder i marts og april. Udvalget Børn og Familie skal ved denne sag indstille til Økonomiudvalget og Byrådet hvilke forslag, der skal indfri fagudvalgets måltal. De udvalgte forslag sendes i høring i overensstemmelse med Byrådets beslutning den 14. maj 2018.


Administrationen indstiller til Børn og Famile:
  1. at anbefale Økonomiudvalg og Byråd hvilke forslag, der skal indfri udvalgets måltal.

   


Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet besluttede på deres møde den 12. marts 2018 at igangsætte et arbejde i fagudvalgene frem mod sommerferien, hvor fagudvalgene skulle arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser indenfor udvalgets ansvarsområde. Alle fagudvalg har fået et måltal, der skal indfries. Måltallet for Børn og Familie fremgår af tabellen nedenfor.

 

Tabel: Måltal for Børn og Familie

År

 2019

2020

2021 og frem

Måltal i 1.000 kr

 7.852

12.551

12.551 

  

Såfremt det enkelte fagudvalg ikke indfrier måltallet vil det være Økonomiudvalget, der på deres møde i juni sikrer, at dette indfries. 

 

Bilag til denne sag fremgår af andet dagsordenspunkt med samme navn.

 

  

Fagudvalgets proces

Fagudvalgene skal arbejde i en proces, hvor der arbejdes med effektiviseringer og besparelser på alle udvalgsmøderne frem til sommer:

 

Marts-maj:

Fagudvalgene arbejder med forslag til effektiviseringer og besparelser ift. måltal

Maj:

Fagudvalgene beslutter forslag til indfrielse af deres måltal

Økonomiudvalget beslutter forslag til indfrielse af Økonomiudvalgets måltal allerede på mødet den 07.05.2018

Forslagene sendes i høring ultimo maj

Juni:

Økonomiudvalget behandler fagudvalgenes forslag og sikrer, at fagudvalgenes måltal er indfriet.

Økonomiudvalget og Byrådet beslutter de endelige forslag den 25. juni 2018.

 

Procesplanen blev besluttet af Byrådet den 12. marts 2018 og er justeret i forbindelse med Byrådets behandling af sagen om tilpasning af proces for genåbning af budget 2018 - 2021 den 14. maj 2018. 

 

 

Høringsproces

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 2 af 04/01/2018

 


Økonomi

Se sagsfremstilling


Beslutning

Nyt Gribskov, Socialdemokratiet og Konservative stillede følgende ændringsforslag:

 

Beløb i 1.000 kr., 2018-priser

2019

2020

2021

2022

Besparelsesforslag

 

 

 

 

1. Kommunallæge/børnelæge

90

90

90

90

2. Opsigelse af driftsoverenskomst med Søborg private børnehave, hvor forældre tilbydes deltidsplads i bopælsdistrikt

504

653

653

653

3. Lukke dagplejens gæstehus

338

451

451

451

4. Erstatte udvidet åbningstid med tilskud til privat børnepasser

355

474

474

474

5. Lukket mellem jul og nytår i dagtilbud

240

240

240

240

6. FO-camp, lukkeuger i sommerferien mm.

265

465

465

465

7. Tilpasning af åbningstid i daginstitutioner, med en institution i hvert skoledistrikt undtaget

1.291

1.723

1.723

1.723

8. Pladsanvisning, ændrede visitationskriterier

350

350

350

350

9. Nedlægge en sprogpædagogstilling

280

280

280

280

10. Befordring af børn i plejefamilier

30

30

30

30

11. Optimering af m2 i Esrum, hvor der gennemføres en proces, der skaber mulighed for lokal selvstændighed samt en mere optimal udnyttelse af m2 på skolen samt attraktive børnemiljøer. Desuden SKP huset ind på Græsted Skole samt Familiehusets aktiviteter ind på anden matrikel.

1.597

2.972

2.972

2.972

12. Kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet

760

1.200

1.200

1.200

13. Yderligere effekt på handleplan

 

1.000

1.000

1.000

14. Fælles ledelse skoler/FO

622

1.493

1.493

1.493

15. Gribskov Akademi – budgetregulering

507

507

0

0

16. Kan-opgaver

623

623

623

623

Besparelsesforslag i alt

7.852

12.551

12.044

12.044

Måltal

7.852

12.551

12.551

12.551

 

 

Forslagene er uddybet i bilag i sagen

 

I alt foreslås reduktion på 7,852 mio. kr. i 2019, samt 12,551 kr. i årene 2020-22

 

For stemte A, C, G, Bettina Sølver samt Knud Antonsen (6)

Imod stemte Natasja Stenbo Enetoft (1)

 

Natasja har følgende mindretalsudtalelse: ”Natasja Enetoft ønsker ikke at flytte dagtilbud ind på skoler”

 

 

Bilag

49. Genåbning af budget 2018-2021 BF

Sagsnummer: 00.30.00-G01-4-18


Resume

Dette dagsordenspunkt knytter sig til åbent punkt med samme navn, der også behandles på dette udvalgsmøde.


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1.  at anbefale Økonomiudvalg og Byråd hvilke forslag, der skal indfri udvalgets måltal.

 


Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt indeholder bilag til udvalgets beslutning om, hvilke forslag der skal indfri udvalgets måltal jvf. andet dagsordenspunkt med samme navn.

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 2 af 04/01/2018


Beslutning

Nyt Gribskov, Socialdemokratiet og Konservative stillede følgende ændringsforslag:

 

Beløb i 1.000 kr., 2018-priser

2019

2020

2021

2022

Besparelsesforslag

 

 

 

 

1. Kommunallæge/børnelæge

90

90

90

90

2. Opsigelse af driftsoverenskomst med Søborg private børnehave, hvor forældre tilbydes deltidsplads i bopælsdistrikt

504

653

653

653

3. Lukke dagplejens gæstehus

338

451

451

451

4. Erstatte udvidet åbningstid med tilskud til privat børnepasser

355

474

474

474

5. Lukket mellem jul og nytår i dagtilbud

240

240

240

240

6. FO-camp, lukkeuger i sommerferien mm.

265

465

465

465

7. Tilpasning af åbningstid i daginstitutioner, med en institution i hvert skoledistrikt undtaget

1.291

1.723

1.723

1.723

8. Pladsanvisning, ændrede visitationskriterier

350

350

350

350

9. Nedlægge en sprogpædagogstilling

280

280

280

280

10. Befordring af børn i plejefamilier

30

30

30

30

11. Optimering af m2 i Esrum, hvor der gennemføres en proces, der skaber mulighed for lokal selvstændighed samt en mere optimal udnyttelse af m2 på skolen samt attraktive børnemiljøer. Desuden SKP huset ind på Græsted Skole samt Familiehusets aktiviteter ind på anden matrikel.

