Ny strandtrappe ved Villingebæk Strand

Publiceret 19-03-2024

Den gamle trappe bliver inden påske erstattet af en ny, forbedret trappe.

Kommunen har modtaget flere henvendelser fra borgere omkring den gamle trappe ned til stranden i Villingebæk, som man oplever er usikker at bruge.
 
Derfor bliver der nu sat en ny strandtrappe op i stedet for den gamle. Den nye trappe kommer til at gå ud over hele det stejle stykke ad skrænten og vil være klar til brug senest Skærtorsdag den 28. marts.
 
Strandtrappen findes ved nedgangen til stranden i Villingebæk, overfor den store p-plads ved Dronningmølle camping.