1.597

2.972

2.972

2.972

12. Kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet

760

1.200

1.200

1.200

13. Yderligere effekt på handleplan

 

1.000

1.000

1.000

14. Fælles ledelse skoler/FO

622

1.493

1.493

1.493

15. Gribskov Akademi – budgetregulering

507

507

0

0

16. Kan-opgaver

623

623

623

623

Besparelsesforslag i alt

7.852

12.551

12.044

12.044

Måltal

7.852

12.551

12.551

12.551

 

 

Forslagene er uddybet i bilag i sagen

 

I alt foreslås reduktion på 7,852 mio. kr. i 2019, samt 12,551 kr. i årene 2020-22

 

For stemte A, C, G, Bettina Sølver samt Knud Antonsen (6)

Imod stemte Natasja Stenbo Enetoft (1)

 

Natasja har følgende mindretalsudtalelse: ”Natasja Enetoft ønsker ikke at flytte dagtilbud ind på skoler”

 

Bilag

50. Samskabelse og borgerinddragelse - Udvalget Børn og Familier

Sagsnummer: 00.00.00-P00-1-18


Resume

Udvalget Børn og Familie får sagen til beslutning. Sagen omhandler, hvordan udvalget skal inddrage og samskabe med ledelse, medarbejdere og borgere i indeværende politiske periode.


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At drøfte og godkende det generelle årshjul for inddragelse af ledelse, medarbejdere og borgere på børne- og ungeområdet.

 


Sagsfremstilling

Udvalget Børn og Familie ønsker at skabe en mere systematisk inddragelse og samskabelse på børne- og ungeområdet. Administrationen har på denne baggrund udarbejdet oplæg til et årshjul samt en konkret plan for samskabelse og inddragelse i perioden august 2018 til juli 2019.

 

Den mere systematiske inddragelse og samskabelse tager afsæt i et årshjul, som består af flere forskellige typer af møder. Årshjulet er planlagt ud fra, at der er taget højde for både udvalgets ønsker om en høj frekvens af dialog og inddragelse, og hvad der planlægningsmæssigt er muligt at gennemføre.

 

Inddragelse og samskabelse vil tage afsæt i fire forskellige typer af møder:

 

1. Dialogmøder med dagtilbudsbestyrelser og skolebestyrelser

2. Temamøder for relevante deltagere (afhængigt af emne)

3. Åbne distriktsmøder

4. Dialogmøde med TR, AMR og ledelse

 

 

Dialogmøder med dagtilbudsbestyrelse og skolebestyrelse (grønne møder i skemaet)

 

Baggrund: Ifølge Folkeskoleloven skal der to gange årligt gennemføres et møde mellem Udvalget Børn og Familie og skolebestyrelserne. I Gribskov Kommune er der tradition for, at der også gennemføres møder med forældrebestyrelserne i dagtilbud. Herudover får bestyrelsen for fritidsklub og ungdomsskolen også mulighed for at deltage i dialogmøde med udvalget.

 

Indhold: Dialogmødet tager afsæt i aktuelt emne, som optager børne- og ungeområdet på det pågældende tidspunkt. Eksempelvis Gribskovmodellen, Brugertilfredshedsundersøgelse eller Kvalitetsrapport. Emnet for dialogmødet kan ligeledes fastsættes med afsæt i bestyrelsernes ønske.

 

Deltagere: Hele udvalget for Børn og Familie samt alle medlemmer af bestyrelser.

 

Kadence: I årshjulet for inddragelse og samskabelse lægges der op til, at der årligt gennemføres ét fællesmøde mellem Udvalget Børn og Familie og skolebestyrelser, dagtilbudsbestyrelser samt bestyrelsen for fritidsklub og ungdomsskolen. Herudover gennemføres ét dialogmøde mellem Udvalget Børn og Familie og skolebestyrelserne samt ét dialogmøde mellem Børn og Familie og dagtilbudsbestyrelser. I alt tre møder årligt.

 

Temamøder for relevante deltagere (blå møder i skemaet)

 

Baggrund: Temamøder gennemføres med henblik på at skabe tematiserede drøftelser på børne- og ungeområdet.

 

Indhold: Temamøderne tager afsæt i overordnede emner som for eksempel "folkeskolens indhold i en varieret skoledag", "dannelse og værdier på børneområdet" eller "det gode fritidsliv". Temamøderne rammesættes som udgangspunkt af udvalget Børn og Familie, såvel som udvalget på et efterfølgende udvalgsmøde drøfter de perspektiver, som temamødet gjorde synlige. Temamøderne kan udover drøftelserne både indeholde interne og eksterne oplæg.

 

Udvalget Børn og Familie har på temamødet den 20. marts 2018 foreslået følgende temaer for den 4- årige periode:

  • Fritid (f.eks. fritidstilbud, kost, bevægelse og sunhed)
  • Folkeskolens indhold (f.eks. kvalitet og faglighed, kortere skoledage, varieret og spændende hverdag)
  • Dagtilbud (kvalitet og faglighed)
  • Dannelse og værdier (f.eks. det gode familieliv, børnekultur, det digitale barn)
  • Udsathed (f.eks. inklusion, mobning og trivsel, ungdomskriminalitet)
  • Forebyggelse (f.eks. psykiatriske diagnoser)
  • Overgange i børn og unges liv (dagtilbud-skole, skole- ungdomsuddannelse)
  • Gribskov Kommune som arbejdsplads (medarbejderdrevne projekter, trivsel, rekruttering)

 

Deltagere: Hele udvalget Børn og Familie samt relevante ledere, medarbejdere, borgere, elevrådsmedlemmer / fælles elevråd eller foreninger som fx Forældre i Knibe, Familievenner - Gribskov og Skolens Venner - Gribskov. Deltagerkredsen afhænger af emnet og rammen for temadrøftelsen.

 

Kadence: I årshjulet for inddragelse og samskabelse lægges der op til to årlige temamøder. Herudover vil udvalget Børn og Familie også deltage i Børne- og Ungehøringen og Børnebyrådsmødet, hvor der er fokus på temaer valgt af børn og unge.

 

Åbne distriktsmøder (gule møder i skemaet)

 

Baggrund: Åbent distriktsmøde i de seks distrikter er den mere uformelle inddragelse, hvor udvalget Børn og Familie inviterer til åben drøftelse lokalt. Disse møder er ikke forvaltningsunderstøttede. Her tages emner op, som distriktets dagtilbud og skoler selv finder relevante at drøfte med udvalget. Åbent distriktsmøde er med til at sikre, at lokale emner som optager dagtilbud og skoler bringes ind i den politiske drøftelse.

 

Indhold: De åbne distriktsmøder tager ikke afsæt i et forudbestemt emne eller oplæg, men skal mere betragtes som en uformel dialog.

 

Deltagere: Hele udvalget Børn og Familie samt interesserede ledere, medarbejdere, elever fra det pågældende distrikt.

 

Kadence: I årshjulet for inddragelse og samskabelse lægges der op til tre årlige lokale drøftelser/ tre distriktsdrøftelser. Det betyder, at udvalget besøger alle distrikter hen over en periode på to år.

 

Dialogmøde med TR, AMR og ledere (orange møder i skemaet)

 

Baggrund: En tættere dialog med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter samt ledelsen på henholdsvis dagtilbudområdet, skoleområdet og det specialiserede børneområde.

 

Indhold: Dialogmødet tager afsæt i et aktuelt emne på henholdsvis dagtilbudsområdet, skoleområdet eller det specialiserede børneområdet. Eksempelvis nye pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet, flersprogsbørn på skoleområdet eller andre emner, som optager ledelse, TR og AMR.

 

Deltagere: Formand og næstformand for udvalget Børn og Familie samt TR, AMR og ledelse fra henholdsvis dagtilbudsområdet, skoleområdet og det specialiserede børneområde.

 

Kadence: I årshjulet for inddragelse og samskabelse lægges der op til ét årligt møde med dagtilbudsområdet, ét årligt møde med skoleområdet og ét årligt møde med det specialiserede børneområde. Møderne planlægges i regi af ét CBU ledermøde. Det indebærer, at ét CBU-ledermøde årligt reserveres til gennemførelsen af dialogmøde med TR, AMR og ledelse.

 

 

Årshjul for dialogmøder på børne- og ungeområdet

 

Konkret årshjul for perioden august 2018 - juli 2019

 

Med udgangspunkt i ovenstående årshjul kan den konkrete planlægning af inddragelse og samskabelse i perioden august 2018 - juli 2019 se således ud:

 

August 2018:

  • Udvalgsmøde den 20. august
    • herunder rammesætning for temamødet, der afholdes i november måned. Emne: Gribskovmodellen.

 

September 2018:

  • Udvalgsmøde den 17. september
  • Dialogmøde for skole- og dagtilbudsbestyrelse (fælles). Emne: Gribskovmodellen

 

Oktober 2018:

  • Udvalgsmøde den 29. oktober
  • Åbent distriktsmøde i Græsted, Esrum, Esbønderup distriktet

 

November 2018:

  • Udvalgsmøde den 26. november.
  • Temamøde om Gribskovmodellen
  • Børnebyrådsmøde - børn og unge vælger tema

 

December 2018:

Ingen aktiviteter

 

Januar 2019:

  • Udvalgsmøde:
    • herunder drøftelse af opmærksomhedspunkter fra temamødet i november.
    • herunder rammesætning for temamødet i april 2019
  • Åbent distriktsmøde i Ramløse

 

Februar 2019:

  • Udvalgsmøde
  • Dialogmøde for dagtilbudsbestyrelser i dagtilbud. Emne: Ikke fastsat

 

Marts 2019:

  • Udvalgsmøde
  • Børne- og Ungehøring. Emne: Gribskovmodellen
  • Dialogmøde med TR, AMR og ledelse for hhv. dagtilbudsområdet, skoleområdet og det specialiserede børneområde ( i CBU- ledermøde regi)

 

April 2019:

  • Udvalgsmøde
  • Temamøde. Emne fastsættes på udvalgsmødet i januar

 

Maj 2019:

  • Udvalgsmøde
    • herunder drøftelse opmærksomhedspunkter fra temamødet i april.

 

  • Dialogmøde for skolebestyrelser. Emne: ikke fastsat

 

Juni 2019:

  • Åbent distriktsmøde f.eks. i Gilbjerg, Gilleleje og Blistrup

 

Juli 2019:

Sommerferie

 


Lovgrundlag

LBK nr. 1510 af 14/12/2017 (Folkeskoleloven) § 46a


Beslutning

Sagen godkendt, idet dog at forældre også inviteres til "åbne distriktsmøder" samt at hele udvalget inviteres til møder med TR, AMR og ledere

 

Besøgsrunden 12. juni flyttes til 4. september

Dialogmødet i september lægges 27. september 19-21

Åbent distriktsmøde i oktober lægges 30. oktober 17-19

Temamøde i november lægges 8. november 13-17

 

Børn og Familieudvalget inviterer til en tværgående drøftelse med Udvalget for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse om den lokale ungeindsats.

 

 

51. Forhandling om aftale om lærernes arbejdstid

Sagsnummer: 17.01.00-A00-1-18


Resume

Udvalget Børn og Familie får sagen til beslutning. Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Socialdemokratiet og nyt gribskov, og omhandler forhandlinger med Gribskov/Halsnæs Lærerkreds om en lokal aftale omkring lærernes arbejdstid.


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At beslutte, hvorvidt administrationen skal indlede forhandlinger med Gribskov/Halsnæs Lærerkreds om en lokal aftale omkring lærernes arbejdstid, som laves inden for de gældende økonomiske rammer.

Sagsfremstilling

 

Anmodningen er fremsendt med følgende ordlyd:

 

 Socialdemokratiet og nytgribskov ønsker et beslutningspunkt på førstkommende børne- og familieudvalgsmøde med nedenstående beslutning:

 

Administrationen indleder forhandlinger med Gribskov/Halsnæs Lærerkreds om en lokal aftale omkring lærernes arbejdstid. Aftalen laves inden for de gældende økonomiske rammer.


Lovgrundlag

LBK nr. 2 af 04/01/2018 (Kommunestyrelsesloven) § 11


Beslutning

 

 

Natasja Stenbo Enetoft stillede følgende ændringsforslag:

 

At behandling af punktet udskydes til udvalgets møde i september 2018.

 

For stemte. V og Betina Sølver (3)

I mod stemte. A og G (3)

Undlod  at stemme: C (1)

 

Forslaget faldt

 

Sisse Krøll Willemoes  stillede følgende forslag.

 

Når det endelig resultat af hovedoverenskomstforhandlingerne kendes indleder administrationen forhandlinger med lærerkredsen om rammen for lærernes fremtidige arbejdstid. Herunder undersøges muligheden for at indgå en lokal aftale.

Aftalen skal laves inden for gældende økonomiske rammer.

 

For stemte: A , C og G (4)

Imod stemte V (2)

Undlod at stemme: Betina Sølver

 

Natasja  Stenbo Enetoft begærede sagen i Byrådet

 

 Allan Nielsen (A) var erklæret inhabil. Mikkel Andersen (A) deltog som suppleant under behandling af punktet.

 

52. Udvalget Børn og Familie budget 2018

Sagsnummer: 00.30.14-G01-3-18


Resume

I denne sag orienteres udvalget Børn og Familie om deres budget i 2018 efter tilpasninger jvf. Styrelsesvedtægten.


Sagsfremstilling

Baggrund

Siden januar 2018 har Byrådet besluttet to Styrelsesvedtægter, der bl.a. har betydet budgetmæssige ændringer siden det oprindeligt vedtagede budget. For at give fagudvalgene et overblik over, hvordan deres budgetter ser ud efter den seneste Styrelsesvedtægt, præsenteres udvalget i denne sag for budgettet i 2018 fordelt på rammer. Hvis der er særlige budgetmæssige opmærksomhedspunkter, som udvalget bør være opmærksomme på, nævnes disse også.

 

Budget 2018 for udvalget Børn og Familie

Budgettet for udvalget Børn og Familie er fordelt som vist i nedenstående tabel. I Gribskov Kommune arbejder man ud fra princippet om retvisende budgetter. Derfor vil der løbende over året ske tilpasninger i budgetterne. Udvalgene præsenteres løbende for budgetterne ifm. budgetopfølgningerne. Den næste budgetopfølgning forelægges fagudvalgene til august.

 

Nyt budget for Børn og Familie

 

Særlige opmærksomhedspunkter

Indenfor udvalget Børn og Families område er der følgende opmærksomhedspunkter, der følges i de kommende budgetopfølgninger:

  • Forventede merudgifter på specialbørnehaven og modtageklasser
  • Investering til ændring af klinikstruktur i tandplejen
  • Den faglige og økonomiske handleplan

 


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:

1. at tage orienteringen om budget til efterretning


Beslutning

Orienteringen tages til efterretning.

53. Økonomiske konsekvenser af oprettelse af deltidspladser i dagtilbud og dagpleje

Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-18


Resume

Udvalget Børn og Familie får orienteringen til efterretning. Sagen belyser de økonomiske konsekvenser ved at tilbyde deltidspladser i samtlige dagtilbud og i dagplejen.

 


Sagsfremstilling

 

Baggrund

På udvalgsmødet den 5. marts drøftede udvalget for Børn og Familie et forslag fra Venstre og Det Konservative Folkeparti om oprettelse af deltidspladser i samtlige dagtilbud og i dagplejen i kommunen.

Det blev besluttet, at administrationen skulle udarbejde beregninger af de økonomiske konsekvenser af oprettelse af deltidspladser i samtlige dagtilbud og i dagplejen.

 

I 2015 gennemførte Gribskov Kommune et etårigt pilotprojeket med deltidspladser i fuldtidsinstitutioner. Daginstitutionerne LM's Børnehus, Helsinge Børnehuse, Bakketoppen og Græsted Børnehuse deltog i pilotprojektet. På mødet i Børneudvalget den 26.11.2015 blev det besluttet at fortsætte ordningen med deltidspladser i disse institutioner, og at andre daginstitutioner kunne indføre ordningen, indenfor de administrative retningslinjer, hvis institutionen ønskede det.

 

Erfaringen fra pilotprojektet i 2015 var, at deltidsordningen primært blev brugt af børn, hvis mor eller far var hjemme på barsel med en søskende. Den overvejende del af børnene havde kun deltidsplads i en kortere periode.

 

Sagens forhold

 

Det nuværende deltidstilbud i daginstitutioner

På nuværende tidspunkt tilbydes der deltidspladser i otte af kommunens integrerede institutioner, som er fordelt på fem af kommunens seks skoledistrikter. Institutionerne, der tilbyder deltidspladser, har mellem tre og fem deltidspladser.

 

Der er forskel på, hvilke åbningstider de enkelte institutioner tilbyder deltidsbørnene. De fleste institutioner har fast åbningstid for deltidsbørn for eksempel fra 8:00-14:00. En enkelt institution tilbyder forældrene et valgfrit tidsrum, som aftales ved barnets start i institutionen. Nedenstående tabel viser antallet af deltidspladser og åbningstider for deltidsbørn i kommunens daginstitutioner. 

 

Distrikt

Institution

Antal deltidspladser

Åbningstider for deltidsbørn

Annisse

Bjørnegården

 0

 

 

Naturbørnehuset i Annisse

 0

 

Gilleleje-Blistrup

Gilbjerg Børnehuse

 0

 

 

Børnehuset Brumbassen

Kan tilbyde - ikke fast antal

 

Græsted-Esrum-Esbønderup

Elverhøjen

3 deltidspladser

8:00-14:00

 

LM's Børnehus

3 deltidspladser

8:30-13:30

 

Skovkanten

 0

 

 

Esbønderup Børnehus

 0

 

 

Søborg Private Børnehave (Deltidsbørnehave)

16 deltidspladser

7:45-13:30

Helsinge

Helsinge Børnehuse

5 deltidspladser 

 

 

Troldehøjen

5 deltidspladser

9:00-14:00

Ramløse

Ramløse Børnehus

3 deltidspladser

9:00-14:00

Vejby-Tisvilde

Sankt Helene Børnehus

5 deltidspladser

Valgfrit aftalt tidsrum

 

Sandslottet

 0

0

 

 

Økonomi

 

Børn, der går fra pasning hjemme til en deltidsplads, er en merudgift for Børn og Families ramme, mens børn, der går fra en fuldtidsplads til en deltidsplads, er en besparelse på Børn og Families ramme.

 

For den enkelte institution vil et barn, der går fra en fuldtidsplads til en deltidsplads medføre en reduceret bevilling. Tildelingen er fastlagt efter, at barnet har ret til at benytte pladsen i halvdelen af institutionens åbningstid. Hvis et barn under tre år overgår fra fuldtidsplads til deltidsplads mister institutionen 64.872 kr. årligt. Deltidsbørn kan give en række planlægningsmæssige udfordringer for institutionen i forbindelse med fastlæggelse af vagtplaner for personalet.

 

Økonomien vil i høj grad afhængige af, hvordan institutionen tilrettelægger tilbuddet om deltidspladser, samt det faktiske antal deltidsbørn i den enkelte institution.  

 

Forældrebetaling

Forældrebetalingen er lavere for deltidsbørn end for fuldtidsbørn. Der betales 18.852 kr. mindre om året for et deltidsbarn under 3 år og 10.728 kr. mindre for et deltidsbarn over 3 år.

 

 Nedenfor ses en oversigt over forældrebetaling samt tildeling til institutioner:

 

  

Forældrebetalingstakster pr. måned

Lønbevilling pr. uge pr barn

Årlig bevilling pr. barn

Børn under tre år fuldtid

3.026 kr.

11,3 timer

124.883 kr.

Børn under tre år deltid

1.455 kr.

 5,44 timer

60.011 kr.

Børn over tre år fuldtid

1.722 kr.

5,65 timer

63.519 kr.

Børn over tre år deltid

8.28 kr.

 2,72 timer

30.524 kr.

  

   

Deltidspladser i dagplejen

Siden april 2016 har det ikke været muligt at have børn i deltidsdagpleje i Gribskov Kommune. I november 2015 var det planen at samle deltidsbørnene hos en eller flere deltidsansatte dagplejere med åbningstid i tidsrummet 7.30 - 14.30. Forældre med børn i deltidsdagpleje blev i den forbindelse spurgt, om de ønskede at flytte deres barn til en ny deltidsansat dagplejer, eller om de foretrak at fortsætte i en fuldtidsplads hos deres nuværende dagplejer. Ingen af de adspurgte forældre ønskede en deltidsplads, når de ikke kunne være sikre på at beholde deres dagplejer. Alle deltidsbørnene overgik derfor til fuldtidspladser, og planen om at ansætte deltidsdagplejere blev henlagt.

 

Ønsket om at etablere deltidspladser i dagplejen kan være svær at realisere i praksis, da forudsætningen for at oprette en deltidsdagpleje er, at fire forældre ønsker, at deres barn skal være i deltidsdagpleje, samt at forældregruppen og deltidsdagplejeren kan blive enig om åbningstiden.

 

Hvis det beluttes, at ansætte deltidsdagplejere skal dette forhandles med FOA.

 

Taksten for en heltidsplads i dagplejen er på nuværende tidspunkt 2.581 kr.

 

  


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Udvalget Børn og Familie besluttede at sagen skal genoptages på et kommende udvalgsmøde med supplerende beregninger.

54. Orientering om befolkningsprognose - budget 2019-2022

Sagsnummer: 00.30.00-P10-1-18


Resume

Udvikling, By og Land har behandlet sagen på deres møde den 26. april 2018 og besluttet at anbefale Økonumiudvalget og Byrådet at godkende befolkningsprognsen for Gribskov Kommune 2018-2029. Økonomiudvalget og Byrådet har efterfølgende på deres møder den 7. maj og 14. maj 2018 godkendt befolkningsprognosen.


Sagsfremstilling

Udvalget Børn og Familie behandler sagen for at få orientering om den nye befolkningsprognose.

 

I denne sagsfremstilling bliver der givet en beskrivelse af de væsentligste tendenser og resultater. For yderligere skal man læse rapporten - bilag 1.

 

Befolkningsprognosen bruges til budgettet og analyser

Befolkningsprognosen er et essentielt instrument i kommunens fysiske og økonomiske planlægning og udarbejdes hvert år i forårsmånederne.

 

Befolkningsprognosen er vigtig i forbindelse med en løbende vurdering af behovet for at tilpasse størrelsen og den geografiske placering af kommunens institutionskapacitet.

 

Derudover spiller befolkningsprognosen også en vigtig rolle i forbindelse med kommunens budget. Budgetscenariet leverer således datagrundlag i forhold til arbejdet med de økonomiske konsekvenser af dels ændringer i befolkningstallet, dels ændringer i befolkningstallet indenfor de enkelte aldersgrupper.

 

Befolkningsprognosen viser 3 scenarier

Antallet af udflyttere og tilflyttere udvikler sig hele tiden, og nye tendenser opstår, hvilket smitter af på befolkningsudviklingen. Dertil kommer ændringer i levealder og antal fødsler. Udviklingen på længere sigt vil derfor ikke kunne forudsiges meget præcist. Usikkerheden er håndteret ved at vise forskellige scenarier for udviklingen i Gribskov Kommune.

 

Metoden er utraditionel i forhold til typiske befolkningsprognoser, der som regel kun indeholder ét scenarie. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen. Befolkningsprognosens scenarier kan derfor anvendes som datagrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger mv.

 

Befolkningsprognosen 2018 behandler ligesom tidligere år tre hovedscenarier:

  1. Maximum-scenariet, viser effekten af et stort antal nye boliger, der gennemsnitligt for hele den 12-årige periode ligger over det antal nye boliger, som Gribskov Kommune fik før finanskrisen.
  2. Budget-scenariet, viser effekten af en mere afdæmpet boligudbygning i Gribskov Kommune med en gennemsnitlig udbygningshastighed, som er mulig at opnå via større byudviklingsprojekter.
  3. Scenariet uden nye boliger, viser udviklingen hvis der ikke opføres og indflyttes nye boliger de kommende 12 år.

 

Alle 3 scenarier viser udviklingen fra det første prognosetal den 31. december 2018 til det sidste den 31. december 2029. Der er indlagt de samme tal i forhold til andre forudsætninger end boliger i alle tre scenarier. Det er f.eks. forventinger til fødsler pr. kvinde, levealder, flyttemønstre.

 

Udvalgte befolkningstendenser i budgetscenariet

Flere små børn, men færre børn i skolealderen

Modsat tidligere år, hvor der var et fald i antallet af fødsler grundet relativt færre kvinder i den fødedygtige alder end tidligere, forventes antallet af små børn (de 0-5-årige) nu igen at stige. Dette fordi, de større fødselsårgange fra ultimo 1980'erne til ultimo 1990'ere nu indtræder i de fødedygtige aldersintervaller. Modsat indtræder de små fødselsårgange, vi har oplevet de senere år, nu skolealderen, hvorfor der i de kommende år forventeligt vil ske et fald i antallet af børn i skolealderen.

 

Overskud på flyttebalancen

Stort set hvert eneste år siden 2001 har Gribskov Kommune haft en positiv flyttebalance. Flere borgere flytter altså til Gribskov Kommune end borgere, der flytter fra kommunen. Denne tendens forventes at fortsætte de kommende år under forudssætning af, at de nye boliger, der er lagt ind i prognosen, opføres som planlagt.

 

Antallet af flygtninge

De senere år har Gribskov Kommune oplevet en stor tilvækst i antallet af flygtninge. Tendensen er dog ikke så udtalt,som den var for bare ganske få år siden. I prognosen er der derfor kun indarbejdet, at Gribskov Kommune fremadrettet vil modtage 20 flygtninge om året.

Forudsigelsen om antallet af flygtninge til Gribskov Kommune de kommende år er dog behæftet med en stor usikkerhed. Det skyldes, at det ikke er muligt at forudsige om forudsætningerne til flygtningestrømmen ændrer sig, såsom internationale påvirkninger, eventuelle ændrede asylregler mv.

 

Fortsat befolkningsvækst

Opførelsen af nye boliger spiller en stor rolle, hvis man ønsker vækst i befolkningen, men dog ikke for alle aldersgrupper. På lang sigt er det særligt de helt små børn og den ældre del af befolkningen, der vil opleve en pæn stigning. Ud over nye boliger påvirker også flyttemønstre forventningerne i befolkningsprognosen. Der har tidligere været en tendens til, at især ældre mennesker flyttede til sommerhusområderne. Tendensen er ikke længere så udtalt som tidligere.

 

Befolkningstallet vil sandsynligvis stige de nærmeste år fra ca 41.200 til 41.500. Frem til 2029 forventes det at befolkningen stiger til ca. 42.900 borgere. Dette er dog forudsat, at der bygges nye boliger, som indlagt i grundlaget for prognosen.

 


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. at tage befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2018-2029 til efterretning

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

55. Orientering om status for Gilleleje Læringsområde

Sagsnummer: 82.00.00-P20-1-18


Resume

Udvalget Børn og Familie får en orientering om status på Gilleleje Læringsområde.

 

Udvalget har senest på sit møde 20.02.2018 taget orientering om status for projektet til efterretning. Der har siden dette møde været en endelig aflevering af forprojektet 6.03.2018. Der projekteres nu frem til skolernes sommerferie 2018, hvorefter det fysiske byggeri starter, og det vil planmæssigt være i gang til december 2019.

 


Sagsfremstilling

Projektering

Efter en længere periode fra kontraktindgåelse til det endelige projektforslag blev afleveret 6. marts 2018 har totalentreprenører med underrådgivere arbejdet indgående med projekteringen. Der har været brugerinvolvering, og en løbende dialog mellem administrationen og Totalentreprenør har sikret, at så mange af de tidligere fremsatte ønsker som muligt er blevet indarbejdet i projektet. Herefter er projektet principielt låst fast i forhold til f.eks. lokalers placering, indretning med fast inventar, varme, ventilationssystem, belysning mv. Herefter er myndighedsbehandling og hovedprojektering gået i gang, så projektet er klar til byggestart, når børnene går på sommerferie i slutningen af juni 2018.

 

Der er foretaget yderligere undersøgelser af kloakken, som viser, at det er nødvendigt at foretage en renovering af de eksisterende kloakledninger.

 

Byggeri

Totalentreprenøren begynder at etablere byggeplads med skure, materialeplads og P-pladser til håndværkerne ultimo maj 2018.

 

Den 21. juni vil der blive afholdt et byggestarts-arrangement for elever, medarbejdere, politikere og medlemmer af Bedømmelsesudvalget, hvor der bl.a. vil blive taget det første spadestik.

 

FO’en vil i uge 27, 28 og 29 være samlet i Blistrup, så der vil ikke være børn på skolen i disse første uger. Når børnene vender tilbage vil der være byggehegn og renoveringen af klynge D vil være godt i gang. Skolen vil være i brug under hele byggefasen. Udskolingen forbliver på Rostgårdsvej i byggeperioden, og det er aftalt, at specialklasserne flytter til Gilbjergskolens afdeling i Blistrup i uge 24.

 

Der er lagt stor vægt på sikkerhed i byggeperioden for børn, forældre og ansatte. Således vil der være afspærringer til de områder, hvor der bygges, og der vil være restriktioner for, hvornår der kan komme materialer til byggepladsen. Processen er planlagt, så næsten alle elever kun skal flytte område én gang i byggeperioden, og flytninger vil så vidt muligt tilpasses drift med hensyn til ferier, helligdage mv.

 

Inddragelse

I forbindelse med udarbejdelse af miniudbud af indkøb af inventar til skolen er medarbejderne blevet hørt om deres brug af øvrige områder på skolen i forskellige læringssituationer. En af Gribskov Kommunes fysioterapeuter har givet råd om opmærksomhedspunkter, som skal forsøges tilgodeset.

Eleverne er blevet bedt om at sende eksempler på læringsmiljøer, som de kan lide og kunne tænke sig i de nye omgivelser. Disse besvarelser bliver sammen med medarbejdernes og fysioterapeutens anbefalinger inddraget i de krav, som vil indgå i udbuddet.

 

Kommunikation

Der er på kommunens hjemmeside etableret en side for projektet på www.gribskov.dk/læring. Her er projektet beskrevet, og man kan se nogle af de visualiseringer, der er lavet for skolen. Endvidere har der igennem de sidste par år været informeret om projektet i skolens blad, der udkommer 4 gange om året.

 

Der har i april måned 2018 været afholdt 4 informationsmøder med personale og forældre, hvor repræsentanter fra Enemærke & Petersen og AI Arkitekter og Ingeniører har vist en 3D version af hovedprojektet og samtidig fortalt om bygningerne og inventar.

 

Der vil i begyndelsen af juni 2018 blive udarbejdet et nyhedsbrev til forældre til kommende skolebørn og skolens nuværende brugere om det forestående arbejde, og de konsekvenser det vil have for f.eks. adgangsforholdene.  

 


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:

1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

56. Status på frikommuneforsøg og paragraffritagelser for frikommunenetværket

Sagsnummer: 00.17.00-P08-3-18


Resume

Gribskov Kommune og de øvrige otte frikommuner i netværket ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” har fået behandlet: første, anden og tredje forsøgsansøgning i Økonomi og Indenrigsministeriet. Udvalget for Børn og Unge orienteres om status på implementeringen af frikommuneforsøg under Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP), resultater og konklusioner fra VUP-evaluering og pressens positive bevågenhed.

 

Denne efterretningssag skal læses i sammenhæng med beslutningssag om frikommuneforsøg på denne dagsorden.

Deltagelse i frikommune-forsøg og forsøgsansøgninger har tidligere været behandlet politisk, se evt. sags nr. 2016/07699 behandlet på Byrådet d. 14.03 2016 (Nyt frikommuneforsøg 2016 - 2019),  sagsnr. 2016/11954 d. 30.05 2016 på Byrådet (Deltagelse i frikommuneforsøg) og sags nr. 2016/32404 på Byrådet d. 30.01 2017 (Frikommuneforsøg - Beslutning vdr. paragraffritagelser).


Sagsfremstilling

I oktober 2016 opnåede kommunerne: Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød i fællesskab status som frikommunenetværk omkring temaet ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”. Økonomi og Indenrigsministeriet har i 2017 og 2018 behandlet netværkets første, anden og tredje forsøgsansøgning (jf. bilag 1, 2 og 3). Netværket har ansøgt Økonomi og Indenrigsministeriet om paragraffritagelser i tre ansøgningsrunder, hvor omdrejningspunktet er, at borgeren får én samlet handleplan, der rummer alle borgerens mål og indsatser:

 

  • I første ansøgningsrunde fik Gribskov Kommune mulighed for at arbejde med 1) en handleplan fremfor flere sektorspecifikke handleplaner, 2) mere fleksible organisering af beskæftigelsesindsatsen og 3) øgede fleksibilitet i det individuelle kontaktforløb mellem sagsbehandler og borger
  • Ved den anden ansøgningsrunde fik Gribskov Kommune mulighed for at sammentænke indsatser fra Serviceloven og Lov om en aktivbeskæftigelsesindsats
  • Ved den tredje og sidste ansøgningsrunde fik Gribskov Kommune mulighed for at integrere mentoraftale i borgerens plan. Den sidste ansøgning er behandlet i Folketinget og kan tages i brug per d. 1.7. 2018.

 

Økonomi- og Indenrigsministeriets svar ses i bilag 1, 2 og 3. Se eventuelt også bilag 4. der viser, hvad må frikommunerne i netværket på nuværende tidspunkt (maj 2018) og bilag 5. som viser et samlet overblik over frikommunenetværkets forsøgsansøgninger.

 

Byrådet godkendte den 30. maj 2016, at Gribskov Kommune indgik i frikommune-netværket. Den 30. januar 2017 godkendte Byrådet, at frikommuneforsøgene blev forankret under Velfærdsudviklingsprogrammet samt at følgende forsøg kunne igangsættes:

 

1) En handleplan

2) Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret

3) Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne

4) En sammenhængende indsats

 

Frikommuneforsøgene startede den 1. juli 2017 og kører til 1. juli 2020. Effekter af forsøgene evalueres af kommunerne i samarbejde med VIVE og løbende internt.

 

Organisering af frikommuneforsøgene under VUP

I Gribskov Kommune har vi valgt at fokusere på målgrupperne: 1) udsatte unge og 2) udsatte familier. Der er nedsat to teams (et unge- og familieteam), en tværgående implementeringsgruppe og endelig fungerer velfærdschefkredsen som styregruppe for programmet. I maj måned 2017 blev de første borgere taget ind under programmets to teams og disse mødes fast en gang om ugen.

 

  • Ungeteamet – Unge på vej

Der er etableret et tværfagligt ungeteam med i alt 3 socialrådgivere: en rådgiver fra Jobcenteret, en rådgiver fra Børne og Familieområdet og en rådgiver fra Social og Sundhedsområdet. Derudover bruger sagsbehandlerne faglige ressourcer fra eksempelvis Støttekontakt og Misbrugsbehandlingen. Fra d. 1. marts 2018 er der 19 udsatte unge tilknyttet teamet.

 

  • Familieteamet – En integreret familieindsats

Der er etableret et tværfaglig familieteam med i alt fem rådgivere, hvor to rådgivere stammer fra Børne og Familieområdet, en rådgiver for fra Social og Sundhedsområdet og to rådgivere fra Jobcenteret. Også her er fasttilknyttet forskelle faglige udføreprofiler, således at rådgiverne kan træk på faglige ressourcer fra Familiebehandling og Kompetencecentret. Fra d. 1. marts 2018 er der 20 familier tilknyttet teamet.

 

Fælles for de to VUP-teams er, at der en myndighedskompetence på tværs af de tre lovområder i henhold til forsøgenes to målgrupper, og sagsbehandlerne kan bevilge de fleste indsatser uden at skulle tilbage i deres respektive visitationsudvalg, dvs. beslutningskompetencen er tættere på. Det er et kerneelement, at der følges hyppigt op på borgernes progression, hvorfor der løbende gennemføres progressionsmålinger, der følger op på om borgerne bevæger sig i mod målene.

 

Målene er, at unge og familier med komplekse behov oplever:

• En mere entydig kontakt og der er færre aktører omkring borgerne

• En hurtigere og mere målrettet indsats

• Flere bliver selvforsørgende og kommer i uddannelse

• En integreret indsats som er helhedsorienteret og bedre sammenhæng i sagsforløbene

 

Endelig har VUP en administrativ målsætning om færre udgifter til borgerne i de to målgrupper.

 

Evaluering af frikommuneforsøgene

Midtvejsevalueringen fra efteråret 2017 viser, at borgerne får stor værdi ud af frikommuneforsøgene. Følgende punkter opsummerer, hvilket udbytte borgerne får af at være med i VUP:

  1. Tættere kontakt med rådgiver og udfører, hyppigere opfølgning og en mere intensiv indsats. Hvor en koordinerende rådgiver leder borgeren på den rette vej. Det resulterer i tæt koordinering via hyppige og faste møder og en bedre relation ml. borgeren og rådgiveren.
  2. En plan frem for mange sektoropdelte planer. Bedre overblik for borgeren og mere samstemte og målrettet indsatser. Mere samstemte indsatser og reduktionen i antal af professionelle i berøring med familiens sag frigiver energi til de voksne, således at forældrene får større overskud til at være forældre for deres børn.
  3. Empowerment. Større fokus på borgerens ressourcer. Borgerne oplever, at der bliver lyttet til dem, der stilles realistiske krav og gives større ansvar til dem. Det er lettere for borgeren at få indflydelse, samtidigt med at der er en større palet af muligheder. Det betyder, at borgerne oplever, at der er større fremdrift i deres forløb.

 

Se evt. bilag med evalueringen fra 2017 (bilag 6).

 

Stor positiv opmærksomhed fra pressen

Frikommunenetværket og Gribskov Kommune har igennem det sidste år fået en del positiv presse fra nationale medier. Derudover har mediehuse, tænketank og forskere vist interesse for frikommuneforsøgene og Velfærdsudviklingsprogrammet, hvor følgende artikler og TV indslag er blevet publiceret:

  • I Go Morgen Danmark talte Sophie Løhde og Christian Tauby-Theill om Velfærdsudviklingsprogrammet, én handleplan og den nye sammenhængsreform
  • I TV2 Lorry var der et indlæg: Borgmestre: Mindre bureaukrati og mere fokus på borgeren
  • I Politikken havde en kronik: Lad os rydde op i den kludrede lovgivning og hjælpe udsatte borgere i stedet
  • I Danske Kommuner var artiklen: Ni borgmestre: Fokuser på at hjælpe udsatte borgere
  • Mandagmorgen: 1) Nu skal der ryddes op i millioner af handleplaner for udsatte borgere, 2) Vi bliver nødt til at tilpasse vores fagligheder til hinanden, så det hele tiden handler om borgerens behov og 3) Gribskov knækker koden: Udsatte unge får det bedre, og kommunen sparer millioner
  • VIVE: 1) 79 nye forsøg med frikommuner på vej og 2) Notatet: Frikommuneforsøg 2016-2020 - En status på forsøg, evalueringsdesign og implementeringsforhold
  • Frederiksborg Amt Avis: 1) Minister spejdede efter løsninger og 2) En samlet handleplan

 


Administrationen indstiller til udvalget:

1.      at tage orientering om svar på første, andet og tredje frikommuneforsøg til efterretning

2.      at tage orientering om status på Velfærdsudviklingsprogrammets forsøgene til efterretning.


Beslutning

1. Orienteringen taget til efterretning.

2. Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

57. Frikommuneforsøg - Godkendelse af igangsættelse af frikommuneforsøg og implementeringsproces

Sagsnummer: 00.17.00-P08-3-18


Åben overskrift

Godkendelse af igangsættelse af frikommuneforsøg og den videre implementeringsproces


Resume

Udvalgene: Beskæftigelse, Industri og Uddannelse, Ældre, Social og Sundhed, Børn og Familie samt Forebyggelse og Idræt behandler sagen for at anbefale beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen handler om igangsættelse af frikommune-forsøgene under Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP), herunder proces for den videre implementering. Sagen kommer på dagsorden, fordi Gribskov Kommune og de øvrige frikommuner i netværket ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” har fået svar på netværkets ansøgninger (bilag 1, 2 og 3).

 

Sagen skal behandles i fagudvalgene (Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse d. 28. maj og Ældre, Social og Sundhed d. 28. maj, Børn og Familie d. 29, maj og Forebyggelse og Idræt d. 30. maj og i Økonomiudvalget d. 11 juni og til sidst i Byrådet d. 18 juni). Beslutningsssagen skal læses i sammenhæng med efterretningssag om frikommuneforsøg i denne dagsorden.


Administrationen indstiller til fagudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende igangsættelse af anden runde af frikommuneforsøg, som omhandler muligheden for at sammentænke indsatser på tværs af sektorlovgivninger og datadeling
  2. at godkende igangsættelse af tredje runde af frikommuneforsøg, som omhandler integration af mentoraftale i én plan
  3. at tage frikommuneforsøgenes implementeringsproces til efterretning. 

Sagsfremstilling

Gribskov Kommune og de øvrige frikommuner i netværket ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” har fået behandlet alle tre forsøgsansøgning. Byrådet godkendte den 30. maj 2016, at Gribskov Kommune indgik i frikommunenetværket ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Den 30. januar 2017 godkendte Byrådet, at frikommuneforsøgene blev forankret under VUP samt at følgende forsøg kunne igangsættes:

1) En handleplan

2) Ny organisering fra sektoropdelt til helhedsorienteret

3) Processuel fleksibilitet til at tilrettelægge indsatserne

4) En sammenhængende indsats

 

Igangsættelse af frikommuneforsøg

Den anden frikommuneansøgning består af to dele. Den første del angår muligheden for at sammentænke indsatser fra Serviceloven og Lov om en aktivbeskæftigelsesindsats for at kunne give borgerne i målgruppen en samlet og helhedsorienteret indsats. Den anden del omhandler datadeling mellem mellem fagområderne med henblik på lettere at kunne identificere borgere med sammensatte og komplekse behov, som kan være i målgruppen for tilbud om én plan og lette sagsbehandlingen for helhedsorienterede indsatser, der går på tværs af fagområderne. 

 

Den tredje frikommuneansøgning omhandler integration af mentoraftale i borgerens plan, således at mentorkontrakten ikke udarbejdes i særskilt dokument. Regeringen gav afslag på netværkets ansøgningerne angående optag på integrationsgrunduddannelsen (IGU), da IGU er en treårig forsøgsordning, som eksplicit er del af trepartaftalen om integration på arbejdsmarkedet.

 

Næste skridt: den videre implementering af forsøgene i 2018 - 2020

I forbindelse med frikommuneansøgningerne er kommunerne i frikommunenetværket blevet pålagt af Økonomi og Indenrigsministeriet at iværksætte løbende progressionsmålinger. Således skal kommunerne udføre progressionsmåling:1) ved opstart af borgeforløb, 2) løbende hver 6 måned og 3) ved afslutningen af borgerforløb.

 

  • Løbende måling af borgernes progression

Via progressionsmålingen får de fagprofessionelle et solidt overblik over familiens eller den unges samlede situation og bedre mulighed for løbende at følge, om borgeren er på rette vej. Samtidigt er progressionsmålingen et vigtigt dialogredskab, som muliggør at indsatsen og borgerens plan løbende kan blive justeret. Derved giver dialogen om borgerens udvikling et fælles sprog og en referenceramme. Administrationen præsenterer resultaterne fra progressionsmålingerne på et aggregeret niveau i de relevante fagudvalg, når der foreligger resultater fra første og anden måling.

 

  • Lovmedholdelig og korrekt registrering i fagsystemerne

I forbindelse med evalueringen i efteråret 2017 besluttede styregruppen, at der løbende skal afholdes frikommune-tilsyn på VUP-sager. Begrundelsen for behovet for løbende frikommunetilsyn er, frikommunelovgivningen griber ind i flere lovgivningsområder, samtidigt med at frikommune-rådgiverne anvender paragraffer fra andre lovgivningsområder end dem, som sagsbehandlerne og rådgiverne er specialiseret indenfor. Ved frikommune-tilsyn vil fokus være på:

1) Benyttes fritagelserne i frikommune-lovgivningen tilstrækkeligt

2) Juridisk kompetenceudvikling

3) Overholdes systemkravene og journaliseringskrav i fagsystemerne

 

For at sikre en systematisk implementering af forsøgene vil der fremover periodisk udtrækkes VUP-sager som gennemgås. Dette forudsætter løbende kan trække på juridiske kompetencer i fagcentrene.

 

  • Udbredelse af best practice – ny samarbejdsmodel for borgere der går på tværs

Frikommunenetværket har givet anledning til, at regeringen har udarbejdet et lovforslag om én plan, som har til formål at understøtte kommunerne i at kunne tilbyde borgere med komplekse og sammensatte problemer en helhedsorienteret indsats – gennem én plan. Regeringen forventer, at lovforslaget bliver besluttet og allerede vil træde i kraft i løbet af 2018. Det betyder, at endnu flere borgere på tværs af landets kommuner får glæde af denne tilgang.

 

Velfærdschefkredsen har besluttet at udbrede mindset og metoder fra VUP til endnu flere målgrupper: 1) voksne på offentlig forsørgelse med komplekse behov, 2) enlige flygtninge og familier med komplekse behov samt 3) borgere med hjerneskade. Derved får flere borgere med komplekse problemer en mere helhedsorienteret og bedre koordineret indsats. Administrationen er derfor i gang med at revitalisere samarbejdsmodelen fra Fælles Borgere og videreudvikle den tilhørende arenastruktur.  

 


Lovgrundlag

Se evt bilag om: Lov om frikommunenetværk og Udkast til ny lovgivning om en plan.

 


Økonomi

Udgifterne til frikommune-forsøgene finansieres fra pulje: Omstilling og organisationsudvikling - Velfærdsudviklingsprogrammet.


Beslutning

1. Godkendt

2. Godkendt

3. Taget til efterretning.

Bilag

58. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-P35-2-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering, bliver det behandlet under dette punkt.

 

  • Orientering om analyse af midler til specialundervisning
  • Opsamlingsdag vedrørende Gribskovmodellen 8. november fra 13.00-17.00
  • Flytning af besøgsrunde og dialogmøde fra 12. juni til 21.august grundet processen for ansættelse af ny direktør

Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Møde start: Kl. 15.30

Mødet slut: Kl. 20.45

 

Udvalget besluttede at flytte besøgsrunde og dialogmøde fra 12. juni til 4. september.

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen